Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Studenterrådet ved Aarhus Universitet
Generelle informationer
Hjemsted Aarhus, Danmark
Grundlagt 11. februar 1932[1]
Formand Carina Molsen Nielsen
Andre ledere Søren Fauerskov Hansen (Næstformand)
Frederik Slebo Karentius Freund (Sekretariatsleder)
Eksterne henvisninger
www.sr.au.dk

Studenterrådet ved Aarhus Universitet (fork.: SR/AU) er en studenterorganisation på Aarhus Universitet, der har til formål at arbejde for de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan igennem Danske Studerendes Fællesråd.

Historie[2][redigér | redigér wikikode]

1932: Den 11. februar bliver Studenterrådet stiftet som en af universitetet anerkendt repræsentation for universitetets studerende. Processen omkring Studenterrådets stiftelse er dog præget af forsigtighed: Først nedsættes et udvalg, som indhenter oplysninger om lærerforsamlingens stilling til ideen, før den bliver realiseret på et studentermøde, hvor også byens borgmester og lærerforsamlingens formand er til stede. Denne forsigtighed præger også Studenterrådets arbejde de følgende år frem til begyndelsen af 1960’erne.

1962-1968: I denne periode begynder Studenterrådet at gå ind i mere regulært studenterpolitisk arbejde, der præges af det synspunkt, at uddannelsessystemet skal vurderes ud fra samfundsmæssige kriterier frem for rent akademiske. Samtidig kommer de studerende mere op på mærkerne: De kræver uddannelsespolitikkens målsætninger ændret, stiller spørgsmålstegn ved formålet med det af professorerne valgte pensum og så videre.

1968: I dette år kulminerer kritikken i det berømte studenteroprør. Ned med professorvældet og Ind med samfundsrelevante uddannelser og studenterindflydelse lyder parolerne. Studenterrådet er på dette tidspunkt præget af ideologiske fraktioner, hvor overvejende venstreorienterede studerende har overtaget. Af disse er Studenterfronten den største, og den står bag mange aktioner til fordel for synspunkter, der ligner Studenterrådets. Tiden efter studenteroprøret er en af de vigtigste for Studenterrådet, idet der i den periode sker to afgørende ting: De studerende manifesterer sig som en selvstændig interessegruppe, der formår at synliggøre sig selv både inden for og uden for universitetets mure, og derudover får de studerende indflydelse på universitetets ledelse.

1970: Folketinget vedtager den første Styrelseslov, der giver de studerende en vis indflydelse – specielt på studienævnsniveau.

1971: Styrelsesloven sættes i kraft, men afstedkommer store og voldsomme demonstrationer. Dette skyldes, at loven ophæver den kongelige anordning fra 1921, der anerkendte studenterrådene ved landets universiteter som de studerendes repræsentationer. I stedet indfører politikerne, opmuntret af de mest ihærdige fraktionsfolk i Studenterrådet, et listevalg til de studerendes repræsentanter i de styrende organer. Dette opfatter Studenterrådet som indblanding i de studerendes organisationsforhold og vælger derfor at boykotte arbejdet i de styrende organer i håb om en ændring af loven.

1973: Under ny regering lægges der op til ændringer af Styrelsesloven, men disse sker ikke, og de førnævnte forhold omkring listevalg fastholdes. Studenterrådet vælger dog alligevel at gå ind i De Styrende Organer. Desværre har de foregående års boykot splittet Studenterrådet, og nogle studerende har valgt at træde ud og gå ind i arbejdet i de styrende organer under navnet Moderate Studenter.

1999: Selvom Studenterrådet og Moderate Studerende tidligere har været uenige om metoder og mål for det studenterpolitiske arbejde, sker der op igennem 1990’erne den erkendelse, at begge organisationer i sidste ende arbejder for det samme – nemlig et bedre studieliv for de studerende. Derfor har de siden 1999 arbejdet sammen i en samlet organisation, hvorved alle studerende ved Aarhus Universitet atter er repræsenteret ved en samlet og styrket organisation.

2007: Aarhus Universitet fusionerer med blandt andre Aarhus School of Business (ASB), og Studenterrådet indleder samarbejde med Studenterlauget fra ASB i organisationen De Studerendes Råd og Laug (SRL), som har stået bag Danmarks Største Fredagsbar i den smukke universitetspark.

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Nuværende ledelse[redigér | redigér wikikode]

Forretningsudvalg[redigér | redigér wikikode]

  • Emil Outzen, stud.oecon, formand (2017 - nuværende)
  • Søren Fauerskov Hansen, stud.scient.pol, næstformand (2018 - nuværende)
  • Aria Djavad Nia, stud.scient.pol, medlem af forretningsudvalget (2017 - nuværende)
  • Carina Molsen Nielsen, stud.mag, medlem af forretningsudvalget (2017 - nuværende)
  • Nanna Winther Jensen, stud.scient.pol, medlem af forretningsudvalget (2017 - nuværende)
  • Tobias Aakjær Fuglsbjerg, stud.soc, medlem af forretningsudvalget (2018 - nuværende)
  • Krestina Vendelbo Christensen, stud.mag, medlem af forretningsudvalget (2018 - nuværende)

Dirigentinstitution[redigér | redigér wikikode]

  • Kristian Klausen, chefdirigent
  • Michael Bohn Faldborg, første dirigent
  • Jonathan Rossen, anden dirigent

Kendte tidligere medlemmer[redigér | redigér wikikode]

  • Finn Olav Gundelach, tidl. dansk diplomat, formand for Studenterrådet 1946-1947
  • Bertel Haarder, tidl. dansk minister, chefdirigent i Studenterrådet
  • Svend Auken, tidl. formand for Socialdemokratiet samt minister, medlem af Studenterrådets Styrelse
  • Christian Oldenburg, tidl. dansk diplomat, næstformand for Studenterrådet

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sørensen, Bjørn Kock & Mikkel Balskilde Hansen. "Studenterrådet 1932 – 2007", Tidens historie I/S 2007, ISBN 87-87019-98-1.
  2. ^ Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]