Gladsaxe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Gladsaxe (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Gladsaxe)
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om bydelen Gladsaxe. Ordet Gladsaxe bruges ofte også som en kort betegnelse for Gladsaxe Kommune.
Gladsaxe
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Gladsaxe
Postnr.: 2860 Søborg
Kommune: Gladsaxe Kommune
Indbyggertal kommune: 69.484[1] (2018)
Sogn(e): Gladsaxe Sogn
Gladsaxe Kirke.
Gladsaxe Kirke.
Oversigtskort

Gladsaxe er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gladsaxe Kommune. Hele kommunen har 69.484 indbyggere (2018)[1].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Området kan spores i de historiske kilder tilbage til 1100-tallet, hvor det er opstået omkring Gladsaxe Kirke.[2]

I 1682 havde Gladsaxe 15 gårde og 2 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 771,2 tønder land skyldsat til 173,27 tdr. hartkorn.[3] Driftsformen var trevangsbrug.[4] Ifølge en undersøgelse var fordelingen af udsæden i 1635 31 % rug, 32 % byg og 37 % havre.[5]

Begyndende byvækst[redigér | redigér wikikode]

Gladsaxe kom til at ligge uden for den københavnske oplandsbanenet, mellem Slangerupbanen og Frederikssundbanen. Beliggenheden betød, at Gladsaxe først efterhånden blev inddraget i den fremadskridende forstadsudvikling: mens forstadsudviklingen skete i tilknytning til de to jernbaner, især i Buddinge og Søborggaard, henlå Gladsaxe som et åbent landområde i midten. Men efterhånden blev dele af byens jorder inddraget til bebyggelse, især jorde nordøst for byen, hvor der udlagdes store villaområder omkring jernbanen sydvest for Buddinge station.

Den første udstykning længst mod nordøst på landsbyens jorder fandt sted allerede før 1. verdenskrig.[6] Gladsaxe by havde 478 indbyggere i 1911, og 678 indbyggere i 1916.

Udstykningerne tog fart i mellemkrigstiden. Frem til 1931 begyndte udstykningerne at brede sig mod vest til områderne omkring landevejen mod Farum,[7] og nye udstykninger fandt sted i 1930-erne således, at det meste af landsbyens jorder nord for byen efterhånden var inddraget til villabebyggelse.[8]

I mellemkrigstiden fremkom Københavnsegnens Grønne Omraader i 1936.[9] Under indtryk af den fremadskridende byudvikling omkring København lod Dansk Byplanlaboratorium udarbejde et samlet "Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv". Forslaget forudsatte blandt andet, at der skulle sikres en grøn korridor, der skulle forbinde Utterslev Mose med Gyngemosen syd for Mørkhøj og fortsætte videre sydvest for Gladsaxe by til Smørmosen og Fedmosen, hvorfra der skulle være forbindelse til Hareskoven og Bagsværd Sø mod NV og Værebro Å i VNV.[10] Forslaget blev imidlertid på dette punkt ikke udført.

Gladsaxe bys indbyggertal voksede fra 497 i 1921 til 1.573 i 1925, 1.728 i 1930 og 2.785 i 1935.[11] Samtidig med Gladsaxe by voksede også andre byområder frem i kommunen: Søborggaard villaby, Buddinge stationsby, Bagsværd stationsby og Mørkhøj by. Fra 1940 blev indbyggertallet i Gladsaxe Kommune kun opgjort som helhed.[12]

Byudvikling efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

I Fingerplanen fra 1947 var det forudset, at Gladsaxs jorder syd for landsbyen skulle indgå i en grøn kile mellem to byfingre i tilknytning til henholdsvis Farumbanen (den gang Slangerupbanen) og Frederikssundbanen. Den grønne kile skulle strække sig helt ind til Utterslev Mose.[13] Således gik det ikke. Fingerplanen førte til nedsættelse af et byudviklingsudvalg, og allerede i en byudviklingsplan nr 2 fra 1951 var store dele af den planlagte grønne kile forudsat inddraget til bebyggelse.[14] Senere, i en ny byudviklingsplan fra 1966, blev de resterende områder udlagt til bebyggelse.[15]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Gladsaxes historie på Gladsaxe Kommunes hjemmeside fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 27. maj 2010)
  3. ^ Pedersen, s. 1
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ Frandsen, s. 101
  6. ^ Matrikelkort, Gladsaxe 1896-1909
  7. ^ Matrikelkort, Gladsaxe 1909-1931
  8. ^ Matrikelkort, Gladsaxe 1931-1939
  9. ^ Olaf Forchhammer: Københavnsegnens Grønne Områder. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv; Dansk Byplanlaboratorium København 1936
  10. ^ Københavnsegnens Grønne Omraader, s. 57f
  11. ^ Folketællingen 1935, s. 163
  12. ^ Folketællingen 1940, s. 114
  13. ^ Gaardmand, s. 36f
  14. ^ bilagskort i Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan Nr. 2 for Københavns-egnens Byudviklingsområde, København 1951
  15. ^ bilagskort i Betænkning nr. 438: Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan Nr. 7 for Københavns-egnens Byudviklingsområde, København 1966

Litteratur[redigér | redigér wikikode]