Profeti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

I kristne religioner er en profeti (hebræisk.: nava’′; græsk: profēteu′ō) et inspireret budskab; en åbenbaring eller en forkyndelse af Guds vilje og hensigt. En profeti kan være en inspireret moralsk belæring, en kundgørelse af en befaling eller dom fra Gud eller en forudsigelse af noget som vil indtræffe i fremtiden. Det græske ord profetia betyder at interpretere eller at forklare en besked fra nogen.[1]

Den der udtaler profetien kaldes en profet. Profetier har ofte indeholdt advarsler til folket fra Gud om dom pga. ulydighed, som kun kan afværges hvis folket angrer. Somme tider har de også indeholdt velsignelser og løfter.

I Det Gamle Testamente findes mange profetier, bl.a. i Esajas' Bog, Jeremias' Bog, Ezekiels Bog, Daniels Bog og i de tolv små profeter. I Det Nye Testamente profeterer Johannes Døberen messias' komst, Jesus Kristus at Jerusalem ville blive ødelagt, og Apostlen Johannes profeterer at et nyt Jerusalem, nye himlene en nye jord skal komme.

Profetier forudsiger sommetider personer som skal komme, som for eksempel Messias, eller udtrykker sig i apokalyptisk litteratur (som fx i Daniels Bog eller Johannes' Åbenbaring).

Da nogle under forhøret af Jesus tilhyllede ham, slog ham og derefter sagde: "Profetér for os, Kristus. Hvem var det der slog dig?" opfordrede de ikke Jesus til at forudsige noget, men til ved guddommelig åbenbaring at udpege hvem der havde slået ham. (Mt 26:67, 68; Lu 22:63, 64) [2]

Videre læsning[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. etymonline.com
  2. Indsigt i Skrifterne – Bind 2. Anonym – Watch Tower Bible and Tract Society. S. 582