Voldby (Norddjurs Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Voldby. (Se også artikler, som begynder med Voldby)
Voldby
Forsamlingshuset Brugsen

Den gamle skole
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Norddjurs Kommune
Sogn Voldby Sogn
Postnr. 8500 Grenaa
Demografi
Voldby by 357[1] (2023)
Kommunen 36.978[1] (2023)
 - Areal 721,18 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.norddjurs.dk
Oversigtskort

Voldby er en byDjursland med 357 indbyggere (2023)[1], beliggende 30 km øst for Ryomgård, 38 km nordøst for Ebeltoft, 7 km sydøst for Gjerrild og 8 km nord for kommunesædet Grenaa. Byen hører til Norddjurs Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte byen til Nørre Djurs Kommune.

Voldby hører til Voldby Sogn. Voldby Kirke ligger i byen.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

I 1897 blev der åbnet brugsforening i Voldby, og byen har stadig en Dagli'Brugs. Voldby Beboerforening har hjemsted i Voldby Forsamlingshus.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Voldbys skole fra 1700-tallet flyttede i 1853 til en ny bygning. I 1880'erne havde Voldby ca. 350 indbyggere.

I 1901 beskrives Voldby således: "Voldby med Kirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1868), Forsamlingshus (opr. 1894), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst.".[2]

Andelsmejeriet blev opført i 1887 og afløste et mindre fællesmejeri fra slutningen af 1870'erne. Forsamlingshuset havde fra starten en stor sal på 15x9 meter og et mindre mødelokale. I 1917 blev Voldby og Omegns Andelskasse stiftet. Den lejede sig ind i forsamlingshuset de første år, men fik sin egen bygning i 1944.

Voldby Højskole[redigér | rediger kildetekst]

En grundtvigiansk folkehøjskole startede i en af byens gårde i 1868. Den opførte sin egen bygning syd for byen i 1876 og flyttede til en ny og større bygning i 1909. Højskolen lukkede i 1938 pga. dårlig økonomi, men fortsatte under en ny ejer som ungdomsskole med plads til 30 elever. Den lukkede i marts 1962.

Nørreherreds Elværk[redigér | rediger kildetekst]

I 1912 opførte man i Voldby Nørreherreds Elværk, der var Djurslands første. Omkring 1960 blev det gamle jævnstrømsværk og ledningsnettet ombygget til vekselstrøm. Værket fungerede indtil april 1971, hvor elforsyningen blev overtaget af ARKE.

Voldby Station[redigér | rediger kildetekst]

Voldby havde stationRyomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane 1917-56. Voldby var eneste mellemstation på forlængelsen Gjerrild-Grenaa, der blev anlagt 6 år senere end Ryomgård-Gjerrild. Som banens yngste mellemstation var den naturligt nok den første, der fik indlagt elektricitet. Den havde et 125 meter langt omløbsspor med svinefold. Næst efter Gjerrild var Voldby den af banens mellemstationer, der havde mest persontrafik. Stationsbygningen, der var tegnet af arkitekt Mads Christian Thoft fra Grenaa, er revet ned.

Genforeningssten[redigér | rediger kildetekst]

I et lille anlæg, hvor Pejmarksvej munder ud i Birkedommervej, står en sten der blev afsløret 10. juli 1920 til minde om Genforeningen i 1920.[3]

Kendte personer[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]