Arthur Compton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Arthur Compton

Arthur Compton.jpg

Personlig information
Født Arthur Holly ComptonRediger på Wikidata
10. september 1892Rediger på Wikidata
WoosterRediger på Wikidata
Død 15. marts 1962 (69 år)Rediger på Wikidata
BerkeleyRediger på Wikidata
Dødsårsag HjerneblødningRediger på Wikidata
Gravsted USARediger på Wikidata
Religion Apostasi i KatolicismeRediger på Wikidata
Søskende Karl Taylor ComptonRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted College of Wooster,
Princeton UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Accademia Nazionale dei Lincei,
American Association for the Advancement of Science,
American Academy of Arts and Sciences med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysikerRediger på Wikidata
Fagområde AtomfysikRediger på Wikidata
Deltog i Manhattan ProjectRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Chicago, Washington University i St. LouisRediger på Wikidata
Elever Winston H. BostickRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Guggenheim-Stipendium,
Matteucci-medaljen,
Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Rumford Prize (1926),
Röntgen-mærket (1957) med flereRediger på Wikidata
Signatur
Arthur Compton signature.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i fysik
1927
Arthur Holly Compton

Arthur Holly Compton (født 10. september 1892 i Wooster, Ohio, død 15. marts 1962) var en amerikansk fysiker.

Compton + Werner Heisenberg
Chicago 1929

Arthur var søn af Elias og Otelia Compton. De var en akademisk familie; faderen Elias var rektorWooster Universitet, hvorpå Arthur også gik. Arthur havde to brødre; Karl Taylor Compton, som også gik på Wooster Universitet, han blev fysiker og senere blev han præsident for Massachusetts Institute of Technology (MIT). Den anden bror, Wilson M. Compton blev diplomat og præsident for State College of Washington (senere Washington State University).

I 1918 begyndte Arthur Compton at studere røntgenstrålers spredning. I 1922 fandt han røntgenstrålernes bølgelængdeforøgelse ved at lade to spredte strålende energier af frie elektroner. Spredning af de usynlige energier havde en mindre energi end den oprindelige røntgenstråling. Opdagelsen er kendt som Comptons effekt.

I 1941 hjælp Compton den amerikanske regering med at genoplive et ellers slumrende program til at udvikle atombomber. Han overtog ledelsen af Office of Scientific Research and Development (OSRD), hvor han skulle undersøge, hvem der ejede og fremstillede uran. I 1941 udnævnte Compton Robert Oppenheimer som topteoretiker af komitéen. Da hæren overtog komitéens arbejde i 1942, blev det til Manhattan Project.

Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1927 for observationen, som siden blev opkaldt efter ham, Comptonspredning. Prisen blev delt med Charles Wilson.

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • Compton, Arthur (1918). American Physical Society address (Dec 1917), Physical Review, Series II.
  • Compton, Arthur (1923). A Quantum Theory of the Scattering of X-Rays by Light Elements,
  • Physical Review, 21(5), 483 – 502. Compton, Arthur (1940). The Human Meaning of Science, Chapel Hill: University of North Carolina Press.
  • Compton, Arthur (1956). Atomic Quest, New York: Oxford University Press.
  • Compton, Arthur (1967). The Cosmos of Arthur Holly Compton, New York: Alfred A. Knopf; edited by Marjorie Johnston
  • Compton, Arthur (1973). Scientific Papers of Arthur Holly Compton, Chicago: University of Chicago Press; edited by Robert S. Shankland.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

NaturvidenskabStub
Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi