Spring til indhold

Landdistrikt: Forskelle mellem versioner

1 byte fjernet ,  for 7 år siden
m
WPCleaner v1.34 - Fixed using WP:WPCW (Artikler med unicode-kontrollerede tegn - ISBN med forkert længde)
m (→‎Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning)
m (WPCleaner v1.34 - Fixed using WP:WPCW (Artikler med unicode-kontrollerede tegn - ISBN med forkert længde))
 
Efter denne inddeling tæller landdistrikter altså 63 kommuner og kan klassificeres som liggende tættere eller længere væk fra regionale bycentre. De områder som ligger længst væk omtales også som yderområder og udkantsområder. De vil generelt have det samme at tilbyde, nemlig billige huse, masser af natur og frisk luft, men også ulemper befolkningssammensætningen taget i betragtning; mange [[ældre]] og mennesker med lav uddannelse, som har det vanskeligt med outsourcingen af [[industri (branche)|industriarbejdspladser]] til østlandene. Fraflytning og [[arbejdsløshed]] er nogle af de andre aspekter, der kan knyttes til landdistrikter.
 
== Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters definition ==
 
# Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
# Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
I områdetypologien betragtes de 27 danske småøer som en særskilt områdetype. Områdetypologi præsenteredes første gang i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 og ligeledes har anvendt i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014  (se eksterne henvisninger for links). I disse redegørelser præsenteres analyser, der sammenligner situationen på en række parametre i de forskellige områdetyper.
 
== Problemstillinger ==
 
*''Arealplanlægning, status og problemstillinger''; Landsplansekretariatet 1974; ISBN 87-503-1684-2
*Erik Helmer Pedersen: "Det danske landbrugs historie IV: 1914-1988" (Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-08080-08
*Jørgen Dieckmann Rasmussen, S.P. Jensen, Claus Bjørn, Jens Christensen: "Det danske landbrugs historie III: 1860-1914" (Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-079-4