Tamilsagen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Sju hav (diskussion | bidrag)
2.254 edits
m Småret
Linje 1: Linje 1:
'''Tamilsagen''' er navnet på en sag om [[familiesammenføring]]er for [[tamil]]ske [[flygtning]]e fra det [[borgerkrig]]shærgede [[Sri Lanka]]. Sagen fik den [[De Konservative|konservativt]] ledede [[regering]] til at gå af efter [[Tamilrapporten]] af [[Mogens Hornslet]] i januar 1993. 11. juni 1993 blev en [[rigsret]]ssag imod daværende [[justitsminister]] [[Erik Ninn-Hansen]] indledt ved en Folketingsbeslutning.
'''Tamilsagen''' er navnet på en sag om [[familiesammenføring]]er for [[tamil]]ske [[flygtning]]e fra det [[borgerkrig]]shærgede [[Sri Lanka]]. Sagen fik den [[De Konservative|konservativt]] ledede [[regering]] til at gå af efter [[Tamilrapporten]] af [[Mogens Hornslet]] i januar 1993. 11. juni 1993 blev en [[rigsret]]ssag imod daværende [[justitsminister]] [[Erik Ninn-Hansen]] indledt ved en folketingsbeslutning.


Hvad der også huskes fra sagen er den daværende statsminister [[Poul Schlüter]]s såkaldte ''[[gulvtæppetalen|gulvtæppetale]]'' hvor han sagde:
Hvad der også huskes fra sagen, er den daværende statsminister [[Poul Schlüter]]s såkaldte ''[[gulvtæppetalen|gulvtæppetale]]'', hvor han sagde:
{{citat2|Der er ikke fejet noget ind under [[gulvtæppe]]t|Poul Schlüter}}
{{citat2|Der er ikke fejet noget ind under [[gulvtæppe]]t|Poul Schlüter}}


Sagen begyndte i [[1987]] da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. [[repatriering]], som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge, på trods af [[retskrav]]et om familiesammenføring.
Sagen begyndte i [[1987]], da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. [[repatriering]], som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af [[retskrav]]et om familiesammenføring.


Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i [[Direktoratet for Udlændinge]] – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i [[1989]].
Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i [[Direktoratet for Udlændinge]] – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i [[1989]].


<!--
<!--
Den borgerlige regering var en [[mindretalsregering]], og da sagen dukkede op satte et parti{{hvem?|dato=2009}} sig imod genvalg af Ninn-Hansen som justitsminister, mens et andet parti{{hvem?|dato=2009}} krævede en undersøgelse af sagen.
Den borgerlige regering var en [[mindretalsregering]], og da sagen dukkede op, satte et parti{{hvem?|dato=2009}} sig imod genvalg af Ninn-Hansen som justitsminister, mens et andet parti{{hvem?|dato=2009}} krævede en undersøgelse af sagen.
Man undersøgte ansvarsforholdene, og der blev rejst [[tjenestemandssag]]er mod fire embedsmænd: Den for udlændingeområdet ansvarlige afdelingschef [[Claus Tornøe]] [[Justitsministeriet]], direktøren for Direktoratet for Udlændinge [[Frederik Schydt]], [[statsministeriet]]s [[departementschef]] og en [[kontorchef]]. Disse blev bl.a. forflyttet og irettesat, men undgik egentlig straf. Der blev rejst [[tiltale]] for Rigsretten mod Ninn-Hansen, hvilket er temmelig alvorligt.
Man undersøgte ansvarsforholdene, og der blev rejst [[tjenestemandssag]]er mod fire embedsmænd: Den for udlændingeområdet ansvarlige afdelingschef [[Claus Tornøe]] [[Justitsministeriet]], direktøren for Direktoratet for Udlændinge [[Frederik Schydt]], [[statsministeriet]]s [[departementschef]] og en [[kontorchef]]. Disse blev bl.a. forflyttet og irettesat, men undgik egentlig straf. Der blev rejst [[tiltale]] for Rigsretten mod Ninn-Hansen, hvilket er temmelig alvorligt.
-->
-->
Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,<ref>Flemming Rønø, [http://muis.skysite.dk/?side=23323 muis.skysite.dk]</ref>
Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,<ref>Flemming Rønø, [http://muis.skysite.dk/?side=23323 muis.skysite.dk]</ref>


* [[Folketingets ombudsmand]] gav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
* [[Folketingets ombudsmand]] afgav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
* Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1989 nedsætning af kommisionsdomstol, hvilket afvistes.
* Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1989 nedsættelse af en kommissionsdomstol, hvilket afvistes.
* I [[Alex Frank Larsen]]s tv-dokumentar ''Blodets bånd'' sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.<ref>{{Cite news
* I [[Alex Frank Larsen]]s tv-dokumentar ''Blodets bånd'' sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.<ref>{{Cite news
| author = [[Alex Frank Larsen]]
| author = [[Alex Frank Larsen]]
Linje 24: Linje 24:
}}</ref>
}}</ref>
* Den 8. maj 1990 kræver Centrum-Demokraterne og [[Erik Ninn-Hansen]]<nowiki/> uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der sættes i gang af statsminister [[Poul Schlüter]].<ref>Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2</ref>
* Den 8. maj 1990 kræver Centrum-Demokraterne og [[Erik Ninn-Hansen]]<nowiki/> uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der sættes i gang af statsminister [[Poul Schlüter]].<ref>Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2</ref>
* Advokat Kristian Mogensen gav, 6. december 1990, en 14 siders lang klage til Menneskerettigskommisionen, over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregår for lukkede døre. Klagen fører til, at undersøgelsen bliver offentlig..
* Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
* I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
* I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
* Den 14. januar 1993 er Højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar, og forelægges statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.
* Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.
* Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddeler statsministeren, at regeringen går af.
* Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsministeren, at regeringen går af.


Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og kritikken heraf, og der blev dannet en [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].
Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og den heraf afledte kritik, og der blev dannet en [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].


== Rigsretssag ==
== Rigsretssag ==
Ved folketingsbeslutning af 11 juni 1993 rejste folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.
Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1993 rejste Folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.


Den 22. juni [[1995]]
Den 22. juni [[1995]]
Linje 39: Linje 39:
<ref>[http://www.folketinget.dk/Samling/20021/udvbilag/KOU/Almdel_bilag84.htm 2002-03 – Kommunaludvalget, Alm. del – bilag 84]</ref>
<ref>[http://www.folketinget.dk/Samling/20021/udvbilag/KOU/Almdel_bilag84.htm 2002-03 – Kommunaludvalget, Alm. del – bilag 84]</ref>
-->
-->
blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse, med 1 års prøvetid. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000kr med forvandlingsstraf af [[Hæftestraf|hæfte]] i 15 dage.
blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse med 1 års prøvetid. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af [[Hæftestraf|hæfte]] i 15 dage.
Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange før i Danmarkshistorien, sidst i [[1910]].
Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, sidst i [[1910]].


Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>
Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 13. feb. 2017, 20:32

Tamilsagen er navnet på en sag om familiesammenføringer for tamilske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka. Sagen fik den konservativt ledede regering til at gå af efter Tamilrapporten af Mogens Hornslet i januar 1993. 11. juni 1993 blev en rigsretssag imod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen indledt ved en folketingsbeslutning.

Hvad der også huskes fra sagen, er den daværende statsminister Poul Schlüters såkaldte gulvtæppetale, hvor han sagde:

„ Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet “
 
— Poul Schlüter

Sagen begyndte i 1987, da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. repatriering, som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af retskravet om familiesammenføring.

Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i Direktoratet for Udlændinge – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i 1989.

Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,[1]

  • Folketingets ombudsmand afgav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
  • Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1989 nedsættelse af en kommissionsdomstol, hvilket afvistes.
  • I Alex Frank Larsens tv-dokumentar Blodets bånd sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.[2]
  • Den 8. maj 1990 kræver Centrum-Demokraterne og Erik Ninn-Hansen uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der sættes i gang af statsminister Poul Schlüter.[3]
  • Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
  • I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
  • Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.
  • Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsministeren, at regeringen går af.

Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og den heraf afledte kritik, og der blev dannet en socialdemokratisk regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under Indenrigsministeriet.

Rigsretssag

Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1993 rejste Folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.

Den 22. juni 1995 blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse med 1 års prøvetid. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af hæfte i 15 dage. Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, sidst i 1910.

Efter dommen klagede Ninn-Hansen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.[4]

Se også

Eksterne link

  • Carsten Henrichsen (2000). Tamilsagen I - analyser og kommentarer. 2. udgave. Indholdsfortegelse Kapitel 1
  • TV-avis indslag om offentliggørelsen af Tamil Rapporten

Henvisninger

  1. ^ Flemming Rønø, muis.skysite.dk
  2. ^ Alex Frank Larsen (18. juni 2011). "Tøgers falske fremstilling af tamilsagen". Politiken.
  3. ^ Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2
  4. ^ Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tamilsagen&oldid=8911175"