Vilhelm Holck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vilhelm Holck
Personlig information
Født 25. juni 1856 Rediger på Wikidata
Christianshavn Rediger på Wikidata
Død 4. oktober 1936 (80 år) Rediger på Wikidata
Hillerød Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Rådhuset på Hillerød Torv, nuværende Politistation. Tegnet af Vilhelm Holck og opført 1887-88.
Skævinge Station på Frederiksværkbanen

Vilhelm Thaning Holck (25. juni 1856Christianshavn4. oktober 1936 i Hillerød) var en dansk arkitekt og museumsinspektør.

Uddannelse og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Vilhelm Holck blev født på Christianshavn, hvor faderen, Johan Christopher Holck, var kateket og senere sognepræst. Moderen var Thyra Elisabeth Christine Thomine Thaning. Holck arbejdede som murersvend i fire år, hvor han anvendte vintrene til at gå på teknisk skole og forbedre sine tegneevner. Derefter fulgte fire år på Kunstakademiet. Han fik arbejde som konduktør ved en del større byggeforetagender i København; bl.a. for Hans J. Holm.

1. april 1885 blev han ansat som konservator ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, desuden blev han senere sammen med E.F.S. Lund museumsinspektør her; en stilling han beholdt til 1916. Samtidig fungerede han som arkitekt i Hillerød og omegn.

Da han var en af de eneste uddannede arkitekter i området, fik han snart mange opgaver og blev hurtigt anset som Hillerøds uofficielle stadsarkitekt. Han tegnede bl.a. Hillerød Rådhus (opført 1887-88 på Hillerød Torv, nuværende politistation. Anvendt som Korsbæk Rådhus i tv-serien Matador afsnit 8,[1]), Bankbygningen på Hillerød Torv (opført 1908), Teknisk Skole i Møllestræde (opført 1888), Sparekassebygningen (opført 1898 med facade af granit) i Slotsgade, Marie Mørks Skole på Milnersvej (opført 1895) foruden et stort antal privatboliger.

Da Frederiksværkbanen blev anlagt mellem Hillerød og Frederiksværk tegnede han de fleste stationer deriblandt Frederiksværk Station og Skævinge Station. Han var desuden også meget brugt som arkitekt i selve Frederiksværk by hvor han blandt andet tegnede Sygehuset, Grand Hotel og flere andre større bygninger.

Han virkede desuden i et større område, således er hospitalsbygninger i Frederikssund, Usserød og Esbønderup oprindeligt tegnede af Holck.

I begyndelsen af sin karriere var Holck typisk historicist (rådhuset er i nygotik), men han fulgte tidens tendenser og skiftede til nationalromantikken (stationerne på Frederiksværkbanen) og siden nybarokken (teglværksejer Clausens villa).

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

Han var formand for Hillerød Industriforening fra 1896 til 1918, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]

Han blev gift med Marie født baronesse Wedell-Wedellsborg (død 1927), datter af kammerherre, amtmand, baron Vilhelm Wedell-Wedellsborg og Louise Marie Sophie komtesse Schulin. Han var fader til amtmand Povl Holck.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

I Hillerød[redigér | rediger kildetekst]

  • Hillerød Rådhus, nu politistation, Torvet (1887-88)
  • Teknisk Skole, Møllestræde (1888)
  • Ligkapel, Hillerød Kirkegård (1894)
  • Marie Mørks Skole, Milnersvej (1895)
  • Asyl bag Skolegade (1896)[2]
  • Afholdshotellet, Slangerupsgade (1898-99)[3]
  • Hillerød Sparekasse, Fisketorvet (1898-1900)
  • Udvidelse af kommuneskoler (1905)
  • Hillerød og Omegns Bank, Torvet/Slotsgade (1908)
  • Skolehjem og håndværkerskole, Møllestræde (1909)
  • Villa for teglværksejer Heinrich Clausen, nu Slotssø Pælæet, Helsingørsgade 51 (1910, ombygget i det indre)[4]

Andetsteds[redigér | rediger kildetekst]

Gadevang Kirke
Villingerød Kirke

Restaureringer[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "På jagt efter Korsbæk". Arkiveret fra originalen 9. september 2011. Hentet 2. september 2011.
  2. ^ Anders Uhrskov, Kulturbilleder fra Hillerød og omegn, H. Toftes Boghandel 1955, s. 56.
  3. ^ Architekten, 4 (1898), s. 664.
  4. ^ Jf. Holcks signatur på arkitekttegningerne: Slotssø Palæets hjemmeside Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
  5. ^ Fredningssag: Svenstrup
  6. ^ a b Vejby-Tibirke Årbog 1967-68 Online-udgave
  7. ^ Christian Knudsen, Det danske sygehusvæsen, bind II, Dyva & Jeppesen 1962, s. 660.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]