Systembolaget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Systembolaget AB
EU-SE-Stockholm-KK-Systemolaget.JPG
Schild systembolaget.jpg
Virksomhedsinformation
Selskabsform Statsejet aktieselskab
Branche Detailhandel
Grundlagt 1. oktober 1955
Hovedsæde Sverige
Nøglepersoner Kenneth Bengtsson, bestyrelsesformand
Magdalena Gerger, adm. direktør
Produkter Alkoholiske drikke
Regnskab
Omsætning 27,65 mia. SEK (2015)
Organisation
Antal ansatte
3.425 (december 2015)
Eksterne henvisninger
systembolaget.se
OpenCorporates se/556059-9473Rediger på Wikidata
En Systembolagsbutik uden selvbetjening.
En Systembolagsbutik med selvbetjening.

Systembolaget, i daglig tale kaldet Systemet eller Bolaget, er en svensk, statsejet butikskæde, som har monopol på detailsalg af spiritus, vin, øl og andre alkoholholdige drikke med mere end 3,5% alkohol. Systembolaget er verdens største importør af alkohol. Kæden består af 410 butikker, samt 552 forhandlere over hele Sverige.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Verdens første alkoholmonopol blev skabt i 1850, hvor nogle landmænd i Dalarna indførte et system, hvor fortjenesten fra salg af alkohol tilfaldt lokalsamfundet i stedet for privatkapitalistiske interesser. De såkaldte länsbolag, som man grundlagde, satte samtidig en stopper for den omfattende private produktion og salg af brændevin.

Over hele landet etableredes lignende systemer, som i 1955 blev sluttet sammen i Detaljhandelsbolaget för rusdryck, der senere skiftede navn til det mere mundrette Systembolaget.

Lægen Ivan Bratt fandt et alternativ til alkoholforbud.[1] Han fik fra 1914 indført motboken (= modbogen), som alle voksne måtte søge om, hvis de ville købe ind hos Systembolaget. Takket være rapporter fra politi, præster og lærere var mange under mistanke for at misbruge alkohol. I Stockholm alene blev 8-10.000 personer udelukket fra at få modbog. Gifte kvinder kunne ingen få, da man mente, deres mand derved disponerede en dobbelt kvote. Ugifte kvinder kunne kun få modbog efter særlig streng kontrol. I 1930 havde 64 % af voksne svenske mænd en modbog, mod kun syv % af de voksne kvinder. Systemet diskriminerede også de fattige, for man måtte have en vis minimumsindtægt for at få modbog, og skyldte man skat, blev modbogen inddraget.[2]

Butikkerne[redigér | redigér wikikode]

I henhold til svensk lovgivning sælger Systembolaget ikke alkohol til personer under 20 år, ligesom berusede ikke kan købe.

Alle varer, inklusiv øldåser og -flasker, sælges separat. Der må ikke gøres forskel på varerne. Man finder derfor ikke øl på køl, da alle øl i så fald skulle være på køl. Der findes ingen tilbud og rabatter ved storkøb, som det kendes fra supermarkedet. Selv om tilbud er forbudt, tænker den enkelte butiksbestyrer stadig på, hvordan butikken kan sælge mest. Øl er således placeret bagerst i butikken, så kunderne fristes af andre varer – selv om den politiske begrundelse for Systembolaget er at begrænse alkoholindtaget.

Systembolaget markedsfører aldrig enkelte produkter – kun sig selv og sine tjenester. Den eneste reklame for enkeltprodukter gøres af producenter af alkohol på svenske satellitkanaler sendt fra udlandet.

Sammenlignet med resten af detailhandelen har Systembolaget korte åbningstider. Søn- og helligdage er Systembolaget altid lukket. Nogle produkter sælges i et geografisk begrænset område i Sverige, det kan f.eks. være lokalt producerede produkter. Til gengæld kan mange produkter fra Systembolagets internetsortiment bestilles til en af Systembolagets butikker i hele Sverige.

Prissætning[redigér | redigér wikikode]

Systembolaget er verdens største forhandler af alkoholiske drikke og har således et kæmpe udvalg. Særligt sydsvenskere tager ofte til bl.a. Danmark og Tyskland for at købe billigere øl og spiritus, mens tyskere og franskmænd tager til Sverige for at købe dyre vine til priser, der er langt lavere end derhjemme. Det skyldes Systembolagets storkøbsfordele på verdensmarkedet og den svenske alkoholafgift baseret på mængden af alkohol, samt at Systembolaget opererer med en fast avance på 17 %.

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

I efteråret 2003 kom det frem, at 77 butiksbestyrere var mistænkt for at tage imod bestikkelse fra leverandører.[3] 33 af dem blev dømt i korruptionssagen, der var en af Sveriges største retssager.

Under Göran Perssons regeringstid blev Systembolaget kritiseret for at beholde Perssons hustru Anitra Steen som adm. direktør.

En afgørelse fra EF-domstolen fastslog i juni 2007, at det daværende svenske forbud mod privates indkøb af alkoholiske drikke via postordre er i modstrid med EU's regler om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser mellem EU's medlemslande.[4] Afgørelsen tog ikke stilling til den svenske stats tildeling af monopol på alkoholbutikker til Systembolaget.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.systembolagethistoria.se/teman/ursprunget/ivan-bratt/
  2. ^ Gunnar Kagge: Forbudstid (s. 74), forlaget Spartacus, Oslo 2016, ISBN 978-82-430-107-4
  3. ^ https://www.expressen.se/nyheter/90-misstankta-for-mutbrott-vid-systembolaget/
  4. ^ EF-Domstolens dom i sagen Klas Rosengren m.fl. ctr. Riksåklagaren

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]