Spring til indhold

Adolf 8. af Holsten: Forskelle mellem versioner

39 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
Robotassisteret flertydig: Greve - Ændrede link(s) til Greve (rang)
m (småret (fra svensk wiki))
m (Robotassisteret flertydig: Greve - Ændrede link(s) til Greve (rang))
== Liv og gerning ==
 
Adolf var kun tre år gammel, da faderen faldt i [[Ditmarsken]] 1404, og blev sendt til [[borggreve]]n af [[Nürnberg]], den kommende [[kurfyrste]] [[Fredrik 1. af Brandenburg|Fredrik af Brandenburg]]. Adolf oplevede som barn [[Margrete 1. af Danmark|Margretes]] forsøg på stykkevis at genvinde Slesvig og kom til at nære et dybt had til Danmark. Da Adolf ifølge dansk ret var blevet myndig, blev han kaldt hjem til [[Holsten]] af sin farbroder [[Greve (rang)|greve]] [[Henrik 3. af Holsten|Henrik]], som i 1419 gav den unge Adolf slottene Rendsborg og Segeberg at disponere over. Det faktum, at [[Greve (rang)|greve]] Henrik gav Adolf disse betydningsfulde slotte, viser, at han synes at have foretrukket denne frem for den i [[Danmark]] opdragede ældre broder til Adolf, [[hertug]] [[Henrik 4. af Holsten|Henrik]]. Siden stod han ved sin broder [[Henrik 4. af Holsten|Henriks]] side i kampen mod [[Erik af Pommern]], indtil Henrik faldt ved [[belejringen af Flensborg]] [[1427]]. Grev Henrik døde i 1421, overtog Adolf styret over hele grevskabet Holsten, mens hertug Henrik fortsatte kampen om Sønderjylland. Den yngste broder Gerhard blev indtil videre holdt uden for regeringen. Alle tre brødre kaldte sig hertuger af Slesvig og grever af Holsten for at vise, at de mente at have arveret til begge områder.
 
Da [[hertug]] Henrik døde under belejringen af [[Flensborg]] i 1427, trådte Adolf i spidsen for den langvarige kamp mod den nordiske unionskonge [[Erik af Pommern]]. Hansestæderne havde nu i mellemtiden åbent taget parti for holstenerne, og unionskongens stilling i [[Sønderjylland]] var svag. Ved våbenstilstanden i Vordingborg 1435 måtte Erik overlade Adolf alt, hvad han da sad inde med af hertugdømmet på livstid, dog med forbehold af kronens ret, nemlig hele Sønderjylland undtagen Haderslev med omgivende [[herred]]er og [[Ribe]] med biskopsstolens gods ved [[Trøjborg]] og [[Møgeltønder]]) samt [[Als]] og øerne i [[Vesterhavet]] (fraset et par små).
Lige efter våbenstilstandet 1435 blev modviljen mod unionskongen Erik så stor, at planer formedes for at driva ham ud af riget. Adolf deltog sammen med danske stormænd i denne sammensværgelse, og ved en aftale i [[Lübeck]] 1439 enedes man om at indkalde [[Christoffer af Bayern]], som skulle forpligtes til at forlene Adolf arveligt med hertugdømmet Slesvig. Denna forlening skete også i [[Kolding]] [[1440]], og dertil kom nu Haderslev og [[Ærø]] som hørende til Adolfs hertugdømme, mens [[Ribe]] som tidligere forblev under Kronen.
 
Efter, at den yngste broder Gerhard var død i 1433, var Adolf det eneste resterende mandlige medlem af den gamle greve [[Gerhard 3. af Holsten|Gert "den Stores"]] slægt. Således forenede han hele [[Holsten]] fraset et mindre område ved [[Elben]] ([[Pinneberg]]). Efter Christoffers død afslog han tilbuddet om den danske krone, men overførte valget på sin søstersøn, [[Christian 1.]], [[Greve (rang)|greve]] af [[Oldenburg]]; han tog dog af denne det løfte, at han i henhold til den såkaldte ''[[Constitutio Valdemariana]]'' aldrig ville forene hertugdømmet med [[kongeriget Danmark|kongeriget]].
 
Skønt to gange gift (først med [[Mathilda af Anhalt]] (død tidligst 1430) og der efter senest [[5. marts]] [[1435]] med [[Margaretha af Honsten]] (død 1496) med hvem han havde en søn, som dog døde ung) døde Adolf barnløs [[4. december]] [[1459]], og med ham udslukkedes den holstenske linje af [[Schauenburg]]erne; året efter blev Christian 1. valgt til hertug i Slesvig og greve i Holsten. Da Christian var blevet kronet som konge af Danmark, blev han i 1460, efter Adolfs død, valgt af ridderskabet i Slesvig og Holsten til hersker af begge lande.