David Hume: Forskelle mellem versioner
Rodejong (diskussion | bidrag) | wikidata =alle | ingen_wikidata = |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks |
{{Infoboks Wikidata person |
||
| wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> |
|||
<!-- Rul ned for at redigere denne side --> |
|||
| ingen_wikidata = |
|||
<!-- Filosoffens kategori --> |
|||
|region = Vestlig filosofi |
|region = Vestlig filosofi |
||
|æra = 18. Århundrede |
|æra = 18. Århundrede |
Versionen fra 17. jun. 2017, 13:05
David Hume Vestlig filosofi 18. Århundrede | |
---|---|
Portrætmaleri af David Hume (1766) af Allan Ramsay (1713–1784). Hænger på National Gallery of Scotland. | |
Personlig information | |
Født |
26. april 1711 Edinburgh, Storbritannien |
Død |
25. august 1776 (65 år) Edinburgh, Storbritannien |
Gravsted | Old Calton Cemetery |
Far | Joseph Hume, 10. af Ninewells |
Mor | Katherine Falconer |
Søskende | John Hume, 11. af Ninewells |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Edinburgh |
Medlem af |
The Select Society[1], Royal Society of Edinburgh, The Poker Club[2] |
Beskæftigelse | Essayist, bibliotekar, økonom, historiker, forfatter, filosof |
Fagområde | Epistemologi |
Arbejdsgiver | Ambassade du Royaume-Uni en France (1763-1766), Advocates Library (1752-1757) |
Arbejdssted | Skotland |
Kendte værker | En undersøgelse af den menneskelige forstand, En undersøgelse af moralens principper, En afhandling om den menneskelige natur, Englands historie |
Skole/tradition | Empirismen |
Påvirket af | Francis Hutcheson, George Berkeley, Isaac Newton, John Locke |
Har påvirket |
Adam Smith Ludwig Wittgenstein |
Betydningsfulde idéer | Naturalistisk fejlslutning |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
David Hume (26. april 1711 – 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker. Han var tilhænger af empirismen, dvs. han mente at al sand erkendelse om verden kom fra erfaringen. Dette vises i eksemplet om Det gyldne bjerg. Ved at undersøge erkendelsen, nåede han dog frem til at en sådan ikke er mulig, dvs. hans projekt endte i skepticisme. Blandt andet er han kendt for at vise, at kausalitetsprincippet ikke er rationelt begrundet, da en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning aldrig kan bevises.
Hume er berømt for sit billardeksempel. Hvis vi støder en billardkugle hen mod en anden billardkugle, der ligger stille, så forventer vi, at den anden kugle vil bevæge sig, når den rammes af den første billardkugle. Vi har set det mange gange før og det er blevet en vane. Det vi erfarer er en kæde af begivenheder, der følger efter hinanden i tid, ikke en årsag imellem dem.
Hume fremstillede også det såkaldte induktionsproblem, som i nogen grad følger af den foregående diskussion af kausalitetsprincippet: Blot fordi en begivenhed er fulgt efter en anden et stort antal gange tidligere, kan man ikke antage, at dette også vil ske i fremtiden. Hvis denne tese er rigtig, giver det selvsagt naturvidenskaben store problemer. En lignende formulering ses i falsifikationisme.
Et tredje centralt problem, formuleret af Hume, som diskuteres den dag i dag, er problemet om at slutte fra er til bør. Mange filosoffer prøver at udlede normative udsagn om hvad mennesket bør gøre, på baggrund af deskriptive udsagn om, hvordan verden rent faktisk ser ud. Men der er ingen logisk forbindelse mellem normative og deskriptive udsagn, hvorfor Hume mener, at denne type slutninger er ugyldige. Der er tale om en naturalistisk fejlslutning. Den nutidige sprogfilosof John Searle har forsøgt at vise, at det faktisk er muligt at udlede normative konklusioner fra deskriptive præmisser, mens andre giver Hume ret i, at moralske bud aldrig vil kunne udledes af rent deskriptive udsagn.
Inden for bevidsthedsfilsofien er Hume kendt for sin bundle theory, der afviser, at der centralt i bevidstheden skulle være et jeg eller ego (A Treatise on Human Nature).
Berømte citater
"Dersom vi tager et arbejde i vor hånd (...), lad os da spørge: Indeholder det en abstrakt udredning om størrelse eller tal? Nej. Indeholder det en empirisk undersøgelse angående fakta? Nej. Kast det da i flammerne, thi det kan ikke indeholde noget andet end sofistik og bedrageri".[3]
Eksterne henvisninger
- The Hume Society
- Engelsk version af A Treatise on Human Nature: http://www.class.uidaho.edu/mickelsen/texts/Hume%20Treatise/hume%20treatise1.htm
Noter
Se også
Søsterprojekter med yderligere information: |