Tinnet Krat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tinnet Krat: Den unge Gudenå set opstrøms, dvs. fra sydøst mod nordvest.

Tinnet Krat er et 596 ha stort, fredet naturområde, som ligger på det sted, hvor Hærvejen passerer Skjern Å. Det er ca. 10 km nordvest for byen Tørring. Området er fredet og drives som naturskov, hvor man bruger gamle metoder som græsning, plukhugst og stævning. Hensigten er, at området skal fremstå som et mosaiklandskab med egekrat (nu efterhånden: egeskov), blandet løvskov, enge, overdrev og heder, sådan som det gjorde i ældre tid. Koutrup Skov i den midterste del af området er udpeget som urørt skov, en tilstand, man fører den over i gennem flere etaper indtil 2020[1].

Kildevæld[redigér | redigér wikikode]

Tinnet Krat har en af Danmarks tætteste koncentrationer af kildevæld. Flere af vældene har vand, som holder samme temperatur året rundt (11-12°C), og det har betydet, at en samling af relikter (dyr og planter) har kunnet overleve dér siden istiden. Gudenåen, Danmarks længste å, har sit udspring ved foden af en mindre, nordøstvendt bakke, og derfra flyder den med stor fart i retningen sydøst. Nogle få hundrede meter mod nord ligger vandskellet, hvor Hærvejen passerer, og efter endnu et par hundrede meter mod nord finder man Skjern ås udspring i en lille sø. Desuden udspringer den vandrige Holtum Å i området, nemlig i Nedergård Skov.

Egekrat[redigér | redigér wikikode]

Områdets selvgroede egeskove, hvoraf hovedparten består af Vinter-Eg[2], blev som overalt i landet udnyttet hårdt, og efter flere hundrede års stævningsdrift var jorden så udpint, at skovbunden "sprang i lyng". Det gjorde hastigt jorden endnu mere sur og udpint, og omkring år 1900 var egetræerne kun nogle små buske i heden. Efter fredning voksede buskene, som i virkeligheden var de sidste livstegn fra de oprindelige ege, op igen, og blev til rigtige egetræer. De er altså i dag en overlevende genpulje af Danmarks oprindelige ege. Under 2. verdenskrig var der mangel på brændsel, og mange af disse ege blev derfor stævnet endnu en gang, men selv de står nu atter som 50 år gamle træer, mens de urørte har stammer, som er mere end 100 år gamle.

Overdrev[redigér | redigér wikikode]

I den nordvestlige del af området finder man overdrev af typen "Artsrige overdrev og græsheder på mere eller mindre sur bund", der er udpeget som et middel til at sikre denne naturtype i Danmark. Overdrevene har førhen været dyrket, men det ophørte for mellem 10 og 40 år siden. I dag plejer skovdistriktet overdrevene efter den metode, som skabte dem, nemlig ved afgræsning med kvæg og får[3].

Hærvejen[redigér | redigér wikikode]

Hærvejen passerer området lidt nord for Skjern ås udspring. Her har man bygget stenkister, sådan at trafikken kunne komme over det fugtige område ved åen. Vejens forløb er i dag fredet og gruslagt, og den er ledsaget af mange oldtidslevn, som viser dens betydning som hovedfærdselsåre ned langs det jyske vandskel. Man finder hulvejsstrækninger, stenalder- og bronzealderhøje. Desuden ses flere gamle voldanlæg, bl.a. Margrethediget.

Flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

Dyrelivet rummer nogle sjældenheder. Bæklampretten findes i de 3 vandløb, og stor vandsalamander yngler i små bestande i vandhuller uden fisk. Artens isolerede bestande har formentlig behov for flere vandhuller for at kunne undgå genetisk forarmning eller uddøen. Odderen er set flere gange i området.

Arealet, som tidligere var kendt som voksested for orkideen Hvid Sækspore, Guldblomme og Lyng-Star, har ændret karakter som følge at næringsstofbelastningen, så disse planter ikke længere findes i området. Endnu findes der dog engdrag med bl.a. Maj-Gøgeurt og Plettet Gøgeurt.

Trusler mod områdets tilstand[redigér | redigér wikikode]

De lysåbne biotoper, heder, kildevæld og rigkær står i alvorlig fare for at vokse til med træer, buske og høje urter. Mindre truet er de sure overdrev i området. Tilstanden kan kun forbedres ved slåning og afgræsning. Tilsvarende må dræning modvirkes ved opfyldning af grøfter, sådan at våde enge, hængesæk, kildevæld og rigkær kan bevares.

Arter, der ikke er oprindelige på stedet, som f.eks. Almindelig Gyvel, Glansbladet Hæg, Kæmpe-Bjørneklo og selvsåede nåletræer, kan på længere sigt blive alvorlige konkurrenter til den naturlige vegetation i området.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Skov- og Naturstyrelsen: Gudenåens og Skjernåens Kilder (se under eksterne links)
  2. ^ Miljøministeriet: Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del (se under eksterne links)
  3. ^ Fussingø Statsskovdistrikt: Rørbæk Sø og Tinnet Krat (se under eksterne links)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 55°55′2.9″N 9°23′38″E / 55.917472°N 9.39389°Ø / 55.917472; 9.39389