Minksagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Med uret: statsminister Mette Frederiksen (S), demonstration i København, daværende fødevareminister Mogens Jensen (S), en mink.

Minksagen er en sag om Regeringen Mette Frederiksen I's ordrer til minkaflivninger i Danmark under coronaviruspandemien. Den er resultatet af, at regeringen den 3. november 2020, på baggrund af en risikovurdering fra samme dag af Statens Serum Institut (SSI), besluttede at aflive alle mink i Danmark. I risikovurderingen vurderede SSI, at fortsat minkavl under den igangværende pandemi indebar en risiko for folkesundheden og muligheden for at forebygge covid-19 med vacciner.[1]

Beslutningen om at aflive alle danske mink blev offentliggjort af Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november. Den 8. november viste det sig, at beslutningen var taget uden lovhjemmel, for så vidt angik besætninger, der ikke lå i nærheden af smittet minkfarm, og myndighederne ændrede derefter påbuddet til minkavlerne til en "opfordring" til at aflive dyrene. Regeringen indgik 16. november en aftale med et folketingsflertal om hurtigst muligt at skaffe lovgrundlag for en tvungen aflivning af alle danske mink, og den 21. december 2020 blev en lov herom endeligt vedtaget. I alt godt 15 millioner mink blev aflivet i efteråret 2020, heraf ca. 150.000 dyr i dagene, hvor det ulovlige påbud var i kraft.[2]

Oplysningen om den manglende hjemmel medførte stor debat, bl.a. om hændelsesforløbet forud for regeringens beslutning,[3] der blev karakteriseret som grundlovsstridig af flere juridiske eksperter.[4][5] Fødevareminister Mogens Jensen måtte gå af 18. november 2020, da regeringens støttepartier erklærede, at de ikke længere havde tillid til ham.[6] Folketinget nedsatte i april 2021 en granskningskommission kaldet Minkkommissionen[a] til at undersøge hændelsesforløbet. Folketinget iværksatte også to advokatundersøgelser; én om Politiets brug af såkaldte actioncards under operationen[7] og én om nedgravningen af nogle af de aflivede mink.[8]

Minkkommissionen offentliggjorde sin beretning i juni 2022, hvori den kritiserede beslutningsforløbet og konstaterede, at udmeldingerne til minkavlere og offentligheden den 4. november og de følgende dage havde været groft vildledende. Det gjaldt således også statsminister Mette Frederiksens optræden på pressemødet 4. november. Kommissionen mente dog ikke, at hun og de øvrige ministre på beslutningstidspunktet eller på pressemødet havde vidst, at de handlede uden lovhjemmel. Mogens Jensen fik imidlertid kritik for at have afgivet urigtige oplysninger til Folketinget, da han i november 2020 på et samråd havde sagt, at han var blevet gjort opmærksom på den manglende hjemmel i tidsrummet den 6. til 8. november, hvor kommissionen konkluderede, at han fik oplysningen allerede 5. november. Kommissionen udtalte desuden kritik af en række ledende embedsmænd, herunder Rigspolitichefen og tre departementschefer.[3][9][10][11][12]

Folketinget tildelte derefter Mette Frederiksen og Mogens Jensen en såkaldt næse (politisk kritik) for deres optræden under forløbet.[3] Samtidig truede Radikale Venstre med at vælte regeringen ved et mistillidsvotum, hvis der ikke blev udskrevet valg senest ved Folketingets åbning i starten af oktober 2022.[13] Med henvisning til folketingsflertallet for valgudskrivelse blev folketingsvalget 2022 udskrevet den 5. oktober til afholdelse 1. november.[14] Regeringsforhandlingerne efter valget førte til dannelsen af trepartiregeringen Regeringen Mette Frederiksen II henover midten med deltagelse af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.[15]

Forbuddet mod minkavl gjaldt til udgangen af 2021 og blev siden forlænget til og med 2022. Aflivningen af de danske mink anslås at ville koste den danske stat ca. 20 milliarder. Erstatningerne til minkavlerne skulle efter planen udbetales senest i 2024, men nogle udbetalinger kan ifølge myndighederne blive forsinket så sent som ind i 2027.[16]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Første SARS-CoV-2-infektioner i mink[redigér | rediger kildetekst]

Gøgsigs Pakhus i Sindal, Hjørring Kommune, Nordjylland. Byen, hvor det første tilfælde af cluster 5 blev konstateret.[17]

Den 15. juni 2020 registrerede Fødevarestyrelsen covid-19 på en minkbesætning i Sindal i den nordligste del af Nordjylland kaldet Vendsyssel.[18] Det var på dette tidspunkt ikke muligt at sige om minkene havde smittet mennesker eller omvendt. Smitten havde desuden spredt sig til flere beboere på plejehjemmet Vendelbocentret i Sindal. Da der ingen hospitalsindlæggelser var i forbindelse med denne smittekilde, kunne det ifølge SSI tyde på en relativ mild infektion.[19]

Myndighederne besluttede, at minkene på disse farme skulle aflives for at forebygge yderligere smittespredning. SSI beskrev senere i september i en risikovurdering "en særlig minkvariant", som havde spredt sig i Nordjylland.[20] Denne SARS-CoV-2-variant blev senere navngivet cluster 5 af SSI.[21][22] I september tiltog smitten, og sundheds- og veterinærmyndighederne udtrykte bekymring. Den 1. oktober var der konstateret covid-19 blandt 41 besætninger i Nordjylland, og der var mistanke om smitte i yderligere 20. Regeringen meddelte derfor, at alle mink i en radius af 7,8 kilometer fra en smittet farm skulle aflives og ejerne kompenseres. Der var allerede lovhjemmel til sådanne lokalt begrænsede tiltag. Beslutningen medførte, at ca. 100 nordjyske farme skulle slå deres besætninger ned.[23][24]

Risikovurdering[redigér | rediger kildetekst]

Statens Serum Instituts oprindelige hovedbygning på Amager Boulevard.

Den 13. oktober berettede overlæge Anders Fomsgaard fra SSI, at den muterede coronavirus cluster 5, der blev fundet i danske mink, potentielt kunne mindske effektiviteten i covid-19-vacciner.[25] Den 2. november udtalte Kåre Mølbak, der var faglig direktør på SSI, at der i et worst case-scenarie var risiko for, at Danmark kunne blive "et nyt Wuhan".[23] Denne vurdering var ny for Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Man udbad sig derfor en ny risikovurdering fra SSI og indkaldte regeringens koordinationsudvalg til møde den 3. november.[23] I SSI's nye risikovurdering fra 3. november 2020 indgik, at fortsat minkavl ville medføre en betydelig sandsynlighed for en fornyet stor smittespredning. Det kunne true folkesundheden både ved, at de mange inficerede minkfarme kunne føre til større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved, at et stort virusreservoir i mink ville øge risikoen for, at der igen opstod nye virusmutationer, potentielt mindskende den optimale vaccinebeskyttelse.[26] Instituttet konkluderede, "En fortsat minkavl under en igangværende covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner".[27]

Minkerhvervet før nedlukningen[redigér | rediger kildetekst]

Der var i 2019 knap 800 danske minkfarme med i alt knap 3000 beskæftigede.[28] Branchen var på det tidspunkt i nedgang med faldende omsætning samt færre beskæftigede og bedrifter end fem år tidligere, og de enkelte bedrifter havde hver især et underskud på 700.000 kr. i gennemsnit.[28] Selve produktionsværdien af det danske minkerhverv lød ifølge Danmarks Statistik i 2019 på 2,5 milliarder kr.[29][30] Den danske minkbranche fremstillede 40 % af verdens pelse og var den største producent af minkskind i verden.[31][32] Ifølge Landbrug & Fødevarer var minkpelse og -skind den tredjestørste landbrugseksportvare af dyreoprindelse med en årlig eksportværdi på 1,1 milliarder euro.[33] Ifølge DR eksporterede Danmark for 24,5 millioner minkskind til en samlet værdi af 4,9 milliarder kr. i 2019.[34]

Beslutningen om at aflive alle mink[redigér | rediger kildetekst]

Beslutningsforløb[redigér | rediger kildetekst]

Hovedindgangen til Statsministeriet ved Prins Jørgens GårdSlotsholmen. Det vanlige forum for regeringens koordinationsudvalgsmøder.

Den 3. november om aftenen var der møde i regeringens koordinationsudvalg.[35] På mødet, som afholdtes virtuelt grundet de gældende møderestriktioner under pandemien,[3] deltog udover statsministeren også flere andre centrale ministre og embedsmænd.[b][37] Mødet afholdtes uden referat,[38] men forløbet blev senere kortlagt under Minkkommissionens afhøringer. Justitsministeriet havde til mødet udarbejdet en sag til forelæggelse, som indeholdt bidrag fra de forskellige ministerier og endte med at indstille to handlingsmuligheder: enten en dvaleordning for minkavlen eller et permanent forbud mod minkavl i Danmark. Sagens cover (sammenfatning af sagen, som normalt er det beslutningsgrundlag, ministre forholder sig til) nævnte de to alternativer og en indstilling om tempobonus. Coveret indeholdt dog ingen oplysninger om mulige problemer med lovhjemmel for aflivningen eller bevillingsmæssig hjemmel til en tempobonus, og problemstillingerne herom blev ikke nævnt på mødet. I to bilag, som ledsagede coveret, var hjemmelsudfordringerne imidlertid omtalt. Den fulde sag med alle bilagene kom imidlertid først ministrene og de øvrige embedsmænd i hænde seks minutter før mødet. Ingen af mødedeltagerne havde derfor haft mulighed for at læse bilagene, ligesom ingen af de embedsmænd, der var tilstede, gjorde opmærksom på hjemmelsproblemer.[3] Mette Frederiksen forklarede til Minkkommissionen, at hun som mødeleder havde besluttet, at mødet ikke skulle udsættes eller afbrydes for en læsepause, da det var hendes klare overbevisning, at der var behov for at handle hurtigt, og at hun stolede på, at ministrene påpegede de emner, som udvalget skulle være opmærksom på.[39] På det 44 minutter lange møde blev det besluttet at aflive alle mink i Danmark, inklusive avlsdyrene.[40][41][42] Som formand for udvalget havde Mette Frederiksen det øverste ansvar for beslutningen.[43]

Udmelding og udførelse af ordrerne[redigér | rediger kildetekst]

Dagen efter indkaldte Statsministeriet til et pressemøde.[44] Mette Frederiksen meddelte her regeringens beslutning: "For det første er det nødvendigt at aflive samtlige mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene".[45] Frederiksen udtalte endvidere, at "Med den mutation af corona, som vi nu ser i Nordjylland, kan vi risikere, at effekten af den kommende vaccine bliver svækket eller i værste fald udebliver".[46] Kåre Mølbak udtalte i samme sammenhæng, at det var vigtigt at forstå, at "worst case er, at vi har en pandemi, der starter forfra igen med udgang i Danmark".[47]

I den følgende tid blev aflivningen af mink derfor kraftigt intensiveret. Danmark blev inddelt i tre zoner, hvor zone 1 var smittede besætninger, zone 2 besætninger indenfor en radius på 7,8 kilometer fra en smittet besætning og zone 3 farme udenfor denne radius. Myndighederne (politiet, Fødevarestyrelsen, Forsvaret og Hjemmeværnet) bistod med aflivninger af mink i zone 1 og 2, hvor der var hjemmel til at påbyde aflivning. Farmerne blev stillet en "tempobonus" i udsigt, hvis de aflivede deres mink hurtigt.[48] Besætninger kunne undervejs i aflivningsprocessen skifte zone f.eks. ved smitteudbrud i en given farm eller en nærliggende.[49] Den 6. november påbegyndtes også aflivninger i zone 3, hvortil der ikke var lovhjemmel. Det var denne manglende lovhjemmel i zone 3, der var udgangspunktet for det juridiske aspekt i sagen.

I perioden fra den 10. oktober til 30. november blev der i hele Danmark aflivet ca.15,5 millioner mink fordelt på 1182 besætninger. Heraf var 351 minkbesætninger i zone 1 og 512 i zone 2 svarende til hhv. 4,9 og 6,5 millioner aflivede mink. I zone 3 blev der fra den 6. november til 30. november aflivet 319 besætninger svarende til fire millioner dyr. Heraf blev knap 150.000 dyr aflivet i dagene fra 6. til 10. november,[50][2] på hvilken dato minkavlerne i zone 3 fik besked om, at der kun var tale om en anbefaling og ikke et påbud fra myndighederne om, at dyrene skulle aflives.[51]

Den 5. november om aftenen henvendte Kopenhagen Fur sig til Fødevarestyrelsen og efterspurgte klarere kommunikation til minkavlerne, som følte frustration og forvirring. Efter ønske fra Kopenhagen Fur og Miljø- og Fødevareministeriet sendte styrelsen et forslag til et brev til alle minkavlere til ministeriets departementschef. Brevet vedrørte både mink i og uden for smittezonerne. Ministeriet sendte nogle forslag til rettelser retur til styrelsen, og styrelsen rettede dem i brevet. Samme eftermiddag sendte ministeriet mailen til styrelsen om, at styrelsen var "nødt til at sætte i gang med aflivningerne, inden der er talt op. Både på smittede og ikke-smittede besætninger", og at det skulle "fremgå af brevet til minkavlerne, at de bare skal starte". Fødevarestyrelsen sendte brevet til minkavlerne via Kopenhagen Fur. Af brevet fremgik, "Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningerne foregår hurtigst muligt". Til minkavlerne udenfor smittezonerne stod der, "Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt".[51]

Sundhedsfaglig vurdering[redigér | rediger kildetekst]

Danske eksperter[redigér | rediger kildetekst]

Fra venstre: Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads og Sundhedsstyrelsens hovedsæde på Islands Brygge. To af institutionerne til at advare mod SSI's risikovurdering.

Efter pressemødet 4. november opstod en diskussion blandt fagfolk om det sundhedsfaglige grundlag for beslutningen. Især blev der rejst kritik af den formodede risiko ved cluster 5-mutationen, som blev fremhævet som central på pressemødet. En række eksperter betvivlede, at cluster 5-varianten i sig selv udgjorde en væsentlig trussel. Under Minkkommissionens afhøringer året senere blev det kendt, at direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm allerede den 3. november 2020 havde advaret SSI og Sundhedsministeriets departementschef Per Okkels mod, at bekymringen for cluster 5 skulle ligge til grund for en ny risikovurdering.[52] Den 6. november 2020 udleverede forskere fra Københavns Universitet et notat til SSI, hvori de betvivlede, at SSI's data om cluster 5-varianten i sig selv pegede på en alvorlig vaccinetrussel.[53][54] Den 9. november anførte Lægemiddelstyrelsen tilsvarende i et notat, at cluster 5-mutationen ikke udgjorde en væsentlig trussel overfor effektiviteten af førstegenerationsvacciner.[55][56]

SSI selv nedtonede også efterfølgende betydningen af cluster 5. Kåre Mølbak udtalte således den 9. november, at SSI's største bekymring siden juni havde været det store reservoir for virus, som mink udgjorde, og at cluster 5-varianten ikke i sig selv var bekymrende. Han erklærede sig enig i, at problemstillingen med selve cluster 5 havde fået al for stor vægt, og at det ikke ville undre ham, hvis cluster 5-varianten allerede var uddød, men at en stor minkbestand gav risiko for, at der kunne opstå fremtidige varianter, som kunne byde på værre problemer med nedsat vaccineeffektivitet.[57] Hans kollega, daværende afdelingschef i SSI Tyra Grove Krause nævnte nogle dage senere, at et forsøg med cluster 5, som sundhedsminister Magnus Heunicke havde fremhævet på pressemødet 4. november, ikke dokumenterede, at cluster 5-varianten i sig selv udgjorde en trussel mod en fremtidig vaccine. Hun præciserede samtidig, at SSI's risikovurdering ikke var baseret på den specifikke cluster 5-undersøgelse, men at beskrivelsen af undersøgelsen blot indgik i vurderingen som en ekstra ting oven i alt det andet, der lå til grund for risikovurderingen.[58]

Spørgsmålet om cluster 5-variantens betydning fortsatte med at spille en rolle i den offentlige debat. I februar 2021 udtalte overlæge og professor på Rigshospitalet Jan Gerstoft i forbindelse med en gennemgang af sagen foretaget af Berlingske, at SSI's tolkning af det oprindelige cluster 5-forsøg ikke holdt.[59] Gerstoft tilføjede, at han var enig i, at de danske mink burde udryddes for at dæmme op for potentielt fremtidige farlige virusvarianter, men at man formentlig kunne have fundet en mindre panisk proces og dermed sparet samfundet for penge.[54][60]

Professor i immunologi Jens Christian Jensenius skrev i oktober 2021, at der ikke syntes at "være tvivl om, at faglig direktør på Statens Serum Institut professor Kåre Mølbak førte regeringen bag lyset op til pressekonferencen den 4. november 2020", og at resultaterne af Anders Fomsgaards præliminære forsøg var af Kåre Mølbak blevet misbrugt til at fremme den dramatiske beslutning 4. november, som dermed ikke var taget på et evidensbaseret grundlag. Jensenius anførte, at der blandt fagfolk var udbredt enighed om, at minkhold i den betydelige skala, som erhvervet udgjorde i Danmark, kunne udgøre en risiko som arnested for nye pandemier, men at den paniske aflivning begrundet i en påstået umiddelbar fare forbundet med cluster 5 ikke var velbegrundet.[61]

I sin bog Vild virus fra oktober 2022 beskrev professor i infektionssygdomme Jens Lundgren med henvisning til cluster 5-mutationens rolle, at Kåre Mølbaks risikovurdering var "overgjort", "malede for sort et billede" og byggede på et tyndt videnskabeligt grundlag.[62][47] Lundgren forklarede desuden i forbindelse med bogens offentliggørelse, at han ikke mente, at man kunne bebrejde regeringen for at handle på baggrund af SSI’s risikovurdering, som den efter hans mening ikke kunne sidde overhørig, når den var formuleret, som den var.[63] SSI gentog i et svar på Lundgrens kritik, at deres risikovurdering ikke kun havde bygget på bekymringen om cluster 5-mutationerne, men også den hastige stigning i smitten blandt mink, den udbredte overførsel af vira fra mink til mennesker, hvor 4.000 personer i Jylland på pågældende tidspunkt ansloges at være smittet med varianten, og bekymringen for udviklingen af resistens blandt visse vira overfor vacciner.[47]

Udenlandske eksperter[redigér | rediger kildetekst]

Den 10. november 2020 udtalte epidemiolog for Verdenssundhedsorganisationen WHO Margaret Harris, at "Den globale risiko, der er forbundet den nye minkrelaterede variant, anser vi for at være meget lav. Helt bestemt".[64] Dagen efter forklarede Anthony Fauci, på daværende tidspunkt ledende coronavirusrådgiver for USA's regering, at han ej heller fandt grund til at tro, at minksmitten truede en fremtidig vaccine.[65]

Manglende lovhjemmel[redigér | rediger kildetekst]

Offentliggørelse af den manglende lovhjemmel[redigér | rediger kildetekst]

Et centralt dansk retsprincip er, at alle beslutninger skal være forankret i lov. Her ses en omskrivning af indledningen til Jyske Lov som inskription over Københavns Domhus.

Som nævnt var det allerede i to bilag til coveret på regeringens koordinationsudvalgsmøde den 3. november anført, at der var et hjemmelsproblem i forhold til de to foreslåede aflivningsmodeller, men deltagerne havde ikke haft lejlighed til at læse bilagene, og problemet var ikke blevet påtalt på mødet af de embedsmænd, der havde deltaget i forberedelsen af sagsakterne. I embedsværket fortsatte diskussionen om mulige hjemmelsproblemer imidlertid i de følgende dage.[3] Kort inden regeringens pressemøde den 4. november, der bekendtgjorde beslutningen om aflivningen, forsøgte Fødevarestyrelsen at advare om lovproblemer. Styrelsen kontaktede Fødevareministeriet og bad om en kontakt i Justitsministeriet, fordi styrelsen ikke mente, at der var lovgrundlag til at aflive alle landets mink. Senere samme aften tilkendegav ministeriet overfor Justitsministeriet, at Fødevarestyrelsens vurdering var, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink, hvilket "Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig". Dagen efter tilkendegav Justitsministeriet, at ministeriet "ikke har grundlag for at tilsidesætte" vurderingen. Der var enighed om, at der skulle laves ny lovgivning for at få hjemmel til at aflive mink udenfor zonerne.[51]

Ifølge Minkkommissionens senere konklusion blev fødevareminister Mogens Jensen gjort bekendt med hjemmelsproblemet den 5. november, mens statsminister Mette Frederiksen fik besked den 8. november.[11] Daværende fødevareminister Mogens Jensen orienterede den 8. november Folketinget og pressen om, at regeringen hverken havde lovhjemmel til den igangværende aflivning af alle mink eller tempobonusser. Fødevarestyrelsen sendte 10. november et nyt brev til minkavlerne og gjorde det klart, at der ikke var tale om en ordre, men en "opfordring" til at aflive uden for zonerne, og at regeringen arbejdede på at sikre sig den nødvendige lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.[51] Til Ekstra Bladet udtalte fødevareministeren den 8. november, at regeringen grundet situationens alvor havde vurderet at man "ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud".[66][67] Dagen efter beklagede han den "uklare kommunikation" om hvorvidt der havde været lovhjemmel til at påbyde mink udenfor sikkerhedszonerne aflivet.[68] Den 10. november forklarede Jensen, at han ikke havde været klar over, at der manglede lovhjemmel til at give ordren, da regeringen meldte den ud på pressemødet og kaldte det "en fejl".[68]

Efter 8. november opstod blandt juridiske fagfolk uenighed om, hvorvidt ordrerne rent faktisk manglede lovhjemmel.[69][70][71][72][73] Minkkommissionen konkluderede imidlertid i sin senere rapport, at ordrerne var "groft vildledende og klart ulovlige".[74]

Fødevareministerens afgang[redigér | rediger kildetekst]

Mogens Jensen ved Nordisk Råd i Helsingfors, Finland. Fødevareministeren, der trak sig efter at have talt usandt til Folketinget og offentligheden.

Efter at oplysningerne om den manglende lovhjemmel var blevet offentliggjort, kritiseredes Mogens Jensen skarpt af regeringens støttepartier Radikale Venstre og Enhedslisten. Kritikken gik både på hans ansvar for beslutningen om aflivningen uden at have sikret sig lovhjemmel og på, at han skulle have reageret for lidt og for sent på risikoen for mutation af coronavirus blandt mink. Efter Mogens Jensen havde været i samråd den 17. november 2022,[75] og Fødevareministeriet dagen efter udsendte en redegørelse om forløbet, udtrykte både de to partier og regeringens tredje støtteparti Socialistisk Folkeparti 18. november, at de ikke længere havde tillid til Jensen som fødevareminister, hvorfor han indgav sin afskedsbegæring samme dag.[76][6]

Ifm. ministerskiftet dagen efter blev det offentliggjort, at Miljø- og Fødevareministeriet igen opdeltes i Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.[77] Rasmus Prehn blev udnævnt til ny minister i sidstnævnte ministerium.[78] Mogens Jensen fortsatte som næstformand for Socialdemokratiet.[79]

L 77[redigér | rediger kildetekst]

Inden sin afgang havde Mogens Jensen som konsekvens af den manglende lovhjemmel den 10. november 2020 fremsat et lovforslag om aflivning af alle mink og midlertidigt forbud mod hold af mink. Lovforslaget (L 77) indeholdt også hjemmel til udbetaling af tempobonus til de minkavlere, som medvirkede til aflivningen af deres dyr. Den 16. november indgik regeringen en aftale med sine tre tre støttepartier samt Alternativet om hurtigst muligt at vedtage lovhjemmel til at aflive alle danske mink og give bevillingsmæssig dækning til at udbetale tempobonus til avlerne.[80] Lovforslaget blev endeligt vedtaget 21. december 2020, hvilket sikrede et lovgrundlag bag beslutningerne. De borgerlige partier stemte imod.[23] Loven gjaldt ikke for Grønland og Færøerne.[81]

I et udkast til lovforslaget fra regeringen fremgik det, at det var SSI's anbefaling at aflive alle mink i Danmark. Dette afviste SSI, som understregede, at det var en politisk beslutning.[82][83][84] Udover vedtagelsen af L 77 blev Minkkommissionen også rejst som en konsekvens af sagen. Regeringen havde først forsøgt at få lovforslaget hastebehandlet, hvilket kræver tre fjerdedeles flertal i Folketinget, men opgav dette igen inden fremsættelsen.[85]

Politiinvolvering[redigér | rediger kildetekst]

Politiets rolle[redigér | rediger kildetekst]

Rigspolitiets hovedafdeling på Vesterbro i København.

På pressemødet den 4. november 2020 udtalte Mette Frederiksen, at for at understøtte fødevaremyndighedernes igangværende aflivningsindsats "iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den Nationale Operative Stab under politiets kommando".[86][87] Der oprettedes en understab kaldet Operationsstab Mink.[88]

Efter pressemødet blev minkavlere uden for smittezonerne ringet op af medarbejdere i Rigspolitiet. Til støtte for samtalerne med avlerne fik kadetterne udleveret et såkaldt actioncard, der fungerende som manuskript. Teksten opfordrede avlerne til at medvirke ved aflivningen af deres besætninger, og et af spørgsmålene var, om de var villige hertil. Hvis de svarede ja hertil, var samtalen afsluttet. Afviste de, var politifolkene instrueret i at sige, "Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?"[89]

Kritik af Rigspolitiet[redigér | rediger kildetekst]

Rigspolitiet og i særdeleshed rigspolitichefen Thorkild Fogde blev kritiseret for udførelsen af dette efter offentliggørelsen af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse fra den 18. november 2020, der konkluderede, at Rigspolitiet på tidspunktet for udfærdigelsen af actioncardet vidste, at det var ulovligt. Dette anerkendte Rigspolitiet også selv efterfølgende.[51][90][91] "Det var dog Rigspolitiets helt klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid", fremgik det af et skriftligt svar fra Rigspolitiet til Justitsministeriet.[92][93] Rigspolitiets ageren mødte kritik fra både juridisk og politisk side, bl.a. fra juraprofessorerne Kristian Lauta og Frederik Waage.[91][94]

Advokatundersøgelse af politiets actioncard[redigér | rediger kildetekst]

Folketinget iværksatte i foråret 2021 en advokatundersøgelse om politiets actioncard i Minksagen.[7][95] Advokatundersøgelsens beretning blev offentliggjort den 8. oktober 2021 og var udarbejdet af advokat Claus Guldager.[96][97] Undersøgelsen konkluderer at der i forbindelse med actioncardet forelå forsømmelse, men at en nærmere vurdering heraf ikke kunne foretages inden for de for undersøgelsen fastsatte rammer.[96] Endvidere konkluderede undersøgelsen, "Der er ikke grundlag for at antage, at personer i politiets øverste ledelse – eller i ledelseslaget under – har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard".[98]

I undersøgelsens redegørelse for det faktiske hændelsesforløb kommenteredes på spørgsmålet om, hvorvidt det var retvisende, da Miljø- og Fødevareministeriet i sin redegørelse af 18. november 2020 skrev, "Det har ikke i det foreliggende materiale kunnet konstateres, at spørgsmålet om hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet er blevet omtalt i sager til brug for drøftelser i de relevante regeringsudvalg i perioden efter den 1. oktober 2020 og frem til den 3. november 2020". Undersøgelsen pegede i den forbindelse på, at der i coveret (hovednotatet) til regeringens koordinationsudvalgsmøde 3. november 2020 om nødplanen for aflivning stod, "Nødplanen vurderes at ville forudsætte fravigelse fra en række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyreområdet".[96][99]

På baggrund af undersøgelsen udvidede Folketinget den 19. november 2021 Minkkommissionens kommissorium til også at inkludere en undersøgelse af politiets actioncard.[100][101]

Ned- og genopgravning af aflivede mink[redigér | rediger kildetekst]

Fra venstre: Stationen i Nørre Felding og soldaterhjemmet i Kølvrå. De to landsbyer, som ca. tre millioner aflivede mink blev begravet udenfor.

Fra den 5. november til 19. november blev 13,5 millioner mink aflivet i Danmark, hvoraf ca. 3 millioner af dem blev begravet i massegrave.[102] Nedgravning af mink blev ifølge Fødevareministeriet vurderet nødvendig pga. "tempoet i aflivningerne".[103] I takt at dyrene forrådnede, blev der dannet gasser, som fik dem til at udvide sig og pressede dem op af jorden,[104] alt imens de risikerede at forurene drikkevand.[105][106]

Den 2. december blev fødevareminister Rasmus Prehn og miljøminister Lea Wermelin kaldt i samråd om sagen.[107] Den 21. december 2020 blev det besluttet, at minkene skulle genopgraves.[108] I maj 2021 og to måneder frem begyndte genopgravningen af knap fire millioner døde mink ved militære anlæg nær Holstebro og Karup.[109][110] Genopgravningen blev på forhånd anslået til at ville koste 80 millioner kr.[111] Dog anmodede Fødevareministeriet om at få stillet 150 millioner kroner til rådighed.[112] De opgravede mink blev kørt til 13 forskellige forbrændingsanlæg rundt omkring i Danmark.[113] Fødevareminister Rasmus Prehn kaldte det i maj 2021 for en "træls og ærgerlig" sag, men tilføjede, at han ikke havde behov for at pege fingre ad de mennesker, der tog beslutningen, som blev truffet for at beskytte folkesundheden.[114]

Ifølge Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, manglede der lovhjemmel til at deponere de døde mink i massegravene.[115] Fødevareministeriet afviste imidlertid i sit notat af 15. december 2020 at have brudt loven.

Advokatundersøgelse af nedgravningen af aflivede mink[redigér | rediger kildetekst]

I april 2021 iværksatte Folketinget en advokatundersøgelse om nedgravningen af aflivede mink.[8] Beretningen om undersøgelsen blev offentliggjort den 8. oktober 2021.[116][117] I undersøgelsen blev det konkluderet om fejl og forsømmelser, "at det ikke vil være muligt på det foreliggende grundlag at henføre de begåede fejl til enkelte personer, eller at den enkelte persons eventuelle fejl vil have karakter af en tjenesteforseelse".[117]

Minkkommissionen[redigér | rediger kildetekst]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Minkkommissionen.

Folketinget besluttede den 11. november 2020, at en uvildig undersøgelse af Minksagen skulle finde sted.[118] Et politisk flertal enedes den 10. december 2020 om at få etableret en ny undersøgelsesform kaldet en granskningskommission samt at få sagt undersøgt af en sådan.[119] Den 23. april 2021 nedsatte Folketinget Minkkommissionen.[120]

Kommissorium[redigér | rediger kildetekst]

Kommissionen havde til opgave "at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb og for alle relevante myndigheders og ministres handlinger og involvering i beslutningen og udførelsen af beslutningen om, at alle mink i Danmark som led i indsatsen til bekæmpelse af covid-19 straks skulle aflives".[120] Særligt skulle den fokusere på de 14 dage på til pressemødet, hvor beslutningen blev offentliggjort samt, hvordan ministrene og andre relevante personer reagerede, da de blev bekendt med hjemmelsmangler. Endvidere skulle foretages en selvstændig vurdering af om der var lovhjemmel til beslutningen og ansvarspådragelse. Kommisoriet blev i november udvidet til også at omfatte en undersøgelse af politiets actioncard.[121] Kommissionen måtte dog ikke foretage en retlig vurdering af ministres ansvar.[120]

Afhøringer[redigér | rediger kildetekst]

Hovedindgangen til Retten på Frederiksberg, hvor samtlige af kommissionens afhøringer foregik.

Flere embedsmænd tilkendegav ved afhøringerne, at de klart havde advaret om, at der ikke var lovhjemmel til at kunne kræve alle mink aflivet.[122][123][124]

Under afhøringerne betvivlede fire bisiddere, heriblandt bisidderne for statsministeren og dennes departementschef, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink.[125][126] I forhold hertil bemærkede professor Andreas B. Ehlers i et notat, "at en sådan hjemmel ikke kan udlæses af forarbejderne og lovhistorikken til husdyrholdlovens § 30 som anført af bisidderne".[127]

Den 13. november bevidnede to embedsmænd overfor kommissionen, at Fødevareministeriet havde tilkendegivet, at "en total nedslagtning inklusive af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen".[128] Angiveligt blev denne vurdering støttet af Justitsministeriet og sendt "opad i systemet".[129] Barbara Bertelsen forklarede ved afhøringen 18. november, at hun ikke var blevet gjort opmærksom på problemet med den manglende lovhjemmel.[130][131]

Afhøringen af sundhedsminister Magnus Heunicke viste, at sundhedsministeren havde taget håndskrevne notater fra mødet i koordinationsudvalget, hvor beslutningen blev truffet. Han forklarede bl.a., at departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth havde indledt mødet med at hævde, at SSI havde tilkendegivet, at alle mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden.[132] Dette notat blev modsagt af statsministerens stabschef, Martin Justesen, som ikke havde opfattet, at Legarth havde udtalt dette, og han tilføjede, at det ville være meget usædvanligt, hvis en embedsmand indledte et sådant møde med at fremlægge en konklusion.[133]

Mette Frederiksen understregede under sin afhøring, at ingen på mødet 3. november 2020 havde nævnt den manglende lovhjemmel, og at dette var en fejl. Hun ville dog ikke bebrejde nogen, fordi der efter hendes opfattelse ville blive begået fejl i krisehåndtering.[134]

I Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse vedrørende manglende lovhjemmel var datoen for, hvornår Mogens Jensen kendte til manglende lovhjemmel, angivet til den 7. november 2020.[51] Ved afhøringerne blev en række dokumenter fremlagt, hvori datoen for dette kendskab var angivet til den 5. eller 6. november 2020,[135] og i en fremlagt sms-korrespondance fra perioden mener Mogens Jensen selv, at datoen er den 5. november 2020.[136] Angående forløbet omkring udarbejdelsen af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse var en række dokumenter med oplysninger herom blevet mørklagt af regeringen med henvisning til "hensynet til at sikre regeringens interne og politiske beslutningsproces".[137]

Forløbet om Statsministeriets formelle orientering om den manglende lovhjemmel 7. november 2020 om formiddagen var et centralt emne i de senere afhøringer.

Under afhøringerne forklarede en departementsråd i Statsministeriet, at han den 7. november havde modtaget en mail fra en kontorchef i sit ministerium, om at der var behov for hastelovgivning for at sikre lovgrundlaget for minkaflivningen, men at han ikke informerede departementschef Barbare Bertelsen herom.[138] Det blev også oplyst, at statsministeren om morgenen den 7. november havde bedt sundhedsminister Magnus Heunicke om at indkalde til et nyt pressemøde, der fandt sted samme eftermiddag.[139] På pressemødet fortalte Heunicke, at aflivningerne skulle "gå stærkt" og "være overstået den 16. november".[140]

Slettede sms'er[redigér | rediger kildetekst]

Buskampagne fra Danske Minkavlere under valgkampen til folketingsvalget 2022.[141]

Under udarbejdelsen af kommissionens beretning blev det 1. november 2021 oplyst, at Mette Frederiksen og en række rådgivere i Statsministeriet automatisk fik slettet sms’er efter 30 dage, og at en række sms-korrespondancer udvekslet under minkforløbet derfor ikke var blevet overleveret til Minkkommissionen, selvom denne havde anmodet derom allerede den 29. april 2021.[142] På et pressemøde 3. november 2021 oplyste Mette Frederiksen, at en automatisk sletningsfunktion på hendes telefon siden senest sommeren 2020 havde været slået til. Dette efter rådgivning fra Barbara Bertelsen, hvilket denne bekræftede under sin afhøring den 18. november 2021.[143][144] Adspurgt om en hård tone i visse af de offentliggjorte sms'er mellem embedsmænd i ministerier og styrelser forsvarede Mette Frederiksen embedsmændene, hvis store arbejdsindsats under coronapandemien hun roste. Hun udtalte, at Danmark ikke ville være kommet så godt igennem pandemien uden de embedsmænd, landet havde haft, og fortsatte "Så ja, der kan være røget en finke af panden og mere end det. Lev med det – lev med det".[145][146][147] Ordlyden "Lev med det" blev berømt som eksempel på statsministerens kontante stil.[148][149][150] Frederiksen beskrev senere under valgkampen til folketingsvalget 2022 formuleringen som en fejl og gentog, at den var tænkt som et forsøg på at forsvare de mennesker, der stod midt i krisehåndteringen.[151]

Politiet forsøgte efterfølgende at gendanne sms'erne og meddelte til offentligheden den 12. november, at de var færdige med at forsøge at genskabe dem, men ikke resultatet.[152] Samme dag modtog regeringen resultatet af politiets forsøg i forseglede kuverter. Mandag den 15. november kl. 9 blev et møde afholdt mellem Minkkommissionen, Justitsministeriet, Mette Frederiksen og de tre topembedsmænd i Statsministeriet,[c] der havde haft slået automatisk sletning af sms'er til efter 30 dage.[153] Onsdag den 17. november offentliggjorde Mette Frederiksen resultatet af politiets undersøgelse, som var, at det ikke var lykkedes at genskabe de slettede sms'er.[154] Statsministeren blev kritiseret for at forsinke offentliggørelsen af resultatet til onsdag, dagen efter kommunal- og regionsrådsvalget 2021, når hun havde mulighed for at offentliggøre det umiddelbart efter mødet mandag kl. 9.[155][156] Dette bl.a. af Jakob Ellemann (V), som kaldte det "belejligt".[157] På spørgsmålet om, hvorfor hun ventede med at offentliggøre resultatet til onsdag, svarede statsministeren, "Det er, fordi jeg har været optaget af nogle andre ting, det giver næsten sig selv".[158]

Beretning[redigér | rediger kildetekst]

Af de ni bind i Minkkommissionens beretning vakte indholdet i Bind 2, afbildet her, den største opmærksomhed.

Kommissionen afgav sin beretning den 30. juni 2022, hvori det fremgik, at beslutningen af aflivningen af alle danske mink var uden lovhjemmel. Kommissionen konkluderede om statsministerens rolle:

"Kommissionen finder således, at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed".[159][160]

Kommissionen kom også frem til, at Mette Frederiksen måtte "have været bekendt med", at KU-mødet blev "tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces".[161] Statsministeriet som helhed have indtaget en "overordnet og styrende rolle i den forcerede proces". Her vurderede kommissionen, "Samlet er det kommissionens vurdering, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.[162][163][164] Endvidere havde Fødevareministeriet handlet "særdeles kritisabelt".[165] Mette Frederiksen erklærede sig under valgkampen 2022 uenig i, at der havde været tale om en forceret proces.[166]

Minkkommissionen afviste utvetydigt den daværende fødevareministers forklaring om, at han først blev bekendt med den manglende lovhjemmel 7. november kl. 18:31. Kommissionen skrev, "Mogens Jensen fik oplysning tidligere, nemlig den 5. november 2020. Kommissionen finder således, at Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11. november 2020 afgav urigtige oplysninger". Mogens Jensen havde dermed talt usandt overfor Folketinget og offentligheden, idet han på et samråd den 11. november havde sagt, at han først blev gjort opmærksom på den manglende hjemmel "i weekenden" (perioden fra den 6. til 8. november 2020.)[9][10][11][12]

Samtidig fandt kommissionen, at 10 embedsmænd havde begået "tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der var grundlag for, at det offentlige søgte at drage dem til ansvar".[167]

Konsekvenser af Minkkommissionens beretning[redigér | rediger kildetekst]

Sanktionering af embedsmænd[redigér | rediger kildetekst]

Det fremgik af Minkkommissionens beretning, at 10 embedsmænd havde begået "tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søgte at drage dem til ansvar". På statsministerens pressemøde om Minkkommissionens beretning 1. juli 2022 berettede Mette Frederiksen, at kommissionens vurderinger af embedsmænd ville blive gennemgået af fortrinsvis Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.[168] På baggrund af styrelsens gennemgang blev Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, 24. august tildelt en advarsel. Samtidigt blev Johan Legarth, departementschef i Justitsministeriet, givet en irettesættelse, mens rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard blev fritaget for tjeneste og indkaldt til tjenstlige forhør.[169]

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens uafhængighed blev bestridt af Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, som kaldte statsministerens udtalelse om, at styrelsen var politisk uafhængig, for "noget vitterligt vås".[170] Styrelsens manglende uafhængighed blev bakket op af Eva Smith, professor ved Københavns Universitets juridiske fakultet og æresdoktor ved Lunds Universitet, som påpegede, at styrelsen bestod at embedsmænd, "der i hierarkiet rangerer lavere end de personer, hvis ansvar de skal vurdere".[171]

Den 20. september bekendtgjorde Rigspolitiet, at embedsmændene Uffe Stormly og Birgitte Buch havde modtaget en advarsel. De havde ifølge Minkkommissionen medvirket til "brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med politiets anvendelse af actioncards 6. november 2020".[172] Den 22. september oplyste Fødevareministeriet, at også embedsmændene Tejs Binderup, Paolo Drostby og Hanne Larsen havde modtaget en advarsel.[74] Samme dag blev også Anne-Mette Lyhne Jensen i Justitsministeriet tildelt en advarsel.[173][174] Disse beslutninger blev ligeledes truffet på baggrund af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens gennemgang.

Liste over de 10 embedsmænd som begik tjenesteforseelser[175]
Navn Stilling Ministerium/Styrelse Konsekvens
Barbara Bertelsen Departementschef Statsministeriet Advarsel
Henrik Studsgaard Departementschef Fødevareministeriet Tjenestefritagelse
Johan Legarth Departementschef Justitsministeriet Irettesættelse
Anne-Mette Lyhne Jensen Afdelingschef Justitsministeriet Advarsel
Tejs Binderup Afdelingschef Fødevareministeriet Advarsel
Paolo Drostby Kontorchef Fødevareministeriet Advarsel
Thorkild Fogde Rigspolitichef Rigspolitiet Tjenestefritagelse
Uffe Stormly Politiinspektør Rigspolitiet Advarsel
Birgitte Buch Juridisk sektionsleder Rigspolitiet Advarsel
Hanne Larsen Veterinær direktør Fødevarestyrelsen Advarsel

Politiske konsekvenser[redigér | rediger kildetekst]

Den radikale leder Sofie Carsten Nielsen, der forårsagede et folketingsvalg på baggrund af Minkkommissionens beretning. Her foreviget ved FolkemødetBornholm i 2022.[176]

I Minkkommissionens beretning af 30. juni 2022 blev der rettet kritik af Mette Frederiksen og Mogens Jensen. Som konsekvens heraf tildelte et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 5. juli Mette Frederiksen og Mogens Jensen en såkaldt næse for deres rolle i sagen.[177] Flertallet udtalte bl.a., at statsministeren i forløbet havde "optrådt meget kritisabelt, og flertallet udtrykker en alvorlig kritik af statsministeren".[3]

Umiddelbart efter, at Minkkommissionen havde aflagt sin beretning, meddelte et flertal i Granskningsudvalget,[d] at de efter nøje overvejelser ikke havde fundet anledning til at rejse tiltale ved Rigsretten.[3]

Et mindretal i udvalget[e] henviste til kommissionens manglende kompetence til retligt at vurdere ministres ansvar hvorfor kommissionen "ikke har foretaget en vurdering af, om der bl.a. foreligger grov uagtsomhed blandt de kritiserede ministre, herunder statsminister Mette Frederiksen og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen", hvorpå mindretallet konkluderede, at "det eneste rigtige er, at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering af kommissionsberetningen".[3]

Selvom partiet Radikale Venstre som en del af flertallet i granskningsudvalget ikke støttede nedsættelsen af en advokatundersøgelse, annoncerede partiet som en politisk konsekvens, at hvis ikke Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg senest ved Folketingets åbning den 4. oktober, ville partiet vælte regeringen ved et mistillidsvotum.[f][13][180] Med henvisning til folketingsflertallet for valgudskrivelse meddelte statsministeren den 5. oktober, at hun havde indstillet til Dronningen, at valget ville blive afholdt tirsdag den 1. november 2022.[14]

Juridiske vurderinger udenfor Minkkommissionen[redigér | rediger kildetekst]

Statsminister Mette Frederiksen beklagede forløbet, men fastholdt sagen igennem, at det var sundhedsmæssigt velbegrundet at aflive alle mink og sagde, at hun ville have gjort det samme igen. Dette i høj grad med henvisning til "folkesundheden".[181]

Spørgsmålet om grov uagtsomhed[redigér | rediger kildetekst]

Et centralt spørgsmål i offentligheden efter, at det blev klart, at der ikke var hjemmel til den oprindelige ordre om at beordre alle mink slået ihjel, var, om regeringen og Mette Frederiksen i særdeleshed var klar over dette og altså bevidst brød loven. Det var derfor også en vigtig del af Minkkommissionens kommissorium at undersøge, hvorvidt og hvornår statsministeren og de øvrige ministre blev bekendt med mulige hjemmelsproblemer.[182] Som nævnt ovenfor konkluderede kommissionen, at regeringens medlemmer først blev opmærksomme på problemet efter, at beslutningen var blevet truffet og bekendtgjort på pressemødet den 5. november, og altså ikke bevidst havde handlet ulovligt. Kommissionen tog imidlertid ikke stilling til spørgsmålet, om nogle af ministrene havde udvist grov uagtsomhed. I givet fald ville de have overtrådt ministeransvarlighedsloven, og kommissionen havde ikke mandat til at vurdere, om ministrene havde handlet strafbart.[183] I tiden efter kommissionens beretningsfremlæggelse blev dette spørgsmål derfor diskuteret af en række juridiske eksperter. De fleste vurderede, at der ikke var grundlag for at straffe Mette Frederiksen for grov uagtsomhed.[184][185][186] Det gjaldt således professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing,[184] professor i offentlig retAarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen,[185][186] professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter,[185] professor Kristian Lauta fra Københavns Universitet,[185][187] professor emeritus i strafferet fra Københavns Universitet Jørn Vestergaard,[185][186] professor Frederik Waage, Syddansk Universitet,[188][189] professor emeritus i forvaltningsret ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen,[190] professor emerita ved Københavns Universitet Eva Smith.[190][191] og professor emeritus ved Københavns Universitet Ditlev Tamm.[192] Samme vurdering gav landsdommer Bo Østergaard udtryk for.[193] Professor Lasse Lund Madsen ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet mente derimod, at statsministerens adfærd umiddelbart forekom groft uagtsom.[194][185] Lund Madsen tilføjede nogle måneder senere, at han ikke mente, at det på det foreliggende grundlag gav mening at føre en rigsretssag mod Mette Frederiksen, og at han ikke så nogen grund til at foretage en uvildig advokatvurdering med fokus på statsministerens ansvar, da han mente, at sagen allerede var så velbelyst, som den kunne blive.[195]

Lund Elmer Sandager[redigér | rediger kildetekst]

Efter at et flertal i Folketinget i starten af juli havde afvist at iværksætte en uvildig advokatvurdering af involverede ministres retlige ansvar, indsamlede oppositionspartiet Nye Borgerlige midler til deres egen og hyrede advokatfirmaet Lund Elmer Sandager hertil.[196] I september fremlagde advokathuset sin retlige vurdering, hvori de vurderede, at Mogens Jensen og Mette Frederiksen ville kunne kendes skyldige ved en rigsret, men frifandt øvrige involverede ministre.[197][198][199] Advokaternes vurdering blev i talrige medier skarpt kritiseret af professor Jens Elo Rytter og professor emeritus Jørn Vestergaard, der mente, at der var flere huller i advokaternes juridiske vurdering, påpegede at advokaterne bag vurderingen var erhvervsadvokater og ikke havde de tilstrækkelige faglige forudsætninger for at vurdere den konkrete problemstilling, samt fandt det påfaldende, at de nåede den stik modsatte konklusion af, hvad talrige uafhængige juridiske eksperter havde sagt offentligt.[187][200][189][201]

Retlig vurdering fra juraprofessorer[redigér | rediger kildetekst]

Den 7. november 2022 offentliggjorde de tre professorer Jens Elo Rytter, Jørn Vestergaard og Jørgen Albæk Jensen et 30-siders notat med titlen Retlig vurdering af spørgsmålet om statsminister Mette Frederiksens ansvar i Minksagen, som de overleverede til Folketingets partier. De tre professorer fra Københavns og Aarhus Universiteter havde udarbejdet notatet på eget initiativ med henvisning til, at der fra politisk hold vedholdende var kommet ønsker om en retlig vurdering af statsministerens ansvar i sagen. I vurderingen konkluderede de, at det ikke kunne forventes, at Mette Frederiksen ville kunne dømmes efter ministeransvarlighedsloven for grov uagtsomhed, og at hun altså ikke ville blive fundet skyldig i en eventuel rigsretssag. De vurderede, at det var forståeligt og undskyldeligt, at Mette Frederiksen ikke blev opmærksom på hjemmelsproblemstillingen, fordi ingen i embedsværket på nogen måde havde gjort hende opmærksomhed på problemet, og fordi hun med rette burde kunne have tillid til, at embedsmændene ville have afdækket eventuelle relevante problemer i løbet af den tid, der var til rådighed. De gjorde også opmærksom på, at spørgsmålet om hjemmel selv for de ansvarlige embedsmænd var en juridisk vanskelig udfordring at få klarhed over, som viste sig at kræve ret indgående undersøgelser af et kompliceret retsgrundlag.[202][203][204][205]

Sondring mellem forskellige modeller for erhvervet[redigér | rediger kildetekst]

I mødematerialet til regeringen K-udvalgsmøde, hvor beslutningen blev truffet, blev to modeller forslået:[206]

  1. At lægge minkerhvervet i dvale. Det ville sige at aflive de fleste mink, men lade avlsdyrene overleve, så minkerhvervet kunne genopstå efter coronaviruspandemien. (En sådan mulighed var bl.a. skitseret af SSI på et møde 2. november.)[207]
  2. At nedlægge erhvervet. Det ville sige at aflive alle mink og forbyde minkdrift.

Det fremgik af bilagene, at der højst sandsynligt ikke var lovhjemmel til nogen af dem. Regeringen sagde at man valgte en tredje model som bestod i en nedslagtning af alle mink, men ikke et permanent forbud mod minkavl. Denne model var også ulovlig uden ny lovgivning.[208] I november 2020 udtalte Frederiksen bl.a. i Folketingssalen, "Der er politik, og så er der jura. Regeringen har ikke truffet beslutning om at lukke minkerhvervet. Regeringen har truffet en beslutning om, at minkene skal aflives. Det er to forskellige beslutninger".[209] Juraprofessor Kristian Lauta kommenterede hertil, at "Det eneste halmstrå, de har tilbage, er, at der er forskel på at aflive alle mink og helt og delvist endlike erhvervet. Men det forstår jeg ikke, at der skulle være en forskel på. Det er sgu svært at drive minkavl uden mink".[210] Professor i forvaltnings- og forfatningsret Frederik Waage vurderede, at regeringens udtalelse om, at beslutningen om at aflive alle mink ikke var det samme som en nedlukning af erhvervet, var korrekt nok, men at de to modeller ville have den samme effekt.[128] I lækkede interne dokumenter fra før ordreafgivelsen på pressemødet den 4. november 2020 beskrev embedsmænd og Mogens Jensen beslutningen som en de facto nedlæggelse af erhvervet.[211]

Ejendomsretten[redigér | rediger kildetekst]

Grundloven symboliseres død i protest mod regeringen på Langelinie i København 21. november 2020.[212]

I Grundlovens § 73, stk. 1 står, "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning".[213] Juraprofessorerne Kristian Lauta,[214] Mikael Rask Madsen,[214] Henrik Palmer Olsen,[214] Frederik Waage[215] og Jens Elo Rytter[215] samt advokat Jonas Christoffersen[215] har karakteriseret ordren om at aflive mink udenfor de oprindelige lokalt afgrænsede zoner som grundlovsstridig.[214] Waage og Rytter påpegede samtidig, at det set fra et juridisk synspunkt er ligegyldigt, om der er tale om et grundlovsbrud eller blot et "almindeligt" lovbrud, idet det ikke ændrer på implikationerne hvad ansvar angår.[215]

Juraeksperter har i deres kritik vurderet, at der er et skærpet hjemmelskrav, når regeringen giver en ordre med så store konsekvenser for ejendomsretten.[216][217]

Bæredygtigt Landbrug sagsøgte den 27. oktober 2022 på vegne af tre tidligere minkavlere den danske stat for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 1. tillægsprotokol, artikel 1, om respekt for ejendomsretten ifm. påbudet om aflivninger uden den nødvendige lovhjemmel.[218][219][220][221]

Journaliseringspligten[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge offentlighedslovens § 15 skal alle dokumenter journaliseres "der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling (...) i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt".[222][223] Minkkommissionen tog ikke stilling til, om der var sket brud på den såkaldte journaliseringspligt i forbindelse med tilintetgørelse af muligt bevismateriale i form af de slettede sms'er.[224]

Professor Frederik Waage vurderede at sletningen efter alt at dømme var i strid med journaliseringsreglerne og udtalte, "Det er stærkt problematisk, at statsministeren og hendes departementschef udsætter sig selv for spørgsmål om overholdelse af journaliseringspligt, når det som her handler om oprydning efter et klart lovbrud i forhold til aflivning af mink".[225] Professor i forvaltningsret Sten Bønsing tilsluttede sig kritikken og sagde, at det "tydeligvist" ikke havde været tilfældet i sagen om de slettede sms'er.[222]

Erstatning til minkavlerne[redigér | rediger kildetekst]

Kompensationsaftale[redigér | rediger kildetekst]

Ved udmeldelsen af regeringens beslutning lå ingen erstatningsaftale klar. Først den 25. januar 2021 blev en aftale om erstatning til minkavlerne vedtaget i Folketinget.[g][226] I aftalen indgik en ramme på 1,8-2,8 mia. kr. i direkte erstatning for de mink, der blev aflivet i 2020 uden at blive pelset. Derudover blev givet 8,9 mia. kr. i erstatning for tab af fremtidigt indkomstgrundlag og erstatning for restværdien af produktionsapparatet, som ikke længere havde værdi for minkavleren. En række følgeerhverv direkte afhængige af minkavl – herunder fodercentraler, pelserier, auktionshuse og transportvirksomheder – blev tildelt kompensation for tabet af den del af deres forretning, der vedrørte den danske minkbranche. Det blev i aftalen skønnet til at medføre udgifter for 3-4 mia. kr.[227] Aftalen skulle ifølge dens ordlyd give fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige, uanset om aflivningerne juridisk kunne betegnes som ekspropriation efter Grundlovens § 73.[228] Ifølge tænketanken Kraka medførte aftalen med en erstatning på mellem 11-13 mio. kr. til hver minkavler en betydelig overkompensation til erhvervet.[229] Forsker Henning Otte Hansen ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet mente ligeledes, at erstatningerne var i overkanten af, hvad der var naturligt.[34]

Udmøntning[redigér | rediger kildetekst]

Erstatningen til de enkelte minkvirksomheder skulle desuden bero på vurderinger foretaget af "en særlig erstatnings- og taksationskommission til håndtering af minkerstatningerne".[230] Den 18. december 2021 meddelte Fødevareministeriet efter nedsættelsen af seks erstatnings- og taksationskommissioner, at vurderingen af minkvirksomhederne ville begynde.[231][232]

Den 23. september 2022 besluttede regeringen på baggrund af SSI's vurdering at ophæve forbuddet mod minkavl fra 1. januar 2023.[233] Dog havde kun 14 minkvirksomheder søgt om dvalekompensation og dermed mulighed for at kunne genoptage minkavlen senere mod 1223, der havde søgt om nedlukningskompensation[234] svarende til ca. én % af erhvervet.[235] Heraf var det Tage Pedersens vurdering i august det år, at mellem én og fire rent faktisk ville ende med at genopstarte.[236] Minkavlere, som valgte at genopstarte, skulle fortsat leve op til smitteforebyggende tiltag, heriblandt testning af mink, anvendelse af værnemidler og hygiejnekursus.[237] Den ansvarlige minister, Rasmus Prehn, udtalte herom, "Det ville ikke være muligt for minkerhvervet at starte op igen uden de her tiltag. Hvis ikke vi har de her spilleregler, så kunne det måske blive for stor en risiko at starte op igen".[236]

Ifølge Fødevareministeriet havde udbetalinger til minkavlerne per 2. september 2022 kostet den danske stat 6,6 milliarder kr.[238] Den samlede omkostning ved udbetalinger forventes dog i omegnen af 20 milliarder.[239]

Officielt forventede Fødevarestyrelsen i juni 2022, at taksationskommissionerne ville være afsluttet i 2024.[240] I september 2022 orienterede Trafikstyrelsen, der var sekretariat for de uafhængige taksationskommissioner, imidlertid Fødevareministeriet om, at der baseret på erfaringen fra de første 25 sager kunne gå indtil 2027 inden alle minkavlere ville havet fået udbetalt erstatning.[241]

Politisk kritik[redigér | rediger kildetekst]

Den borgerlige opposition har under hele Minksagen formuleret en substantiel del af den politiske kritik rettet mod regeringen og statsministeren. Her ses partilederne, som var ledere af deres respektive partier gennem hele forløbet. Fra venstre: Jakob Ellemann (V), Søren Pape (K), Pernille Vermund (NB) og Alex Vanopslagh (LA).

Kritikken fra den politiske oppositions side har i høj grad hæftet sig ved den juridiske og sundhedsfaglige kritik. Oppositionspartierne i blå blok har kritiseret, at regeringen beordrede alle mink i Danmark aflivet uden lovhjemmel, samt at regeringen med sin efterfølgende ageren bragte minkavlerne i en usikker retslig situation.[242][243]

Oppositionspartierne har også kritiseret regeringen for, at der ikke var tilstrækkelig faglig baggrund for at træffe beslutningen, og at andre fagpersoner end SSI hurtigere burde have haft adgang til data og forsøgsbeskrivelser,[244] en såkaldt second opinion.[245]

Regeringen og statsministeren har ved en række lejligheder undskyldt forløbet med den manglende lovhjemmel, men påpeget baggrunden, hvor regeringen modtog en alvorlig risikovurdering og havde et ansvar for at handle, ikke bare overfor Danmarks befolkning, men også overfor udlandet. Regeringen har også anført, at de ansvarlige embedsmænd stod i en ekstremt presset situation under forløbet og kun forsøgte at handle i folkesundhedens interesse.[246][247][248]

I en meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget.dk i april 2022 om minkavl igen burde være tilladt i Danmark var 46 % af respondenterne for, 37 % imod og 16 % svarede "Ved ikke".[h][249]

Mette Frederiksen som statsminister er blandt andet blevet kritiseret af Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen for at udvise magtfuldkommenhed under forløbet.[250] I september 2022 udtalte Mette Frederiksen, at kritikken af hende som værende magtfuldkommen efter hendes mening delvist kunne tilskrives, at hun er kvinde.[251][252][253]

Liberal Alliance har omtalt sagen som "Danmarkshistoriens største politiske skandale".[254] Mette Frederiksen udtalte den 24. august 2022, at hun ikke mente, at man nødvendigvis kunne kalde sagen en skandale, men at der var blevet begået en fejl, idet der manglede lovhjemmel til en beslutning, der i øvrigt var nødvendig.[255] Efter kritik fra flere sider præciserede hun seks dage senere, at der var tale om "en politisk skandale".[256]

Under valgkampen meddelte oppositionspolitikerne i blå blok, at hvis flertallet i Folketinget ændrede sig efter valget, ville de igangsætte en uvildig advokatvurdering af statsminister Mette Frederiksens og andre ministres retlige ansvar i Minksagen.[257] Fem dage efter fremlæggelsen af Minkkommissionens beretning meddelte Alternativet, at de "selvfølgelig" også støttede en advokatvurdering, hvilket de gik til valg på.[258] Yderligere omtalte Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen i september en advokatvurdering af Minkkommissionens beretning som et ultimatum for at støtte nogen regering[259] og gentog dette under valgkampen i oktober, hvor han bl.a. udtalte, "Jeg er sikker på, at hvis vi ikke får sat et værdigt punktum for denne sag, så gambler vi med folkestyret, uanset hvilken regering der kommer efter dette valg".[260]

Efter folketingsvalget 2022[redigér | rediger kildetekst]

Mandatfordelingen i Folketinget efter folketingsvalget 2022.[i]

Det var på forhånd ventet, at minksagen ville få betydning for Socialdemokratiets stemmetal ved folketingsvalget den 1. november, ikke mindst i Nordjylland, hvor Mette Frederiksen var valgt til Folketinget.[261] Resultatet ved valget blev, at Socialdemokratiet gik frem med 1,6 % af stemmerne i hele landet. I Nordjylland fik Socialdemokratiet mere end hver tredje stemme, og Frederiksens personlige stemmetal steg med 17.000 stemmer til godt 60.000 stemmer i alt.[262] Valgforskeren Niels Nørgaard Kristensen, Aalborg Universitet, og historikeren Christian Egander Skov vurderede, at oppositionspartierne under valgkampen havde overvurderet slagkraften i minksagen, og at valgresultatet viste, at der var kommet en minktræthed i befolkningen, der ikke opfattede sagen som et vigtigt valgemne.[263][264]

I det nye Folketing var der imidlertid tilsyneladende flertal for at iværksætte en advokatundersøgelse af minksagen, da Alternativet efter skiftende meldinger den 7. december endegyldigt meldte ud, at partiet støttede en advokatvurdering. Partiet udgjorde et folketingsflertal sammen med de partier, der under valgkampen havde støttet en sådan vurdering.[265][266][267][268][269][270][271]

Under de langvarige regeringsforhandlinger, der fulgte efter valget, blødte Moderaterne og Venstre imidlertid op på kravet om en advokatvurdering,[272][273][274][265] og den 12. december foretog begge partier en kovending, da de droppede deres støtte til kravet om en advokatundersøgelse med henvisning til et kommende regeringssamarbejde. Jakob Ellemann-Jensen erkendte, at hans nye holdning var et løftebrud.[275]

Ved dannelsen af Regeringen Mette Frederiksen II med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne som regeringspartier den 15. december 2022 satte den ny regering officielt et punktum for sagen. Jakob Ellemann-Jensen fastslog på regeringens første pressemøde, at der ikke kom en advokatvurdering af sagen. I regeringsgrundlaget fremgik det, at den nye regering i 2023 ville præsentere en ny model, der skulle give minkavlerne en hurtigere acontobetaling og endelig erstatning.[15]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Officielt: Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
  2. ^ Blandt ministre deltog finansminister Nicolai Wammen, udenrigsminister Jeppe Kofod, skatteminister Morten Bødskov. Justitsminister Nick Hækkerup var fraværende grundet sygdom. Blandt embedsmænd deltog departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard, departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth og departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen.[36]
  3. ^ Martin Justesen, Barbara Bertelsen og Pelle Pape. Som repræsentant for Justitsministeriet deltog dets departementschef Johan Kristian Legarth.
  4. ^ Efter mandatantal per 1. juli 2022: Socialdemokratiet (49), Radikale Venstre (14), Socialistisk Folkeparti (15) og Enhedslisten (13).
  5. ^ Efter mandatantal per 1. juli 2022: Venstre (39), Det Konservative Folkeparti (13), Dansk Folkeparti (6), Nye Borgerlige (4), Liberal Alliance (3) og Frie Grønne (3).
  6. ^ Grundet Folketingets forretningsorden kunne dette i praksis først ske efter Folketingets åbningsdebat 6. oktober,[178] hvorfor Radikale udskød fristen.[179]
  7. ^ Bag aften stod Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.
  8. ^ Den resterende ene % svarede "Ønsker ikke at svare".
  9. ^ Enhedslisten (9), Socialistisk Folkeparti (15), Alternativet (6), Inuit Ataqatigiit (1), Siumut (1), Socialdemokratiet (50), Javnaðarflokkurin (1), Radikale Venstre (7), Moderaterne (16), Sambandsflokkurin (1), Det Konservative Folkeparti (10), Venstre (23), Liberal Alliance (14), Danmarksdemokraterne (14), Dansk Folkeparti (5), Nye Borgerlige (6).

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Statens Serum Institut (3. november 2020). "Risikovurdering af human sundhed ved fortsat minkavl" (PDF). Folketinget. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. april 2021. Hentet 13. september 2022.
  2. ^ a b Ritzau (8. november 2022). "Vanopslagh om vurdering af minksag: Alt er til forhandling". Berlingske. Hentet 15. januar 2023.
  3. ^ a b c d e f g h i Grønnegård Christensen, Jørgen (6. oktober 2022). "Minksagen". Den Store Danske. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022. Hentet 7. oktober 2022.
  4. ^ Dagens overblik: Minkordre var i strid med grundloven, men støttepartier giver afdæmpet kritik Arkiveret 10. november 2020 hos Wayback Machine Altinget.
  5. ^ Martin Borre et al. (9. november 2020). "Fødevarestyrelsen har »grundlovsstridigt« beordret minkavlerne til at slå deres mink ihjel: »De ringer hver anden dag for at høre, hvor langt vi er kommet«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 21. november 2020. Hentet 20. november 2020.
  6. ^ a b Mogens Jensen trækker sig som fødevareminister efter minkskandale Arkiveret 30. november 2020 hos Wayback Machine (dr.dk, 2020-11-18)
  7. ^ a b "Kommissorium for en advokatundersøgelse af politiets brug af et "action card" i forbindelse med sagen om aflivning af mink" (PDF). Folketinget. 22. april 2021. Arkiveret (PDF) fra originalen 10. maj 2021. Hentet 9. maj 2021.
  8. ^ a b "Kommissorium for en advokatundersøgelse af sagen om nedgravning af aflivede mink" (PDF). Folketinget. 22. april 2021. Arkiveret (PDF) fra originalen 10. maj 2021. Hentet 9. maj 2021.
  9. ^ a b Kommission: Statsministeriets departementschef kan drages til ansvar i minksagen Arkiveret 2. oktober 2022 hos Wayback Machine Jyllands-Posten
  10. ^ a b Kristiansen, Cecilie Lund; Skærbæk, Morten; Larsen, Johan Blem (30. juni 2022). "Mogens Jensens forklaring forkastet: Har talt usandt i Folketinget". Politiken. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 17. september 2022.
  11. ^ a b c Jensen, Laura Bejder; Lønstrup, Katrine Falk (30. juni 2022). "Få overblikket: Det skriver Minkkommissionen om de centrale ministre". Altinget. Arkiveret fra originalen 20. september 2022. Hentet 17. september 2022.
  12. ^ a b Kristian Madsen (21. november 2020). "Det ømme punkt: Den røde tråd i minkrapporten er en stemning af let panik". Politiken. Arkiveret fra originalen 21. november 2020. Hentet 5. april 2021.
  13. ^ a b Henriksen, Morten (2. juli 2022). "Radikale freder Mette Frederiksen – men vil have hurtigt folketingsvalg". DR. Arkiveret fra originalen 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  14. ^ a b Eller, Emil (5. oktober 2022). "Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg: Afholdes 1. november". DR. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
  15. ^ a b "Ny regering lukker minksag med fem linjer i sit program". Jyllandsposten.dk. 12. december 2022. Hentet 14. december 2022.
  16. ^ Ingemann Nielsen, Christian (8. september 2022). "Minkavlere må muligvis vente med erstatning til år 2027…". Bæredygtigt Landbrug. Arkiveret fra originalen 12. september 2022. Hentet 12. september 2022.
  17. ^ Mørk, Mads Biener (20. juni 2020). "Coronavirus i Hjørring har mutationer, der ikke ses andre steder i Danmark eller Europa". TV 2 Nord. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  18. ^ Sonne, Frederik Guy Hoff; Brix, Lise (13. november 2020). "Overblik: Få de videnskabelige fakta om den omstridte mink-mutation cluster 5". Videnskab.dk. Hentet 17. november 2022.
  19. ^ "Smitte hos mink og mennesker". Statens Serum Institut. 19. juni 2020. Hentet 17. november 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  20. ^ Byskov Svendsen, Anders (7. oktober 2021). "Tidslinje: Få overblikket over mink-sagen". DR. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 8. september 2022.
  21. ^ "Udvikling i SARS-CoV-2 smitte blandt mennesker som følge af smittede minkfarme" (PDF). Statens Serum Institut. 3. november 2020. Arkiveret (PDF) fra originalen 6. januar 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  22. ^ Birk, Christian (4. juli 2022). "Hele verden blev advaret om særlig dansk minkvariant. På pressemødet fredag ville statsministeren ikke nævne det med et ord". Berlingske. Hentet 29. oktober 2022.
  23. ^ a b c d Jørgen Grønnegaard Christensen (12. august 2022). "Minksagen". Den Store Danske. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  24. ^ "Regeringen: Op mod 100 minkbesætninger skal slås ned". Landbrugsavisen. 1. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  25. ^ Prakash, Thomas (13. oktober 2020). "Statens Serum Institut: Mink med muteret virus kan ødelægge effekten af vaccine". DR. Arkiveret fra originalen 8. september 2022. Hentet 8. september 2022.
  26. ^ "Mutationer i minkvirus". Statens Serum Institut. 5. november 2020. Arkiveret fra originalen 7. januar 2021. Hentet 18. november 2020.
  27. ^ "MFVM har anmodet SUM om en risikovurdering ift. human sundhed, hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt. Der er alene brug for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige løsninger. (Bilag 1)" (PDF). Statens Serum Institut. 3. november 2020. Arkiveret (PDF) fra originalen 6. januar 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  28. ^ a b "Fakta om minkbranchen i Danmark". Danmarks Statistik. 26. januar 2021. Hentet 21. oktober 2022.
  29. ^ Hohnen, Marie (26. januar 2021). "Fakta om minkbranchen i Danmark". Danmarks Statistik. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  30. ^ "Faktaark: Minkbranchen" (PDF). Finansministeriet. Erhversministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 25. januar 2021. Arkiveret (PDF) fra originalen 7. oktober 2022. Hentet 25. september 2022.
  31. ^ "FACTS: Denmark is the world's largest producer of mink fur". Nord News. 5. november 2020. Hentet 8. november 2020.
  32. ^ Williams, Gill (2011). 100 Alien Invaders. Bradt Travel Guides. s. 38. ISBN 978-1-84162-359-7. Hentet 11. juni 2013.
  33. ^ "Denmark to Cull One Million Mink Due to Coronavirus". United States Department of Agriculture. 8. oktober 2020. Hentet 20. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  34. ^ a b Jensen, Mikkel (26. januar 2021). "19 milliarder er mange penge - men hvor mange er det til hver? 6 ting, du skal vide om minkaftalen". DR. Hentet 5. november 2022.
  35. ^ "Heunicke bekræftede på centralt møde: Alle mink skal aflives". AgriWatch. 28. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 8. september 2022. Hentet 8. september 2022.
  36. ^ Janus Østergaard, Jonas Sahl og Kristian B. Larsen (13. november 2020). "Cand.lur: Topjurister snorksov i minkskandale". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 13. november 2020. Hentet 5. marts 2021.
  37. ^ Grønning, Pernille (11. december 2021). "Detektor: Mette Frederiksen og mindst 25 andre kunne have læst minkbilag". DR. Arkiveret fra originalen 8. september 2022. Hentet 8. september 2022.
  38. ^ Kragelund, Michael; Moestrup, Jonas H. R. (9. oktober 2021). "Afgørende møde i regeringen blev holdt uden referat - problematisk, mener professor". TV 2. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  39. ^ https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/REU/bilag/301/2602662.pdf Side 735
  40. ^ Hjøllund, Michael (4. november 2021). "Embedsmænd i undren over minkhast: Kunne de ikke vente én dag?". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  41. ^ Rostgaard, Anders (11. november 2021). "Bilag kom seks minutter før minkmøde: "Kunne man have udbedt sig læsetid?"". Landbrugsavisen. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  42. ^ Arp, Andreas; Korsgaard, Kristine (28. juni 2022). "Det vigtigste fra Minkkommissionen dag for dag: "Dette er ikke en almindelig sag. Det er en sag, der kan koste en eller flere ministre deres politiske liv. I bedste fald. Kan også blive meget værre, who knows"". Altinget. Hentet 17. oktober 2022.
  43. ^ Friberg, Jacob; Leonhard, Anders (11. november 2020). "B.T. afslører: Mette F. havde ansvaret for beslutning om ulovlig ordre". B.T. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  44. ^ "Statsministeriet indkalder til pressemøde om situationen med mink i forbindelse med COVID-19". Statsministeriet. 4. november 2020. Arkiveret fra originalen 2. september 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  45. ^ Pressemøde den 4. november 2020 Arkiveret 25. april 2021 hos Wayback Machine Statsministeriet.
  46. ^ Andersen, Lasse Skou; Abrahamsen, Sebastian; Bahn, Martin (5. november 2020). "Myndighederne frygter, at Nordjylland bliver et nyt Wuhan: Alle mink skal aflives". Information. Arkiveret fra originalen 20. november 2020. Hentet 6. oktober 2022.
  47. ^ a b c Foghsgaard, Lasse (8. oktober 2022). "Professor i ny bog: SSI's virusforsøg, som fik minkskandalen til at rulle, hvilede på et tyndt videnskabeligt grundlag". Politiken. Hentet 16. oktober 2022.
  48. ^ "Spørgsmål nr. 181 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg" (PDF). Folketinget. 13. december 2021. Hentet 21. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  49. ^ "Spørgsmål nr. 142 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg" (PDF). Folketinget. 13. december 2021. Hentet 21. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  50. ^ "Oversigt over minkaflivninger i efteråret 2020" (PDF). ft.dk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 10. december 2021. Hentet 22. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  51. ^ a b c d e f "Redegørelse for forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet" (PDF). Folketinget. Miljø- og Fødevareministeriet. 18. november 2020. Arkiveret (PDF) fra originalen 16. juni 2022. Hentet 28. september 2022.
  52. ^ Birk, Christian; Pedersen, Lars Nørgaard (15. november 2021). "Heunickes højre hånd afviste at give Folketinget afgørende oplysninger timer før minkaflivning. Hidtil ukendt e-mail sætter forløbet i helt nyt lys". Berlingske. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  53. ^ Birk, Christian; Pedersen, Lars Nørgaard (4. november 2021). "Mette Frederiksens nye forsøg på at tale minktrussel op mødes med hovedrysten fra eksperter: »Regeringen stod ikke på en brændende platform«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  54. ^ a b "Aflivning af mink byggede på forkert grundlag – og myndighederne blev tidligt advaret om fejl". Berlingske.dk. 11. februar 2021. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2022. Hentet 9. oktober 2022.
  55. ^ Østergaard, Andreas; Stampe, Camilla; Frøkjær, Sofie; Arve, Nikolaj (17. november 2020). "Detektor: Regeringen besluttede at aflive mink uden at spørge central myndighed". DR. Arkiveret fra originalen 28. september 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  56. ^ "Implications of mutations in the spike protein of Danish mink-derived SARS-CoV-2 isolates for vaccines and monoclonal antibody therapeutics" (PDF). Folketinget. Lægemiddelstyrelsen. 9. november 2020. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. april 2021. Hentet 6. oktober 2022.
  57. ^ Rasmussen, Lars Igum (9. november 2020). "Kåre Mølbak om massiv debat om mutation i mink: »Det er mere i det politiske landskab, der er lagt meget fokus på cluster-5«". Politiken. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  58. ^ Ringgaard, Anne; Salomonsen, Jonas (13. november 2020). "Overdrev regeringen faren ved mutationen cluster 5? Her er citaterne fra mink-pressemødet". Videnskab.dk. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  59. ^ "Assessing cross-neutralization activity for SARS-CoV-2 spike mutants" (PDF). Statens Serum Institut. 2. november 2020. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. april 2021. Hentet 5. april 2021.
  60. ^ "Medie: SSI blev advaret om, at egne konklusioner om minkvarianten ikke holdt vand". Landbrugsavisen. 12. februar 2021. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  61. ^ Jensenius, Jens Christian (29. oktober 2021). "Regeringens panikagtige nedlukning af minkerhvervet hvilede kun på en tolkning af foreløbige undersøgelser". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  62. ^ Rasmussen, Lars Igum (9. oktober 2022). "Aflivning af mink: »Det var helt vildt. Og jeg vidste intet. Jeg kendte jo ikke det faglige grundlag, som Kåre havde«". Politiken. Hentet 16. oktober 2022.
  63. ^ Birk, Christian (9. oktober 2022). "Trumps coronarådgiver ringede til topforsker for at forstå dansk minkpanik: Tiltag blev opfattet som »et radikalt skridt«". Berlingske. Hentet 18. oktober 2022.
  64. ^ Jepsen, Helene (11. november 2020). "Det er ikke vores anbefaling at aflive alle mink, siger WHO". TV 2 Fyn. Hentet 5. november 2022.
  65. ^ Andersen, Keld Vrå (12. november 2020). "Anthony Fauci: Dansk minksmitte truer næppe en vaccine". TV 2. Ritzau. Hentet 5. november 2022.
  66. ^ Vinkel, Emma B.; Degenkolv, Peter (8. november 2020). "Mogens Jensen om mink-aflivning: Kunne ikke afvente lovgivning". Ekstra Bladet. Hentet 29. oktober 2022.
  67. ^ Cordes, Torsten (9. november 2020). "Mogens Jensen: Situationen var så alvorlig, at der ikke kunne ventes på ny lovgivning". Berlingske. Hentet 29. oktober 2022.
  68. ^ a b "Skiftende forklaringer: Her er alt, der er blevet sagt i minksagen". TV 2 Lorry. TV 2. 12. november 2020. Hentet 29. oktober 2022.
  69. ^ Risbro, Jakob (8. december 2020). "SDU-professor: - Det var lovligt at aflive fynske mink". TV 2 Fyn. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2021. Hentet 7. oktober 2021.
  70. ^ Andersen, Lasse Skou (10. december 2020). "Var beslutningen om at aflive alle mink lovlig eller ulovlig? Vi forsøger at rede trådene ud". Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2021. Hentet 2. oktober 2021.
  71. ^ Ritzau (7. december 2020). "Topembedsmand bag dyrelov: Der var hjemmel til minkaflivning". Berlingske. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2021. Hentet 7. oktober 2021.
  72. ^ Martin Borre og Michael Alsen (29. okt. 2021). "Frederiksens og Bertelsens advokater smider opsigtsvækkende notat på bordet: Påstår der alligevel var hjemmel til at aflive alle mink". Berlingske. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  73. ^ Statsministeriets bisiddere betvivler, at det overhovedet var ulovligt at slå minkene ihjel Arkiveret 3. oktober 2022 hos Wayback Machine, Information 30. oktober 2021
  74. ^ a b Wismann, Ida Marie Lomholt (22. september 2022). "Yderligere tre embedsmænd får advarsel i minksagen". TV 2. Arkiveret fra originalen 22. september 2022. Hentet 22. september 2022.
  75. ^ Norup, Mark Lindved (17. november 2020). "Mogens Jensen blev grillet i samråd, men han vil først afsløre nye detaljer i morgen". DR. Hentet 20. oktober 2022.
  76. ^ Mogens Jensen trækker sig. Arkiveret 10. oktober 2022 hos Wayback Machine altinget.dk 18. november 2022.
  77. ^ Frost, Karl Emil (19. november 2020). "Statsministeren splitter omstridt ministerium i to". Altinget. Hentet 23. oktober 2020.
  78. ^ "Rasmus Prehn bliver ny fødevareminister". Finans. Ritzau. 19. november 2020. Hentet 23. oktober 2022.
  79. ^ Ødegaard, Allan (17. februar 2021). "Minksagen fældede Mogens Jensen: Nu drømmer han om comeback som minister". TV Midtvest. Hentet 21. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  80. ^ Lund, Sine Riis (17. november 2020). "Rød blok indgår aftale om aflivning af mink". Altinget. Hentet 15. januar 2023.
  81. ^ "Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink". Retsinformation. 29. december 2020. Hentet 20. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  82. ^ "SSI's svar til høring over L 77 vedr. aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink" (PDF). Statens Serum Institut. 26. november 2020. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. december 2020. Hentet 5. april 2021.
  83. ^ "L 77 - svar på spm. 134 om kommentar til høringssvar fra SSI, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri" (PDF). 7. december 2020. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. april 2021. Hentet 5. april 2021.
  84. ^ Honoré, David Rue; Domino, Søren (2. december 2020). "SSI går i rette med central formulering: Det var ikke os, der foreslog aflivninger". Berlingske. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  85. ^ "Regeringen opgiver hastelov om mink". Berlingske. 9. november 2020. Arkiveret fra originalen 28. september 2022. Hentet 28. september 2022.
  86. ^ "Pressemøde den 4. november 2020". Statsministeriet. 4. november 2020. Arkiveret fra originalen 25. april 2021. Hentet 5. april 2021.
  87. ^ Justits­mi­ni­ster Nick Hækkerup: Uklart hvorfor Politiet hjalp i minkaf­liv­ning Arkiveret 25. november 2021 hos Wayback Machine Børsen
  88. ^ Friberg, Jacob (29. november 2020). "Hemmelige detaljer om Operation Mink: Sådan blev Mettes ulovlige ordre udført". B.T. Hentet 22. oktober 2022.
  89. ^ Anders Byskov Svendsen, Rasmus Lindegaard Hansen, Andreas Nygaard Just (1. december 2020). "Politiet tilføjede kontroversiel besked til minkavlere ved aflivningsopkald". DR. Arkiveret fra originalen 27. januar 2022. Hentet 25. november 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  90. ^ Thomas Prakash (19. november 2020). "Ekspert: 'Fuldstændigt uforståeligt', at politiet udførte ulovlig ordre". DR. Arkiveret fra originalen 19. november 2020. Hentet 20. november 2020.
  91. ^ a b Anders Byskov Svendsen, Nicolas S. Nielsen, Mette Viktoria Pabst Andersen, Søren Larsen (19. november 2020). "Rigspolitichef under pres: Vidste i flere dage, at aflivningsordre var ulovlig". DR. Arkiveret fra originalen 20. november 2020. Hentet 20. november 2020.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  92. ^ Friberg, Jacob (2. december 2020). "Rigspolitiet med indrømmelse i minkskandalen: Vidste det var ulovligt, men gik alligevel i gang". Berlingske. Arkiveret fra originalen 29. august 2022. Hentet 29. august 2022.
  93. ^ Skovgaard-Petersen, Henrik (2. december 2020). "Besvarling af spørgsmål nr. 259 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg". Folketinget. Arkiveret fra originalen 25. november 2021. Hentet 25. november 2021.
  94. ^ Pihl, Morten; Haislund, Jacob; Jensen, Kaare Kronberg (19. november 2020). "Eksperter kritiserer myndigheders fejl i minksag og peger på mulig kriseforklaring". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2022. Hentet 10. oktober 2022.
  95. ^ Anders Leonhard (21. april 2021). "Nu skal 'minkskandalen' kulegraves: Gemmer Mette Frederiksen på sandheden?". B.T. Arkiveret fra originalen 21. april 2021. Hentet 21. april 2021.
  96. ^ a b c Claus Guldager (8. oktober 2021). "Beretning om undersøgelse af politiets brug af actioncards i Minksagen" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 8. oktober 2021. Hentet 7. november 2021. s. 130
  97. ^ Claus Guldager (14. oktober 2021). "Sammenfatning af beretning om undersøgelse af politiets brug af actioncards i Minksagen" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 8. december 2021. Hentet 8. december 2021.
  98. ^ Kragelund, Michael; Moestrup, Jonas H. R. (8. oktober 2021). "Vildledende actioncard kom ikke fra politiets ledelse, konkluderer minkundersøgelse". TV 2. Arkiveret fra originalen 29. august 2022. Hentet 29. august 2022.
  99. ^ Jacob Friberg (20. oktober 2021). "Advokatundersøgelse modsiger Mette Frederiksens forsvar i minksagen". B.T. Arkiveret fra originalen 7. november 2021. Hentet 7. november 2021.
  100. ^ "Tillægskommissorium vedtaget". Folketinget. 19. november 2021. Arkiveret fra originalen 8. december 2021. Hentet 8. december 2021.
  101. ^ Mysteriet om actioncard er opklaret Arkiveret 1. september 2022 hos Wayback Machine DR.
  102. ^ Jørgensen, Lars Bach (27. november 2020). "Flertal i Folketinget vil have millioner af mink gravet op". TV Midtvest. Arkiveret fra originalen 20. februar 2021. Hentet 28. august 2022.
  103. ^ "Beslutningsgrundlag vedrørende nedgravede mink" (PDF). Fødevarestyrelsen. 13. december 2020. Arkiveret (PDF) fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  104. ^ "Aflivede mink graves ned". Politiet. 7. november 2020. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  105. ^ Sand, Pernille Keller (12. maj 2021). "Kranfører er klar til at brænde tonsvis af døde mink: - Jeg frygter det ikke". TV Midtvest. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  106. ^ Askvig, Brian (10. november 2020). "Døde mink kan forurene grundvandet". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  107. ^ Ritzau (2. december 2020). "Ministre skal forklare minknedgravning på samråd". Berlingske. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  108. ^ "Flertal i Folketinget beslutter model for opgravning af mink". LandbrugsAvisen. 21. december 2020. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  109. ^ Ritzau (5. maj 2021). "Opgravning af mink begynder i næste uge – kan medføre store lugtgener". TV 2. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  110. ^ Langberg, Maja (10. maj 2021). "Nu skal fire millioner døde mink graves op igen". TV 2. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  111. ^ Jensen, Henrik (20. december 2020). "Nu skal døde mink graves op – det vil tage måneder og koste adskillige millioner". Berlingske. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  112. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  113. ^ Svendsen, Anders Byskov; Andersen, Mette Viktoria Pabst (9. december 2020). "Forbrændingsanlæg havde masser af plads, mens grave blev fyldt op med millioner af døde mink". DR. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  114. ^ Fonager, Olav (13. maj 2021). "Minister kalder det "pinligt" at mink skal graves ned og op igen". TV Midtvest. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  115. ^ Ritzau (25. november 2020). "Eksperter sår tvivl om lovligheden af minkgrave". Berlingske. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  116. ^ Pernille A. Truelsen og Karen-Margrethe Schebye (8. oktober 2021). "Advokatundersøgelsen om nedgravning af aflivede mink" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 7. november 2021. Hentet 7. november 2021.
  117. ^ a b Pernille A. Truelsen og Karen-Margrethe Schebye (8. oktober 2021). "PowerPoint Beretning om Advokatundersøgelse nedgravning af aflivede mink" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 8. december 2021. Hentet 8. december 2021.
  118. ^ Kristine Korsgaard (11. november 2020). "Folketingsudvalg sætter gang i uvildig undersøgelse af minksagen". Altinget.
  119. ^ Jørgensen, Anna Sol (10. december 2020). "Minksagen kan nu undersøges af en ny kommission, der kan indkalde både ministre og embedsfolk som vidner". DR Nyheder.
  120. ^ a b c Udvalget for Forretningsordenen; Granskningsudvalget (23. april 2021). "Kommissorium for en granskningskommission om sagen om aflivning af mink" (PDF). Folketinget. Arkiveret (PDF) fra originalen 23. oktober 2021. Hentet 8. september 2022.
  121. ^ Udvalget for Forretningsordenen; Granskningsudvalget (19. november 2021). "Tillægskommissorium af 19. november 2021 for Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink" (PDF). Folketinget. Hentet 19. november 2021.
  122. ^ Lars Trier Mogensen: Minkskandalen kan udvikle sig livsfarligt for Mette Frederiksen Arkiveret 3. oktober 2022 hos Wayback Machine, Information, 23. oktober 2021
  123. ^ Topfolk i Justitsministeriet var "oprigtigt i tvivl" om hjemmel, men stålsat retschef gav sig ikke Arkiveret 3. oktober 2022 hos Wayback Machine. DR, 5. november 2021. Hentet 12. november 2021.
  124. ^ Hans Drachmann (4. nov. 2021). "»Vidste alle ikke det?«: Justitsministeriet var helt klar over, at der ikke var hjemmel til at aflive mink". Politiken. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  125. ^ Statsministeriets bisiddere betvivler, at det overhovedet var ulovligt at slå minkene ihjel Arkiveret 3. oktober 2022 hos Wayback Machine, Information 30. oktober 2021
  126. ^ Martin Borre og Michael Alsen (29. okt. 2021). "Frederiksens og Bertelsens advokater smider opsigtsvækkende notat på bordet: Påstår der alligevel var hjemmel til at aflive alle mink". Berlingske. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  127. ^ Anders Rostgaard (27. jan. 2022). "Juraprofessor slår fast: Der var ikke hjemmel til nedslagtning af alle mink". Landbrugsavisen. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  128. ^ a b Svendsen, Anders Byskov; Chor, Jakob (11. november 2021). "Intern mail: Barbara Bertelsen arbejdede for, at aflivning ikke måttes kaldes for nedlukning". DR. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 28. september 2022. Det har den samme effekt. Man kunne måske godt teoretisk forestille sig, at man straks efter minkene var aflivet, fik lov til at hende nogle nye mink i et andet land og begyndte at opdrætte dem. Det er bare et meget teoretisk scenarie.
  129. ^ Persongalleri: Minkkommissionen bevæger sig tættere på den ulovlige ordre Arkiveret 3. oktober 2022 hos Wayback Machine, Politiken 14. november 2021.
  130. ^ Efter afhøringen af Barbara Bertelsen er der stadig ingen klare beviser mod Statsministeriet Arkiveret 2. oktober 2022 hos Wayback Machine, Martine Amalie Krogh i Information 19. november 2021
  131. ^ Barbara Bertelsen om centralt bilag: »Jeg læser det stadig sådan, at der ikke står, at der ikke er hjemmel til aflivning af alle mink« Arkiveret 2. oktober 2022 hos Wayback Machine, Politiken 19- november 2021
  132. ^ Få dage før sin afhøring har Magnus Heunicke afleveret håndskrevne noter om forløb med aflivning af alle mink. Arkiveret 3. oktober 2022 hos Wayback Machine AvisenDk 26. november 2021
  133. ^ Krogh, Martine Amalie (4. december 2021). "Martin Justesen holdt regeringens linje og blev »mistænkeliggjort« af kommissionen" Arkiveret 6. oktober 2022 hos Wayback Machine. Information.
  134. ^ Ritzau (9. december 2021). "Mette Frederiksen: Nogen skulle have advaret inden aflivning af mink". Fyens Stfftstidende. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  135. ^ Henrik Jensen og Martin Borre (11. november 2021). "En række hidtil ukendte dokumenter sår tvivl om central forklaring fra Mogens Jensen". Berlingske. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  136. ^ Ritzau (9. dec. 2021). "Sms fra fortiden fra Mogens Jensen sår tvivl om minkforklaring". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  137. ^ Jacob Friberg (27. jan. 2022). "Oplysninger om kritiseret mink-redegørelse mørklægges: 'Skal holdes i snæver kreds'". B.T. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  138. ^ Anders Rostgaard (6. jan. 2022). "Topembedsmand i Statsministeriet: Opfattede ikke information om manglende lovgrundlag som problematisk". Landbrugsavisen. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  139. ^ Maiken Brusgaard Christensen (28. jan. 2022). "Mette Frederiksens slettede sms'er fremlagt i Minkkommissionen: - Få styr på det". TV 2 Nyhederne. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  140. ^ Søren Nielsen (7. nov. 2020). "Danske Minkavlere hejser det hvide flag: - Jeg ser ikke længere mulighed for at redde erhvervet". TV2 Nord. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  141. ^ Okkels, Morten (26. oktober 2022). "Lev med det! Minkavlere fører kampagne mod statsministeren". Kontrast. Hentet 27. oktober 2022.
  142. ^ Olivia, Høj (1. november 2021). "Minkkommissions ønske om sms'er fra Statsministeriet blev først besvaret efter 132 dage". DR. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 29. august 2022.
  143. ^ Efter afhøringen af Barbara Bertelsen er der stadig ingen klare beviser mod Statsministeriet Arkiveret 2. oktober 2022 hos Wayback Machine, Martine Amalie Krogh i Information 19. november 2021
  144. ^ Barbara Bertelsen om centralt bilag: »Jeg læser det stadig sådan, at der ikke står, at der ikke er hjemmel til aflivning af alle mink« Arkiveret 2. oktober 2022 hos Wayback Machine, Politiken 19- november 2021
  145. ^ "Pressemøde den 3. november 2021". Statsministeriet. 3. november 2021. Arkiveret fra originalen 1. juli 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  146. ^ Korsgaard, Kristine (4. november 2021). "Mette Frederiksen forsvarer embedsmænd i minksagen: "Lev med det"". Altinget. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  147. ^ Søe, Carl-Emil; Barfoed, Christian Krabbe (3. november 2021). "Statsminister om barske sms'er: Lev med det". TV 2. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  148. ^ Astrup, Peter (4. november 2021). "Søs Marie Serup: 'Lev med det' er typisk Mette Frederiksen". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  149. ^ Westersø, Rikke Struck (1. april 2022). "I dag skal Barbara Bertelsen afhøres igen - her er 3 spørgsmål, hun formentlig skal svare på". TV 2. Hentet 16. oktober 2022.
  150. ^ Holst, Emma Qvirin; Overgaard, Jonas Wiinblad (7. oktober 2022). "Valgkampens første rigtige dag blev brugt i maratondebat: Her er de seks vigtigste pointer". TV 2. Hentet 16. oktober 2022.
  151. ^ Trolle, Jakob Slyngborg (6. oktober 2022). "'Lev med det' var en fejl - det var det ikke at slå minkene ned, siger Mette Frederiksen". DR. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2022. Hentet 10. oktober 2022.
  152. ^ Busk Stie, Hans-Henrik (12. november 2021). "Politiet er færdig med forsøg på at genskabe sms'er". TV 2. Arkiveret fra originalen 9. september 2022. Hentet 9. september 2022. Minkkommissionen, Justitsministeriet og om muligt de pågældende personers bisiddere vil nu drøfte den videre proces herfor. Det er således endnu ikke muligt at oplyse, om det er lykkedes at genskabe relevant materiale.
  153. ^ Miles, James Kristoffer; Larsen, Kristian B. (22. november 2022). "Kommission: Mette F. og co. gemte sms-bombe til EFTER valget". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 9. september 2022. Hentet 9. september 2022.
  154. ^ Friberg, Jaob; Sinnbeck, Peter (15. november 2021). "Regeringen nægter at oplyse om sms-beskeder er genskabt". BT. Arkiveret fra originalen 20. august 2022. Hentet 29. august 2022.
  155. ^ Campbell, Miklas Ravn (22. november 2021). "Mette Frederiksen besluttede at udskyde sms-nyt til efter valg". Se & Hør. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 29. august 2022.
  156. ^ Friberg, Jacob; Andersen, Nicolai Grau (17. november 2021). "Søren Pape kræver nyt forsøg på at genskabe Mette Frederiksens slettede sms-beskeder". B.T. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  157. ^ Larsen, Julie Almann (17. november 2021). "Venstre raser mod regeringen: - Undskyld, men hvor dumme tror de, vi er?". TV 2. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  158. ^ Wismann, Ida Marie Lomholt; Nielsen, Morten (23. november 2021). "Mette Frederiksen åbnede først kuvert om sms'er onsdag: - Jeg var optaget af andre ting". TV 2. Arkiveret fra originalen 9. september 2022. Hentet 9. september 2022. I de dage, hvor Mette Frederiksen kunne have brugt tid på at åbne kuverten, var hun blandt andet i Hjørring og Aarhus for at vise sin støtte til de socialdemokratiske kandidater.
  159. ^ Beretning Kapitel 8-9, afsnit 9.2.2.23.6. Arkiveret 13. oktober 2022 hos Wayback Machine Side 739
  160. ^ Ishøy, Søren Kjellberg (30. juni 2022). "Ti embedsmænd risikerer fyring: Mette F. slipper foreløbigt". bt.dk. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 8. juli 2022. Hentet 11. august 2022.
  161. ^ Få overblikket: Det skriver Minkkommissionen om de centrale ministre Arkiveret 11. august 2022 hos Wayback Machine Altinget
  162. ^ Kommission: Statsministeriets departementschef kan drages til ansvar i minksagen Arkiveret 2. oktober 2022 hos Wayback Machine Jyllands-Posten
  163. ^ Henriksen, Morten; Svendsen, Anders Byskov (30. juni 2022). "Minkkommissionen: Grov vildledning af Mette Frederiksen på pressemøde om minkaflivning". DR Nyheder. Arkiveret fra originalen 30. juni 2022. Hentet 30. juni 2022.
  164. ^ Ishøy, Søren Kjellberg (30. juni 2022). "Ti embedsmænd risikerer fyring: Mette F. slipper foreløbigt". bt.dk. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 8. juli 2022. Hentet 11. august 2022.
  165. ^ Alsen, Michael; Reinwald, Tobias (23. juni 2022). "Medie: Minkkommission kommer med sønderlemmende kritik". Berlingske. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  166. ^ Nesheim, Sabina Louise; Christensen, Maiken Brusgaard (6. oktober 2022). "Mette Frederiksen erkender fejl i coronahåndtering - men ikke i minksagen". TV 2. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2022. Hentet 10. oktober 2022. Mens Mette Frederiksen altså er enig i kommissionens vurdering af, at hun ikke var vidende om manglende lovhjemmel, er hun uenig i, at der var tale om en "forceret proces"
  167. ^ Minkkommissionen: Disse ti embedsfolk kan drages til ansvar Arkiveret 28. august 2022 hos Wayback Machine TV2
  168. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. oktober 2022. Hentet 4. september 2022.
  169. ^ Høj, Olivia; Uldall, Rosa (24. august 2022). "Barbara Bertelsen får advarsel efter minksag - flere topembedsmænd fritaget fra tjeneste". dr.dk. DR Nyheder. Arkiveret fra originalen 24. august 2022. Hentet 24. august 2022.
  170. ^ Sune Dam, Philip (25. august 2022). "Eksperter korrigerer regeringen, der kalder styrelse »uafhængig«: »Det er noget vitterligt vås«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 3. september 2022. Hentet 17. september 2022.
  171. ^ Smith, Eva (26. august 2022). "Eva Smith: Minkkommissionen og Folketinget er til grin". Altinget. Arkiveret fra originalen 3. september 2022. Hentet 17. september 2022.
  172. ^ Emilie Haaber, Lynggaard; Ritzau (20. september 2022). "To embedsmænd slipper med advarsel i Minksagen". TV 2. Arkiveret fra originalen 22. september 2022. Hentet 22. september 2022.
  173. ^ "Afgørelse i personalesag som opfølgning på Minkkommissionens beretning". Justitsministeriet. 22. september 2022. Arkiveret fra originalen 22. september 2022. Hentet 22. september 2022.
  174. ^ Graversen, Mathilde (22. september 2022). "Justitsminister giver embedsmand advarsel i minksagen". TV 2. Arkiveret fra originalen 22. september 2022. Hentet 22. september 2022.
  175. ^ Lønstrup, Katrine Falk; Jensen, Laura Bejder (24. august 2022). "Her er Minkkommissionens kritik af ti embedsmænd". Altinget. Arkiveret fra originalen 28. august 2022. Hentet 28. august 2022.
  176. ^ Nesheim, Sabina Louise (3. november 2022). "Analytiker: S har en favorit som ny R-leder". TV 2. Hentet 4. november 2022.
  177. ^ Mette Frederiksen får en næse for sin rolle i minksagen Arkiveret 3. oktober 2022 hos Wayback Machine, DR, 5. juli 2022
  178. ^ Frost, Signe Marie; Westersø, Rikke Struck (2. oktober 2022). "Torsdag vælter de radikale Mette Frederiksen, hvis hun ikke udskriver valg – her er scenarierne". TV 2. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022. Ifølge Folketingets forretningsorden kan partierne ikke fremsætte forslag til vedtagelse – i dette tilfælde et mistillidsvotum – under Folketingets åbning. Dermed kan Radikale Venstre altså reelt ikke vælte regeringen før åbningsdebatten 6. oktober.
  179. ^ Ritzau (4. oktober 2022). "Radikale Venstre giver Mette F. en ekstra dag til at udskrive valg". TV 2. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022. Hentet 4. oktober 2022. Hvis ikke valget bliver udskrevet inden for de næste dage, vil partiet stille mistillid ved åbningsdebatten 6. oktober, som er første mulighed for Radikale Venstre efter deadline.
  180. ^ Ritzau (4. oktober 2022). "Radikale Venstre giver Mette F. en ekstra dag til at udskrive valg". TV 2. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022. Hentet 4. oktober 2022.
  181. ^ Pedersen, Mette Stender (19. november 2020). "Mette Frederiksen: Jeg havde gjort det samme, hvis jeg vidste, det var ulovligt". TV 2 Nord. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  182. ^ "Kommissorium for en granskningskommission om sagen om aflivning af mink". Minkkommissionen. Hentet 8. oktober 2022. (Webside ikke længere tilgængelig)
  183. ^ Birk, Christian; Larsen, Jonathan Lundgren; Borre, Martin; Reinwald, Tobias (1. juli 2022). "Juraprofessorer i tvivl: To afviser rigsret – og en tredje kommer med bekymrende melding for statsministeren". Berlingske. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022.
  184. ^ a b Rytgaard, Nikolaj; Jensen, Vilas Holst (2. juli 2022). "Minksagen: De Radikale freder Mette Frederiksen fra juridisk efterspil - men kræver valg efter sommer og er klar til mistillid". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022. Fem juraprofessorer vurderer over for Jyllands-Posten og Information, at Mette Frederiksen ikke kan straffes for grov uagtsomhed, hvis Minkkommissionens beretning lægges til grund. Primært fordi statsministeren var i god tro... Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Københavns Universitet, er uenig og hælder til, at der foreligger grov – og dermed strafbar – uagtsomhed fra statsministerens side.
  185. ^ a b c d e f Birk, Christian; Bjørnager, Jens Anton (20. august 2022). "Førende juraeksperter tørner sammen i hed debat om minksagen: »Jeg er grundlæggende uenig«". Berlingske Tidende. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022. Juraprofessor Lasse Lund Madsen står tilsyneladende relativt alene med sin vurdering af, at statsminister Mette Frederiksens ageren i minksagen kan være strafbar. Flere juraprofessorer hælder kollegaens centrale argumenter ned ad brættet og anklager ham for at politisere.
  186. ^ a b c Geist, Anton; Dahlin, Ulrik (2. juli 2022). "Juraprofessorer: Det er svært at forestille sig Mette Frederiksen dømt for grov uagtsomhed". Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022. Det var ikke grov uagtsomhed, at Mette Frederiksen ikke aktivt spurgte til hjemlen, da regeringen besluttede, at samtlige mink skulle aflives. Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra tre professorer på baggrund af Minkkommissionens beretning.
  187. ^ a b Reinwald, Tobias; Birk, Christian (22. september 2022). "Førende juraprofessor i angreb på Nye Borgerliges advokatvurdering af Mette Frederiksen: »Grænseoverskridende« og »inkriminerende«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022. Som de første jurister herhjemme konkluderer Nye Borgerliges betalte advokater torsdag, at statsminister Mette Frederiksen med »høj grad af sikkerhed« kunne stilles for en eventuel rigsret efter sin ulovlige ordre i minksagen. Advokaterne står helt alene med deres vurdering, og juraprofessor sår nu tvivl om deres kompetence og påpeger afgørende huller i deres juridiske vurdering. Advokaterne afviser kritikken.
  188. ^ Andersen, Hans Skovgaard (20. juli 2022). "Juraprofessoren ifører sig nu en mediemundkurv". Berlingske. Men ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg ikke finde afgørende argumenter i betænkningen for, at hun (Mette Frederiksen, red.) skulle have handlet groft uagtsomt,« siger Waage, der uddyber: »Ud fra betænkningen mener jeg ikke, man med nogen form for sikkerhed kan slå fast, at statsministeren vil blive dømt ved en rigsret.
  189. ^ a b Hjøllund, Michael; Jørgensen, Steen A. (22. september 2022). "Advokater går stik imod andre jurister: Frederiksen kan straffes ved Rigsretten". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022. "De indledte ydmygt med at slå fast, at jura ikke er en »eksakt videnskab«. Men da to advokater fra firmaet Lund Elmer Sandager torsdag fremlagde deres juridiske vurdering af minksagen, var det alligevel med en konklusion, der var både opsigtsvækkende, selvsikker, og som bringer dem på kollisionskurs med en stribe juridiske eksperter".
  190. ^ a b Vestergaard, Jørn; Rytter, Jens Elo; Jensen, Jørgen Albæk (7. november 2022). "Retlig vurdering af spørgsmålet om statsminister Mette Frederiksens ansvar i Minksagen" (PDF). static-curis.ku.dk. Hentet 12. november 2022.
  191. ^ DR Detektor (26. august 2022). "Mettes ansvar og dansk Tour-feber". DR Detektor. Hentet 12. november 2022.
  192. ^ Tamm, Ditlev (13. november 2022). "Ditlev Tamm: Vi mangler organer, der kan forhindre, at en regering træffer ulovlige beslutninger". Berlingske Tidende. Hentet 22. december 2022. ...som jeg ser det, kan det ikke regnes som grov uagtsomhed, at statsministeren ikke rejser spørgsmålet om hjemmel, hvis ikke embedsmændene har taget det op. Og det er i hvert fald lidt tyndt til en rigsretssag.
  193. ^ Østergaard, Bo (8. juli 2022). "Landsdommer: Derfor kan man ikke sammenligne minksagen med Inger Støjbergs sag". Berlingske Tidende. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022. ...Det er på den baggrund usandsynligt, at en advokatvurdering vil gå ud på, at der på baggrund af Minkkommissionens bevisresultat er en rimelig formodning for domfældelse af statsministeren for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. En række juridiske professorer ligger på samme linje. Der er således ikke noget sagligt behov for en advokatvurdering.
  194. ^ Lasse Lund, Madsen (20. august 2022). "Juraprofessor har vendt hver en sten: Kan statsministeren straffes for sin rolle i minksagen?". Berlingske. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2022. Hentet 22. september 2022. Skal statsministeren så for en rigsret? Tja, bum, bum! For taler sagens alvorlige substans og statsministerens kritisable adfærd, der umiddelbart forekommer at være groft uagtsom. Imod taler, at det er vanskeligt at sige med en så tilstrækkelig høj grad af sikkerhed, som Rigsrettens omkostningstunge apparat tilsiger.
  195. ^ Geist, Anton (14. november 2022). "Professor bag kritisk vurdering af Mette Frederiksen: Jeg kan ikke anbefale en rigsretssag". Dagbladet Information. Hentet 22. december 2022.
  196. ^ Ritzau (13. juli 2022). "Nye Borgerlige hyrer advokatfirma til at vurdere minksag". AdvokatWatch. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  197. ^ Høpner, Henrik; Nielsen, Morten Schwartz; Andersen, Kasper S. R. (22. september 2022). "RETLIG VURDERING – Belysning af spørgsmålet om ministres ansvar på baggrund af Minkkommissionens beretning" (PDF). Nye Borgerlige. Lund Elmer Sandager. Arkiveret (PDF) fra originalen 22. september 2022. Hentet 22. september 2022.
  198. ^ "Sammendrag" (PDF). Nye Borgerlige. Lund Elmer Sandager. 22. september 2022. Arkiveret (PDF) fra originalen 22. september 2022. Hentet 22. september 2022.
  199. ^ Frost, Signe Marie (22. september 2022). "Advokatvurdering på bestilling af Nye Borgerlige: Mette Frederiksen kan blive dømt ved rigsret". TV 2. Arkiveret fra originalen 22. september 2022. Hentet 22. september 2022.
  200. ^ Klint, Leonora Marienlund; Vestergaard, Sine Furbo; Bang-Udesen, Helena (22. september 2022). "Advokater betalt af Nye Borgerlige mener, Mette F. kan komme for rigsret - det giver professorer ikke meget for". Dagbladet Børsen. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022. "Advokater er jo vant til at varetage en klients interesse. Så hvis du får et opdrag og nogle hundredtusinder kroner fra Nye Borgerlige, er man godt klar over, hvad de gerne vil have, man kommer frem til. Og så er det tre angiveligt uvildige advokater, der ikke har nogle særlige forudsætninger for at lave rapporten," siger (Jens Elo Rytter).
  201. ^ Hjøllund, Krogh; Martine Amalie (23. september 2022). "Professorer: Nye Borgerliges retlige vurdering af Minksagen er både juridisk forkert og problematisk". Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2022. Hentet 8. oktober 2022. To advokater vurderer nu, at Mette Frederiksen handlede groft uagtsomt i Minksagen og kan dømmes ved en rigsret. Men advokaterne, som er hyret af Nye Borgerlige, har ingen forudsætninger for at lave vurderingen, og konklusionen er forkert, mener to juraprofessorer.
  202. ^ Dam, Philip Sune; Birk, Christian (8. november 2022). "Tre af landets tungeste juraprofessorer har nu sendt en grundig »uvildig« vurdering til Folketinget: Kan Mette Frederiksen stilles for en rigsret?". Berlingske. Hentet 12. november 2022. Et stort politisk ønske i minksagen har været at få foretaget en uvildig retlig vurdering af, om Mette Frederiksen (S) kan stilles for en rigsret og blive dømt for »grov uagtsomhed«. Nu har tre juraprofessorer fra to forskellige danske universiteter på eget initiativ foretaget en grundig vurdering.
  203. ^ Hjøllund, Michael; Rytgaard, Nikolaj (8. november 2022). "Jurister har vurderet minksagens centrale spørgsmål på ny". Jyllands-Posten. Hentet 12. november 2022. de tre jurister...konkluderer »med en høj grad af sikkerhed«, at der ikke findes »tilstrækkelige holdepunkter« i Minkkommissionens beretning for alvorligt at bebrejde Mette Frederiksen, at der manglede lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet, da hun først var med til at beslutte det og siden melde det ud på et pressemøde den 4. november 2020.
  204. ^ Geist, Anton (8. november 2022). "Professorer i nyt notat: Der er ikke grundlag for en rigsretssag mod Mette Frederiksen". Dagbladet Information. Hentet 12. november 2022. I deres notat lægger de tre professorer især vægt på, at en minister ifølge de forfatningsretlige og forvaltningsretlige normer på området bør kunne gå ud fra, at embedsværket har styr på spørgsmål om hjemmel og anden jura.
  205. ^ Nielsen, Jakob (8. november 2022). "Tre professorer har gennemgået minksagen og lægger rigsretsspekulationer mod Mette Frederiksen i graven". Altinget.dk. Hentet 12. november 2022. Politikere skal kunne stole på, at deres embedsfolk advarer dem, hvis der ikke er lovhjemmel til at træffe en beslutning. Derfor kan der med "stor sikkerhed" ikke gøres noget retligt ansvar gældende overfor Mette Frederiksen i minksagen, vurderer tre af landets førende juraprofessorer.
  206. ^ Jensen, Henrik; Borre, Martin (26. november 2020). "Intet sted i regeringens 24 sider lange redegørelse nævnes skriftligt notat om ulovlig beslutning: »Det skriger til himlen«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 28. september 2022.
  207. ^ Rytgaard, Nikolaj; Broberg, Mads Bonde; Hjøllund, Michael (11. december 2020). "Mødereferat sår tvivl om statsminister Mette Frederiksens forklaringer i minksagen". Finans. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  208. ^ Svendsen, Anders Byskov (6. november 2021). "Kronvidne advarede om manglende lovhjemmel: "Vi skriver rimelig tydeligt, at der ikke er hjemmel til at slå dyrene ned"". DR. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 28. september 2022.
  209. ^ Pedersen, Lasse Ege (26. november 2020). "Mette Frederiksen: Regeringen har ikke lukket minkerhvervet". Effektivt Landbrug. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  210. ^ Hyltoft, Vibe (20. november 2020). "Jens Rohde skyder helt centralt argument ned fra justitsministeren: »Det er en søgt sondring«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 28. september 2022.
  211. ^ Friberg, Jacob (17. december 2020). "Afsløring: Fortrolige dokumenter modsiger Mette Frederiksens forklaring". B.T. Hentet 23. oktober 2022.
  212. ^ Scheel, Agnete Finnemann (21. november 2020). "Kæmpe traktor-demonstration skudt i gang: 'Regeringen må gå af'". DR. Hentet 27. oktober 2022.
  213. ^ [https://web.archive.org/web/20220912122147/https://danskelove.dk/grundloven/73 Arkiveret 12. september 2022 hos Wayback Machine
  214. ^ a b c d Hjøllund, Michael (7. oktober 2020). "Jurister: Ifølge jurister blev grundloven brudt – nu skal en kommission finde ud af, hvem der har ansvaret". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 8. september 2022. Hentet 6. september 2022.
  215. ^ a b c d Dahlin, Ulrik (3. december 2020). "Jurister: Ja, det var grundlovsbrud – men det gør ikke minkskandalen større". Information. Arkiveret fra originalen 8. september 2022. Hentet 6. september 2022.
  216. ^ Juraeksperter er ikke i tvivl: På disse tre punkter brød regeringen Grundloven i minkskandalen Arkiveret 12. september 2022 hos Wayback Machine Indblik.
  217. ^ Ritzau (18. november 2020), "Justitsminister afviser grundlovsbrud i sag om minkaflivning", B.T., arkiveret fra originalen 20. februar 2021, hentet 21. november 2020
  218. ^ Nielsen, Christian Ingemann (27. oktober 2022). "Bæredygtigt Landbrug sagsøger staten i minksagen". Bæredygtigt Landbrug. Hentet 27. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  219. ^ "Bæredygtigt Landbrug sagsøger staten for masseaflivning af mink". TV 2. Ritzau. 27. oktober 2022. Hentet 27. oktober 2022.
  220. ^ "Bæredygtigt Landbrug sagsøger staten for masseaflivning af mink". Jyllands-Posten. Ritzau. 27. oktober 2022. Hentet 27. oktober 2022.
  221. ^ Fischer, Cecilie (27. oktober 2022). "Tidligere minkavlere sagsøger staten for brud på menneskerettighederne". Altinget. Hentet 27. oktober 2022.
  222. ^ a b Høberg, Jesper (3. november 2021). "Eksperten savner stadig svar: Hvorfor blev sms-beskeder ikke journaliseret?". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  223. ^ "Bekendtgørelse af lov om offentlighed i forvaltningen". Retsinformation. Justitsministeriet. 24. februar 2020. Hentet 16. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  224. ^ Lund-Hansen, Christoffer; Arp, Andreas (3. november 2021). "Minkkommissionen afviser at vurdere journaliseringspligt i sag om Statsministeriets sms'er". Altinget. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  225. ^ Stie, Hans-Henrik Busk (27. oktober 2021). "Ekspert kalder det "stærkt problematisk", at Mette Frederiksens sms'er blev slettet". TV 2. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  226. ^ Friis, Lasse (25. januar 2021). "Aftale om erstatning til minkavlere på plads: Staten betaler gigantisk beløb". Berlingske. Arkiveret fra originalen 25. september 2022. Hentet 25. september 2022.
  227. ^ "Faktaark: Samlet erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv" (PDF). Finansministeriet. Erhvervsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 25. januar 2021. Arkiveret (PDF) fra originalen 16. august 2022. Hentet 25. september 2022.
  228. ^ "Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19" (PDF). Finansministeriet. 25. januar 2021. s. 3. Hentet 21. oktober 2021. "Aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  229. ^ "Cheføkonom: - Det er en markant overkompensation til minkavlerne". TV 2 Syd. 26. januar 2021. Hentet 21. oktober 2022.
  230. ^ "Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19" (PDF). Folketinget. 25. januar 2021. Arkiveret (PDF) fra originalen 12. april 2021. Hentet 25. september 2022.
  231. ^ "Reglerne er klar: Nu begynder vurderingen af landets minkvirksomheder". Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 18. december 2021. Arkiveret fra originalen 25. september 2022. Hentet 25. september 2022.
  232. ^ Knudsen, Amalie Hougaard (22. juni 2021). "Minkavlere skal vedligeholde tomme minkhaller i flere år endnu: 'Det er fuldstændig tåbeligt'". DR. Arkiveret fra originalen 25. september 2022. Hentet 25. september 2022.
  233. ^ "Det midlertidige forbud mod hold af mink udløber ved årsskiftet". Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 23. september 2022. Arkiveret fra originalen 23. september 2022. Hentet 23. september 2022.
  234. ^ "Udbetaling til minkavlere". Fødevarestyrelsen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 23. september 2022. Hentet 23. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  235. ^ Wismann, Ida Marie Lomholt (23. september 2022). "Fra nytår må der avles mink igen". TV 2. Arkiveret fra originalen 23. september 2022. Hentet 23. september 2022.
  236. ^ a b "Regeringen vil igen tillade minkavl efter nytår". Politiken. Ritzau. 23. september 2022. Hentet 23. oktober 2022.
  237. ^ "Regeringen vil igen tillade minkavl efter nytår". Berlingske. 23. september 2022. Arkiveret fra originalen 23. september 2022. Hentet 23. september 2022.
  238. ^ "Status på udbetalingerne". Fødevarestyrelsen. 30. september 2022. Arkiveret fra originalen 4. september 2022. Hentet 4. september 2022.
  239. ^ Dokumentar kan få betydning, når ansvaret for minksagen skal placeres Arkiveret 4. september 2022 hos Wayback Machine TV 2. Hentet 4. september 2022
  240. ^ https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-06-12-nu-er-vaerdiansaettelse-for-milliarder-i-gang-men-minkavlere-er-utaalmodige Arkiveret 4. september 2022 hos Wayback Machine 12. juni 2022.
  241. ^ "Minkavlere risikerer at skulle vente flere år på erstatning". Berlingske. Ritzau. 6. september 2022. Hentet 11. november 2022.
  242. ^ Peter Astrup (13. november 2020). "Chokerer i interview: 'Det kan hun ikke bestemme'". B.T. Arkiveret fra originalen 25. november 2021. Hentet 25. november 2021.
  243. ^ Henrik Jensen (15. november 2020). "Alle partier i blå blok sender åbent brev til statsministeren: »Stop omgående med at presse avlere til at aflive usmittede minkbesætninger«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 25. november 2021. Hentet 25. november 2021.
  244. ^ Christian Birk og Lars Nørgaard Pedersen (15. februar 2021). "Partiformænd og sundhedsordførere: Afgørende oplysninger blev tilbageholdt i minkforløb". Berlingske. Arkiveret fra originalen 10. maj 2021. Hentet 9. maj 2021.
  245. ^ Nyboe McGhie, Steffen; Türker, Selin (8. november 2020). "Regeringen vil slå alle landets mink ned, men har endnu ikke lovgivningen på plads". Berlingske. Arkiveret fra originalen 8. november 2020. Hentet 6. september 2022. Der skal være et rimeligt forhold mellem omkostninger og risiko. Og lige nu vil det være mere fornuftigt at trykke på bremsen, og få en videnskabelig second opinion samt mere viden om, hvor udbredte disse mutationer er, før man foretager sig noget, der er så drastisk som at udslette et helt erhverv.
  246. ^ Ritzau (10. november 2020). "Mette Frederiksen beklager ulovligt påbud til minkavlere om at slå alle danske mink ihjel". Politiken. Hentet 16. oktober 2022. Statsminister Mette Frederiksen (S) beklager tirsdag forløbet omkring manglende lovhjemmel bag aflivningen af alle syge og raske mink i Danmark. Hun gentager sin store medfølelse overfor alle, der står i en svær situation på grund af coronakrisen. »Jeg skal beklage forløbet i spørgsmålet om lovhjemmel overfor Folketinget og overfor minkavlerne«.
  247. ^ Jørgensen, Steen A. (10. november 2020). "Mette Frederiksen beklager forløbet om aflivning af mink". Jyllands-Posten. Hentet 16. oktober 2022. Statsminister Mette Frederiksen følger nu efter fødevareminister Mogens Jensen og beklager, at regeringen med hende selv i spidsen satte gang i aflivning af alle danske mink uden at have det tilstrækkelige lovgrundlag på plads.
  248. ^ Hukiær, Jens (1. juli 2022). "Mette erkender massiv kritik - kan ikke sige, om det får konsekvenser for embedsmænd". Nordjyske. Hentet 16. oktober 2022. Mette Frederiksen startede med at erkende den massive kritik i Minkkommissionens konklusioner, og hun beklagede de fejl, der var sket. Hun bedyrede i den sammenhæng, at regeringen ville lære af de fejl, som var blevet begået, såfremt Danmark en anden gang skulle blive kastet ud i en lignende pandemi.
  249. ^ Lund-Hansen, Christoffer (29. april 2022). "Ny måling: Knap halvdelen af danskerne vil tillade minkavl igen". Altinget. Hentet 23. oktober 2022.
  250. ^ Ellemann efter debat med statsministeren: Magtfuldkommenheden er uden sidestykke Arkiveret 12. september 2022 hos Wayback Machine TV 2
  251. ^ Scheef, Manne (27. september 2022). "Mette F.: Mit køn spiller en rolle". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  252. ^ Schuldt, Laura Kongsmark (27. september 2022). "Mette Frederiksen om magtkritik: Det har at gøre med, at jeg er kvinde". TV 2. Arkiveret fra originalen 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  253. ^ "DET SIDSTE MÅLTID, METTE FREDERIKSEN". R4dio. 27. september 2022. Arkiveret fra originalen 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
  254. ^ Minkskandalen Arkiveret 12. september 2022 hos Wayback Machine Liberal Alliance.
  255. ^ Ritzau (24. august 2022). "- Jeg vil gerne diskutere, om der er tale om en skandale". TV 2. Arkiveret fra originalen 27. september 2022. Hentet 6. oktober 2022.
  256. ^ Mette Frederiksen trækker i land: - Det er en politisk skandale Arkiveret 2. september 2022 hos Wayback Machine TV 2.
  257. ^ Straarup, Birgit (6. oktober 2022). "Samlet blå blok ønsker uvildig advokatvurdering af minksagen". AdvokatWatch. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2022. Hentet 10. oktober 2022. Jakob Ellemann-Jensen (V), Søren Pape Poulsen (K), Inger Støjberg (DD), Morten Messerschmidt (DF), Pernille Vermund (NB) og Alex Vanopslagh (LA) skriver i en fælles pressemeddelelse, at hvis der bliver et borgerligt flertal efter valget, vil Folketinget igangsætte en uvildig advokatvurdering af statsminister Mette Frederiksens og andre ministres retlige ansvar i minksagen.
  258. ^ Nielsen, Kristian Stoffer (2. november 2022). "Alternativet afliver flertal for en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen". Jyllands-Posten. Hentet 4. november 2022.
  259. ^ Mansø, Rikke Gjøl; Munksgaard, Pia Glud; Buhl, Thomas (28. september 2022). "Løkke kræver advokatvurdering af minksagen, hvis han skal pege på Mette Frederiksen". DR. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2022. Hentet 10. oktober 2022.
  260. ^ "Lars Løkke kræver en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen". Se & Hør. 6. oktober 2022. Hentet 4. november 2022.
  261. ^ "Mette Frederiksen melder klart ud: Selvfølgelig får minksagen betydning for valget". TV 2. 18. oktober 2022. Hentet 22. december 2022.
  262. ^ "Mette Frederiksen går voldsomt frem i personligt stemmetal". Altinget.dk. 2. november 2022. Hentet 22. december 2022.
  263. ^ "Straffen udeblev i Nordjylland. Er det lykkedes Mette Frederiksen at lægge minksagen bag sig?". Dagbladet Børsen. 3. november 2022. Hentet 22. december 2022.
  264. ^ "Socialdemokratiets valgresultat udstiller, at de borgerlige partiers magtkritik har fejlet". Dagbladet Information. 4. november 2022. Hentet 22. december 2022.
  265. ^ a b "Juraprofessorer aflivede grundlag for rigsret, men Alternativet står fast: Vi støtter stadig en advokatvurdering af minksagen". Altinget.dk. 7. december 2022. Hentet 22. december 2022.
  266. ^ "Alternativet afliver flertal for advokatvurdering af minksag". TV 2. Ritzau. 2. november 2022. Hentet 4. november 2022.
  267. ^ Skærbæk, Morten (2. november 2022). "Begår Alternativet valgets første løftebrud i minksagen? »Du må sådan set kalde det, hvad du vil«". Politiken. Hentet 4. november 2022.
  268. ^ Lauritzen, Franziska Weiss (2. november 2022). "Alternativet i kovending: 'Er et klokkeklart løftebrud'". B.T. Hentet 4. november 2022.
  269. ^ "Alternativ kovending: Gigantisk løftebrud". Ekstra Bladet. 2. november 2022. Hentet 4. november 2022.
  270. ^ Palle, Frederik; Svendsen, Anders; Trolle, Jakob Slyngborg (4. november 2022). "Rosenkilde underkendt i folketingsgruppe - flertal for advokatvurdering i minksag". DR. Hentet 4. november 2022.
  271. ^ Christensen, Maiken Brusgaard (4. november 2022). "Alternativet i dobbelt kovending: Støtter alligevel advokatvurdering af minksagen". TV 2. Hentet 4. november 2022.
  272. ^ Kjærgaard, Jan (3. november 2022). "Løkke bakker på krav om mink-advokatvurdering". Netavisen Pio. Hentet 4. november 2022.
  273. ^ Hjøllund, Michael (3. november 2022). "Løkke bløder op på »ultimativt« krav om minkvurdering". Jyllands-Posten. Hentet 4. november 2022.
  274. ^ Kristensen, William Rønfeldt (11. november 2022). "Alternativet genovervejer advokatvurdering i minksag efter indspark fra juraprofessorer". AdvokatWatch. Hentet 17. november 2022.
  275. ^ "Flertal bag minkundersøgelse er væk efter kovending, der bekymrer i Venstres bagland". Altinget.dk. 12. december 2022. Hentet 22. december 2022.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]