Viktoria Luise af Preussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Viktoria Luise af Preussen
Viktoria Luise omkring 1912.
Hertuginde af Braunschweig
Ægtefælle Ernst August af Braunschweig
Børn Ernst August 4. af Hannover
Georg Wilhelm af Hannover
Frederike af Grækenland
Christian Oscar af Hannover
Welf Heinrich af Hannover
Far Wilhelm 2. af Tyskland
Mor Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten
Født 13. september 1892
Potsdam, Preussen, Tyske Kejserrige
Død 11. december 1980 (88 år)
Hannover, Vesttyskland

Viktoria Luise af Preussen (13. september 189211. december 1980) var syvende barn og eneste datter af Tysklands sidste kejser, Wilhelm 2. og dennes første hustru Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten. Hun var desuden det sidst overlevende barn af parret. Hun er oldebarn af Victoria af Storbritannien og bedstemor til både Sofia af Spanien og Konstantin 2. af Grækenland.

Ægteskab

Ernst August af Braunschweig, barnebarn af Christian 9. igennem dennes datter Thyra af Danmark, var ved hoffet i Berlin og faldt hurtigt for Viktoria Luise. Det var en god dynastisk forbindelse, da den kunne skrinlægge striden mellem arvinger til Kongeriget Hannover og den tyske kejserfamilie, efter at Hannover var blevet indlemmet i Preussen i 1866.

Parret blev gift den 24. maj 1913 i Berlin, og det var en af de sidste store royale begivenheder før udbruddet af 1. verdenskrig året efter. Ved brylluppet deltog både brudens far, Wilhelm 2. af Tyskland, farens fætter Georg 5. af Storbritannien, samt Nikolaj 2. af Rusland. De lå året efter i krig med hinanden. Brudens mor, Kejserinde Augusta Viktoria, var bedrøvet over adskillelsen fra sit yngste barn og eneste datter og græd det meste aftenen.

Parret fik fem børn:

  1. Ernst August 4. af Hannover (18. marts 1914-9. december 1987) – gift 1951 med Ortrud af Slesvig-Holsten (1925-1980) og fik 6 børn. Gift anden gang 1981 med Monika af Solms-Laubach (født 1929)
  2. Georg Wilhelm af Hannover (25. marts 1915-8. januar 2006) – gift 1946 med Sophie af Grækenland (1914-2001) og fik 3 børn
  3. Frederike af Hannover (18. april 1917-6. februar 1981) – gift 1938 med Paul af Grækenland (1901-1964) og fik 3 børn
  4. Christian Oscar af Hannover (1. september 1919-10. december 1981) – gift 1963 med Mireille Dutry (født 1946) og fik 2 børn; skilt 1976
  5. Welf Heinrich af Hannover (11. marts 1923-12. juli 1997) – gift 1960 med Alexandra af Ysenburg und Büdingen (1937-2015); ingen børn