Camille Saint-Saëns: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) m fjerner skabelon |
ordret. Engelske og svenske ord og vendinger er erstattet af danske |
||
Linje 21: | Linje 21: | ||
'''Charles-Camille Saint-Saëns''' ([[9. oktober]] [[1835]] – [[16. december]] [[1921]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[komponist]]. Han var meget anerkendt for sin sprudlende musikstil, der forenede det mest pompøse fra [[romantikken]] med en for ham særegen [[impressionisme|impressionistisk]] klang og [[dynamik]]. Han var organist uddannet i [[Paris (hovedstad)|Paris]] og dirigent, men dirigerede sjældent sine egne værker. |
'''Charles-Camille Saint-Saëns''' ([[9. oktober]] [[1835]] – [[16. december]] [[1921]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[komponist]]. Han var meget anerkendt for sin sprudlende musikstil, der forenede det mest pompøse fra [[romantikken]] med en for ham særegen [[impressionisme|impressionistisk]] klang og [[dynamik]]. Han var organist uddannet i [[Paris (hovedstad)|Paris]] og dirigent, men dirigerede sjældent sine egne værker. |
||
Han skrev tolv operaer |
Han skrev tolv operaer fx ''[[Samson og Dalila]]'', fem symfonier, fire symfoniske digtninge som ''[[Danse Macabre (Saint-Saëns)|Danse Macabre]]'', kortere værker for orkester og solister som "[[Dyrenes karneval]]" samt talrige mindre korværker og [[kammermusik]]. |
||
Hans hyppigst opførte værk er den tredje symfoni, "Orgelsymfonien", for [[symfoniorkester]] og [[orgel]] |
Hans hyppigst opførte værk er den tredje symfoni, "Orgelsymfonien", for den sjældne kombination[[symfoniorkester]] og [[orgel]] . |
||
Når Saint-Saëns' Klaverkoncert nr. 2 i g-mol fra 1868 fremføres i danske koncertsale, vækker 2. sats altid genkendelse, fordi [[sidetema]]et er identisk med begyndelsen af [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müllers]] melodi til [[Serenade]]n i ''Der var engang'' ("Natten er svanger med Vellugt fin"). <ref>[http://www.dvm.nu/hierarchy/periodical/dmt/1997-1998/05/?show=data/periodical/dmt/1997-1998/5/periodical-dmt1997-1998_5_08.tkl&type=periodical DVM<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |
Når Saint-Saëns' Klaverkoncert nr. 2 i g-mol fra 1868 fremføres i danske koncertsale, vækker 2. sats altid genkendelse, fordi [[sidetema]]et er identisk med begyndelsen af [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müllers]] melodi til [[Serenade]]n i ''Der var engang'' ("Natten er svanger med Vellugt fin"). <ref>[http://www.dvm.nu/hierarchy/periodical/dmt/1997-1998/05/?show=data/periodical/dmt/1997-1998/5/periodical-dmt1997-1998_5_08.tkl&type=periodical DVM<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |
||
Linje 29: | Linje 29: | ||
== Liv og gerning == |
== Liv og gerning == |
||
Saint-Saëns blev født i [[Paris]]. Han var |
Saint-Saëns blev født i [[Paris]]. Han var [[vidunderbarn]]: Det blev slået fast, at han havde [[absolut gehør]], da han var to år, og han kunne læse og skrive da han var tre. På denne tid begyndte han også at tage klavertimer og komponere. Fem år gammel gjorde han sin første [[Recitativ|pianorecital]], og hans første komposition er et lille klaverstykke dateret 22. mars 1839 (da han var fire år). Det er i [[Bibliothèque nationale de France]]. I en alder af 10 spillede han værker af [[Johann Sebastian Bach|Bach]], [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]] og [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] i offentlige recitaler. Da han var 16, skrev han sin første [[symfoni]]. Han kunne latin i en alder af 7 år. |
||
Han fik uddannelse i komposition ved [[musikkonservatoriet]] i Paris, og |
Han fik uddannelse i komposition ved [[musikkonservatoriet]] i Paris, og levede af at være organist, først i forskellige kirker i Paris-området, men fra 1857 som fast organist i [[Madeleinekirken|Madeleine-kirken]] (''Église de la Madeleine''). |
||
Saint-Saëns giftede sig med Marie Truffot i [[1875]] og blev fader til to børn, som døde med seks ugers mellemrum i [[1881]]. Han forlod sin kone samme år. De to blev aldrig skilt, men levede |
Saint-Saëns giftede sig med Marie Truffot i [[1875]] og blev fader til to børn, som døde med seks ugers mellemrum i [[1881]]. Han forlod sin kone samme år. De to blev aldrig skilt, men levede adskilt. |
||
Saint-Saëns skrev om [[Musikteori|musikteoretiske]], [[videnskab]]elige og [[historie|historiske]] emner og rejste ofte rundt i [[Europa]], [[Sydafrika]] og |
Saint-Saëns skrev om [[Musikteori|musikteoretiske]], [[videnskab]]elige og [[historie|historiske]] emner og rejste ofte rundt i [[Europa]], [[Sydafrika]] og i [[Afrika]], før han tilbragte sine sidste år i [[Algier]] i [[Algeriet]]. Han blev blandt andet tildelt den franske [[Æreslegionen]] og den civile udgave af den tyske [[Pour le Mérite]] for sit musikalske virke. |
||
Camille Saint-Saëns døde i Algier |
Camille Saint-Saëns døde i Algier og fik statsbegravelse i Paris på den berømte gravplads [[Cimetière du Montparnasse]]. |
||
== Musikalsk virke == |
== Musikalsk virke == |
||
I [[1871]] var han med på at stifte ''[[Société Nationale de Musique]]'', en forening |
I [[1871]] var han med på at stifte ''[[Société Nationale de Musique]]'', en forening til fremme af en fransk national musikstil: Selskabet bestod af de ledende franske komponister. Samtidig skrev han dramatiske værker blandt andet fire [[Tonedigt|symfoniske digte]] 13 [[opera]]er, hvor ''Sanson et Dalila'' og tonedigtet ''Danse Macabre'' er blandt hans mest berømte. Han komponerede han over 300 værker, og han var den første store komponist, der skrev musik specielt for [[biograf]]er. |
||
I [[1886]] skrev han sin tredje symfoni, "avec orgue" |
I [[1886]] skrev han sin tredje symfoni, "avec orgue" ("med orgel"), antagelig hans mest berømte værk. Med monumentale symfoniske [[orgel|orgler]] byggede i Frankrig af [[Aristide Cavaillé-Coll]], den tids største orgelbygger, passer symfonien perfekt ind i det 19. århundredes "gigantisme", og står fint ved [[Eiffeltårnet]], verdensudstillingen i Paris i 1889 og begyndelsen på "belle-epoken". Maestoso-delen i anden sats er et tydelig udtryk for europæerens tro på sig selv, sin teknologi og sin videnskab. Saint-Saëns blev ofte kaldt "den tyskeste af alle franske komponister", måske grundet sine fantastiske evner til at komponere melodiske passager. |
||
Samme år fuldførte han ''Dyrenes karneval'', som fik sin uropførelse den 9. marts 1886. Dette værk er |
Samme år fuldførte han ''Dyrenes karneval'', som fik sin uropførelse den 9. marts 1886. Dette værk er populært i dag, men Saint-Saëns forbød hele opførsler af det lige efter premieren og udgav kun én af satserne, ''Svanen'' for [[cello]] og [[piano]], i sin levetid. Han skrev også seks [[Preludium|preludier]] og [[fuge]]r for orgel, tre i op. 99 og tre i op. 109, hvor det mest framførte er præludium og fuge i [[Ess-dur]], op. 99, nr. 3. |
||
==Værkfortegnelse== |
==Værkfortegnelse== |
Versionen fra 5. feb. 2017, 15:47
Camille Saint-Saëns | |
---|---|
Fotografisk portræt fra omkring 1895. Fotograf: Ukendt. | |
Information | |
Født |
Charles-Camille Saint-Saëns 9. oktober 1835 11. arrondissement i Paris, Frankrig |
Oprindelse | Fransk |
Død |
16. december 1921 (86 år) Algier, Algeriet |
Beskæftigelse | Komponist |
Charles-Camille Saint-Saëns (9. oktober 1835 – 16. december 1921) var en fransk komponist. Han var meget anerkendt for sin sprudlende musikstil, der forenede det mest pompøse fra romantikken med en for ham særegen impressionistisk klang og dynamik. Han var organist uddannet i Paris og dirigent, men dirigerede sjældent sine egne værker.
Han skrev tolv operaer fx Samson og Dalila, fem symfonier, fire symfoniske digtninge som Danse Macabre, kortere værker for orkester og solister som "Dyrenes karneval" samt talrige mindre korværker og kammermusik.
Hans hyppigst opførte værk er den tredje symfoni, "Orgelsymfonien", for den sjældne kombinationsymfoniorkester og orgel .
Når Saint-Saëns' Klaverkoncert nr. 2 i g-mol fra 1868 fremføres i danske koncertsale, vækker 2. sats altid genkendelse, fordi sidetemaet er identisk med begyndelsen af Lange-Müllers melodi til Serenaden i Der var engang ("Natten er svanger med Vellugt fin"). [1]
Liv og gerning
Saint-Saëns blev født i Paris. Han var vidunderbarn: Det blev slået fast, at han havde absolut gehør, da han var to år, og han kunne læse og skrive da han var tre. På denne tid begyndte han også at tage klavertimer og komponere. Fem år gammel gjorde han sin første pianorecital, og hans første komposition er et lille klaverstykke dateret 22. mars 1839 (da han var fire år). Det er i Bibliothèque nationale de France. I en alder af 10 spillede han værker af Bach, Beethoven og Mozart i offentlige recitaler. Da han var 16, skrev han sin første symfoni. Han kunne latin i en alder af 7 år.
Han fik uddannelse i komposition ved musikkonservatoriet i Paris, og levede af at være organist, først i forskellige kirker i Paris-området, men fra 1857 som fast organist i Madeleine-kirken (Église de la Madeleine).
Saint-Saëns giftede sig med Marie Truffot i 1875 og blev fader til to børn, som døde med seks ugers mellemrum i 1881. Han forlod sin kone samme år. De to blev aldrig skilt, men levede adskilt.
Saint-Saëns skrev om musikteoretiske, videnskabelige og historiske emner og rejste ofte rundt i Europa, Sydafrika og i Afrika, før han tilbragte sine sidste år i Algier i Algeriet. Han blev blandt andet tildelt den franske Æreslegionen og den civile udgave af den tyske Pour le Mérite for sit musikalske virke.
Camille Saint-Saëns døde i Algier og fik statsbegravelse i Paris på den berømte gravplads Cimetière du Montparnasse.
Musikalsk virke
I 1871 var han med på at stifte Société Nationale de Musique, en forening til fremme af en fransk national musikstil: Selskabet bestod af de ledende franske komponister. Samtidig skrev han dramatiske værker blandt andet fire symfoniske digte 13 operaer, hvor Sanson et Dalila og tonedigtet Danse Macabre er blandt hans mest berømte. Han komponerede han over 300 værker, og han var den første store komponist, der skrev musik specielt for biografer.
I 1886 skrev han sin tredje symfoni, "avec orgue" ("med orgel"), antagelig hans mest berømte værk. Med monumentale symfoniske orgler byggede i Frankrig af Aristide Cavaillé-Coll, den tids største orgelbygger, passer symfonien perfekt ind i det 19. århundredes "gigantisme", og står fint ved Eiffeltårnet, verdensudstillingen i Paris i 1889 og begyndelsen på "belle-epoken". Maestoso-delen i anden sats er et tydelig udtryk for europæerens tro på sig selv, sin teknologi og sin videnskab. Saint-Saëns blev ofte kaldt "den tyskeste af alle franske komponister", måske grundet sine fantastiske evner til at komponere melodiske passager.
Samme år fuldførte han Dyrenes karneval, som fik sin uropførelse den 9. marts 1886. Dette værk er populært i dag, men Saint-Saëns forbød hele opførsler af det lige efter premieren og udgav kun én af satserne, Svanen for cello og piano, i sin levetid. Han skrev også seks preludier og fuger for orgel, tre i op. 99 og tre i op. 109, hvor det mest framførte er præludium og fuge i Ess-dur, op. 99, nr. 3.
Værkfortegnelse
Noter
Eksterne henvisninger
- Camille Saint-Saëns hos Allmusic (engelsk)
- Frie noder af Saint-Saëns i International Music Score Library Project
- Født i 1835
- Døde i 1921
- Organister fra Frankrig
- Romantikkens komponister
- Franskmænd i 1800-tallet
- Franskmænd i 1900-tallet
- Dirigenter fra Frankrig
- Personer fra Paris
- Klassiske komponister fra det 20. århundrede
- Operakomponister fra Frankrig
- Orgelkomponister
- Æresdoktorer ved University of Cambridge
- Æresdoktorer ved University of Oxford