Spike-protein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Illustration af SARS-CoV-2-virus. Dets spike-protein er de røde knopper på overfladen.

Spike-protein eller bare Spike (tidligere kaldt S-protein eller peplomer) er et glykoprotein der findes som fremspring (engelsk: spike) på overfladen af mange virus specielt på coronavirus. Der er omkring 26 Spike-molekyler på et corona-virion.

Spike-proteinet er en trimer bestående af tre ens sammensnoede spike-underenheder, der hver i coronavirus kan have fra 1160 til 1400 aminosyrer afhængig af hvilken variant der er tale om. Som andre membranproteiner er det også glykosyleret[1]

Spike-proteinet bruges når virussen trænger ind i en celle. En del af proteinet (S1) bindes til et enzym kaldet ACE2 på overfladen af værtscellen, hvorefter en anden del af proteinet (S2) vil få virussets membrankappe til at smelte sammen med værtscellens cellemembran.[1][2][3]

Efter en COVID-19-infektion hos mennesker dannes der antistoffer over for SARS-CoV-2-virussets spike-protein. De vacciner for COVID-19 som er under udvikling, er rettet mod proteinet, og ændringer i det vil kunne påvirke kommende vacciners effektivitet.[4][5]

Mutanter og varianter[redigér | redigér wikikode]

Ligesom andre virus og levende organismer kan alle coronavirus mutere og give anlednng til nye varianter med en eller flere - ofte mange - mutationer i spike-proteinet. [6]

Den danske mutation af SARS-CoV-2-virusset som kendes som cluster 5, har fire ændringer i spike-proteinet. Foreløbige laboratorieforsøg viste at denne virusvariant påvirkes mindre af antistoffer fra mennesker end andre varianter af virusset, men synes at være uddød.[4]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Benedette Cuffari (12. juni 2020), "What are Spike Proteins?", News Medical (engelsk), hentet 8. november 2020. 
  2. ^ Inside the Coronavirus. What scientists know about the inner workings of the pathogen that has infected the world. Scientific American 2020
  3. ^ Britt Glaunsinger (9. september 2020), "Coronavirus biology", MIT Department of Biologys kanal (video), Youtube, hentet 11. januar 2021. 
  4. ^ a b Tyra Grove Krause (5. november 2020), Mutationer i minkvirus, Statens Serum Institut, hentet 8. november 2020. 
  5. ^ Vaccines that can protect against many coronaviruses could prevent another pandemic. Science 2021
  6. ^ Coronavirus Variants and Mutations. New York Times 2021