Vemork-aktionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Norge under 2. verdenskrig
Vigtige begivenheder

Altmark-affæren
Weserübung Angrebet på Norge
Elverum-fuldmagten
Midtskogen Vinjesvingen
Besættelse og Modstand
Lejre Shoah Telavåg
Festung Norwegen
Deportationen af de norske jøder
Tungt vand-sabotagen
Retsopgøret

Personer

Haakon 7.  Nygaardsvold  CJ Hambro
CG Fleischer  Otto Ruge
Jens Chr. Hauge

Quisling  Jonas Lie
Josef Terboven  Wilhelm Rediess
von Falkenhorst

Organisationer

Milorg  XU  Linge   Oslogjengen  Nortraship

Nasjonal Samling 

Statspolitiet i Norge  Rinnanbanden

     Modstand      Tyskvenlige
Kraftstationen ved siden af tungt vand anlægget som nu er arbejdermuseum
Vemork kraftstation om vinteren

Vemork-aktionen (eller Operation Gunnerside) var en militær allieret sabotageaktion under 2. verdenskrig med det formål at sprænge Norsk Hydros fabrik i Vemork ved Rjukan i Telemarken. Fabrikken producerede tungt vand, som var vigtigt for tysk atomforskning og eventuel produktion af atomvåben. Vemork-stationen blev ødelagt den 27. februar 1943. Hydros anlæg lå foran Vemork kraftstation, hvor Norsk Industriarbejdermuseum nu holder til.

Vemork-aktionen omfattede også Tinnsø-aktionen, hvor jernbanefærgen "DF Hydro" den 19. februar 1944 blev sænket på Tinnsø for at forhindre udskibningen af tungtvandsholdig lut, som blev produceret efter at fabrikken kom i gang igen efter sabotageaktionen året før.

Vemork-anlæget blev forgæves bombet fra fly den 16. november 1943. Produktionen blev siden flyttet til Tyskland. Efter krigen viste det sig, at tyskerne formodentlig ikke var kommet langt nok i deres forskning til at kunne fremstille atomvåben, selv om de havde haft tilgang til tungtvandet.

Operation Freshman og Grouse[redigér | redigér wikikode]

Det første forsøg på at ødelægge fabrikken blev gjort i november 1942. Planen bestod af to operationer, den første var at nedkaste lokalkendte norske faldskærmssoldater, som skulle fungere som en fortrop (Operation Grouse). Efter dem skulle der følge en gruppe engelske ingeniørsoldater i et transportsvævefly for at angribe selve fabrikken.

19. oktober 1942 blev det fire mand store Kompagni Linge med faldskærm kastet ned over Telemarken. Fra landingsstedet måtte de løbe langt på ski for at komme hen til fabrikken. Det blev derfor planlagt sådan, at de havde rigeligt med tid.

19. november skulle de britiske ingeniørsoldater fra 1st British Airborne Division ankomme. To bombefly, som trak hver sit Horsa svævefly kom ind over Norge. Over Rogaland begyndte begge fly at ise til. Wiren brast på det ene fly, og svæveflyet styrtede ned syd for Lysefjorden, mens det lykkedes trækflyet at vende tilbage til England. Det andet trækfly kom i vanskeligheder allerede ved indflyvningen over Norge. Svæveflyet styrtede ned ved Egersund, mens trækflyet styrtede ned ved Hæstadfjeldet. Alle som var i trækflyet omkom, mens de overlevende i svæveflyet blev taget med til Slettebølejren i Bakkebø ved Egersund. Efter krigen blev der rejst et mindesmærke på Bakkebø samt en varde oppe i fjeldet, hvor svæveflyet havarerede. Af de ni overlevende fra styrtet ved Lysefjorden blev fem ført til Grinifangelejren, og senere henrettet den 18. januar 1943 i Trandumskoven ved Ullensaker. Fire blev ført til Lagård fængslet i Stavanger, hvor de den 24. november blev tortureret og henrettet. Alle de 14 overlevende fra det første styrt ved Egersund blev henrettet allerede den næste dag. Der var ingen overlevende fra det styrtede bombefly.

Den norske Grouse-gruppe måtte derefter tilbringe en længere ventetid på deres skjulested på Hardangervidda. Der overlevde de ved at spise mos og lav hele vinteren, dog suppleret med et rensdyr, som blev skudt lige før jul.

Operation Gunnerside[redigér | redigér wikikode]

Den britiske overkommando var klar over, at Grouse havde overlevet, og besluttede derefter at bygge videre på denne gruppe ved at sende seks nye norske faldskærmssoldater. Disse landede i faldskærm på Hardangervidda i februar 1943. De slog sig sammen med Grouse og om natten, den 28. februar 1943, trængte ni af dem ind i tungtvandsanlægget og sprængte tungtvandscellerne. 900 kg tungtvand (inklusive produktionstab) blev ødelagt. De to, som blev oppe i fjeldet, kunne sende en besked til ledelsen i London om, at opgaven var lykkedes. Forgruppen tog tilbage til deres skjulested på Hardangervidda, mens sprængningsholdet løb på ski til Sverige.

Aktionen bliver af mange regnet som en af de vigtigste – og mest vellykkede – sabotageaktioner under 2. verdenskrig.

Sænkingen af "D/F Hydro"[redigér | redigér wikikode]

"DF Hydro"

Efter et par måneder blev produktionen af tungt vand igen sat i gang, og da de allierede opdagede dette, planlagde de et nyt angreb. I november 1943 bombede 143 B-17 bombefly anlægget, men mindst 600 af de i alt 711 bomber ramte ikke målet, men forsinkede dog alligevel produktionen en kort tid.

Alt tungtvandet var ikke gået tabt og det skulle under streng bevogtning transporteres til den lille færgehavn Mæl med jernbanefærgen "D/F Hydro" over Tinnsøen ved Tinn til jernbaneforbindelsen med resten af Norge. De lokale modstandsfolk søgte efter en mulighed for at forhindre, at tyskerne fik sendt resten af tungt vandet til Tyskland, og de fandt ud af, at færgen var det svage punkt i sikkerhedsforanstaltningerne.

Den 20. februar 1944 blev "D/F Hydro" saboteret ved at placere en tidsindstillet bombe i færgens motorrum. Færgen sank og blev liggende på havbunden i en dybde af 440 meter. 14 nordmænd og fire tyskere omkom ved sænkningen af færgen.

Der er blevet gennemført en stor undersøgelse af vraget i nyere tid. Man ønskede at undersøge, hvor mange af tønderne der var blevet sprængt og om de fortsat indeholdt tungt vand efter at have ligget over 60 år på bunden af Tinnsøen. Det lykkedes at hejse en tønde op fra færgens last. Det viste sig, at den indeholdt Kaliumhydroxid med en koncentration på 1-2% tungt vand. Kaliumhydroxid er udgangspunktet for destillationsprocessen som benyttes for at producere tungt vand. Det var destillationsanlægget, der blev ødelagt i sabotageaktionen på Vemork.

Sabotageaktionerne på film[redigér | redigér wikikode]

Vemork-aktionerne er indspillet på to biograffilm:

  • I 1948 indspilledes den norske, delvis dokumentariske, spillefilm Kampen om tungtvannet, hvor flere af skuespillerne spillede rollen som sig selv.
  • I 1965 blev den britiske Telemarkens Helte (The Heroes of Telemark) indspillet med bl.a. Kirk Douglas i en af hovedrollerne.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]