Rasmus Bartholin: Forskelle mellem versioner

Rasmus Bartholin
Rasmus Bartholin
	Rasmus Bartholin, ukendt kunstner fra det 17. århundrede; hænger på Frederiksborgmuseet.
Personlig information
Født	13. august 1625; Roskilde
Død	4. november 1698 (73 år); København
Nationalitet
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Københavns Universitet, Herlufsholm
Forskningsområde	Matematik ; Medicin ; Astronomi
Betydningsfulde elever	Ole Rømer

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 14. nov. 2018, 15:18

Rasmus Bartholin (13. august 1625 i Roskilde - 4. november 1698 i København) var videnskabsmand og professor i medicin og geometri ved Københavns Universitet. Han var søn af professor Caspar Bartholin.

Hans videnskabelige indsats dækkede matematik, hvor han arbejdede med analytisk geometri, samt astronomi hvor han arbejdede med at udgive Tycho Brahes observationsjournaler hvor han antog Ole Rømer til sin hjælp.

Karriere

Han blev student fra Herlufsholm i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden i København, varede til 1656. Han opholdt sig i Holland, England, Frankrig og Italien, studerede blandt andet Cartesius’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Frans van Schootens indledning til denne i Leiden 1651. I 1654 blev han dr.med. i Padua. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved Københavns Universitet. I 1664 observerede han en stor komet på himlen.

Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen i den kalkmineralet islandsk spat, som han beskrev og gav en tilnærmet opbygning af i Experimenta chrystalli Islandici 1669 (den nøjagtige blev først givet af Huygens i 1690). Bartholin var Ole Rømers Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 assessor i Højesteret, kancelliråd (1684), justitsråd og etatsråd (1694).

Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.

Eksterne henvisninger

Rasmus Bartholin i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 Han blev student fra [[Herlufsholm]] i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog [[magistergrad]]en i København, varede til 1656. Han opholdt sig i [[Holland]], [[England]], [[Frankrig]] og [[Italien]], studerede blandt andet [[Cartesius]]’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af [[Frans van Schooten]]s indledning til denne i [[Leiden]] 1651. I 1654 blev han [[dr.med.]] i [[Padua]]. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved [[Københavns Universitet]]. I 1664 observerede han en stor [[komet]] på himlen.
-Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af [[dobbeltbrydning]]en i den [[Kalk (mineral)|kalkmineralet]] [[islandsk spat]], som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktion af i ''Experimenta chrystalli Islandici'' 1669. Den nøjagtige blev først givet af [[Christiaan Huygens|Huygens]] i 1690. Bartholin var [[Ole Rømer]]s Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 [[assessor]] i [[Højesteret]], [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).
+Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af [[dobbeltbrydning]]en i den [[Kalk (mineral)|kalkmineralet]] [[islandsk spat]], som han beskrev og gav en tilnærmet opbygning af i ''Experimenta chrystalli Islandici'' 1669 (den nøjagtige blev først givet af [[Christiaan Huygens|Huygens]] i 1690). Bartholin var [[Ole Rømer]]s Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 [[assessor]] i [[Højesteret]], [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).
 Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.