Spring til indhold

Thomas Rørdam (højesteretsdommer)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Thomas Peter Rørdam (født 17. oktober 1952 i Gladsaxe) er en dansk jurist, der er tidligere forsvarsadvokat og tidligere højesteretspræsident.

Thomas Rørdam er søn af Peter Rørdam (tidligere dommer i Vestre Landsret). Thomas Rørdam blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1976. Ansat som fuldmægtig i Justitsministeriet 1977-1985. I 1985-2002 selvstændig advokat i Advokatfirmaet Nyborg & Rørdam. I denne periode navnlig kendt som forsvarer i en række straffesager, med bl.a. sagen mod Blekingegadebanden, Vadstrupgård-sagen (om pædofili-anklager mod en mandlig pædagogmedhjælper) og Plejebo-sagen (hvor en plejehjemsassistent blev anklaget for 22 drab mod beboere) som de mest kendte. Var i denne periode desuden i en årrække formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater. Udnævnt som dommer i Højesteret i 2002. Han er desuden hovedredaktør på Karnovs Lovsamling.

Rørdam afløste i februar 2017 Poul Søgaard på posten som højesteretspræsident.[1] Han fungerede som rigsrettens formand i rigsretssagen mod Inger Støjberg.[2] Han fratrådte som højesteretsdommer pr. 31. oktober 2022 fordi han var fyldt 70 år.[3]

Han blev i 2017 dekoreret med storkorset af Dannebrog og er tillige kommandør af Dannebrogordenen.[4]

  1. ^ Højesterets nye chef bliver Thomas Rørdam, DR-nyheder 23/11 2016 (hentet 23/11 2016)
  2. ^ Thomas Rørdam; Poul Dahl Jensen; Jens Peter Christensen; Henrik Waaben; Michael Rekling; Lars Hjortnæs; Oliver Talevski; Jan Schans Christensen; Kurt Rasmussen; Jens Kruse Mikkelsen; Lars Apostoli; Anne Louise Bormann; Kristian Korfits Nielsen; Erik Christensen; Jacob Mchangama; Pia Gjellerup; Karoly Németh; Klaus Bach Trads; Christian Langballe; Kirsten Brosbøl; Gert Eg; Anne Grete Holmsgaard; Ingelise Bech Hansen; Keld Holm; Karen J. Klint; Karen Rønde (13. december 2021), Rigsrettens dom afsagt mandag den 13. december 2021, DomstolsstyrelsenWikidata Q110095906
  3. ^ Bjarne Nørum (16. oktober 2022), "Thomas Rørdam: Der er noget tilfredsstillende i at repræsentere folk, som er oppe imod systemet", Kristeligt Dagblad, hentet 22. februar 2023
  4. ^ "Modtagere af danske dekorationer". Kongehuset. Hentet 30. april 2024.
Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.