Fastelavn

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Foto af Bafo do Mundo ved Københavns Karneval i 2005

Karneval de Santa Cruz de Tenerife

Mardi Gras i New Orleans, USA

Karneval i Dunkerque, Frankrig

Karneval i Venedig, Italien

Fastelavn i Wolfach, Tyskland

Elferrat i Fastelavn, Tyskland

Sambaskoler i Rio de Janeiro

Fastelavn eller karneval er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. Antikkens romere fejrede det sejrende forår, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra.^{[kilde mangler]} At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven – eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaler var kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.

Kirkens fastlæggelse af fasten

Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten. Karneval, carne vale, betyder på latin farvel til kødet.

Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som praktiseret indenfor næsten alle kristne trosretninger (protestanter er som hovedregel undtaget). Under faste må man ikke spise kød og i nogle tilfælde heller ikke fisk. Fasten varede 40 dage fra askeonsdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag.

Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken ligger. Ved koncilet år 600 blev det bestemt, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at der ikke skulle fastes på de seks søndage. Før fasten ville man feste. Fastelavnssøndag kan også kaldes esto mihi, da den latinske messe begynder med disse ord.

Den protestantiske kirke har været modstander af fastelavn og karneval. Efter reformationen i Danmark forsøgte den lutherske kirke igen og med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. Protestanter anså det som en hedensk fest, der undergravede både den kirkelige og verdslige autoritet. Tidligere var karnevallet en langt større trussel, end den er i dag, og den har være frygtet som anledning til oprør især hvor der var sult og misvækst.

Fastelavn i Danmark

Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag med hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag med syndsforladelse ved at få et kors tegnet med aske i panden før indgangen i kirken. Fastelavnssøndag kaldes quinquagesima fra det latinske ord for halvtreds, de 50 dage før påskedag.

Slå katten af tønden

Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har katte levet livet farligt i hele Europa ved fastelavn. Den skulle i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene smed levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, de brændte ved påsketid. Eller også kastedes de ud fra et kirketårn. I Danmark kom de i en tønde indtil den blev slået i stykker og børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen stammer fra gamle dødsritualer: potter blev knust, for at den døde ikke skulle gå igen. Pastor Holm? i Tved på Mols fik i 1830'erne standset skikken med katten i tønden.

Fastelavnsris

Fastelavnsriset, et bundt friske birkegrene (ris) pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed. Tidligere risede man også husdyrene på gården for at give dem frugtbarhed. Det er den samme tro med at berøre en skorstensfejer, for han er lykkebringer med sin kost/ris. Traditionen lever i Tyskland.

Fastelavn er mit navn

Raslen, hvor udklædte børn går omkring og tigger og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også en fastelavnstradition. De går rundt i nabolaget og synger ved døren for at få penge, fastelavnsboller eller slik, med en trussel i baghånden:

Fastelavn er mit navn,

boller vil jeg have.

Hvis jeg ingen boller får,

så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned

boller i min mave.

Hvis jeg ingen boller får,

så laver jeg ballade.

Fastelavn rundt omkring i Danmark

Amager

På Amager findes en meget lang tradition med fastelavnsoptog til hest. Det besøger gårde og handlende, der byder på punch. Der rides fastelavn i Sundby lørdag, Dragør søndag, St. Magleby mandag, og i Ullerup om onsdagen i fastelavnsugen. I St. Magleby og Ullerup er det stadig udelukkende mænd der deltager.

Bornholm

Fastelavnsridning med tøndeslagning og ringridning er udbredt på Bornholm. De bornholmske rideklubber, der blev stiftet i 1930'erne, arrangerer festlighederne.

Tikøb

I Tikøb har man et fastelavnsoptog hvert år, som minder lidt om fastelavnsoptogene i Tyskland, selv om der ikke er lige så mange mennesker involveret.

Vanløse

De seneste par år har der været tradition for et stort anlagt fastelavnsoptog i Vanløse i weekenden op til fastelavnsmandag.

Veksø

Veksø har en fastelavnsklub, som også laver fastelavnsoptog.

Ærø

På Ærø er der tradition for, at en flok af byens børn vækker hele byen, mens de synger om dagens indtagelse af fastelavnsboller fra kl. fem om morgenen. Derudover er der tradition for, at øens voksne bærer maske hele dagen,(primært fra aften, de går rundt i byen og kun de huse hvor der er lys uden for må de gå ind i. Når man er kommet ind skal værten gætte hvem der gemmer sig bag masken, under besøget indtages der oftes punch, værten har tre gæt. Inden man forlader huset skal masken falde før man går videre, hvis man ikke er blevet gættet.) Indtil de mødes til maskefald kl. 00.00 hvor alle masker falder.

Østjylland

Fastelavnssoldater

Karneval i Danmark

Inspireret af karneval i Brasilien har der været og er stadig flere karnevaler i Danmark, se bl.a. Karneval i København, Karneval i Aalborg, og Assens Karneval.

Fastelavn og karneval i udlandet

Stort set hele det katolske Europa fejrer i dag Fastnacht, Fastelovend, Fasching, Karneval, Carnival, Carnavale eller en tilsvarende fest, og i sydstaterne i USA har festen fået navnet Mardi Gras, der betyder fede tirsdag, som er dagen før fasten.

Italien

Et af de kendteste italienske karnevaler foregår i Venedig. Traditionen omkring karneval i Venedig er genstartet i starten af 1970'erne af Venedigs hotelbranche for de stod med tomme værelser i hele februar. I dag er hotellerne fuldt booket til karnevalet

Spanien

De vigtigste karneval i Spanien og en af de største i verden er Karneval de Santa Cruz de Tenerife, efterfulgt af Karneval de Cadiz.

Tyskland, Rhinlandet

I store dele af Tyskland, men mest i Rhinlandet (Düsseldorf, Köln, Bonn området) og i sydvesten er der meget store fastelavnstraditioner. De begynder så småt den 11. november året før og har lidt hele tiden indtil askeonsdag, og det hele kulminerer i de 3-6 dage før askeonsdag i store optog over det hele, en masse lokale traditioner, og en masse underholdning på den lokale dialekt.

Schweiz

I Schweiz forekommer fastelavn traditionelt kun i de katolske kantoner. Den berømteste undtagelse af denne regel er vel Basel, selv om terminen er en uge senere, følgende ældre traditioner. Alligevel er der mange traditioner som ligner fastelavn (men er på en anden tid) også i andre calvinistiske områder, såsom Sächsilüüte i Zürich. I de sidste år har mange calvinistiske steder genoptaget skikken

Brasilien

Det var bl.a. portugisere, som tog karnevalstraditionen med til Brasilien i slutningen af 1800-tallet, og hvor det blandet med de indfødtes fester i 1921 udviklede sig til bl.a. det karneval, man nu fejrer dér. Karnevalet i Brasilien består af rigtig mange lokale traditioner, men mest kendt er nok karnevalet i Rio de Janeiro. Karnevalet i Rio har flere sider. Der er bl.a. en konkurrence mellem sambaskolerne, der er inddelt i divisioner lige som i fodbold. Der vises ofte klip herfra i dansk tv og andet karneval for fester i lokalområder meget lig karnevalet i København.

En Bloco

En samhørende gruppe af sambadansende i en parade kaldes en "bloco" (udtales /blɔk^u/), dvs. en "blok" på dansk. Normalt er de dansende i én blok klædt i kostumer med samme tema. Sambaskolerne sælger kostumer og adgang til optogene i disse blocos.

eller

En eller flere indrykker en annonce med mødetid og mødested i en avis og så starter de et optog med dansere og musikere. Nogle af dem bliver mere og mere organiserede og med tiden udvikler det sig til sambaskoler. Som regel kan alle deltage, ved køb af en adgangsbillet. De hedder også en "bloco".

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Fastelavn

• Karneval.dk (Karneval & Fastelavns historie i Danmark)
• Fastelavnsrisets historie
• Amagerbøndernes fastelavn i 1600- og 1700-tallet
• Fastelavnsbåden – en skik fra søkøbstæderne
• Inger Dybdahls side om bl.a. fastelavn
• Verden vendes på hovedet Dansk Folkemindesamling om fastelavn i bondesamfundet.
• Grove løjer Odense Universitets Informationskontor
• Karneval en Köln