Kuldioxid: Forskelle mellem versioner
Savfisk (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved SorenRK, fjerner ændringer fra 77.212.230.157 (diskussion | bidrag) |
m Ingenting endnu. |
||
Linje 86: | Linje 86: | ||
[[Fil:CO2 responsibility 1950-2000.svg|thumb|280px|{{chem|CO|2}} udledning pr indbygger]] |
[[Fil:CO2 responsibility 1950-2000.svg|thumb|280px|{{chem|CO|2}} udledning pr indbygger]] |
||
Det [[kemi]]ske stof '''kuldioxid''', '''CO<sub>2</sub>''' (også '''carbondioxid''' ([[Kemisk Ordbog]]) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, '''kultveilte''') består af [[molekyle]]r, der hver især består af ét [[Carbon|kulstofatom]] og 2 [[oxygen]]atomer. |
[[Det]] [[kemi]]ske stof '''kuldioxid''', '''CO<sub>2</sub>''' (også '''carbondioxid''' ([[Kemisk Ordbog]]) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, '''kultveilte''') består af [[molekyle]]r, der hver især består af ét [[Carbon|kulstofatom]] og 2 [[oxygen]]atomer. |
||
Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas, og ved temperaturer under -78,5 [[celsius|°C]], et fast stof der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som [[tøris|tøris,]] da det direkte omdannes gas ved fordampning. Væskeformen findes, men den opstår kun ved tryk over 5,1 atm. Dette udnyttes ved opbevaring af kuldioxid på trykflaske. |
Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas, og ved temperaturer under -78,5 [[celsius|°C]], et fast stof der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som [[tøris|tøris,]] da det direkte omdannes gas ved fordampning. Væskeformen findes, men den opstår kun ved tryk over 5,1 atm. Dette udnyttes ved opbevaring af kuldioxid på trykflaske. |
Versionen fra 9. mar. 2017, 14:43
Kuldioxid | |||
---|---|---|---|
| |||
Generelt | |||
Andre navne |
Carbondioxid Kultveilte | ||
Fremtræden | Farveløs | ||
SMILES | O=C=O | ||
Kemiske egenskaber | |||
Massefylde |
1562 kg/m3 (fast form ved 1 atm og −78.5 °C) 770 kg/m3 (flydende form ved 56 atm og 20 °C) 1,977 kg/m3 (luftformig ved 1 atm og 0 °C) | ||
Smeltepunkt | 194,7 K | ||
Kogepunkt | 216,6 K | ||
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |||
Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) består af molekyler, der hver især består af ét kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas, og ved temperaturer under -78,5 °C, et fast stof der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som tøris, da det direkte omdannes gas ved fordampning. Væskeformen findes, men den opstår kun ved tryk over 5,1 atm. Dette udnyttes ved opbevaring af kuldioxid på trykflaske.
Kuldioxid dannes ved forbrænding, oxidation af organisk materiale som fossile brændstoffer og andet organisk materiale, når der er tilstrækkelig ilt (oxygen) tilstede.
Når forbrændingen foregår ved høj temperatur, og der kun er ringe mængde ilt tilstede, kan der dannes kulmonooxid.
Ved respiration omdannes kulhydrater under optagelse af ilt til kuldioxid og vand. Respirationen foregår i alle levende organismer. Hos mennesker og dyr udåndes kuldioxid via lungerne. Et menneske udånder ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag.
Respirationsligningen: C6H12O6 + 6 O2 ---> 6 CO2 + 6 H2O
Planter optager kuldioxid ved fotosyntesen, og omdanner kuldioxid og vand til kulhydrater.
Fotosyntesenligningen: 6 CO2 + 6 H2O ---> C6H12O6 + 6 O2
Kuldioxid er i dag til stede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,04 % (400 ppm) i den tørrede luft.[1] [2] Koncentrationen er stigende, og er tiltaget med 40% siden industrialiseringen startede.
Luftens indhold varierer lidt med årstiden. Luftarten virker som en drivhusgas. Kuldioxid indgår i et stort kredsløb. Luftens indhold af kuldioxid er i ligevægt med hydrosfærens indhold af kuldioxid. Hydrosfærens stigende kuldioxidindhold medfører en ændring af pH kaldet forsuring. Verdenshavenes forsuring omtales som "det andet kuldioxid-problem".
Se også
- Drivhuseffekten, Havenes forsuring
- Dødens søer: Kivusøen, Nyossøen og Monounsøen
- Fotosyntese, Blad (organ), Autotrof, Heterotrof
- Geologisk CO2-lagring
- Jordens atmosfære
- Kulsyre, Tøris, Sodavand
- Respiration, Lunge, Gælle
Eksterne henvisninger
- Chemical of the Week: Carbon Dioxide
- Grafer over udviklingen i den globale og den danske udledning af CO2
- Initiativ til reduktion af CO2 fra internettet
- Dry Ice information
- Sidste sted på Jorden krydser klimatisk milepæl. DMI 2016
- 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life Citat: "...El Niño and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called phytoplankton. That's what scientists have found using NASA satellite data and a computer model...Surprisingly, this study found that this transfer of carbon to the deep ocean increased by a factor of eight due to the large phytoplankton blooms that can occur during a La Niña..."
Wikimedia Commons har medier relateret til: |