Wikipedia:Landsbybrønden/Forslag til ændringer af politik om kilder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forslag til ændringer af politik om kilder[rediger kildetekst]

Jeg bekymrer mig for kvaliteten af dansk wikipedias indhold, og især synes jeg at der er behov for at stramme lidt op på normerne omkring kildeanvendelse og bevisbyrde.

Derfor har stillet følgender forslag til ændringer og tilføjelser af normerne om Verificérbarhed, pålidelige kilder og kildekritik.

Sammenlagt vil disse forandringer kunne lægge grund for en opstramning af kvaliteten af wikipedias artiklers niveau, fordi de vil gøre det sværere at indføre problematiske oplysninger baseret på problematiske kilder, og lettere at fjerne problematiske oplysninger uden at skulle løfte en urimelig bevisbyrde. Vi skal nok diskutere hver foreslået ændring separat på de enkelte sider, men jeg tænkte at siden de er nært beslægtede ville det give mening at nævne dem her på landsbybrønden, så kan vi eventuelt tage diskussioner om det overordnede spørgsmål (altså kan wikipedia gør emere for at hæve kvaliteten af vores indhold?) her. Maunus (diskussion) 27. mar 2017, 15:51 (CEST)

På mit initiativ havde vi i januar en alenlang diskussion om dette emne, som førte til, at nogle brugere midlertidigt, andre permanent forlod projektet, da gemytterne var i kog. Det har dog ført til en mindre radikal ændring i stilmanualen, end den jeg foreslog, men dog et skridt i den retning, du efterlyser. Jeg havde ikke drømt om, at mine forslag, som var i god tro og positivt formuleret, ville føre så vidt. men belært af erfaringen tror jeg ikke, at det gavner noget at grave denne diskussion frem igen--Ramloser (diskussion) 27. mar 2017, 17:38 (CEST)
Hvis ens mål er at skrive en brugbar encyklopædi er man simpelthen nødt til at have en arbejdsgang der faciliterer produktionen af indhold af en kvalitet der er høj nok til at læserne rent faktisk bliver klogere - det kræver et meget mere stringent fokus på kvaliteten af kilder og på kvalitetsforbedrende processer end det aktuelt er tilfældet. Det er i processens natur at kvalitetskravene må starte lavt og derefter må stige gradvist efterhånden som indhold bliver produceret - det er på tide at stramme op en gang nu. Jeg vil meget gerne se et link til den diskussion du henviser til fra i Januar.Maunus (diskussion) 27. mar 2017, 17:47 (CEST)
Kære Maunus, ingen deler ikke dine ønsker om forbedringer af kvaliteten. Lige p.t. vil jeg dog opfordre dig til opmærksomt at lægge øre til Ramlosers bemærkning ovenfor. Lad os i denne fase forsøge at undgå at rippe op i det, der gav så dårlig en stemning for et par måneder siden. Lidt naïvt tror jeg, at vi i fællesskab stille og roligt og uden det, følsomme gemytter vil opfatte som krigserklæringer, kan øge kvaliteten, artikel for artikel. --Staunited (diskussion) 27. mar 2017, 18:14 (CEST)
Desværre er det således at den der store interesse i ikke at skabe uro i praksis forhindrer at kvaliteten bliver bedre. Jeg er personligt af den holdning at stemningen er mindre vigtig end kvaliteten, så hvis man absolut skal vælge (det kan jeg ikke se hvorfor skulle være nødvendigt, hvis vi alle deler interessen for at forbedre encyklopædien så bør ingen vel blive kede af strammere regler for kvaliteteskontrol), så vil jeg vælge kvaliteten. Maunus (diskussion) 27. mar 2017, 18:22 (CEST)
Her er linket Wikipedia:Landsbybrønden/dokumentationsafsnit, som det fremgår endte det med en mindre opstramning af stilmanualen.--Ramloser (diskussion) 27. mar 2017, 18:23 (CEST)
Jeg synes ikke umiddelbart forslaget lyder så betændt som ovenstående, så som udgangspunkt synes jeg det er en god idé. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. mar 2017, 18:37 (CEST)
Kære Tøndemager. Nu har vi jo haft et fint samarbejde i flere sammenhænge, men hvis det skal kunne fortsætte, må du forklare, hvad der var "betændt" i mit forslag til dokumentationsafsnit.--Ramloser (diskussion) 27. mar 2017, 18:43 (CEST)
Om mit forslag skrev du i januar:":Jeg er i store træk enig omkring inddelingen. Dog er jeg enig i at betegnelsen "kilder" bør være til originalkilden (altså evt. en bog) - altså i store træk det samme som litteraturlisten. Derfor synes jeg også at overskriften skal være uden "kilde", altså blot "Henvisninger" (eller "Referencer"). Noter og fodnoter er det samme - det er uddybende oplysninger til teksten, der kan være påført en reference. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. jan 2017, 08:41 (CET)", men når du nu kalder det "betændt", må du jo have ændret holdning. da "betændt" ifølge Den danske ordbog enten er et klinisk udtryk eller i overført betydning betyder:"præget af moralsk eller mental dårligdom".--Ramloser (diskussion) 27. mar 2017, 18:56 (CEST)
Som jeg læser Tøndemageren er "betændt" bare en måde at sige at det viste sig at være meget kontroversielt , og at han ikke forventer at mine forslag bliver ligeså kontroversielle (det drejer sig om mindre ændringer).Maunus (diskussion) 27. mar 2017, 19:22 (CEST)
Som Maunus siger, det var hensigten med ordvalget "betændt" at mene at det udviklede sig meget kontroversielt, og det forventer jeg ikke denne gang. Min holdning har ikke ændret sig - og jeg synes stadig det var en god idé at du tog det andet op i sin tid Ramloser. Er ked af at du misforstod mig :) mvh Tøndemageren (diskussion) 27. mar 2017, 19:55 (CEST)
Tak for svaret. Jeg er glad for, at jeg misforstod dig, dvs. at du ikke mente, mit indlæg var betændt. Om det er muligt at gøre diskussionen mindre "betændt" med Maunus' forslag er en anden sag. Jeg håber du har ret, men med mit kendskab til visse brugeres måde at reagere på, er jeg bange for, at også dette forslag ender i endeløse diskussioner.--Ramloser (diskussion) 27. mar 2017, 20:00 (CEST)
Det er jo en vurderingssag, om et forslag er mere kontroversielt end et andet. Lige nu er alle diskussioner her på wiki mere eller mindre

"betændte", idet alle skyder med spredehagl efter hinanden. Men jeg kan stadig ikke se, at mit forslag var betændt, og det er faktisk det, Tøndemageren skrev. Jeg er derimod enig i, at diskussionen var betændt ligesom mange andre, se fx på Zoizits brugerdiskussion.--Ramloser (diskussion) 27. mar 2017, 19:28 (CEST)

En måde at gøre diskussioner mindre "betændte" er efter min mening at lade være med at overfortolke hinandens kommentarer eller læse kritik af indhold som om de er angreb på forfatteren. Men det er måske nok irrleevant i denne diskussion, hvis Tøndemageren vil forklare eller undskylde håber jeg han gør det på din brugerdiskussion, så vi kan fortsætte denne diskussion om ændringer af politikken om kilder uden for meget personfnidder.Maunus (diskussion) 27. mar 2017, 19:37 (CEST)

Jeg vil gerne vende tilbage til de aktuelle forslag. Jeg er enig i at nogle artikler har kilder af lav kvalitet. Det kan være af flere årsager, f.eks.: Kilder som udtrykker personlige meninger, blogs og lignende. Kilder som den biograferede person eller virksomhed selv har lavet. Kilder som er forældede. Primære kilder med forskningsresultater, hvor man mangler andre fagfolks reaktion på arbejdet. Jeg synes ikke at forslagene egentlig ændrer på vores nuværende politikker, men støtter gerne at vi præciserer vigtigheden af gode kilder. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 27. mar 2017, 23:28 (CEST)

Jeg synes, det lyder fornuftigt med en præcisering og mindre opstramning i forhold til ønsket om kildeanvendelse og -kritik. Det er naturligt, at hele projektet er startet med ret lempelige krav, men også, at man så efterhånden bliver mere ambitiøse. Forslagene her lyder ikke som nogen markant ændring, men mere et bitte nøk på vejen mod sådan en tilpasning, og det virker fint nok.Økonom (diskussion) 28. mar 2017, 19:06 (CEST)
  • I diskussionen herover er disse forslag til mindre ændringer af politikken om kilder blevet overvejende positivt modtaget. Hvordan gør vi nu at de bliver implementeret? Skal vi tage afstemninger på de individuelle sider? Eller vil en administrator opsummere diskussionerne og implementere baseret på konsensus?Maunus (diskussion) 5. apr 2017, 09:02 (CEST)