Islamisme

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Islamisme er en betegnelse for politisk islam, dvs. den opfattelse at statens opbygning, lovgivning, retsvæsen osv. bør følge islamiske forskrifter (sharia) som beskrevet i Koranen og Sunna. Der er dog ikke enighed om den præcise definition af ordet islamisme. Fx defineres islamisme i 11. september-kommissionsrapporten som en islamisk militant, anti-demokratisk bevægelse.

En del diktaturer i Mellemøsten kan efter visse af definitionerne i større eller mindre grad rubriceres som islamistiske med Saudi-Arabien som det fremmeste eksempel^{[kilde mangler]}.

Islamismen tager udgangspunkt i forestillingen om, at Koranen er et regelsæt givet af Gud til at styre de menneskelige samfund.^{[kilde mangler]} Det er menneskets opgave at forsøge at efterleve de love og regler bedst muligt. Den ønskede samfundsmodel er Gudsgivet og ikke til diskussion. Denne opfattelse bringer islamismen i opposition til det klassiske liberale demokrati, hvis love og regler besluttes af mennesker.^{[kilde mangler]}

Islamismens tankegods

De islamistiske strømningers kendetegn adskiller sig noget fra land til land og fra en islamistisk organisation til en anden:

Sammensmeltning af religion og stat

Sammensmeltningen af Gud og hans skaberværk, dvs. sammensmeltningen af det religiøse og det verdslige. Jordens gang skal styres direkte af Guds givne ord, Koranen. Mennesket er ifølge denne forestilling skabt af Gud for at følge Guds påbud til fulde. Koranen bygger på alt i alt at være et godt, rent og troende menneske.^{[kilde mangler]} Muslimer have respekt for hinanden som mennesker osv. De beder fem gange om dagen for at prise Gud(Allah) for det liv, de har modtaget og beder til den almægtige, fordi han er stor, nådig, barmhjertig, retfærdig og er alt livs skaber.

Koranen og og Hadith, overleveringer om profeten Muhammeds liv, virke og udtalelser, danner grundlaget for, hvordan samfundet skal indrettes.^{[kilde mangler]}.

Universalitet

Ud af denne forestilling er islamismen også en universel ideologi.^{[kilde mangler]} Koranen selv som profeten Muhammed ikke kendte til nogen verdslig stat eller til nogen nationalitet.^{[kilde mangler]}Statens formål er i sin overordnede form ikke beherskelsen af en bestemt nationalstat eller et bestemt folkeslag, men derimod omsættelsen af de gudsgivne påbud.^{[kilde mangler]}Dette formål er universelt, dvs. det kender ingen grænser. De gudsgivne regler skal spredes til alle verdens muslimer, der alle bør leve efter Koranens skrifter. Muslimer skal leve i en stor islamisk stat, Ummaen, der blot skal sørge for opretholdelsen af den gudsgivne orden. Da de forskellige islamistiske strømninger ofte er meget knyttet til de forskellige mellemøstlige nationalstater, er dette krav om en stat for alle muslimer sjældent særlig mærkbart.^{[kilde mangler]}

Modstand mod vestlig modernitet

Vestlig modernitet og den vestlige rationelt-kritiske tankemåde uden religiøse dogmer er islamisterne store modstandere af ^{[kilde mangler]}. Denne kritiske tilgang til dogmer ser islamister som en trussel mod deres religiøse dogme om gudsgivne sandheder. Der skal ikke stilles spørgsmålstegn ved forestillingen om Gud, og man skal ikke diskutere menneskets plads i verden, for menneskets plads i verden er allerede defineret som en plads underlagt Guds ord ^{[kilde mangler]}.

Eksterne henvisninger

• Hvad er islamisme af Camilla Lenti 17. april 2009. (www.religion.dk)
• Politisk Islam – et reaktionært oprør Engelske og danske sites og artikler. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).
• Tonny Brems Knudsen (anmeldelse af: Lars Enslev Andersen: Muslimske fundamentalister, militante muslimer i Mellemøsten; København: Dansk udenrigspolitisk Institut, 1997) (Politica: Bind 29; 1997)
• E. Ladewig Petersen: Fatwa og jihad (Historisk Tidsskrift, Bd. 16, rk. 6; 1997)