Landdistrikt

Et landdistrikt var før 1970 i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner.Geodatastyrelsen og Danmarks Statistik har siden 1960 opereret med en grænse på 200 indbyggere for, hvornår et antal hustande opfattes som et byområde.

Det ligger i sagens natur, at landdistrikter kun har få indbyggere, få arbejdspladser og få udbydere af tjenesteydelser. Det synes derfor nærliggende at betragte landdistrikter som yderområder (Udkantsdanmark). Dette er en misforståelse. Landdistrikter må ses som led i en arbejdsdeling, idet sådanne områder fortrinsvis har været forbeholdt landbrug, skovbrug og råstofudvinding. Disse tre næringsveje har historisk haft stor betydning for landets økonomi, man kan blot tænke på korneksporten til Norge og Storbritannien under kornhandelstiden og eksporten af landbrugsvarer som smør, æg og kød til Storbritannien i det 20. århundrede helt frem til Danmarks indtræden i EF i 1973, der dels udgjorde en direkte udførsel af landdistrikternes produktion, dels hang sammen med landdistrikternes rolle som råvareleverandører til fødevareforædlingsindustrien. Nævnes må, at der under urbaniseringen i Danmark fra midten af 1800-tallet skete en fremvækst af helt nye byer i landdistrikterne dels ved veje (vejbyer), dels ved jernbanestationer (stationsbyer). I dette forløb spillede landbrug en vigtig rolle både som leverandør til byernes mejerier, slagterier m.m. og som købere af varer og tjenesteydelser. Trods urbaniseringen var der frem til 1930 (hvor antallet af indbyggere tilknyttet landbrug nåede sit højdepunkt med over 1 million) en absolut fremgang i antallet af de bosatte i landdistrikterne, hvilket blandt andet skyldtes husmandslovene, og helt frem til midten af det 20. århundrede spillede landbruget en større rolle for eksporten end industrien.

Bevarelsen af landdistrikter har således igennem både det 19. og 20. århundrede været en politisk målsætning, dels af hensyn til landbruget og råstofudnyttelse, dels af hensyn til friluftsliv og af naturfredningshensyn.

Juridiske forhold

Når i tiden forud for kommunalreformen 1970 et til en købstadskirke hørende sogn strakte sig ud over købstadens grænser, udgjorde den på landet liggende del af sognet en særskilt kommunal enhed (købstadslanddistrikt, i henhold til lov af 6. juli 1867 §§ 1 og 3, lov af 26. maj 1868 § 15), der i visse henseender var knyttet til købstadkommunen, men i øvrigt havde en selvstændig, af amtsrådet fastsat organisation.

På grund af bestemmelsen i reglement af 5. juli 1803 § 1 skulle landdistriktet have fattigvæsen fælles med købstaden, og det samme gjaldt de øvrige grene af social forsorg: aldersrente (folkepension), understøttelse af den kommunale hjælpekasse og til børn af enker. I reglen ville også skolevæsen være et fælles anliggende, og med hensyn til førelse af folketingsvalglister var det udtrykkelig bestemt, at landdistriktet skulle henregnes til købstaden.

Derimod var distrikterne selvstændige vejkommuner og skatteligningsdistrikter, og i almindelighed var de også ligestillede med sognekommunerne med hensyn til valg af hegnssyns- og vandsynsmænd, men de kunne dog i så henseende af amtsrådet indordnes under en af de bekvemmest beliggende sognekommuner; dette var altid tilfældet med valg af jordboniteringsmænd. Landdistriktets særlige anliggender blev som regel styret af et distriktsråd, til hvilket valg skete efter samme regler som til de øvrige kommunalbestyrelser. I de sager, som angik forsørgelses- og skolevæsen, tiltrådte et på lignende måde valgt medlem for distriktet købstadens byråd. Byrådet fastsatte i forening med amtsrådet for 3 år ad gangen i hvilket forhold, landdistriktet skulle bidrage til de fælles udgifter; i tilfælde af uenighed fastsattes forholdet af indenrigsministeren.

Ønskede landdistriktet at adskilles fra købstaden som en særegen sognekommune, kunne sådant bevilges af indenrigsministeren efter, at amtsrådet og byrådet derom var hørte, når det på grund af distriktets omfang, folkemængde eller andre forhold måtte anses for hensigtsmæssigt. Ligeledes kunne landdistrikter helt eller delvist indlemmes i købstaden, når betingelserne ifølge lov nr. 379 af 28. juni 1920 var til stede.

EUs tilskudstiltag

Landdistrikterne har fået stor bevågenhed fra især EU's side: EU lancerede først i 2006 et nyt landdistriktsprogram. Dette nye program ville gøre det muligt at søge penge til at understøtte forskellige former for udvikling i landdistrikterne.

Fødevareministeriets definition

I forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 inddelte Fødevareministeriet kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet var udarbejdet i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning og baseret på 14 udvalgte indikatorer.

• Yderkommuner (16 kommuner)
• Landkommuner (29 kommuner)
• Mellemkommuner (18 kommuner)
• Bykommuner (35 kommuner)

Efter denne inddeling tæller landdistrikter altså 63 kommuner og kan klassificeres som liggende tættere eller længere væk fra regionale bycentre. De områder som ligger længst væk omtales også som yderområder og udkantsområder. De vil generelt have det samme at tilbyde, nemlig billige huse, masser af natur og frisk luft, men også ulemper befolkningssammensætningen taget i betragtning; mange ældre og mennesker med lav uddannelse, som har det vanskeligt med outsourcingen af industriarbejdspladser til østlandene. Fraflytning og arbejdsløshed er nogle af de andre aspekter, der kan knyttes til landdistrikter.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters definition

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i en områdetypologi, der kategoriserer landets sogne, inddelt Danmark i fire områdetyper med følgende karakteristika:

1. Byområder i eller tæt på de største byer: områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
2. Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
3. Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
4. Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.

I områdetypologien betragtes de 27 danske småøer som en særskilt områdetype. Områdetypologi præsenteredes første gang i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 og ligeledes har anvendt i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014 (se eksterne henvisninger for links). I disse redegørelser præsenteres analyser, der sammenligner situationen på en række parametre i de forskellige områdetyper.

Problemstillinger

Landdistrikterne og de mange spørgsmål, der knytter sig til de udfordringer, som landdistrikterne har foran sig, er stadig et ret uudforsket område i Danmark. Den eneste forskningsenhed som udelukkende følger området er Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter ved Syddansk Universitet i Esbjerg .

Litteratur

• Arealplanlægning, status og problemstillinger; Landsplansekretariatet 1974; ISBN 87-503-1684-2
• Erik Helmer Pedersen: "Det danske landbrugs historie IV: 1914-1988" (Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-080-8
• Jørgen Dieckmann Rasmussen, S.P. Jensen, Claus Bjørn, Jens Christensen: "Det danske landbrugs historie III: 1860-1914" (Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-079-4

Eksterne henvisninger

• Betænkning nr. 161: "De bymæssige kommuner. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet under 21. oktober 1952 nedsatte udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de bymæssigt bebyggede sognekommuners særlige forhold"; 1956
• Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013
• Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014
• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadlanddistrikt
• Læs mere om den aktuelle udvikling på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside
• Gunnar Lind Haase Svendsen & Jens Fyhn Lykke Sørensen, IFUL Hvad er – et landdistrikt?
• Se om de juridiske aspekter i forhold til landdistrikter i Bibliotekernes JURAPORT