Ordet link er udmærket og godt og der er ingen grund til at erstatte link med lænke. --Palnatoke 1. sep 2005 kl. 08:55 (CEST)
Enig. It-terminologiudvalgets ordbog kender ikke til begrebet, men lister derimod link. -- Bruger:Wegge 1. sep 2005 kl. 09:22 (CEST)
Også enig. Lænke forekommer mig at være et lån fra svensk i denne betydning. --Twid 1. sep 2005 kl. 09:29 (CEST)
Utroligt, som I er enige om at bruge dårlige ord. Når der findes gode danske ord - og kan I ikke li' lænker, så bør man bruge henvisninger - som f.eks. i Eksterne henvisninger. Her står der da gud-hjælpe-mig ikke Eksterne links - eller er det blot et spørgsmål om tid, før I også får stresset jer til at lave det om? I ved det måske ikke, men stress er græsk for dovenskab, og det er noget man får, når man opfinder nye ord i stedet for at genbruge eksisterende. Nå - jeg skal ikke ødelægge jeres forstillingsverden i dag, men af og til er det befriende at tænke klart ;-) Og jeg har tilladt mig at erstatte overskriften, for jeg er ikke purist ej heller er mit sprog pseudodansk --hansjorn 1. sep 2005 kl. 10:42 (CEST)
Link er et dansk ord. Lænke er i mine øjne et rædsomt forsøg på at genoplive fastpladelager og tilsvarende mislykkede fordanskede udtryk. Det ville iøvrigt være en rigtig dårlig ide bevidst at gå imod den koncensus der er til stede lige for øjeblikket. Det er den slags der kommer redigeringskrige ud af -- Bruger:Wegge 1. sep 2005 kl. 10:44 (CEST)
Fri mig for redigeringskrige - det var ikke min mening. Jeg vil blot af og til tilkendegive, at jeg ikke går ind for: "Du tier, du samtykker"-filosofien. Nu har jeg fået markeret mit standpunkt og er ene mod en flok, så jeg sænker selvfølgelig halen og ser til at vi kommer videre med det egentlige projekt. --hansjorn 1. sep 2005 kl. 11:36 (CEST)
Jeg har ikke noget mod ordet henvisning, men det er noget bredere end link, da det også kan referere til fx bøger. Lænke er mig derimod en vederstyggelighed. --Twid 1. sep 2005 kl. 11:05 (CEST)
Hvordan oversætter du "link" til dansk, f.eks. over for 1.kl elever - altså hvis du bliver virkelig presset og skal forklare dit fremmeords oprindelse - hvad betyder egentlig "link" på engelsk? --hansjorn 1. sep 2005 kl. 11:36 (CEST)
Jeg ville bestemt ikke prøve på at oversætte "link" til dansk over for en førsteklasseselev. Jeg ville demonstrere, hvad det er, og fortælle, at en sådan understreget tekst, man kan klikke på, kaldes et link. Først når de lærer engelsk senere, vil jeg måske forklare dem forskellen i betydning på det engelske ord link og det danske. --Twid 1. sep 2005 kl. 11:45 (CEST)
Link er det almindeligt brugte udtryk, derfor bør vi bruge det, da det er det mest forståelige for de fleste. Hvis vi bruger ordet lænke vil det i bedste fald give et brud i tekstlæsningen, i værste fald forstår folk ikke, hvad det betyder. Henvisning kan bruges, men er mere generelt, og bruges normalt ikke om links.
Hvis man skal opfinde en ny brug af et dansk ord i stdet for at bruge link, må den stringente holdning vel være, at vi bør fjerne samtlige fremmedord på dansk, og bruge nydannede eller nydefinerede danske ord i stedet? Furbo 1. sep 2005 kl. 11:43 (CEST)
Min pointe er netop, at man ikke skal opfinde nye ord for nye begreber -bare fordi man er i hastværk. Hvis du slapper lidt af og tænker dig om, så kan det forekomme, at du finder et allerede brugt ord - og jer erkender blankt, at man ikke behøver at oversætte direkte fra engelsk til dansk eg. link -> lænke, men måske finder et bedre synonym. Jeg siger heller ikke, at vi skal være så stringente, at vi gør som islændingene og straffer folk, hvis de bruger fremmedord. Blot at vi tillader de, der har tid til at tænke sig om at komme til orde. --hansjorn 1. sep 2005 kl. 12:28 (CEST)
Har det spørgsmål nogensomhelst relevans? Hvorfor hedder en hest en hest og ikke en gryl? En 1. klasse er i stand til at stille et hav af spørgsmål der kun kan besvares med fordi, og er derfor ikke noget jeg normalt tager til overvejelse i min brug af fremmedord der er indarbejdede i det danske sprog. Har du iøvrigt forsøgt at finde lænke hos dansk sprognænvs IT-terminologiudvalg? -- Bruger:Wegge 1. sep 2005 kl. 11:45 (CEST)
Hvis blot én i kupéen mener, at vinduet skal lukkes .. selvfølgelig har det relevans, hvis du især tager stilling til det generelle problem, som jeg nævner i forbindelse med stress vs. dovenskab. Det er så let at gøre som de andre, men derfor bliver det ikke nødvendigvis rigtigere. Eller husker du sådan ca.: Taler fransk til hoffet, tysk til tjenerne og dansk til sin hund (frit efter huskeren). Kort sagt: Hvis det du siger er fakta, så benægter jeg fakta. --hansjorn 1. sep 2005 kl. 12:28 (CEST)
Ups - jeg glemte helt sprognævnet - nej, jeg har ikke forsøgt for nylig, men det undrer mig ikke, at de lader stå til. De tør vil heller ikke trods den gængse eller herskende mening i en travl tid. Hvor var vi henne, hvis al kritik forstummede? --hansjorn 1. sep 2005 kl. 12:28 (CEST)
Vi har et udtryk for det på dansk - link - og det virker, folk forstår hvad man siger. Hvorfor ændre på det, med al den forvirring, det vil medføre? Sproget er hovedsageligt et værktøj, og den eneste fornuftige grund til at ændre på det er rent funktionelt, hvis der er noget, der ville virke bedre. Furbo 1. sep 2005 kl. 12:39 (CEST)
I lyset af ovenstående vil jeg foreslå at vi bruger "links" i stedet for "henvisninger". Hvis man skal til speciallæge, skal man have en henvisning fra sin læge. Hvis man skal fra én internetside til en anden, følger man et link. --Palnatoke 19. nov 2006 kl. 09:54 (CET)
Link og henvisning er begge udmærkede ord, og bør være ligestillede. --Leo Laursen 19. nov 2006 kl. 16:34 (CET)
Jeg vil tillade mig at bemærke at der står "eksterne henvisninger" rigtig mange steder, det var måske nemmest at lade det være sådan? --Morten LJ 19. nov 2006 kl. 20:19 (CET)
Naturligvis er det nemmest at lade være med at gøre noget, men p.t. ser vi ændringer, der alene skifter "links" ud med "henvisninger". Og når "link" er et mere præcist ord, finder jeg at vi bør bruge det - evt. lade det være valgfrit. --Palnatoke 19. nov 2006 kl. 21:29 (CET)
Enig med Palnatoke --Morten LJ 20. nov 2006 kl. 09:36 (CET)
Konklusion:
Jeg har nu rettet teksten til, så "link" også er tilladt. --Palnatoke 21. nov 2006 kl. 09:18 (CET)
Jeg vil gerne foreslå, at artikler med "(flertydig)" hængt på efter navnet på en flertydig artikel droppes. For når man foretager en søgning, så dukker den betydning op, som ikke har "(flertydig)" efter sig, hvorfor en bruger mødes af den og måske en indsat tekst om, at der findes andre betydninger.
For det første synes jeg, at den indsatte tekst er forstyrrende for resten af artiklen.
For det andet kommer den indsatte tekst med, når man udskriver artiklen.
For det tredje, så kan det være, at den indsatte tekst om andre betydninger mangler.
For det fjerde, så bestemmer vi, hvad der er den vigtigste artikel i forhold til det opslåede/søgte - altså diskriminerende.
Så mit forslag er at udrydde alle "(flertydig)"-artikler og erstatte dem med en flertydig artikel uden "(flertydig)" og ændre navnet og alle henvisningerne til navnet for den artikel, som nu bærer navnet. Claus Agerskov 14. sep 2005 kl. 00:11 (CEST)
Jeg vil gå med dig så langt, at jeg også synes at {{harflertydig}}skabelonen
rent stilistisk er uhyggelig grim (hvis det er det du mener). Den passer ingen steder fordi den ikke strækker sig til hele bredden af artiklen. Men det kan vel ordnes. --Anjoe (Anders) 14. sep 2005 kl. 15:07 (CEST)
Jeg bryder mig heller ikke om skabelonerne, de er grimme og passer ikke rigtig ind når jeg skal bruge dem.
Jeg forstår ikke helt hvad resten af forslaget drejer sig om.--Per Abrahamsen 14. sep 2005 kl. 15:16 (CEST)
Så vidt jeg forstår, så drejer det sig om at i stedet for at have artiklen Odin (flertydig), der henviser til Odin hhv. Odin (drengenavn) så istedet have en Odin, der er en flertydighedsartikel og direkte henviser til Odin (mytologi) eller Odin (gud) og til Odin (drengenavn). Det ville give meget bedre mening, end at have Odin til direkte at beskrive én betydning og lægge de alternative (men dog ligevægtige) betydninger samt flertydigheds-artiklen i parentetiserede artikler. Dog lægger skabelonen op til, at man bruger netop denne syntaks i stedet for den mere indlysende, hvor hovedartiklen er flertydighedsoversigten og de enkelte betydninger ligger parentetiserede. --Barklund 14. sep 2005 kl. 17:20 (CEST)
Hvis situationen er den at der er en hovedbetydning, så er det denne betydning, der får lov til at have det oplagte artikelnavn. Det ser jeg intet galt i - tværtimod. --Palnatoke 14. sep 2005 kl. 17:47 (CEST)
Jeg syntes folk der slår op under "Odin" bør komme til guden i første forsøg, og ikke gå en omvej omkring en flertydig artikel. Det betyder at "Odin" må have en reference til den flertydige. Den bør gøres meget mere diskret end den volsomme grafik der bruges. Derudover ville det være rart, hvis det er teknisk muligt, at henvisningen ikke kom med når man bad om en udskriftvenlig version.
Der står vist ingen steder at vi ikke må diskriminere mellem mere og mindre væsentlige emner. Hvis der ikke er konsensus om hvad der er mest væsentligt, så bliver den flertydige artikel den primære. --Per Abrahamsen 14. sep 2005 kl. 20:33 (CEST)
I tilfældet Odin og andre, hvor der er bred enighed om, hvad der er den primære betydning, virker systemet efter min mening fint. Det sikrer, at den formodentligt vigtigste af artiklerne er let at finde. Hvis der ikke er en klar primær betydning behøver den flertydige artikel ikke parenteser. Det vist også sådan det fungerer nu. For min skyld kan skabelonen godt nedtones. Så vidt jeg husker, var den oprindeligt mindre dominerende. Rune Magnussen 14. sep 2005 kl. 22:09 (CEST)
Det med de primære betydninger er de fleste vist enige i er en god ting, så længe det er udført med omtanke. Mht. skabelonen synes jeg også, at det ikke er en særlig elegant løsning. Jeg er tilhænger af, at man bare skriver en enkelt linje (uden grafik) i toppen indrykket en gang, som er skrevet kursivt. Eksemplet på dette kunne være en:Tour de France. For mig at se er det en mere elegant løsning, men der er tilhængere af skabelonen. --Maitch 14. sep 2005 kl. 23:14 (CEST)
Ideen med at "harflertydig"-skabelonen har grafik er at den skal passe sammen med de andre flertydighedsskabeloner. Hvad bredden angår, så er der ikke tekst nok i skabelonen til at den fylder en hel linje. --Palnatoke 15. sep 2005 kl. 06:35 (CEST)
Jeg kan nu ikke lige se, hvorfor skabelonerne {{Flertydig}} og {{Harflertydig}} bør ligne hinanden. Jeg er enig i, at sidstnævnte burde laves om til at ligne den noget enklere engelske version, Template:otheruses, der jo blot er en simpel note, og ikke er i direkte sammenhæng med Template:disambig. Så skiller den sig heller ikke så meget ud, som du nuværende, advarselslignende skabelon. Men det er selvfølgelig en snak for mere kreative folk - og dem er jeg bestemt ikke en af.
Men okay, jeg kan godt se, at hvis der er en primær betydning bag et ord, så bør den ligge direkte på opslaget. Kun i tvivlssager om primær betydning kan flertydighedsartiklen være primært opslag. :) --Morten Barklund 15. sep 2005 kl. 10:21 (CEST)
Ovenstående er et forslag til nedtoning af {{harflertydig}}. Et billede i miniformat er medtaget for dem som er øm for det. Derudover er indsat en vandret linje ---- for at tage brodden af at der ingen boks er. Jeg ved ikke om det skal blive lige dette forslag, men jeg håber det viser, at der kan findes andre acceptable løsninger. --Anjoe (Anders) 15. sep 2005 kl. 12:16 (CEST)
Det er vist lidt sent, jeg kommer ind i diskussionen. Jeg kan godt lide, at det normale opslagsord er flertydigt, da det gør det nemmere at rette links. Eller mere konkret: Hvis dansk (sprog) hed dansk, ville det være umuligt at afgøre, om et link til dansk var korrekt eller ej. Som det er nu, er alle links til dansk ulovlige, og de er derfor lette at finde og lette at rette til enten dansk (sprog) eller Danmark. --Twid 15. sep 2005 kl. 12:33 (CEST)
Så kommer man jo unægteligt til spørgsmålet, om Wikipedia skal være let for skribenter eller læsere - og det må nok være primært for sidstnævnte. Man må bare som skribent indarbejde en rutine med lige at tjekke, at ens link til [[dansk]] nu rent faktisk også peger det rigtige sted hen.
Og til ovenstående {{harflertydig}}-forslag: jeg kan godt tilslutte mig det, men ser nu ikke behov for stregen. --Morten Barklund 15. sep 2005 kl. 12:59 (CEST)
Jeg tilslutter mig også Anjoes forslag, og ser heller ikke noget behov for stregen. Jeg ser ikke nogen grund til, at {{harflertydig}} skal ligne {{flertydig}}, og desuden er logoet der stadig.
Problemet med "Danmark" og "Dansk (sprog)" er, at der sandsynligvis er flere links hvor der menes "Danmark" end "Dansk (sprog)". De kommer fra de utallige artikler som starter nogenlunde sådan:
"Hans Hansen var en dansk person"
Her kan du erstatte person med en hvilken som helst profession, og derfor har vi ca. et link på ordet dansk, som skal gå til Danmark, for alle biografiske artikler om danskere. --Maitch 15. sep 2005 kl. 13:50 (CEST)
Men så skal "Dansk" jo være en side om dansk nationalitet - hvilket er en på nuværende tidspunkt ikke-eksisterende side. Så er det jo bare at flytte "Dansk" til "Dansk (flertydig)" og tilføje "Dansk" som en ny side, der beskriver dansk nationalitet. Men hvis alle links til "Dansk" i ovenstående sammenhæng skal pege på "Danmark", så skal der jo alligevel laves specifikke links. Håber du forstår ;) --Morten Barklund 15. sep 2005 kl. 14:00 (CEST)
Nu har jeg ikke lige eksakte tal på hvor mange links der i bestemte retninger, men der er også en del til "Dansk (sprog)" (under 200 ihvertfald). Min tommelfingerregel (som er ganske uofficiel) er, at hvis 90% eller over af siderne linker til en bestemt side, så er denne den primære betydning. Jeg kan ikke helt vurdere om dette er tilfældet her. --Maitch 15. sep 2005 kl. 16:03 (CEST)
I forbindelse med min påbegyndte oprettelse af farveskala for [infobokse] i stilmanualen, henviser Kaare til eksisterende Skabelon:Infoboks land.
Kaares spørgsmål med hensyn til om farven, som jeg har angivet i ovennævnte skabelon, er korrekt, ser det ud til at engelske wiki, som jeg bruger som reference, bruger den
nævnte farve (hex #efefef).
Jeg kunde ikke selv finde omtalte infoboks (hvor er den placeret?). Jeg mener at bokse af nævnte art bør placeres under selvstændigt afsnit, eksempelvis kaldet infobokse.
Som sagt, jeg har lidt svært ved at finde rundt.
Ultraman 8. okt 2005 kl. 13:02 (CEST)
Som nybegynder savner jeg generelle retningslinjer for den sproglige stil på Wikipedia. Skal sproget almindeligvis være "videnskabeligt", "pædagoisk", eller "journalistisk" eller noget helt fjerde? Og hvad skal der i så fald forstås ved den valgte stil? Må artiklerne indeholde humor, ironi og lignende? Er det helt i orden at, som jeg ofte føler mig fristet til, lave skråsikre sproglige rettelser i "andres" artikler fordi man selv mener at en sætning udtrykkes bedre eller mere korrekt på en anden måde? Disse ting kan umiddelbart virke som petitesser, men en del Internet-brugere har (vil jeg påstå) et ret personligt forhold til sproglig stil - måske fordi sprog hænger sammen med hvor man kommer fra og hvem man 'er' - og er derfor et emne der let kan opstå konflikter over (især den latente, uskrevne af slagsen). --AndersFeder 11. jan 2006 kl. 06:20 (CET)
Artiklerne på Wikipedia skal helst have en encyklopædisk sproglig stil. Prøv evt. at kigge i Den store danske encyklopædi eller Lademanns for eksempler. Jeg vil fraråde alle former for humor, ironi og lignende. Dels fordi det får projektet til at virke mindre seriøst og dertil også at ironi er sværere at forstå på skrift - vi skal helst ikke misforstås. Du må meget gerne rette i andre sætninger eller formuleringer. Nogle gange kan ens sætninger forstås på en anden måde end man regnede med. Andre gange kan man gøre nogle lidt indviklede sætninger mere enkle og mundrette. Du kan evt. diskutere formuleringer på diskussionssiden. Generelt set, så accepterer vi alt sprog, der er godkendt af Dansk Sprognævn, hvilket egentligt ikke giver så meget frihed.
Til sidst vil jeg sige, at du bare skal klø på. Hvis du finder formuleringer, der ikke er optimale, så ret dem med det samme. Ingen tekst er perfekt. Husk at beskrive grundlaget for ændringen i beskrivelsesfeltet. --Maitch 11. jan 2006 kl. 23:50 (CET)
Jeg vil lige tilføje, at der vist er en vis konsensus om, at artikler bør indledes med en letforeståelig definition af artiklens emne og derefter udbrede sig mere i detaljer om emnet og evt. i et lidt sværere tilgængeligt sprog, selvom det bør holdes så simpelt og almindeligt som muligt i betragtning af emnet. På sin vis er sproget dermed journalistisk, da man ideelt skal kunne begynde læsningen fra toppen og så stoppe, når man synes, at man ved nok (det er dog forskelligt, i hvilket omfang dette kan lade sig gøre afhængigt af artiklens emne).
Denne konsensus er så vidt jeg ved ikke nedfældet nogen steder, men jeg synes at erindre en diskussion på Wikipedia:Landsbybrønden om det på et tidspunkt (vist begyndt af Bruger:Sir48). --Heelgrasper 12. jan 2006 kl. 04:44 (CET)
I afsnittet Links mellem artikler anbefales det at linke, og vi ser tit kvalitetsmærkatet på artikler, som ikke linker. Resultatet er i praksis, at der ukritisk linkes til årstal og lande, første gang disse optræder i en artikel.
I en kronologisk ordnet tekst er det fint, at årstallene er fremhævet. Her tjener understregningen af links til at skabe overblik, mens selve link-funktionen har begrænset eller ingen betydning. (Ankepunktet svarer til diskussionen omkring html-kodens ungdom: Skal man kodificere betydning eller formattere.)
Jeg vil foreslå, at anbefalinger bliver, at der linkes til artikler, som en interesseret læser af denne artikle vil finde det naturligt at gå videre til (samt naturligvis indledes med en flertydig-benvisning, såfremt dette er relevant). Altså til beslægtede og komplementære begreber. -- Poul Gdisk. 16. mar 2006 kl. 09:17 (CET)
Årstal og lande, som er relevante for artiklen, bør linkes - det er således interessant, at Ludvig Holberg er født i 1684 i Bergen. Andre år og steder er naturligvis ikke helt så relevante. --Palnatoke 16. mar 2006 kl. 10:22 (CET)
Víl lige sige til PoulG, at der ikke bør benyttes linkning for at fremhæve noget eller skabe overblik (over en kronologi, f.eks.). Det må gøres på anden vis. Derimod er jeg enig i, at man kan se tendenser til for mange dato- og årstalslink. --Sir48 (Thyge) 16. mar 2006 kl. 11:36 (CET)
Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at jeg ville gå fra Holberg til dennes fødeår, men derimod godt kunne finde på at gå til Bergen. Og for fx Poul Schlüter er årene for til- og fratræden som statsminister nok de eneste jeg kunne finde på at forfølge, idet der her må have været en politisk udvikling. Min pointe er, at man ved linkning bør prøve at tænke på, hvad læseren, som har fundet denne artikel interessant (eller næsten -), gerne vil vide mere om. -- Poul Gdisk. 16. mar 2006 kl. 12:07 (CET)
En del artikel er begyndt at have spørgsmål som (rubrik)overskrift fx live-rollespil. Bør overskrifter ikke være informerende, frem for spørgende? --Philo 25. maj 2006 kl. 18:49 (CEST)
Efter min mening, jo. Men der er sikkert dem der mener at det er lettere tilgængeligt på den måde. -- Anders Wegge Jakobsen(diskussion) 25. maj 2006 kl. 18:50 (CEST)
Jeg mener heller ikke, at spørgsmål i overskrifter er en sprogbrug, der hører hjemme i en encyklopædi. Ofte vil det samme kunne formuleres kortere og klarere uden brug af hv-ord. --C960657 10. aug 2008, 13:06 (CEST)
bruger:Maltesen vil gerne i artiklen Petra (band) linke direkte til den engelske udgave fra teksten af for at folk kan få glæde af de billeder der må vises på en men ikke på da. Jeg skrev til ham at det var ikke "norm" i wiki men det er vist ikke skrevet ned. Det vil jeg tilføje til denne side.
Desuden står der vist heller ikke skrevet nogle steder at der skal være beskrivelse af eksterne links, det vil jeg også tilføje. --Morten LJ 24. jun 2006 kl. 23:00 (CEST)
Jeg foreslår, at vi gør som på den engelske Wikipedia, når det kommer til fodnoter og brugen af <references />, og benytter CSS til at gøre teksten mindre. Jeg har derfor taget CSS'en fra enwiki, og det kan ses i brug på The Legend of Zelda (spilserie)#Noter. De krævede HTML-tags indføres lettest ved simpelt at skrive {{subst:fodnoter}} i stedet for <references /> --Pred (diskussion) 30. jul 2006 kl. 00:46 (CEST)
Ang. Diskografier generalt. Er der en politik om hvordan de skal se ud? for hvis du fx. tar Bob Dylan, Figurines og Belle & Sebastians ser de alle forskellige ud(og det kan vel ik være meningen??)..--Johndonalson 5. nov 2006 kl. 15:10 (CET)
Et andet eksempel kan ses på Christina_Aguilera_diskografi. Personligt foretrækker jeg nok Figurines-versionen, men diskografier skal selvfølgelig kun wikificeres når der kan skrives en artikel om albummet. --Lhademmor 6. nov 2006 kl. 11:05 (CET)
Af de her nævnte eksempler, foretrækker jeg også den i Figurines, evt. med årstallene i parantes.
Jeg synes, det kunne være rart at vedtage en fornuftig standardform for diskografier (og andre ting, der optræder i mange artikler), som skal bruges, medmindre noget specifikt for den enkelte artikel taler for at bryde med normen. Det sikrer, at artiklerne kommer til at fremstå mere ensartet, hvilket i nogens øjne får encyklopædien til at fremstå mere gennemarbejdet og seriøs. Fordele og ulemper ved de forskellige forme kan diskuteres én gang for alle, og man kan derefter bruge den form, der af de fleste anses for bedst. Den vedtagne form kan nævnes i stilmanualen, så nye brugere er ikke i tvivl om, hvordan artiklen skal formateres (i min første tid på Wikipedia var jeg ofte usikker på, om jeg nu fulgte de rigtige konventioner, og stilmanualen er ikke altid nogen stor hjælp).--C960657 25. jan 2007 kl. 19:29 (CET)
Stilmanualen synes at give modstridende anbefalinger om skrivning af titler på bøger, film osv. I afsnittet Titler nævnes, at titler skal skrives med kursiv. Men øverst under Artiklens introduktion nævnes som eksempel artiklen om Ringenes Herre, hvor der foreslås, at artiklen indledes med '''Ringenes Herre''', dvs. uden kursivering, i stedet for '''''Ringenes Herre'''''. I praksis bruges begge varianter. Hvilken er den rigtige? -- C960657 25. jan 2007 kl. 19:06 (CET)
Jeg aner ikke hvad der er "rigtigt", men jeg bruger personligt altid Fed italiener når titlen også er artikelnavn, og kursiv når titlen blot nævnes i en anden artikel. --Lhademmor 25. jan 2007 kl. 19:11 (CET)
Jeg bruger også det "dobbelte system": Fed, fordi det er første gang artiklen titel nævnes i artiklen, og kursiv, fordi det er en bogtitel eller lignende. --Heelgrasper 25. jan 2007 kl. 19:17 (CET)
Jeg bruger det samme system som Heelgrasper. Efter min mening er eksemplet på artikelintroduktion forkert. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 25. jan 2007 kl. 19:22 (CET)
Jeg tilslutter mig det “dobbelte system”. Eftersom der synes at være konsensus, har jeg tilrettet stilmanuelen. Håber denne fremgangsmåde er o.k.--C960657 10. feb 2007 kl. 11:57 (CET)
Efter at have forsøgt at introducere en bekendt til Wikipedia, stødte jeg på en lille pudsighed. Da jeg viste vedkommende stilmanualen sagde han, at den var godt nok stor og den fik han nok aldrig læst. Og så var det at det slog mig: Måske man burde splitte stilmanualssiden op i et antal under-sider; således at selve stilmanualen indeholder de vigtigste ting, omkring wikilinks, overskrifter samt referencer og så kan folk ellers fordybe sig i ting som årstal o.l. på undersider; lidt som det allerede ses i afsnittet navngivning, hvor der henvises til en uddybende artikel. /hebster 12. dec 2007, 11:34 (CET)
Stilmanualen har vel efterhånden nået en størrelse, hvor en opdeling i undersider ville bidrage til overskueligheden. Så for min skyld gerne. Men jeg mener nu ikke, at nybegyndere bør nærstudere stilmanualen, før de går i krig. Hvis blot de går forsigtigt frem, henter inspiration i andre artikler og i øvrigt er modtagelige over for gode råd fra andre wikipedianere, så skal de nok lære de finere detaljer hen ad vejen. --C960657 10. aug 2008, 13:02 (CEST)
I afsnittet om Links mellem artikler skriver vi Men undlad at lave henvisninger fra alle forekomster af et ord. Det er fint nok at linke et ord, første gang ordet optræder i din artikel - og det er jo ikke helt det samme som at vi *kun* linker første gang, hvad der lader til at være en fremherskende tolkning. Jeg ville i øvrigt være glad, hvis vi kunne formulere reglen som at det er i *brødteksten* at vi kun linker én gang - således at vi sagtens kan linke både i en evt. infoboks og i brødteksten. --Palnatoke 29. dec 2007, 19:37 (CET)
Den præcisering er jeg enig i. Navigationsbokse tæller heller ikke med. --Sir48 (Thyge) 29. dec 2007, 19:48 (CET)
Hvilke indflydelse har en Faktabox på en tekst i en artikel?
Min egen opfattelse er at faktaboxe er til for at skabe et hurtigt overblik og derfor kan der forekomme gentagelse mellem artikel og faktabox, det gør vel ingenting! Men faktaboxe bør så kun sættes ind i større artikler eller hvad? Dette spørgsmål et kommet frem som følge at redigering af Anker Engelund. (se evt også min diskussinsside) --Villy Fink Isaksen 17. mar 2008, 16:05 (CET)
Enig. Men for mit vedkommende begrundes det mest i, at det ser aparte ud, hvis info-/faktaboksen fylder mere end artiklen. --|EPO| 17. mar 2008, 16:23 (CET)
Jeg har det fint med faktabokse og i den aktuelle artikel har jeg ingen problemer med, at tekst forekommer både i faktaboks og i artiklen, men man skal blot huske, at der forskel på en trykt artikel og en Wiki-artikel, i sidstnævnet sker der løbene revisioner og min erfaring er, at rettelser ikke altid sker både i artikel og faktaboks - sogneartiklerne er et udmærket eksempel.--Lcl 17. mar 2008, 16:29 (CET)
Da mange botanikartikler er små og dog alligevel bør have en boks hvis nogen gider lave den, er det ikke nogen god ide at begynde med regler. Hvis nogen gider lave en boks, skal man være glad for det, og den skal ikke slettes blot fordi artikelteksten ligger under et vist antal bytes. -- Mvh PHansen 17. mar 2008, 16:44 (CET)
Enig. Visse kortere artikler kan have god nytte af en faktaboks. Derfor må det komme an på en vurdering i hvert enkelt tilfælde... Lad os undlade at regelsætte i netop dette tilfælde. --Lindblad 17. mar 2008, 19:47 (CET)
Jeg kan ikke finde nogen steder, hvordan man officielt angiver et klokkeslæt i Wikipedia (eller på dansk for den sags skyld). Så vidt jeg kan bedømme, er der i hvert fald to måder at skrive et tidspunkt på: 10.45 og 10:45. Det sidste ser lidt "moderne" eller måske engelsk ud i min optik, så derfor bruger jeg altid første version, når jeg skal skrive et tidspunkt.
Er der nogen der ved noget om det? Og skal det i givet fald med i stilmanualen? I så fald kan det naturligt placeres i forlængelse af Dato-afsnittet. --Arne (Amjaabc) 30. apr 2008, 14:39 (CEST)
ISO 8601en bruger kolon i klokkeslæt. --Palnatoke 30. apr 2008, 14:46 (CEST)
Den bruger også YYYY-MM-DD som datoformat, og det gør vi da i hvert fald ikke her. Umiddelbart vil jeg betragte den standard som en international standard, som kan være udmærket til international kommunikation, men her arbejder vi på rent dansk. Derfor ville jeg være mere interesseret i at få en anbefaling fra en dansk autoritet, f.eks. DSN, men her har jeg kun kunnet finde noget om datoer, ikke om klokkeslæt. --Arne (Amjaabc) 30. apr 2008, 14:51 (CEST)
dr.dk, tv2.dk, eb.dk og bt.dk (ikke at de autoriteter) bruger alle :. --Broadbeer, Thomas 30. apr 2008, 14:54 (CEST)
Efter min personlige (og ikke på nogen måde sagligt funderede opfattelse) er mere 10:45 maskinagtig (ligesom datoer i formen 2008-12-24), hvilket kan være udmærket i lister mm., men i flydende tekst vil jeg foretrække 10.45 (og 24. september 2008). Jeg tror ikke, man skal tillægge dr.dk m.fl. særlig stor betydning. Baseret på min erfaring fra webbranchen er datoformater ikke noget, man tænker særlig længe eller systematisk over. --C960657 10. aug 2008, 12:57 (CEST)
Vil nogen modsætte sig, at jeg indfører følgende forskrift: »Notehenvisningen placeres efter punktum og komma.« Formuleringen er hentet herfra. Iflg. en søgning på Google, er det bred enighed om at, at notehenvisninger bør indsættes efter punktum. Derimod er der ikke er nogen entydig anbefaling fsva. komma, så jeg har valgt førnævnte anbefaling, fordi den er nem at forklare, og hvis den anbefales af et kulturtidsskrift fra Gyldendal kan den vel ikke være helt i skoven :-) --C960657 10. aug 2008, 12:40 (CEST)
Tilføjelsen er hermed sat ind – se Wikipedia-diskussion:Stilmanual#Fodnoter. Jeg tror i øvrigt, jeg vil omskrive afsnittet og gøre det mere don't tell it, show it-agtigt. Et eksempel vil formentlig lette forståelsen. --C960657 17. aug 2008, 10:27 (CEST)
Jeg havde slet ikke set dit indlæg her, men er meget begejstret for, at det er skrevet i stilmanualen, for har et par gange den sidste tid sagt, at det skulle være sådan uden at have et sted at henvise til. Jeg tror måske også det med noter er noget mange har svært ved i begyndelsen, så det er ingen dårlig idé at gøre afsnittet i manualen mere håndgribelig. --CarinaT 17. aug 2008, 15:02 (CEST)
.[1]. Jeg er imod den ide, det kan ødelægge resten af tegnsætningen i en sætning, medmindre man har sat alle fodnoter efter et afsnit. Men det ville efter min mening være synd ikke at kunne sætte en reference midt i en sætning, hvis der fx er en bestemt glose man gerne vil lave en reference til.- Zilotte 21. apr 2009, 21:19 (CEST)
For alternative betydninger, se Stilmanual/arkiv2 (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Stilmanual/arkiv2)
