René Descartes: Forskelle mellem versioner
lekart til dekart |
OskarBL (diskussion | bidrag) m Ingenting Tags: Hoar Visuel redigering |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
|betydningsfulde idéer = "[[cogito ergo sum]]", [[metodisk tvivl]], [[ontologisk gudsbevis]], [[dualisme (filosofi)|kartesiansk dualisme]], [[analytisk geometri]] |
|betydningsfulde idéer = "[[cogito ergo sum]]", [[metodisk tvivl]], [[ontologisk gudsbevis]], [[dualisme (filosofi)|kartesiansk dualisme]], [[analytisk geometri]] |
||
}} |
}} |
||
'''René Descartes''' (udtales " |
'''René Descartes''' (udtales "din mor"; født [[31. marts]] [[1596]] i [[La Haye]] (nuv. [[Descartes (by)|Descartes]]), død [[11. februar]] [[1650]] i [[Stockholm]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[filosof]] og [[matematiker]], der grundlagde den [[analytisk geometri|analytiske geometri]]. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede [[koordinatsystem]], som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. |
||
Tillægsordene ''kartesisk'' og ''kartesiansk'', som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' [[latin]]ske navneform Cartesius. |
Tillægsordene ''kartesisk'' og ''kartesiansk'', som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' [[latin]]ske navneform Cartesius. |
Versionen fra 25. okt. 2017, 09:24
René Descartes Vestlig filosofi Barok/Klassicisme | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
31. marts 1596 Descartes, Frankrig |
Dåbsdato | 3. april 1596 |
Død |
11. februar 1650 (53 år) Stockholm, Sverige |
Dødsårsag | Lungebetændelse |
Gravsted | abbaye de Saint-Germain-des-Prés |
Far | Joachim Descartes |
Mor | Jeanne Brochard |
Søskende | Pierre Descartes |
Partner | Helena Jans van der Strom |
Barn | Francine Descartes |
Familie | Catherine Descartes (niece) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Universiteit Leiden, Utrecht Universitet, Prytanée national militaire de La Flèche, collège Henri-IV de La Flèche |
Medlem af | Académie des sciences |
Beskæftigelse | Astronom, musikolog, musikteoretiker, fysiker, matematiker, mekanisk automatingeniør, korrespondent, forfatter, militærperson, filosof |
Fagområde | epistemologi, matematik, metafysik, videnskab |
Arbejdssted | Stockholm, La Flèche, Poitiers |
Elever | René Fédé, Gilles-François Boulduc |
Kendte værker | Beskrivelsen af menneskekroppen, Geometrien, Afhandling om metoden |
Skole/tradition | Rationalismen og grundlægger af Kartesianisme |
Påvirket af | Platon |
Har påvirket | Locke, Spinoza, Kant, Husserl |
Betydningsfulde idéer | "cogito ergo sum", metodisk tvivl, ontologisk gudsbevis, kartesiansk dualisme, analytisk geometri |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
René Descartes (udtales "din mor"; født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi.
Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius.
Filosofi
Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han er den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Den metodiske tvivl
Descartes' mål var at nybegrunde filosofien og gøre op med den middelalderlige skolastik. Endvidere ville han sikre filosofien et sikkert grundlag, således at tvivl blev umulig.
Han fremsatte sin filosofi i sit værk Metafysiske meditationer. Descartes brugte den klassiske skepticismes argumenter til at frembringe en metodisk tvivl. Via forskellige klassiske argumenter, især kritik af sanserne, såede han tvivl om alt, selv eksistensen af omverdenen uden for sit ego (jeg) (se Solipsisme): "Alt, hvad jeg hidtil har anset for at være det mest sande og sikre, har jeg lært af sanserne. Men af og til har jeg erfaret, at sanserne bedrog mig, og det er klogt, aldrig at stole fuldstændig på den, der blot én gang har narret os."[1]
Herefter finder Descartes sit grundlag for den sikre viden, nemlig den sikre viden om, at vi selv eksisterer. Selv om vi tvivler om alt, må vi tro på at der er en der tvivler, og dette er således sikker. Dette udtrykkes i det kendte slagord Cogito, ergo sum (Principia Philosophiae, første del, § 7), der betyder Jeg tænker, altså er jeg. Derefter kan eksistensen af Gud og omverdenen bevises a posteriori, dvs. ud fra erfaringen alene. Descartes var således grundlægger af den klassiske rationalisme.
Gudsbeviset
For at kunne bevise sansernes pålidelighed ud fra cogitioet mente Descartes at den eneste mulighed var at bevise Guds eksistens. Beviset for denne Gud er formuleret i to argumenter; det ontologiske og det antropologiske gudsbevis. Begge er skolastiske argumenter hentet fra henholdsvis Anselm af Canterbury og Augustin. Har vi bevist en almægtig algod gud, mener Descartes, at skepticismen falder, idet en sådan gud ikke ville tillade, at vi levede i en illusion og at vores sanser var upålidelige.
Dualismen
Descartes grundlægger dualismen og skaber således det moderne sjæl-legeme-problem, der stadigt ikke er løst. Ifølge Descartes består mennesket af to substanser. Den tænkende substans (res cogitans, bevidstheden) er rumligt uudstrakt og privat. Den udstrakte substans (res extensa, legemet) er udstrakt i rummet. De to er fuldkommen forskellige, hermed begrunder Descartes livet efter døden. Da de to er forskellige, er der ingen grund til at antage, at sjælen dør, når kroppen dør.
Sjæl-legeme problemet består så i, hvorledes disse to ting påvirker hinanden. Descartes antager, at der er en intim forbindelse mellem de to, og at denne sker i den del af hjernen, der kaldes koglekirtlen. Men det synes umuligt, at sjælen kan påvirke koglekirtlen, da noget urumligt ikke kan påvirke noget rumligt.
Videnskabeligt arbejde
Matematik
Descartes opfandt bl.a. koordinatsystemet.
Fysik
Descartes mente ikke matematik var vigtigt i fysikken, han brugte i stedet begrebslig analyse. Han afviste eksistensen af tomrum. I stedet foregik al bevægelse ved hvirvler. At kraftudveksling foregik igennem stød. Da det kræver plads for en ting at bevæge sig, fremsatte Descartes den tese at al fysisk bevægelse sker ved hjælp af hvirvelstrømme hvor materie bytter plads.
Descartes' fysik dominerede til starten af 1700-tallet, men blev fuldkommen opgivet til fordel for Newtons fysik. Der er ingen af Descartes naturvidenskabelige synspunker der har fundet varig interesse.
Anatomi
Descartes arbejdede også med anatomi og lavede blandt andet forsøg med at dissekere kalve. Han var i polemik med William Harvey om hjertets funktion. Descartes mente at hjertet indeholdt en usynlig ild, af samme type som når man observerer at våde høstakke kan brænde uden ild (en kemisk proces). Denne ild regulerede blodet en indviklet proces at opvarmning, kogning, trykdannelse og nedkøling. William Harvey beskrev den korrekte proces, med hjertet som en pumpe der pumper blodet i cirkulation gennem venerne og arterierne. Vi kan se Descartes gæld til den klassiske græske tradition, da begrebet om en ild i hjertet stammer herfra.
Bibliografi
- 1618. Compendium Musica (Kompendiet Musica).
- 1628. Regulae ad directionem ingenii (Regler for sindets retning).
- 1637. Discours de la Méthode ([Afhandling om metoden]). En introduktion til Dioptrique, Des Météores og La Géométrie. Skrevet på Fransk til et bredere publikum.
- 1637. La Géométrie (Geometrien).
- 1641. Meditationes de Prima Philosophia (Meditationer over førstefilosofien, dvs. metafysikken), på Latin, også kendt som Metaphysical Meditations (Metafysiske Meditationer). Inkluderer seks protester og modsvar. Den anden udgave blev udgivet det følgende år og inkluderede yderligere én protest og ét modsvar, samt et Brev til Dinet.
- 1644. Principia philosophiae/Les Principes de la philosophie (Filosofiens principper), beregnet til studerende.
- 1646. Epitaphe.
- 1647. Notae in programma.
- 1647. La description du corps humain (Beskrivelsen af menneskekroppen).
- 1648. Samtaler med Burman.
- 1649. Les Passions de l'âme. Dedikeret til Prinsessen Elizabeth af Bohemia.
- 1664. Traité du monde et de la lumière. Udgivet posthumt.
Se også
Litteratur
- Vilhelm Maar, Lidt om Descartes og Danmark, H.H. Therkels Bogtrykkeri, 1931.
- Zeller, Jörg & Michael Rasmussen (red.) (2011): Descartes som filosof, Aalborg Universitetsforlag, ISBN 978-87-7307-998-0
Referencer
- ^ Descartes, René (1996): "Metafysiske meditationer", i Dalsgård-Hansen, Poul (red.): "Descartes - De store tænkere", Munksgaard, s. 134.
Eksterne henvisninger
- Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra "Værker af Descartes" på fransk
- René Descartes: "Filosofiens Grundsætninger I-II" (AIGIS 11,1, 2011)
- The Rationalists Web
- Works by René Descartes: text, concordances and frequency lists