Stanislaw Ulam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Stanisław Ulam)
Gå til: navigation, søg
Stanisław Marcin Ulam
Stanislaw Ulam.tif
Stanislaw Ulam i Los Alamos laboratoriet, 1945
Personlig information
Født 13. april 1904
Lviv, Ukraine
Død 13. maj 1984 (75 år)
Santa Fe, New Mexico USA
Nationalitet Polen Polsk
Bopæl USA USA
Søskende Adam Bruno Ulam
Ægtefælle Francoise Aron
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Lviv Polyteknisk Institut
Arbejdssted Institute for Advanced Study, Harvard University, Los Alamos National Laboratory
Kendt for Monte Carlo-metoder
Teller–Ulam-konfigurationen
Fermi–Pasta–Ulam–Tsingou problem

Stanisław Marcin Ulam (13. april 1909 – 13. maj 1984), kaldet for Stan i USA, var en polsk-amerikansk matematiker og kernefysiker, der kendes især for hans teoretiske indsats og arbejde med at skabe brintbomben.[1].

Ulam var en produktiv forsker, der udviklede blandt andet Monte Carlo-metoder, Teller–Ulam-konfigurationen for termonukleare våben[2] (1952), Fermi–Pasta–Ulam–Tsingou problemet, Ulamtal, heldige tal (1955), Ulamspiralen[3] (1963), deltog i Manhattan-projektet (fra 1943) samt beviste teorier og foreslog adskillige formodninger inden for teoretisk og anvendt matematik (som Ulam-formodningen), fysik, og biologi.

Ulam opdagede også celleautomaton-fænomenet i biologi.

Han foreslog også kernedrivkraft ved hjælp af kerne-eksplosioner i rumraketter (1946-47), hvilket blev undersøgt med Orion-projektet[4] i USA (1958-63) men aldrig brugt i praksis pga. den store forurening[5].

Uddannelse og virke[redigér | redigér wikikode]

Ulamsspiralen, der viser både primærtal og sammensatte tal

Stanislaw studerede på Lviv Polytekniske Institut siden 1927. Da han var 20 år i 1929, skrev han og offentliggjorde sin første afhandling Concerning Function of Sets i videnskabsjournalen Fundamenta Mathematicae.[6]. Han fik sin doktorgrad fra Lviv Instituttet i 1933.

Ulam var meget produktiv og fra den første skrift som studerende frem til sin død i 1984, skrev han mere end 150 afhandlinger om matematiske emner. Han berørte gerne emnerne som sæt-teori, topologi, transformationsteori, ergodisk teori, gruppeteori, algebra, talteori, kombinatorik og grafteori.

I 1935, mødte Ulam John von Neumann i Warszawa og blev af ham inviteret til Institute for Advanced Study i Princeton, New Jersey. Ulam kom til forelæsninger der, holdt af bl.a. Albert Einstein og Oswald Veblen. På et besøg hos Von Neumann, mødte Ulam G. D. Birkhoff, som foreslog ham at blive ansat på Harvard.

Ulam arbejdede herefter på Harvard fra 1936 til 1939 og rejste tilbage til sin familie i Polen i sommerferierne.

Efter Ulam flygtede med sin bror for bestandig til USA i 1939, blev han ansat som assisterende professor på universitetet i Wisconsin i 1940 og blev amerikansk statsborger i 1941. Han blev gift samme år.

Manhattan-projektet[redigér | redigér wikikode]

Stanislaw Ulam holder FERMIAC komputeren

I 1943, søgte Ulam et job med hjælp af Von Neumann og blev inviteret til Manhattan-projektet i Santa Fe, New Mexico. Her mødte han blandt andet Enrico Fermi, Teller, Oppenheimer, Mary Tsingou og andre forskere, som han arbejdede med.

Brintbomben[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig var USA igen med i våbenkapløbet, denne gang mod Sovjetunionen, om hvilket land der ville først udvikle brintbomber. Ulam fortsatte med at forske i kernekraft og sammen med Edward Teller udvikle det, der skulle blive til brintbomben. Deres forskning var som Teller-Ulam-konfigurationen afprøvet i form af test-sprængning af Ivy Mike-bomben i USA i 1952.

Orion-projektet[redigér | redigér wikikode]

Ulam foreslog også, at kernekraft-eksplosioner, altså små atombomber, skulle bruges som drivkraft i rumraketter. Hans forslag blev udforsket i USA ved hjælp af Orion-projektet, men blev skrinlagt i 1963, da Orion-projektet viste, at atomforureningen ved denne drivkraft var alt for stor til praktisk brug i rumfart.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Ulams ID-foto i Los Alamos-laboratoriet

Ulam kom fra en polsktalende, velhavende jødisk familie i polsk-ukrainske Lviv. Hans velhavende arkitektonkel Michal Ulam yndede at rejse til kasinoerne i Monte Carlo, hvilket inspirerede Stanislaw til at opkalde Monte Carlo-metoder efter.

I august 1939 nåede Stanislaw at rejse til til USA sammen med sin 17-årige lillebror, Adam Bruno, lige før anden verdenskrigs udbrud. Resten af den tilbageblevne Ulam-familie omkom i Holocaust indenfor de næste 2 år. Adam studerede i USA og blev senere til anerkendt historiker, med speciale i Østeuropa og sovjetiske forhold.

I 1941, blev Stanislaw amerikansk statsborger og mødte den franske udveksling-studerende Francoise Aron (1918-2011) på Harvard. De blev gift i 1941 og fik datteren, Claire Anne Ulam. De flyttede fra Los Alamos til Santa Fe, da Ulam blev ansat ved Manhattan-projektet. Som andre "Manhattan-hustruer", vidste Francoise ikke så meget om projektet, der også var en vigtig for krigen statshemmelighed, og passede datteren derhjemme. Senere blev Francoise forfatter til bøger, hvor hun beskrev livet med Stanislaw og hans virke.[7]

Efter Stanislaws død i 1984, donerede Francoise hans skrifter og bøger til Santa Fe Instituttet.[8]

Ulams arv[redigér | redigér wikikode]

Ivy Mike, første test af Teller–Ulam-konfigurationen i en brintbombe, 01.11.1952

Betydningen af Ulams forskning blev afspejlet i begreber opkaldt efter ham, eller begreber som han bidrog betydeligt til sammen med andre forskere.

Datalogi[redigér | redigér wikikode]

  • Stan[9], statistisk programmeringssprog i C++

Matematik[redigér | redigér wikikode]

Fysik[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kac, Mark; Ulam, Stanisław (1968). Mathematics and Logic: Retrospect and Prospects. New York: Praeger. ISBN 978-0-486-67085-0. OCLC 24847821. 
  2. ^ Teller, Edward; Ulam, Stanislaw (9. marts 1951). On Heterocatalytic Detonations I. Hydrodynamic Lenses and Radiation Mirrors. LAMS-1225. Los Alamos Scientific Laboratory. Hentet 26. september 2014. Nuclear Non-Proliferation Institute.
  3. ^ Gardner, M. (March 1964), "Mathematical Games: The Remarkable Lore of the Prime Number", Scientific American, 210: 120–128, doi:10.1038/scientificamerican0364-120 
  4. ^ Everett, C.J.; Ulam S.M. On a Method of Propulsion of Projectiles by Means of External Nuclear Explosions. Part I. University of California, Los Alamos Scientific Laboratory, August 1955. See p. 5 [1] Archived
  5. ^ Sagan, Carl; Druyan, Ann; Tyson, Neil deGrasse (2013). Cosmos. New York: Ballantine Books. ISBN 978-0-345-53943-4.
  6. ^ Andrzej M. Kobos (1999). "Mędrzec większy niż życie" (på Polish). Zwoje 3 (16). Hentet 10 May 2013. 
  7. ^ Ulam, Françoise. Adventures of a Mathematician. 1991. ISBN 978-0520071544
  8. ^ Ulam, Françoise. Adventures of a Mathematician. 1991. ISBN 978-0520071544
  9. ^ Stan Development Team. 2015. Stan Modeling Language User's Guide and Reference Manual, Version 2.9.0