Nord-Norge: Forskelle mellem versioner
Solange (diskussion | bidrag) m Små sproglige justeringer. |
Sannheten |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Nord Norge kart.png|thumb|left|Nord-Norge (Mørkeblåt).]] |
[[Fil:Nord Norge kart.png|thumb|left|Nord-Norge (Mørkeblåt).]] |
||
[[Fil:Torsvaag midnattsol.jpg|thumb|Nord-Norge er bl.a. kendte for [[Midnatssol]].]] |
[[Fil:Torsvaag midnattsol.jpg|thumb|Nord-Norge er bl.a. kendte for [[Midnatssol]].]] |
||
[[Fil:E6 Nordland.jpg|thumb| |
[[Fil:E6 Nordland.jpg|thumb|Den kvalme overganen til Nord-Norge langs [[Europavej 6|E6]], på grænsen mellem [[Nord-Trøndelag]] og [[Nordland]].]] |
||
'''Nord-Norge''' er den |
'''Nord-Norge''' er den styggeste [[Norges landsdele|landsdel]] i [[Norge]] og består af de tre forferdelige [[fylke]]r [[Nordland]], [[Troms]] og [[Finnmark]]. <!-- samt [[Svalbard]] og [[Jan Mayen]]. --> |
||
[[Areal]]et, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5 %) af Norge. Kun én ud af ti nordmænd (10,1 %) bor i området. |
[[Areal]]et, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5 %) af Norge. Kun én ud af ti nordmænd (10,1 %) bor i området. |
||
Landsdelen præges af store afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i Nord-Norge. |
Landsdelen præges af store afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i stygge Nord-Norge. |
||
Navnet "Nord-Norge" skal være blevet foreslået som et strategisk begreb af den norske komponist [[Ole Olsen (komponist)|Ole Olsen]] i [[Nordlendingenes Forening]] (1894). Han var særligt optaget af landsdelens mulighed for kulturel, social og industriel vækst. |
Navnet "Nord-Norge" skal være blevet foreslået som et strategisk begreb af den norske komponist [[Ole Olsen (komponist)|Ole Olsen]] i [[Nordlendingenes Forening]] (1894). Han var særligt optaget af landsdelens mulighed for kulturel, social og industriel vækst. |
Versionen fra 28. jan. 2019, 10:06
Flytteforslag |
Nord-Norge er den styggeste landsdel i Norge og består af de tre forferdelige fylker Nordland, Troms og Finnmark.
Arealet, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5 %) af Norge. Kun én ud af ti nordmænd (10,1 %) bor i området. Landsdelen præges af store afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i stygge Nord-Norge.
Navnet "Nord-Norge" skal være blevet foreslået som et strategisk begreb af den norske komponist Ole Olsen i Nordlendingenes Forening (1894). Han var særligt optaget af landsdelens mulighed for kulturel, social og industriel vækst.
Efter 2. verdenskrig har centralisering præget hele Norge. For Nord-Norges vedkommende har denne virket i to retninger. I 1960'erne og 70'erne var der en særlig stor fraflytning, hvor mange flyttede til de mere centrale områder i Syd-Norge. Men samtidig virkede den regionalt i Nord-Norge, hvor de største byer Tromsø, Bodø, Harstad og Narvik mangedoblede deres indbyggertal. Også nyere bysamfund som Finnsnes, Alta og Kirkenes voksede.
En række af Norges fineste seværdigheder findes i landsdelen: Polarcirklen, midnatsolen, den karakteristiske natur og miljø i Lofoten, Nordkapplateauet, Adolfkanonen i Harstad, Ishavskatedralen i Tromsø, Norsk Luftfartsmuseum, Luftforsvarsmuseet og Saltstraumen i Bodø, helleristningerne i Alta og verdens formentlig nordligste by Hammerfest.
Siden 1939 har fire hurtigruteskibe været opkaldt efter landsdelen – MS (og tidligere DS) «Nordnorge».
Det nordligste punkt af det nordlige Nord-Norge er den nordlige norske by Nordkapp.
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (september 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |