Sygeplejeteoretiker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Florence Nightingale, der med sin bog Notes on Nursing var ophav til sygeplejen som selvstændig uddannelse og erhverv og dermed også til udviklingen af sygeplejeteori.

En sygeplejeteoretiker har formuleret en almindeligt anerkendt sygeplejevidenskabelig tekst. Oftest er det betragtninger om sygeplejens væsen: rettesnore for hvad 'god sygepleje' er.

Sygeplejeteorier opdeles almindeligvis i to kategorier - Behovsteori og omsorgsteori.

Behovsteoretikerne[redigér | redigér wikikode]

Behovsteoretikerne opfordrer sygeplejersker til at beskæftige sig med patienternes behov. Mest fremtrædende blandt disse teoretikere er Virginia Henderson, der har formuleret 14 behov, patienter kan have. Hun dikterer, at god sygepleje er at hjælpe patienten til at få opfyldt disse behov, eller, dersom han ikke selv er i stand til det, at opfylde dem for ham, som han selv ville gøre det. Er patienten ikke i stand til at spise, må sygeplejersken made ham (eller sørge for anden næring). Fryser han, må hun holde ham varm; er han ensom må hun finde ham selskab osv. Blandt behovsteoretikerne er

  • Florence Nightingale, der med sin bog Notes on Nursing grundlagde sygeplejen som selvstændigt erhverv med egen uddannelse og var markant fortaler for, at plejen skulle være funderet i grundig dokumentation.
  • Virginia Henderson, der i sin bog Sygeplejens grundlæggende principper beskriver 14 behov, ethvert menneske har brug for at få opfyldt. Hun fordrer, at sygeplejersken overvejer alle 14 behov for enhver patient, hun møder, og indretter sin sygepleje til at hjælpe patienten med at få opfyldt de behov, han ikke selv kan varetage.

Omsorgsteoretikerne[redigér | redigér wikikode]

Omsorgsteoretikerne beskæftiger sig med den omsorg, sygeplejersken kan yde patienten og/eller med den egenomsorg, sygeplejersken kan støtte patienten i at yde sig selv. Der tales ofte om mellem-menneskelige relationer, om tillid og omsorg. Vægten lægges på, at sygeplejersken skal søge at sætte sig ind i patientens situation, således at hun kan lære at forstå ham og dermed kan opnå en vis indsigt i hvilken hjælp, han har brug for. Især Kari Martinsen er en fremtrædende omsorgsteoretiker i den danske sygeplejeuddannelse. Blandt omsorgsteoretikerne er

  • Kari Martinsen skeler meget til etikken i sygeplejen og fokuserer derfor på omsorg og mellemmenneskelige relationer.
  • Dorothea Orem baserer sin teori på, at mennesker yder egenomsorg (drager omsorg for sig selv). Ved egenomsorgssvigt kan sygeplejersken træde til og hjælpe patienten. Hun udtrykker kritik af den behovsteoretiske tilgang og ser i stedet på hele mennesket.
  • Katie Eriksson beskæftiger sig meget med den menneskelige lidelse og sygeplejens muligheder for at afhjælpe den.
  • Joyce Travelbee mener, at patienterne ofte bliver anskuet som objekter i sundhedsverdenen og er derfor fortaler for de mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen.
  • Ida Jean Orlando bruger sygeplejeprocessen (som hun regnes for ophav til) både som problemløsningsmodel og som udgangspunkt for samarbejde mellem sygeplejerske og patient.
  • Merry Scheel beskriver sygeplejen som et spændingsfelt mellem videnskab og relativisme; sygeplejen må ikke blive kold og umenneskelig, men skal heller ikke falde i modsatte grøft, hvor den bliver urealistisk og sentimental.
SygeplejeStub
Denne artikel om sygepleje er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.