Wikipedia-diskussion:Navngivning/Arkiv2

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Navngivning. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Filmtitler

Jeg synes ikke det står helt klart i teksten om filmtitler hvad der er standarden. Skal alle film pr. definition have "(film)" efter dem eller er de kun i de tilfælde, hvor der findes en anden artikel med samme navn (som f.eks. bogen), hvilket er den standard de bruger på den engelske wp. --Maitch 3. maj 2005 kl. 14:14 (CEST)

Jeg synes generelt kun at man kun skal bruge parenteser i titler på artikler når det er absolut nødvendigt. Fordi

1. de gør det mere besværligt at lave henvisninger fra andre artikler, og øger dermed antallet af forkerte henvisninger,
2. de nedsætter antal gange en brugersøgning resulterer i den ønskede artikel i første forsøg, og
3. de ser ikke pæne ud.

I øvrigt kan bøger og deres filmatiseringer eller film og deres efterfølgende bogudgaver som regel med fordel behandles i samme artikel. Der er nemlig ingen grund til gentage ting som udgaverne har til fælles (f.eks. handlingen) i forskellige artikler. Fordi:

1. det er ekstra besvær for dem som skriver artiklerne,
2. det øger risikoen for at nogle af omtalerne er ukomplette eller uopdaterede, og
3. det giver også dobbelt læsning for dem som vil læse om begge udgaver.

Kun hvis artiklerne bliver for lange, er der grund til at dele dem. Byrial 3. maj 2005 kl. 14:47 (CEST)

Det tror jeg de fleste er enige i. Tag f.eks. Øst for paradis - den kunne sagtens være i en artikel. Problemet er, at sådan som jeg læser navngivningsregel for filmtitler, og som jeg har set andre læse den, så skal alle film have postfix (film) pr. definition. Tag f.eks. Xanadu (film) - den hed oprindeligt Xanadu, men blev flyttet pga. navngivningsreglen. Der findes ingen anden artikel om Xanadu. Det samme er sket med Kongekabale. Det jeg efterlyser er en lidt bedre tekst, der forklarer at hvis der ikke findes en artikel i forvejen, så behøver man ikke (film) postfix, hvis dette er den officielle politik. --Maitch 3. maj 2005 kl. 15:30 (CEST)

Jeg har i næste afsnit forsøgt at formulere, hvad jeg mener burde være den officielle politik. --Maitch 3. maj 2005 kl. 15:53 (CEST)

Jeg tror nogen har overfortolket filmartikler skal navngives; men jeg er enig med jer begge. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 3. maj 2005 kl. 16:22 (CEST)

Ok, jeg har indsat mit forslag i navngivningsartiklen, da det ser ud til det var den officielle politik. --Maitch 3. maj 2005 kl. 16:50 (CEST)

Film- og bogtitler (forsøg på formulering)

Film og bøger skal generelt navngives efter titlen på filmen eller bogen. Der findes dog undtagelser:

Film deler tit titel med den bog filmen er baseret på. Såfremt film- og bogartiklen ikke er særligt lange, skal begge være i den samme artikel. Hvis begge artikler er lange nok selvstændigt skal de hver have sat henholdsvis (film) og (bog) bag på titlen.

Hvis film- eller bogtitlen deler navn med et udtryk, som ikke er relateret til bogen eller filmen, skal de også have sat enten (film) eller (bog) bag på titlen.

Hvis der er flere film med samme titel sættes der også årstal på (eks. Titanic (1997 film)).

--Maitch 3. maj 2005 kl. 15:53 (CEST)

Jeg bryder mig ikke om formen Titanic (1997 film). Det er formentlig en praksis, der stammer fra engelsk, hvor man godt kan sige Titatic is a 1997 film. Denne form virker dog ikke på dansk, hvorfor jeg vil foreslå en anden navngivningskonvention for disse tilfælde. Et par muligheder (ordnet efter min faldende præference) er Titanic (film, 1997), Titanic (film fra 1997) eller blot Titanic (1997).--C960657 10. jun 2007, 21:38 (CEST)

Ingen kommentarer til dette? --C960657 16. jun 2007, 12:15 (CEST)

Jeg foretrækker den nuværende, og ellers til nød Titanic (film, 1997). --Lhademmor 16. jun 2007, 13:07 (CEST)

Jeg holder på Titanic (film, 1997) - evt. Titanic (1997). Jeg er enig med C969657 mht. det problematiske i at skrive "1997 film". -- JGC 16. jun 2007, 22:46 (CEST)

Jeg synes også, at Titanic (1997) er et udmærket alternativ (udover de sjældne tilfælde hvor både film og bog er udgivet i samme år). Der synes at være en vis præcedens for denne praksis, fx Mig og dig (1969)/Mig og dig (2006).--C960657 31. jul 2008, 21:18 (CEST)

Jeg foreslår at benytte formen Titanic (film, 1997), såfremt formerne Titanic og Titanic (film) resulterer i navnesammenfald.--C960657 29. jul 2007, 20:14 (CEST)

Støtter--C960657 9. mar 2008, 11:37 (CET)

Danske titler

Jeg foreslår følgende tilføjelse:

Fremmedsprogede bøger, som er udkommet i dansk oversættelse, navngives som udgangspunkt efter den danske titel. Det samme gælder udenlandske film, der er blevet markedsført i Danmark under en dansk titel. Originaltitlen kan nævnes først i artiklen og oprettes som en omdirigering.

Dette er et forsøg på at beskrive den eksisterende praksis. Se i øvrigt bl.a. Diskussion:Apocalypse Now, hvor emnet har været oppe for nylig. Kommentarer? --C960657 16. jun 2007, 12:15 (CEST)

Jeg støtter ændringen. Dansk titel bør i langt de fleste tilfælde have førsteprioritet. --Lhademmor 16. jun 2007, 13:08 (CEST)

Støtter også. Fin formulering. -- JGC 16. jun 2007, 13:40 (CEST)

Jeg finder at det giver for stor opmærksomhed til fejlslagen markedsføring - der *er* altså en del bøger og film, som er stort set ukendt under deres danske titler, f.eks. Hitchhiker's Guide to the Galaxy (som endda har tre danske titler). --Palnatoke 16. jun 2007, 13:52 (CEST)

God pointe. Man kan tilføje noget i stil med følgende: “Hvor originaltitlen eller en eventuel populær betegnelse er væsentligt mere kendt blandt dansktalende end den officielle danske titel, følges den overordnede regel om at benytte den mest almindelige betegnelse.” --C960657 16. jun 2007, 14:32 (CEST)

Jeg tror ikke problemet er så stort - dels står der jo "som udgangspunkt", så det er ikke problematisk at afvige hvis der er gode argumenter i et enkelt tilfælde. Og dels handler det om bøger og film der er markedsført under en dansk titel. Jeg mener ikke at Hitchhiker-filmen blev markedsført under en dansk titel. -- JGC 16. jun 2007, 14:26 (CEST)

Et andet eksempel kunne være J.D. Salingers The Catcher in the Rye, som jeg også tror, er bedre kendt under den originale titel end under nogen af de to danske titler. I det hele taget virker tilføjelsen overflødig, for den gør kun en forskel i de tilfælde, hvor den danske titel ikke er den bedst kendte. --Palnatoke 16. jun 2007, 22:04 (CEST)

Jeg kalder den Forbandede Ungdom. --Lhademmor 16. jun 2007, 22:40 (CEST)

Ja, men det er vel også en relevant undtagelse? Men vi kan for min skyld godt undlade tilføjelsen.--C960657 18. jun 2007, 19:26 (CEST)

Jeg antager, at der er konsensus om ovenstående forslag. Nøgleordet “som udgangspunkt”, og dermed udtrykker sætningen ikke så meget nyt i forhold til standardreglen om at benytte den mest almindelige betegnelse. Men derfor synes jeg alligevel, at det er fint at nævne det eksplicit, så nye skribenter har lettere ved at finde det.--C960657 29. jul 2007, 20:14 (CEST)

Versaler i titler

En anden problemstilling er gamle film og bøger, der oprindeligt blev stavet med dobbelt-a i stedet for bolle-å. P.t. bruges begge måder vist lidt tilfældigt. Her vil jeg umiddelbart foreslå at skrive dem med å, men jeg ved ikke, hvad der er det mest korrekte i dette tilfælde. Se evt. her for lidt uddybning.--C960657 18. jun 2007, 19:26 (CEST)

En tredje problemstilling: Hvad med store og små bogstaver? Er det fx Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage eller Kaptajn Klyde og hans Venner Vender Tilbage. Umiddelbart hælder jeg mest til førstnævnte, dvs. at følge sprogets almindelige regler for store bogstaver, idet man så er fri for at tage stilling til, hvilke småord der skal skrives med stort hhv. lille.--C960657 18. jun 2007, 19:30 (CEST)

Mht versaleringen af titler mener jeg at det er dansk tradition kun at skrive første ord - samt naturligvis navne - med stort. Modellen med alle ord med stort - eller alle "betydende ord" med stort mener jeg hører til på engelsk, ikke dansk. -- JGC 18. jun 2007, 20:35 (CEST)

Ja, det kan være, at reglen bør være, at man for titler på dansk følger den sædvanlige konvention for dansk, dvs. kun første ord (samt eventuelle egennavne) skrives med stort, mens titler på andre sprog følger konventionerne for disse. Det vil nok være en god idé at ridse disse konventioner op for engelsk og andre udvalgte sprog.--C960657 23. jun 2007, 18:12 (CEST)

Det hører med, at Retskrivningsordbogen tillader både, at kun første skrives med stort, og at alle betydende ord skrives med stort (§ 12.9). Førstnævnte er dog nemmest at forstå og forklare, og det er mit indtryk, at det også er den mest udbredte skrive måde, så den synes jeg, vi skal holde fast i. Ved lange titler anbefaler RO desuden skrivemåden, hvor kun første ord er med stort. --C960657 4. jul 2007, 20:01 (CEST)

Et relateret spørgsmål til aa versus å er, om navneord i titler på danske bøger og film fra før 1948 skal skrives med stort Forbogstav i Artiklens Titel, sådan som man gjorde dengang. Det synes jeg ikke, de skal.

Endnu et relateret spørgsmål: Hvilken titel skal bruges for meget gamle skrifter: Jeppe paa Bierget eller Jeppe på bjerget? Jeg holder på sidstnævnte, dvs. med nutidig retskrivning. Det vil som regel også leve om til den sædvanlige regel om at bruge det mest benyttede navn. --C960657 23. jun 2007, 18:12 (CEST)

Det bliver dog lidt mere kontroversielt med nyere litteratur. Jeg ved ikke, hvad folk siger til at kalde Christian Kampmanns roman Rene linjer i stedet for Rene linier. Personligt har jeg ingen problemer med førstnævnte, men nogen vil måske finde det for kontroversielt. I givet fald vil jeg gerne høre et forslag til, hvor grænsen så går (helst en rimelig objektiv regel, så vi undgår for megen stillingtagen fra sag til sag). Et interessant spørgsmål i den forbindelser er: Når man genudgiver bøger, er der så tradition for at tilpasse dem til de småændringer til retskrivningen, der måtte være sket, siden førsteudgaven blev trykt? --C960657 26. jun 2007, 21:40 (CEST)

I databasen på http://bibliotek.dk er Rene linjer den fremherskende form (kun ét bibliotek har titlen Rene linier). Jeg tør dog ikke sige, om bogen rent faktisk oprindeligt hed Rene linjer – i givet fald var det et rigtig dårligt eksempel. Men under alle omstændigheder er det en problemstilling, der kun er relevant for fåtal af titler, så der er måske ikke grund til at gøre så meget ud af det i de generelle retningslinjer, idet man jo altid kan afvige lokalt og oprette passende omdirigeringer.--C960657 26. jun 2007, 23:43 (CEST)

Hvad siger I til følgende formulering:

Danske titler skrives kun med stort bogstav i det første ord, medmindre selvfølgelig der indgår egennavne. For gamle værker benyttes nutidig retskrivning. Eksempelvis benyttes Jeppe på bjerget, selvom teaterstykket oprindeligt blev udgivet under titlen Jeppe paa Bierget.

Titler på andre sprog end dansk følger konventionerne for det specifikke sprog – se evt. navngivningsvejledningen for Wikipedia-udgaven på det pågældende sprog for vejledning (klik på sproget i listen i denne sides venstre spalte). For engelsk er reglerne kort fortalt, at alle ord skrives med stort, undtagen artikler (“a”, “an”, “the”), forholdsord og bindeord (f.eks. “to”, “from” og “and”), medmindre dette er det første ord i titlen, jf. en:Wikipedia:Naming_conventions_(capitalization).

For god ordens skyld vil jeg bemærke, at det allerøverst på siden fremgår, at disse retningslinjer kun er vejledende, dvs. at de for en given titel kan afviges, hvis det er hensigtsmæssigt. Men for hovedparten af bøger og film, der har helt “almindelige” titler, vil det være hensigtsmæssigt med en ensartet navngivning (jeg skal gerne uddybe, hvorfor jeg finder det hensigtsmæssigt, såfremt nogen skulle være uenige eller i tvivl). Der har ikke været så mange, der har tilkendegivet deres mening i denne afstemning. Da det berører en hel del artikler, vil det være rart, at der var en vis enighed om, at retningslinjen er fornuftig. Jeg kan smide en besked ved landsbybrønden, når vi er blevet enige her.--C960657 26. jun 2007, 21:40 (CEST)

Støtter--C960657 9. mar 2008, 11:37 (CET)

Det ville være rart med lidt flere meningstilkendegivelser – evt. blot ved tilføjelse af {{støtter}} eller {{støtter ikke}}. --C960657 9. aug 2008, 17:48 (CEST)

Astrologiske artikler

Der er en del astrologiske artikler, der bl.a. henviser til stjernetegnene, der jo samtidig er dyrenavne (fx Tyren (stjernetegn)). Samtidig er de jo astronomiske stjernebilleder - der ikke i sig selv har noget med astrologien at gøre. Hvordan bør de egentlig navngives? Generelt skal artikler være i ental, og stjernetegnene nævnes også ved entalsform "Han er Vandmand".

1. Tyr (astrologi)
2. Tyren (astrologi)
3. Tyr + flertydig
4. Tyren (stjernetegn)
5. Tyr (stjernetegn)
6. Måne (astrologi)
7. Månen (astrologi)

Jeg synes entalsform + 'astrologi' vil være det rigtige (fx Tyr (astrologi)). Er der forslag/ ideer? --Kulu 5. maj 2005 kl. 18:11 (CEST)

De astrologiske stjernetegn er nært tilknyttet stjernebillederne, så jeg synes godt at et stjernetegn kan dele artikel med det tilsvarende stjernebillede, i for eksempel Tyren. Så er navnene højst sansysnligt ikke flertydige længere da de står i bestemt form. Det vil gøre henvisningerne simplere og nemmere, og søgninger vil kunne blive det rigtige resultat i første forsøg. Byrial 5. maj 2005 kl. 18:54 (CEST)

Byer, steder og lande

Jeg vil foreslå at vi for byer, steder og lande bruger autoriserede/officielle navne:

• Byer og steder i Danmark: Stednavneudvalgets Autoriserede stednavne i Danmark
• Lande: Udenrigsministeriets Landeliste
• Byer og steder i resten af verden: Retskrivningsordbogen (den er ikke komplet, men den har da en del).

Dette er de tre autoritative kilder, jeg umiddelbart kan finde. Ideen med at bruge disse kilder er at vi dermed undgår en række kedelige og udmattende debatter. Der kan uden tvivl findes flere analoge eller digitale kilder. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 21:35 (CEST)

Jeg er lodret imod en sådan ændring. Jeg er godt klar over at det er kontroverset omkring Holland der udløser dit forslag, men jeg mener ikke at vi skal give efter overfor så primitiv en pression som Bruger:Fedor har sat i værk. Jeg nægter at deltage i et projekt med en så vattet holdning, uanset hvor stort et figenblad det kan finde at gemme sig bag. -- Bruger:Wegge 4. sep 2005 kl. 21:38 (CEST)

Jeg vil lige bemærke at "Udenrigsministeriets Landeliste" er en uofficiel liste, hvilket står klart og tydeligt i toppen, og derfor burde den ikke bruges. --Maitch 4. sep 2005 kl. 21:49 (CEST)

Ikke mere uofficiel end at Udenrigsministeriet vil lægge navn (og webserver) til den. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 21:52 (CEST)

Holland er såmænd det mindste problem - hvis vi holder fast i at navngive artikler efter hvad vi i konkrete tilfælde tror er det populæreste, står vi overfor at flytte (eller i alt fald diskutere) en lang række artikler:

• Inuit -> Eskimo
• Kongens Lyngby -> Lyngby
• Storbritannien -> England
• Det Forenede Kongerige -> England
• USA -> Amerika
• Folkerepublikken Kina -> Kina
• Roma (folkeslag) -> Sigøjner

Hver gang vi på denne måde flytter en artikel til et mindre præcist og/eller mere negativt ladet navn, mister vi en mulighed for at formidle viden. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 21:50 (CEST)

Du skal lige checke dine fakta. USA og Storbritannien er almindeligt udbredte, men de resterende har jeg ikke noget problem med. -- Bruger:Wegge 4. sep 2005 kl. 21:55 (CEST)

Jeg er imod regler på området. Den generelle regel om at skribenten vælger navne på ting, der henvises til må være nok. Omdirigeringer kan klare problemet med alternative navne for lande på samme måde som det klarer alternative navne på andre ting. Rune Magnussen 4. sep 2005 kl. 22:18 (CEST)

Vedr. listen over potentielle flytninger:

• Inuit -> Eskimo Ikke helt det samme, men nuværende redirect og forklaring er acceptabel.
• Kongens Lyngby -> Lyngby -> der er flere steder der hedder Lyngby, men mig bekendt kun en Kongens Lyngby
• Storbritannien -> England -> Storbritannien bør være der for dem der ikke ved hvad det er.
• Det Forenede Kongerige -> England -> ?? Det ville jeg til gengæld aldrig have fundet på at søge efter?
• USA -> Amerika -> Det er ikke det samme, i bedste fald United States of America eller Amerikas Forenede Stater, der begge redirecter til USA nu.
• Folkerepublikken Kina -> Kina -> Ikke helt det samme, læs artiklen Kina
• Roma (folkeslag) -> Sigøjner -> Sigøjner redirecter til Roma (Folkeslag). Jeg har ladet mig fortælle at en del romaer betragter "sigøjner" som et skældsord...
• G®iffen 10. maj 2006 kl. 15:45 (CEST)

Grønlandske navne

Peter skriver, at vi bør bruge det navn, der er indarbejdet på dansk, hvor han bruger eksemplet med Nuuk, der på dansk (i gamle dage) hed Godthåb. Jeg er bosiddende i Grønland, indvandret fra Danmark, og mener man skal bruge det grønlandske navn først - og så i parentes angive den danske oversættelse. F.eks. sådan: Nuuk (dansk: Godthåb). Dansk Folkeparti har fornylig 'brokket' sig over at grønlænderne omdøber danske vejnavne til grønlandsk, men jeg finder at det er en helt naturlig udvikling, at man gerne vil have sin by eller den vej hvor man bor, benævnt på ens modersmål, og det er grønlandsk i denne del af rigsfællesskabet. De danske navne er et levn fra dengang Grønland var en dansk koloni, som grønlænderne - med rette - gerne vil gøre op med, ligesom de gerne vil have syddanskernes anerkendelse af at de er et selvstændigt folk i det danske rigsfællesskab. Det synes jeg man bør respektere ved at skrive den grønlandske betegnelse først - og selvfølgelig i parentes nævne det danske udtryk for den samme lokalitet.

På den anden side mener jeg samtidig at det er vigtigt at skelne. F.eks. skal man ikke skrive Nunap Isua (dansk: Kap Farvel) for det er der jo ingen, der vil søge på. Til gengæld tror jeg at den overvejende del af brugerne vil benytte Nuuk som søgeord i stedet for Godthåb.

Jeg er ingen rutineret bidragyder. Er først lige startet. Og har fået skrevet en udbygget tekst om "Det grønlandske hjemmestyre". I dag forsøgte jeg så at få siden til at hedde "Grønlands Hjemmestyre", hvad jeg mener er mere korrekt, men uden held, så det må jeg jo så prøve at finde ud af hvordan man omdøber en side. Men her igen mener jeg man skal bruge det danske udtryk, men i parentes angive hvad Grønlands Hjemmestyre hedder på grønlandsk, nemlig "Namminersornerullutik Oqartussat" Thorkild

Hvad byerne hedder i Grønland er i princippet uden betydning ved navngivningen af artikler. Den dansksprogede Wikipedias navngivning bør afspejle hvad stedet normalt kaldes på dansk, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de officielle betegnelser i hverken Danmark eller Grønland. Sagen Nuuk/Godthåb har været diskuteret flere gange før, sandsynligvis fordi begge betegnelser bruges af forskellige mennesker. Hvilket af ordene der bruges mest, skal jeg ikke kunne sige. Byrial 17. okt 2005 kl. 21:18 (CEST)

Bestemt ental for love, sætninger, ligninger, konstanter og så videre

Ifbm. min fysikportal er jeg kommet på en del ord, der helst (og i praksis kun) skrives i bestemt ental - nemlig navne på love, sætninger, ligninger, konstanter med videre. For eksempel:

• Inertimomentsætningen
• Rydbergkonstanten
• Idealgasligningen
• Massetiltrækningsloven
• Elektronmassen

Eller en eksplicit bestemt form med bestemt artikel som:

• Den universelle gravitationskonstant
• Den magnetiske konstant

Det samme vil kunne opstå i flertal – dog kan jeg ikke lige komme på nogle eksempler. Hvis nu man i praksis sagde Keplerlovene, Newtonlovene eller noget i den stil, så ville den bestemte form skulle bruges.

Disse skal vel navngives i denne bestemte form, der er den korrekte og anvendte? Så kan man lave den ubestemte form til en omdirigerings- eller flertydigheds-side alt efter omstændighederne.

Jeg tager det op, da artiklen i Wikipedia:Navngivning#Navneord siger, at der altid bruges ubestemt form – og ovenstående bør vel så nævnes som en undtagelse hertil.

--Morten Barklund 30. okt 2005 kl. 18:24 (CET)

Jeg ser nu at noget af diskussionen har været dækket i Wikipedia-diskussion:Navngivning/Arkiv1#Kendeord i artikelnavne?, som i hvert fald udtrykker, at Den universelle gravitationskonstant er en korrekt betegnelse for denne side. --Morten Barklund 30. okt 2005 kl. 18:29 (CET)

Pavenummerering

Lidt i forlængelse af debatten med kongenummerering. Det har altid været skik i Danmark, at man benævnte paver med romertal (Benedikt XVI). Ved benævnelse med arabertal er det korrekt at indføje "den" (Benedikt den 16.)... Versionen (Benedikt 16.) som for tiden er er i brug på dansk wiki er jeg helt uforstående over for. Det kunne være rart med en afklaring, eftersom mange paveartikler nok vil blive forfattet af mig, som tingene ser ud lige nu. Jeg foretrækker suverænt romertalsløsningen, som også er standard på bl.a. engelsk wiki. Jeg mener i øvrigt det samme burde gøre sig gældende ved kongenummerering. --Edelvang 12. dec 2005 kl. 16:40 (CET)

RO angiver i retskrivningsreglerne (se fx §42, stk. 3) ikke noget om, at det skulle være mere korrekt at skrive fx Benedikt den 16. end Benedikt 16. Den generelle brug af arabertal i stedet for romertal har været vendt før (se fx længere oppe på denne diskussionsside) uden den helt store enighed. Jeg har dog svært ved at se, at paverne skulle udgøre et særligt problem i forhold til fx danske konger. --Heelgrasper 12. dec 2005 kl. 18:34 (CET)