Uddannelse: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra 93.176.74.194 (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:Schoolgirls in Bamozai.JPG|thumb|Skolepiger modtager undervisning i udendørs skole i [[Afghanistan]] i 2007.]] |
[[File:Schoolgirls in Bamozai.JPG|thumb|Skolepiger modtager undervisning i udendørs skole i [[Afghanistan]] i 2007.]] |
||
'''Uddannelse''' er et udtryk, der både benyttes om den uformelle læring af [[færdighed]]er, [[viden]] og [[holdning (mening)|holdninger]] og de [[uddannelsesinstitution]]er, som udbyder formelle uddannelsestilbud. Det kan foregå på meget specifikke, målrettede områder, eller det kan være mere grundlæggende og mindre [[håndgribelig]]t: at få [[erfaring]], god [[dømmekraft]] og [[visdom]], eller med et andet ord [[almen dannelse]]. |
|||
== Den formelle uddannelse == |
|||
En formel uddannelse foregår normalt i [[uddannelsesinstitutioner]], som [[samfund]]et stiller til rådighed for borgerne, især børn og unge. Institutionerne er organiserede i [[uddannelsessystem]]et, som normalt inddeles i kategorier efter uddannelsens niveau, art og længde. En formel uddannelse har fordelen af at være rimeligt systematisk og grundig. Kritikere har altid fremhævet, at de, der sørger for uddannelsen, hvad enten det er kirken, staten eller en anden institution, næsten altid vil forsøge at danne de studerende efter egne idealer. Det er formentlig uundgåeligt, at uddannelse bliver vævet sammen med normer, men man kan kræve, at systemet vedstår sig de normer, som lægges ned i uddannelsen (i Danmark sker det f.eks. gennem skolelovens krav om opdragelse til en demokratisk holdning). |
|||
== Den uformelle læring == |
|||
''Den uformelle'' læring begynder det øjeblik, et barn fødes og fortsætter hele livet. For nogle er kampene og triumferne i det daglige liv meget mere lærerige end en formel skolegang (Eller som [[Mark Twain]] siger: "Jeg lader aldrig skolen komme i vejen for min uddannelse"). [[familie (menneske)|Familiemedlemmer]] har en stor uddannende indflydelse – ofte mere end de selv indser – selv om familiens uddannende indflydelse er meget uformel. Familiens påvirkning af et barn betegnes også som [[socialisering]]. |
|||
== Samspillet mellem undervisning og læring == |
|||
Uddannelse består dels af personens egen [[læring]] og dels af den [[undervisning]], man har modtaget. Læring vil ofte være tilfældig og interessebetonet, mens undervisning som regel er systematisk og bestemt af [[pligt]]. Det er en klassisk diskussion, om det ene eller det andet giver mest udbytte i form af et øget uddannelsesniveau, og i [[Danmark]] har modsætningerne været eksemplificeret med ''den [[sorte skole]]'' på den ene side og [[N.F.S. Grundtvig|Grundtvig]] samt [[Christen Kold|Kold]] på den anden. |
|||
I de senere år er [[livslang læring]] blevet et almindeligt anvendt begreb<ref name='ikke-formel'> {{cite web | url = http://europa.eu/legislation_summaries/education_training_youth/lifelong_learning/c11096_da.htm | title = Anerkendelse af formel, ikke-formel og uformel uddannelse og erhvervsuddannelse på ungdomsområdet | accessdate = 2011-04-13 | date = 2007-02-14 | work = Resumeer af EU-lovgivning | publisher = Europæiske Union | language = Se Engelsk udgave}}</ref>. Gennem kurser og [[efteruddannelse]]r skal borgerne lære at omstille sig til nye krav og muligheder og herved udvikle sine [[kompetence]]r. De seneste års teknologiske udvikling indenfor bærbare apparater har også gjort, at man ikke behøver befinde sig på skolebænken for at modtage undervisning. Ofte kan uddannelsen foregå online, lige præcis når vi behøver en viden om et eller andet specielt emne. |
|||
Lignende [[DK5 37|emner]]. |
|||
== Kategorier == |
|||
:[[Klassisk uddannelse]] – [[Læsning]] – [[Matematik (uddannelse)|Matematik]] – [[Sprog]] – [[Videnskab]] – [[Etik]] – [[Fysisk uddannelse]] – [[Religiøs uddannelse]] |
|||
== Formel uddannelse == |
|||
:[[Skole]] – [[Folkeskolen]] – [[Fri grundskole|Friskole]] – [[Efterskole]] – [[Folkehøjskole|Højskole]] – [[Teknisk skole]] – [[Handelsskole]] – [[Voksen Undervisningscenter]] – [[Produktionsskole]] – [[Ungdomsuddannelser i Danmark|Ungdomsuddannelser]] – [[Erhvervsuddannelser i Danmark|Erhvervsuddannelser]] – [[Social- og sundhedsuddannelser i Danmark|Social- og sundhedsuddannelser]] – [[Andre ungdomsuddannelser i Danmark|Andre ungdomsuddannelser]] – [[Gymnasiale uddannelser i Danmark|Gymnasiale uddannelser]] – [[Gymnasium]] – [[Videregående uddannelser i Danmark|Videregående uddannelser]] – [[Universitet]]. |
|||
== Uddannelsespolitik == |
|||
:[[Analfabet]] – [[Standardiserede test]] – [[Uddannelsesreform]] – [[Skolevalg]] – [[Skolebestyrelse]] |
|||
== Uformel uddannelse == |
|||
:[[Tidlig instruktion]] – [[Hjemmeskole]] – [[Voksen Specialundervisning]] Folkeoplysning Aftenskole Daghøjskole |
|||
== Teori og metoder == |
|||
:[[Uddannelsesfilosofi]] – [[Uddannelsesmetoder]] – [[Læremetoder]] – [[EMU - Danmarks undervisningsportal]] |
|||
== Se også == |
|||
[http://www.Studentum.dk Studentum.dk – Dansk Uddannelsesdatabase] |
|||
* [[Uddannelsesinstitution]], [[efteruddannelse]], [[videreuddannelse]], [[aftenskole]], [[akademi]], [[handelsskole]], [[elev]], [[lektor]], [[professor]], [[dekan]], [[adjunkt]], [[rektor]], [[institut]], [[Fakultet (universitet)|fakultet]], [[lektorat]], [[adjunktur]], [[doktorat]], [[doktor]], [[doktorgrad]], [[doktorafhandling]], [[Ph.d.]], [[forskningslegat]], [[Legat (pengegave)|legat]], [[lærerseminarium|seminarium]], [[skolar]], [[læreanstalt]], [[intelligens]], [[intelligent]], [[navigationsskole]], [[Elev- og studenterbevægelsen]], [[dannelse]], [[ikke-formel uddannelse]]<ref name='ikke-formel' />, [[formel uddannelse]]<ref name='ikke-formel' />, [[uformel uddannelse]] <ref name='ikke-formel' />. |
|||
== Referencer == |
|||
<div class='references-small'> |
|||
<references/> |
|||
</div> |
|||
{{Commonskat|Education}} |
|||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Uddannelse| ]] |
[[Kategori:Uddannelse| ]] |
||
Versionen fra 13. apr. 2015, 11:04
Uddannelse er et udtryk, der både benyttes om den uformelle læring af færdigheder, viden og holdninger og de uddannelsesinstitutioner, som udbyder formelle uddannelsestilbud. Det kan foregå på meget specifikke, målrettede områder, eller det kan være mere grundlæggende og mindre håndgribeligt: at få erfaring, god dømmekraft og visdom, eller med et andet ord almen dannelse.
Den formelle uddannelse
En formel uddannelse foregår normalt i uddannelsesinstitutioner, som samfundet stiller til rådighed for borgerne, især børn og unge. Institutionerne er organiserede i uddannelsessystemet, som normalt inddeles i kategorier efter uddannelsens niveau, art og længde. En formel uddannelse har fordelen af at være rimeligt systematisk og grundig. Kritikere har altid fremhævet, at de, der sørger for uddannelsen, hvad enten det er kirken, staten eller en anden institution, næsten altid vil forsøge at danne de studerende efter egne idealer. Det er formentlig uundgåeligt, at uddannelse bliver vævet sammen med normer, men man kan kræve, at systemet vedstår sig de normer, som lægges ned i uddannelsen (i Danmark sker det f.eks. gennem skolelovens krav om opdragelse til en demokratisk holdning).
Den uformelle læring
Den uformelle læring begynder det øjeblik, et barn fødes og fortsætter hele livet. For nogle er kampene og triumferne i det daglige liv meget mere lærerige end en formel skolegang (Eller som Mark Twain siger: "Jeg lader aldrig skolen komme i vejen for min uddannelse"). Familiemedlemmer har en stor uddannende indflydelse – ofte mere end de selv indser – selv om familiens uddannende indflydelse er meget uformel. Familiens påvirkning af et barn betegnes også som socialisering.
Samspillet mellem undervisning og læring
Uddannelse består dels af personens egen læring og dels af den undervisning, man har modtaget. Læring vil ofte være tilfældig og interessebetonet, mens undervisning som regel er systematisk og bestemt af pligt. Det er en klassisk diskussion, om det ene eller det andet giver mest udbytte i form af et øget uddannelsesniveau, og i Danmark har modsætningerne været eksemplificeret med den sorte skole på den ene side og Grundtvig samt Kold på den anden.
I de senere år er livslang læring blevet et almindeligt anvendt begreb[1]. Gennem kurser og efteruddannelser skal borgerne lære at omstille sig til nye krav og muligheder og herved udvikle sine kompetencer. De seneste års teknologiske udvikling indenfor bærbare apparater har også gjort, at man ikke behøver befinde sig på skolebænken for at modtage undervisning. Ofte kan uddannelsen foregå online, lige præcis når vi behøver en viden om et eller andet specielt emne.
Lignende emner.
Kategorier
- Klassisk uddannelse – Læsning – Matematik – Sprog – Videnskab – Etik – Fysisk uddannelse – Religiøs uddannelse
Formel uddannelse
- Skole – Folkeskolen – Friskole – Efterskole – Højskole – Teknisk skole – Handelsskole – Voksen Undervisningscenter – Produktionsskole – Ungdomsuddannelser – Erhvervsuddannelser – Social- og sundhedsuddannelser – Andre ungdomsuddannelser – Gymnasiale uddannelser – Gymnasium – Videregående uddannelser – Universitet.
Uddannelsespolitik
Uformel uddannelse
- Tidlig instruktion – Hjemmeskole – Voksen Specialundervisning Folkeoplysning Aftenskole Daghøjskole
Teori og metoder
Se også
Studentum.dk – Dansk Uddannelsesdatabase
- Uddannelsesinstitution, efteruddannelse, videreuddannelse, aftenskole, akademi, handelsskole, elev, lektor, professor, dekan, adjunkt, rektor, institut, fakultet, lektorat, adjunktur, doktorat, doktor, doktorgrad, doktorafhandling, Ph.d., forskningslegat, legat, seminarium, skolar, læreanstalt, intelligens, intelligent, navigationsskole, Elev- og studenterbevægelsen, dannelse, ikke-formel uddannelse[1], formel uddannelse[1], uformel uddannelse [1].
Referencer
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |