Wikipedia-diskussion:Stilmanual

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af siden Wikipedia:Stilmanual

For ældre diskussioner se arkiv 1, arkiv 2 og arkiv 3.

Denne diskussionsside bliver automatisk arkiveret af Dawikibot. Se mere på Skabelon:Autoarkiv.
Seneste opdatering: 09. Jul 2019 05:33

Født og død i biografiers indledning[redigér wikikode]

Jeg tillader mig at genoptage en diskussion, der blev ført for ca. 4 år siden om ovennævnte emne. Diskussionen var initieret af en på det tidspunkt ret ny bruger og blev ret lang. Desværre så den ud til at have skræmt denne bruger væk, idet hun ikke har bidraget siden. Når jeg genoptager diskussionen, skyldes det til dels, at den ikke rigtig blev konkluderet, at jeg måske var en af "de besværlige" dengang, og at jeg faktisk har ændret synspunkt siden. Desuden mener jeg, at den nuværende beskrivelse i stilmanualen er besværlig, fordi den ikke er stringent (se Wikipedia:Landsbybrønden/"født" og "død"): Der er to forskellige måder måder at angive fødsels- og dødsangivelser på, henholdsvis når der er stednavn med, og når der ikke er.

Jeg mener ikke, at vi skal genoptage diskussionen om sted eller ej (se Wikipedia-diskussion:Stilmanual/Archive 7#Tid og sted, født og død). På det punkt mente jeg dengang, at stedangivelse ikke burde være med. Det er ikke så vigtigt for mig nu, og jeg mener, at hvis en bruger mener, at det skal med, så skriver han/hun det, og hvis ikke, undlader man det. Dette er i øvrigt i fuld overensstemmelse med manualens anvisninger, idet der ikke står, at man skal gøre det ene eller det andet.

  • Jeg mener til gengæld, at vi kun skal have én måde at angive oplysningerne på. Jeg mener også, at det skal være med "født (..), død (..)". I den oprindelige diskussion er der argumenteret for, hvorfor bindestregen ikke bør bruges, når stednavn også er med. Jeg synes, at man bør tage skridtet fuldt ud og altid bruge "født (..), død (..)", uanset om stednavne er med eller ej.

Positive effekter af dette forslag:

  1. Kun én form at huske på
  2. Man undgår tankestregen, der ikke umiddelbart kan laves med almindelige tastaturer; dermed undgår man også en masse banale rettelser, der skyldes, at ikke alle er opmærksomme på forskellen mellem tankestreg og bindestreg (eller synes, det er vigtigt).
  3. Det er simpelt at ændre, hvis man tilføjer stedangivelser til født eller død på et senere tidspunkt. Som det er nu, skal man huske at fjerne tankestregen og tilføje "født" og evt. "død"
  4. Der er ikke nogen tvivl, hvis man kun kender enten føde- eller dødssted; stilmanualen kan pt. være lidt svær at tolke på det punkt.

Negative effekter af dette forslag:

  1. Mange artikler har tankestreger (og bindestreger) - men da nogle brugere jo nøje følger stilmanualen, bliver dette nok rettet til hen ad vejen.

I øvrigt skal man jo være opmærksom på, at stilmanualen "blot" er en norm, ikke en og derfor ikke er ufravigelig. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 30. apr 2019, 10:24 (CEST)

Gode argumenter, men jeg synes der er et problem med at altid skrive "født" og "død", nemlig hvordan det lyder i eksempler som: "Kirstine Hansen (født 1941, død 2003) var en ...". Det er mere mundret med bare "Kirstine Hansen (1941 – 2003) var en ...". --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. apr 2019, 10:35 (CEST)
I mit eksempel vil en bindestreg i øvrig både være pænere (efter min mening) og mere korrekt (Retskrivningsreglerne) end en tankestreg: "Kirstine Hansen (1941-2003) var en ...". Så man kunne også fjerne kravet om at det skal være en tankestreg. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. apr 2019, 10:42 (CEST)
Jeg syntes at det er et godt forslag. Primært fordi det gør det ensartet uanset hvor meget information der tilgængelig.--Kjeldjoh (diskussion) 1. maj 2019, 07:51 (CEST)
Jeg synes også normen bør være nem at huske, men på en lidt anden måde end foreslået. I stedet for at skrive at man altid skal bruge født og død, så kan man skrive at man altid kan, det vil sige at man gerne fortsat må bruge bindestreg og tankestreg, når det virker naturligt (fx når kun årstal er kendt). Man kunne komme med en række anbefalinger i form af eksempler, ligesom i Forslag 2 for 4 år siden. På den måde ville man desuden i mindre grad kunne bruge normen til at rette med, fordi den ville være mere large og man ville nok sjældnere komme i situationer som med Carl Hjernø, der vist var den direkte årsag til ændringen i stilmanualen for 4 år siden. Man skulle fx ikke umiddelbart behøve at ændre i disse sider, der kun har årstal. --Weblars (diskussion) 3. maj 2019, 04:57 (CEST)
Ændringen på baggrund af diskussionen for 4 år siden var for øvrigt tilføjelsen af afsnittet Fødsels- og dødssted og ikke andet.--Weblars (diskussion) 3. maj 2019, 05:09 (CEST)
Jeg kan godt leve med Weblars' kompromisforslag; det vil forhåbentlig kunne modvirke en lang række ændringer, der kun foretages for at ændre den slags formelle ting. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. maj 2019, 08:58 (CEST)
Vi skal ikke modvirke ændringer. Ændringer foretages ikke for at opfylde formalia, men fordi det er vurderet at den anbefalede form er den bedste. Jeg fastholder at (1941-2003) er bedre end (1941 – 2003) som er bedre end (født 1941, død 2003). Man skal ikke lave stilmanualen om med det formål at få færre rettelser, men vurdere hvad der fremtræder bedst. Der sker ikke noget ved at nogen først skriver det på en måde, hvorefter andre retter til at følge Stilmanualen. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. maj 2019, 09:19 (CEST)
Nej, ændringer som sådan er naturligvis godt. Men hvis vi har en fleksibel forskrift, så undgår vi netop, at en krakilsk bruger ændrer fx din foretrukne angivelse til den, der er foreskrevet, og jeg har ved gud da set mange ændringer, hvor det bare er det, der ændres. Det kræver naturligvis, at alle accepterer de forskellige tilladte former. Hvis ikke kan man risikere redigeringskrige om sådan noget, fordi nogen med stor overbevisning foretrækker bindestregen, mens andre med lige så stor fasthed holder på tankestregen. For at det skal fungere, skal der være en anerkendelse af, at flere former er tilladt, lige som ved retskrivning (fx gymnasium/gymnasie). --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. maj 2019, 11:08 (CEST)
Tilslutter mig til fulde Arnes indspark. --Pugilist (diskussion) 3. maj 2019, 11:18 (CEST)
Også enig. Der kunne i det hele taget spares rigtig mange konflikter, hvis folk ville acceptere, at ting kan gøres på mere end en måde. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. maj 2019, 14:44 (CEST)
Er der nu konsensus om, at det er valgfrit? —Biscuit-in-Chief :-) (Tal pænt • Bidrag) 20. maj 2019, 20:36 (CEST)

Store/små bogstaver i titler[redigér wikikode]

Efter en lille diskussion på Diskussion:Shu-bi-dua#Store bogstaver er vi nogle stykker, der godt kunne tænke os at drøfte følgende emne til mulig indarbejdelse i Stilmanualen: Skal vi insistere på, at danske titler (sange, film, bøger etc.) skrives som almindelig dansk med stort begyndelsesbogstav og efterfølgende små begyndelsesbogstaver i følgende ord (undtaget naturligvis navneord), eller skal vi tillade brugen af store begyndelsesbogstaver i betydende ord (i lighed med praksis på engelsksprogede titler)? Bemærk, at det her ikke diskuteres om vi skal tillade, at alle ord uden undtagelse skrives med stort. Eksempler:

  1. "Når jeg ser et rødt flag smælde", "Italiensk for begyndere" (kun stort begyndelsesbogstav i første ord)
  2. "Når Jeg Ser et Rødt Flag Smælde", "Italiensk for Begyndere" (stort begyndelsesbogstav i alle(?) betydende ord)
  3. "Når Jeg Ser Et Rødt Flag Smælde", "Italiensk For Begyndere" (stort begyndelsesbogstav i alle ord - ikke til diskussion)

Indledende argumenter for 1) Kun stort begyndelsesbogstav i første ord: Vi er nogle stykker, bl.a. Tøndemageren og jeg, der mener at kunne huske, at vi engang har besluttet dette, men udover denne diskussion (der ikke når så langt og ender mindre heldigt) kan jeg ikke umiddelbart pege på et sted, hvor dette fremgår. Min personlige holdning er, at det er almindelig dansk retskrivning (se dog herunder), og at formuleringen "betydende ord" kan være vanskelig at definere.

Indledende argumenter for 2) Biscuit-in-Chief går opmærksom på, at RO i § 12, stk. 9 tillader dette på følgende måde: "Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange og lign. skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Det gælder også selvom det første ord er en artikel. Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. skrives med stort". I andre sammenhænge har jeg set argumentet, at det er den stavemåde, der ses på pladen/filmplakaten/bogen, og udgiverne må vel vide, hvad titlen er.

Ikke en del af diskussionen[redigér wikikode]

Diskussion[redigér wikikode]

  • Jeg mener, som nævnt, at vi skal holde os til at nøjes med stort begyndelsesbogstav i første ord. Det vil give en ensartethed, selv om RO tillader det andet, og derudover vil det også favne diskussionen om brugen af original eller nutidig stavemåde (for titler fra før retskrivningsreformen i 1948), hvor den nutidige stavemåde derfor bruges. Endelig vil man derved undgå diskussionen om, hvad der er betydende ord. Argumentet med, at stavemåden ses på omslag mm., vil jeg gerne se bort fra, idet der der ofte er tale om plakattypografi, hvor store bogstaver er med til at fange øjet, eller afsmitning fra engelsk (udpræget i musikbranchen, se også fx på discogs.com, hvor der bruges konsekvent store begyndelsesbogstaver på alle ord, uanset sproget). Jeg ser gerne første mulighed skrevet ind i Stilmanualen. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 20. jun 2019, 14:46 (CEST)
    • Jeg er meget enig i Arnes argumenter, så jeg mener også, at stort begyndelsesbogstav vil være nemmest at håndtere og implementere, og man undgår, som Arne nævner diskussioner om, hvornår et ord er vigtigt nok til at blive skrevet med stort. Mvh. Toxophilus (diskussion) 20. jun 2019, 15:06 (CEST)
  • Jeg har ikke det store forhold til 1 eller 2, men vil sagtens kunne tilslutte mig 1 hvis der er stemning herfor. Det er dog vigtigt, at vi tillader muligheden for at skrive det på en bestemt måde, hvis der er kilder der viser at kunstneren har valgt netop denne måde at skrive det på, af en bestemt årsag (det vil formentligt kun ske i meget meget få tilfælde). mvh Tøndemageren (diskussion) 20. jun 2019, 21:22 (CEST)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar - For danske titler er jeg på linje med Arne. Det sker nogle gange, at der på pladecovers (hvis nogle kan huske dem ..) er skrevet på en anden måde, men jeg mener, at det ofte forekommer, at den type stavemåde anvendes mindre konsekvent af pladeselskab/artist, og at det derfor sjældent er et konsekvent valg. --Pugilist (diskussion) 24. jun 2019, 10:31 (CEST)