Spring til indhold

Vilhelm 4. af Luxembourg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vilhelm 4.
Storhertug Vilhelm 4.
Storhertug af Luxembourg
Regerede17. november 190525. februar 1912
ForgængerAdolf 1.
EfterfølgerMarie-Adélaïde
ÆgtefælleMaria Anna af Portugal
BørnMarie-Adélaïde, Storhertuginde af Luxembourg
Charlotte, Storhertuginde af Luxembourg
Hilda, Fyrstinde af Schwarzenberg
Antoinette, Kronprinsesse af Bayern
Elisabeth, Prinsesse af Thurn og Taxis
Sophie, Prinsesse af Sachsen
Fulde navnfransk: Guillaume Alexandre
tysk: Wilhelm Alexander
Født22. april 1852
Biebrich Slot, Wiesbaden, Nassau
Død25. februar 1912 (59 år)
Berg Slot, Colmar-Berg, Luxembourg
HvilestedWeilburg, Hessen (siden 1953)
FarAdolf 1. af Luxembourg
MorAdelheid Marie af Anhalt-Dessau
HusHuset Nassau
ReligionCalvinistisk
Ridder af Elefantordenen

1876

Vilhelm 4. (letzeburgsk: Wëllem IV.; fransk: Guillaume IV; tysk: Wilhelm IV.) (22. april 185225. februar 1912) var storhertug af Luxembourg fra 1905 til 1912. Han var søn af storhertug Adolf og sønnesøn af hertug Vilhelm 1. af Nassau.

Fødsel og opvækst

[redigér | rediger kildetekst]

Vilhelm blev født den 22. april 1852slottet Biebrich i Wiesbaden i Hertugdømmet Nassau som Arveprins Vilhelm Alexander af Nassau. Han var den ældste søn af Hertug Adolf af Nassau i hans andet ægteskab med Adelheid Marie af Anhalt-Dessau.

Han tilbragte sin barndom i Nassau, men i 1866 blev Hertugdømmet Nassau annekteret af Kongeriget Preussen, og Vilhelms far mistede sin trone, og familien gik i eksil. Vilhelm gjorde herefter karriere i den østrig-ungarske hær. I 1871 bestod han sin officerseksamen i Brünn med udmærkelse. I november samme år blev han udnævnt til dragonløjtnant i garnisonen i Proßnitz i Mähren. I 1875 blev han ritmester ved det 9. husarregiment i Stuhlweissenburg i Ungarn, tre år senere major ved det 6. husarregiment i Wien og kort efter ved det 10. husarregiment i Maria-Theresiopel. I 1881 sluttede han sig som oberstløjtnant til det 2. husarregiment, derefter i 1883 som anden oberst til Radetzky-husarregimentet i Pardubice i Bøhmen. Efter senere at være blevet udnævnt til leder af Kaiser-Franz-Josef-husarerne, flyttede han til Weißkirchen i Ungarn. I 1888 blev han udnævnt til generalmajor ad honores og forlod aktiv tjeneste i den østrig-ungarske hær, efter at det blev klart at huset Nassau-Weilburg havde udsigt til at bestige tronen i Storhertugdømmet Luxembourg, efter den nederlandske tronfølger Alexander var død i 1884.[1]

Arvestorhertug af Luxembourg

[redigér | rediger kildetekst]

I 1890 arvede Adolf storhertugdømmet Luxembourg. Frem till 1890 havde det været de nederlandske konger, der var storhertuger af Luxembourg. Men eftersom Luxembourg i modsætning til Nederlandene var omfattet af den Saliske lov var det ikke muligt for kvinder at arve tronen. Derfor blev det Adolf, der som nærmeste mandlige arveberettige blev storhertug, da kong Vilhelm 3. af Nederlandene døde uden mandlige arvinger den 23. november 1890. Vilhelm blev herefter arvestorhertug af Luxembourg.

Arvestorhertug Vilhelm giftede sig i 1893 med Maria Anna af Portugal (1861-1942), datter af Kong Mikael 1. af Portugal. Vilhelm og Maria Anna fik seks døtre, men ingen sønner. Ved en grundlovsændring den 10. juli 1907 blev der indført kvindelig arvefølge. De to ældste døtre blev senere regerende storhertuginder fra 1912 til 1964.

Storhertug Adolf døde den 17. november 1905, og Vilhelm blev herefter storhertug af Luxembourg som Vilhelm 4. Vilhelm var syg i det meste af sin regeringstid. Den 13. november 1908 indsatte Luxembourgs deputeretkammer Maria Anna som regentinde.

Storhertug Vilhelm døde den 25. februar 1912Château de Berg i Colmar-Berg i Luxembourg. Han blev efterfulgt af sin ældste datter Marie-Adélaïde.

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Storhertugdømmet Luxembourgs våbenskjold.
Monogram.

Fuld officiel titel

[redigér | rediger kildetekst]

Af Guds Nåde Storhertug af Luxembourg, Hertug til Nassau, Pfalzgreve ved Rhinen, Greve til Sayn, Königstein, Katzenelnbogen og Dietz, Borggreve til Hammerstein, Herre til Mahlberg, Wiesbaden, Idstein, Merenberg, Limburg og Eppstein, etc etc.[2]

Vilhelm giftede sig den 21. juni 1893Schloss Fischborn nær Zell am See i med Infanta Maria Anna af Portugal, datter af Eks-kong Mikael 1. af Portugal og Prinsesse Adelheid af Löwenstein-Wertheim-Rosenberg.

NavnFødtDødBemærkninger
Marie-Adélaïde14. juni 189424. januar 1924Storhertuginde af Luxembourg 1912-1919
Charlotte23. januar 18969. juli 1985Storhertuginde af Luxembourg 1919-1964. Gift 1919 med Prins Felix af Bourbon-Parma (1893-1970)
Hilda15. februar 18978. september 1979Gift 1930 med Adolf, 10. Fyrste til Schwarzenberg (1890-1950)
Antoinette (Antonia)7. oktober 189931. juli 1954Gift 1921 med Kronprins Rupprecht af Bayern (1869-1955). Antonia fik sit helbred ødelagt i en tysk koncentrationslejr.
Elisabeth7. marts 19012. august 1950Gift 1922 med Prins Ludwig Philip af Thurn og Taxis (1901-1933)
Sophie14. februar 190224. maj 1941Gift 1921 med Prins Ernst Heinrich af Sachsen (1896-1971)
  1. Achleitner, Arthur (1913). Jagdparadiese in Wort und Bild (tysk). Berlin: Verlag Gebrüder Paetel. s. 121-123.
  2. "Luxembourg / Lëtzebuerg". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. februar 2020. Hentet 6. september 2024.
  • Even, Pierre (2000). Dynastie Luxemburg-Nassau (tysk). Luxembourg.
[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Vilhelm 4.
Sidelinje af Huset Nassau
Født: 22. april 1852 Død: 25. februar 1912
Titler som regent
Foregående:
Adolf
Storhertug af Luxembourg
1905 – 1912
Efterfølgende:
Marie-Adélaïde
Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.