Ringenes Herre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ringenes Herre
[[Image:|200px|]]
Originaltitel The Lord of the Rings
Redaktør {{{redaktør}}}
Forfatter J.R.R. Tolkien
Medforfatter(e) {{{medforfatter}}}
Oversætter Ida Nyrop Ludvigsen
Illustrator
Omslag af
Land
Sprog
Serie
Emne(r)
Genre(r) Fantasy
Forlag George Allen & Unwin
Udgivelsesdato 1954 og 1955
Udgivet på dansk
Format
Sider
Størrelse og vægt {{{størrelse_vægt}}}
ISBN ISBN
OCLC [1]
Efterfulgte Hobbitten
Fortsættes i '

Ringenes Herre er en større roman delt op i 3 "overdele" (tit misforstået for at være tre separate bøger), som kan deles yderligere i 6 underdele. Værket er skrevet af John Ronald Reuel Tolkien. Tolkien arbejdede på værket i årene 1936 til 1949, med udgivelse fra 21. juli 1954 til oktober 1955; Serien er blandt de mest populære skønlitterære værker i den engelsktalende verden. "Ringenes Herre" er blandt de værker, der definerer fantasy-genren.

Handlingen i Ringenes Herre foregår i en imaginær forhistorisk verden, Middle Earth, i den danske oversættelse kaldet Midgård. Tolkien er tydeligvis inspireret af bl.a. den nordiske mytologi. Midgård er beboet af mennesker, elverfolk, hobbitter (de halvlange), dværge, enter, trolde og orker.

Flere figurer fra Tolkiens roman Hobbitten, udgivet i 1937, optræder i bøgerne; blandt andre hobbitten Bilbo Sækker, troldmanden Gandalf og elveren Elrond fra Kløvedal.

Op gennem 1980'erne tog rollespillere og computerspillere romantrilogien til sig som skoleeksempel på, hvordan man seriøst kunne skabe en overbevisende virtuel verden.

Synopsis[redigér | redigér wikikode]

Ringenes Herre blev oprindeligt udgivet i tre bind: Eventyret om Ringen, De to Tårne og Kongen vender tilbage, der alle er opdelt i to bøger og dermed i alt seks. Der er et forord og en prolog i Eventyret om Ringen samt seks appendiks i Kongen vender tilbage. I prologen fortælles der om hobbitterne og deres levevis, og der gives et kort resume af Hobbitten, hvori ringen spillede en åbenbar mindre rolle.

Eventyret om Ringen[redigér | redigér wikikode]

Første bog i Eventyret om Ringen starter ca. 60 år efter slutningen af Hobbitten, ved Bilbo Sækkers 111-års fødselsdag, hvor Bilbo forsvinder ved hjælp af sin magiske ring. Senere samme aften tager han af sted fra sin by og efterlader alle sine ejendele, også ringen, til Frodo.

Troldmanden Gandalf finder efter 17 år ud af, at ringen i virkeligheden er den herskerring, hvori Sauron lagde halvdelen af alle sine kræfter og om hvorledes ringen siden har ødelagt dem, der har ønsket den magt den besad.

Forklædt som sorte ryttere sender Sauron Ringånderne til Herredet for at finde ringen. Frodo undslipper dog med hjælp fra sin trofaste gartner Samvis Gammegod og sine tre venner Meriadoc Brændebuk, Peregrin Toker og Fredegar Bulner. Mens Fredegar fungerer som afledning for ringånderne, tager Frodo og de andre af sted mod Kløvedal med ringen. Undervejs bliver de hjulpet af Tom Bombadil og en mand der kalder sig Traver, men som senere viser sig at være tronarvingen til Arnor og Gondor, Aragorn. Han leder dem, efter Gandalfs ønske, mod Kløvedal, men undervejs bliver Frodo såret af lederen af ringånderne på Vindhøj. Med hjælp fra rejsefællerne og elveren Glorfindel når de i sikkerhed ved at krydse floden Bruinen og da ringånderne drives ud i floden bliver de skyllet væk af det forheksede vand. Bogen slutter med at Frodo mister bevidstheden.

Anden bog i Eventyret om Ringen viser at Frodo kommer sig efter at være blevet plejet af elveren Elrond, der er Kløvedals hersker. Frodo møder Bilbo, der på grund af alderdom har slået sig ned der, og han møder Elronds datter Arven. Der bliver afholdt et stormøde med repræsentanter fra de store racer i Midgård (elver, dværge og mennesker) og som ledes af Elrond. Gandalf fortæller dem om den nyligt opståede fare fra Saruman, lederen af troldmandsordenen, der ønsker ringen til sig selv. For at opfylde en gammel profeti om kongen af Arnor og Gondors tilbagevenden, må Aragorn udrustes med det kongelige sværd Narsil, der i sin tid huggede ringen af Saurons hånd. Efter at have diskuteret forskellige muligheder enes rådet om, at det eneste der kan redde Midgård er at bringe ringen til Mordor og kaste den ned i Dommedagsbjerget, hvor den blev støbt. Frodo melder sig frivilligt til opgaven og fællesskabet om ringen bliver skabt for at hjælpe ham. Det består foruden Frodo af Merry, Pippin, Samvis, Gandalf, Aragorn, Boromir, Gimli og Legolas. Eftersom Narsil er knækket lader Aragorn det smede om og navngiver det Anduril.

Gruppen drager gennem lavland og over bjerge indtil de når til Moria, hvortil de bliver forfulgt af væsenet Gollum. Det var også i Moria, at Bilbo havde mødt ham mange år tidligere, som det er beskrevet i Hobbitten. Gollum var engang selv hobbit, men de mange år med Herskerringen i sin besiddelse havde ødelagt ham og han prøver desperat på igen at få fingre i sin "dyrebare". Efter næsten at være nået igennem Moria bliver gruppen angrebet af orker. Gandalf slås mod en Balrog, et urgammelt, dæmonisk væsen, og falder ned i en dyb kløft, hvor han, tilsyneladende, møder sin død. Resten af gruppen, der nu bliver ledet af Aragorn, undslipper fra Moria og flygter ind i skovriget Lothlórien, hvor de møder elverdronningen Galadriel.

Ringfællesskabet rejser derfra videre af den store flod Anduin, og Frodo beslutter at forlade de andre, da han kan se den effekt ringen har på Boromir. Gruppen bliver angrebet af orker og i forvirringen lykkes det Frodo og Sam at slippe væk. Uden deres vidende bliver Boromir dræbt af orkerne og Merry og Pippin bliver bortført, da orkernes leder, troldmanden Saruman, har givet ordre om at hobbitterne, som han ved er i besiddelse af ringen, skal bringes til ham.

De to Tårne[redigér | redigér wikikode]

Andet bind, De to Tårne, følger to parallelle handlingsforløb. I Tredje bog fortælles om hvordan fællesskabets tilbageværende medlemmer hjælper landet Rohan i dets krig mod Saruman. I starten af bogen drager Aragorn, Legolas og Gimli ud for at finde Merry og Pippins bortførere. De møder Gandalf, der er vendt tilbage som "Gandalf den hvide". Hans sejrrige kamp mod balroggen kostede ham livet, men han er blevet sendt endnu mægtigere tilbage til Midgård for at hjælpe de gode kræfter. Gandalf, Aragorn, Legolas og Gimli deltager derefter i slaget ved Helms Kløft, der ender med sejr. Samtidig har Merry og Pippin, der er sluppet ud af deres fangenskab, mødt enterne og huornerne, og de hjælper dem i deres angreb på Saruman i Isengard.

Fjerde bog fortæller om Frodo og Sams oplevelser på vejen mod Dommedagsbjerget. Det lykkes dem at fange og tæmme Gollum, der viser dem hemmelig vej ind i Mordor (i modsætning til den Sorte Port), selvom det dog viser sig at være gennem den frygtede dal ved Minas Morgul. Gollum forråder Frodo og sender ham ind til kæmpeedderkoppen Shelob. Frodo overlever mødet, men bliver i stedet taget til fange af orker. Samtidig indleder Sauron et storstilet angreb på Midgård med Heksekongen (lederen af ringånderne) som leder af hæren, der udgår fra Minas Morgul.

Kongen vender tilbage[redigér | redigér wikikode]

Gandalf, Aragorn og de andres videre eventyr, bliver fortalt i den femte bog. De tager del i de sidste kampe mod Saurons hære, der i blandt slaget ved Minas Tirith i Gondor og den klimaktiske kamp på liv og død foran Den Sorte Port, hvor alliancen mellem Gondor og Rohan kæmper en desperat kamp for at trække Saurons opmærksomhed væk fra ringen og dermed give Frodo ekstra tid til at ødelægge den.

I sjette bog redder Sam Frodo fra fangenskab. Efter mange genvordigheder når de endelig frem til Dommedagsbjerget, forfulgt af Gollum. Ringens tiltrækningskraft bliver for meget for Frodo, og han gør selv krav på den, men Gollum angriber ham og bider fingeren med ringen af ham. Vanvittig af sin triumf, falder Gollum ned i bjergets brændende indre, og ringen bliver ødelagt.

Således bliver Sauron forvist fra verden og hans regime ender. Aragorn bliver kronet som konge og gifter sig med Elronds datter, Arwen. Alt er dog ikke ovre, for Saruman undslipper fra sit fangenskab og tager magten i Herredet. De fire hobbitter vender hjem og vinder magten fra ham igen, hvorunder Saruman bliver dræbt af sin tjener. Selvom roen bliver genoprettet er Herredet et andet end da de forlod det, og Frodo, der er såret i både krop og sjæl af Morgulkniven, Shelobs stik, Gollums bid og byrden af at have båret ringen, tager sammen med Bilbo med et skib til De Udødelige Lande for at finde fred.

Ringenes Herre i bogform[redigér | redigér wikikode]

Dronning Margrethe 2. illustrerede i 1977 under pseudonymet Ingahild Grathmer en udgave af den danske oversættelse. Ringenes Herre blev udgivet i 3 bind, meget imod Tolkiens vilje, men bogen ville simpelthen blive for dyr, hvis ikke den blev delt op. The Fellowship of the Ring, følger broderskabet på deres rejse, indtil Boromir dør, og Merry og Pippin taget til fange. Derefter tager Frodo og Sam videre mod Mordor, mens Aragorn, Legolas og Gimli følger efter Sarumans ûruk-hai'er for at befri Merry og Pippin. De to Tårne, handler om de to gruppers videre færd, og slaget ved Helms kløft i Rohan. Der er tvivl om hvilke to tårne overskriften hentyder til, for i breve, har Tolkien både hentydet til Bârad-dûr og Orthanc, og til Orthanc og Orkernes vagttårn, som Frodo bliver holdt fanget i. Kongen vender tilbage, fortæller om slaget på Pelenor-sletten, og Ringens ødelæggelse. Tolkien var ikke glad for navnet på bogen "return of the king", for det afslører jo slutningen af bogen.

Ringenes Herre i andre medier[redigér | redigér wikikode]

Film[redigér | redigér wikikode]

Første halvdel af de tre bøger blev i 1978 filmatiseret af Ralph Bakshi, som en animeret film. I 1980 filmatiserede Jules Bass og Arthur Rankin Jr. resten af trilogien til tv.

Ringenes Herre er siden, med stor succes, filmatiseret af den newzealandske filminstruktør Peter Jackson. Første del, Eventyret om Ringen, havde premiere i december 2001, De to Tårne i december 2002 og sidste del af filmatiseringen, Kongen vender tilbage, i december 2003.

I rollerne er bl.a. Elijah Wood som Frodo, Ian McKellen som Gandalf, Viggo Mortensen som Aragorn,Sean Astin som Sam, Liv Tyler som Arwen, Christopher Lee som Saruman, Billy Boyd som Pippin, Dominic Monaghan som Merry, Bernard Hill som Theodén, Miranda Otto som Èowyn, Karl Urban som Éomer, David Wenham som Faramir, Sean Bean som Boromir, John Noble som Denethor, Andy Serkis som Gollum, Cate Blanchett som Galadriel, Orlando Bloom som Legolas, John Rhys-Davies som Gimli, Ian Holm som Bilbo og Hugo Weaving som Elrond.

Der er gået 1.000.000 meter film til optagelserne af første del af Ringenes Herre. I en enkelt scene var der 250 heste med, desuden havde 70 specialtrænede heste roller i filmen.

Radio[redigér | redigér wikikode]

Brian Sibley fra den britiske statsradiofoni BBC dramatiserede i 1981 trilogien som et hørespil af i alt 13 timers varighed. Skuespilleren Ian Holm, som i Peter Jacksons filmatisering spillede Bilbo Sækker, lagde i hørespillet stemme til hovedpersonen Frodo Sækker.

I Danmark har forfatteren Rune T. Kidde bearbejdet og oplæst Ringenes Herre som en føljeton af i alt 24 timers varighed i DRs Børneradio.

Computerspil[redigér | redigér wikikode]

Siden april 2007 har man kunnet opleve Ringenes Herre som MMORPG i computerspillet The Lord of the Rings Online.

Kendte figurer fra Ringenes Herre[redigér | redigér wikikode]

Lokaliteter[redigér | redigér wikikode]

Lande

Trivia[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: