Supernova

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. maj 2015, 11:57 af Villy Fink Isaksen (diskussion | bidrag) Villy Fink Isaksen (diskussion | bidrag) (→‎Eksterne henvisninger: flertydiglinkfix : Bose-Einstein-kondensat //mon ikke det er det)
Keplers supernova med navnet SN 1604, hvis eksplosion kunnes ses på jorden i 1604. Da SN 1604 er ca. 20.000 lysår fra jorden skete eksplosionen i år 1604-20.000. Billedet er fra ca. 2004 og supernovarestens sky set i jordens afstand er ca. 14 lysår bred og er med nogle "falske" farver, da det er sammensat af 3 billeder med "farverne" – frekvenserne; infrarødt, synligt lys og røntgenstråling.[1]
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572
Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede)

En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer. Der findes flere forskellige typer supernovaer.

Supernova – en kosmisk katastrofe

Massiv stjerne som supernova

Den ene type starter som en stjerne med en masse på 7-8-9 gange vor Sol og derover (en mere præcis nedre grænse kan ikke angives, idet den afhænger af bl.a. stjernens sammensætning af grundstoffer på dannelsestidspunktet), som dør i en gigantisk detonation. Jo større en stjerne er, desto hurtigere løber den tør for brint og andre fusionerbare grundstoffer med atomvægt til og med Jerns og afslutter sit liv med at detonere. Fasen hvori Jern (plus små mængder af andre tunge grundstoffer, som fx nikkel) dannes er den sidste i stjernens liv – den tager kun nogle minutter.

Sådanne massive stjerner ender som supernovaer af typerne Ib, Ic, II, IIL, IIP og IIn. Som rest efter detonationen bliver enten en neutronstjerne eller et sort hul og desuden en supernovarest. Der er en øvre grænse for supernovadannelse, idet stjerner med masser over et sted mellem 45 og 60 solmasser, i stedet for at detonere, falder direkte sammen som sorte huller. Pga. det overmåde lille antal stjerner i denne størrelse (og de deraf følgende meget få observationer) kan grænsen for denne proces ikke angives mere præcist.

Hvid dværg som supernova

En anden form for supernova, type Ia, starter som en hvid dværgstjerne

Hvis en sådan stjerne indgår i et dobbeltstjerne- eller flerstjernesystem, og i et kredsløb, som er tilstrækkeligt nær en anden af stjernerne i systemet, kan den få overført så meget stof fra den anden stjerne, at dens masse overstiger Chandrasekhargrænsen, hvilket medfører en detonation, en eksplosion, en conflagration eller en kombination af to eller flere af disse.

Af en supernova af type Ia resterer (næsten) altid kun en supernovarest, kun i ekstreme tilfælde efterlades en form for rest-stjerne. Indtil maj 2008 er kun én enkelt sådan blevet observeret.

Navngivning af supernovaer

Den første supernova i et kalenderår kaldes SN<Årstal>A, den næste SN<Årstal>B og så fremdeles til SN<Årstal>Z, den følgende kaldes <Årstal>aa og nr. 702 SN<Årstal>zz. Den første SN observeret i 2010 hed følgelig SN2010A, den 26. hed SN2010Z og den 28. hed SN2010ab.

Grundstoffer som dannes i en supernova

Mange af solsystemets planeter indeholder materiale fra supernovaeksplosioner. Eksempelvis består en stor del af jordens kerne af grundstoffet Jern, hvoraf en stor del stammer fra en supernova af den type, som starter med at være meget massiv. Alle grundstoffer med større atomvægt end Jern – fx Guld – er dannet i en supernova. [2] En stor del af de kulstofatomer, som alt jordisk liv, herunder også mennesket, bygger på, kommer også fra supernovaeksplosioner, ligesom supernova af type Ia er ophav til hovedparten af den Ilt, som findes på Jorden.

Historisk om stella nova

Stella nova betyder ordret ny stjerne og henviser ofte til den eksploderende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, som Tycho Brahe bemærkede i 1572, og beskrev i den lille bog De Stella Nova (latin: Om Den Nye Stjerne). Brahe troede, at det var en nyfødt stjerne.

I dag kaldes eksploderende stjerner af denne type for supernovaer, og Tychos supernova hedder nu SN 1572, fordi den på jorden blev observeret i år 1572, men faktisk eksploderede den ca. 7500 år før år 1572, da SN 1572 er ca. 7500 lysår fra jorden.

Den sidste supernova, som er observeret under et udbrud i vor galakse var synlig i 1604.

Kilder/referencer

  1. ^ nasa.gov
  2. ^ 10.05.2003, Ing.dk: Jern fra universets første stjerner Citat: "...Dette jern er "asken", der er blevet efterladt fra supernovaeksplosioner fra den første generation af stjerner..."

Se også

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Supernova&oldid=8140988"