(7) Iris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Iris.
(7) Iris
7 Iris Astronomical Symbol.svg
Opdaget
Opdagelsesår 13. august 1847
Opdager John Russell Hind
Kredsløb om solen
Afstand til solen Maks. 2,937 AU
Min. 1,833 AU
Halve storakse 2,385 AU
Excentricitet 0,231
Siderisk omløbstid 3,68 år (1345,38 d)
Omløbshastighed 19,03 km/s
Banehældning 5,527°
Fysiske egenskaber
Dimensioner 199,8 ± 10 km (IRAS)[1]
Overfladeareal N/A
Rumfang N/A
Masse 1,62 ± 0,09 ×1019 kg[2]
Massefylde 3,21 ± 0,49 g/cm³[2]
Tyngdeacceleration 0,109 m/s²
Undvigelseshastighed 0,147 km/s
Rotationstid 0,2975 d[3]
Aksehældning 85°
Albedo 0,277 (geometrisk)
Størrelsesklasse 6,7-11,4[4][5]
Absolut: 5,51
Temperatur ~171 K
maks: 275 K (+2°C)

(7) Iris er en asteroide der har sin bane i asteroidebæltet. Blandt de silikatrige asteroider har Iris den femtestørste (geometrisk middel) diameter efter Eunomia, Juno, Amphitrite og Herculina.

Iris' lyse overflade og den korte afstand til Solen gør den til det fjerdeklareste objekt i asteroidebæltet, efter Vesta, Ceres og Pallas. Når Iris er i opposition ses den fra Jorden med en gennemsnitlig størrelsesklasse på +7,8 — svarende til Neptun. Det betyder at den nemt kan ses i en almindelig håndkikkert. Ved sjældne lejligheder er den i opposition nær dens perihelium-punkt, og den ses da som størrelsesklasse +6,7, lige nøjagtigt ikke synlig med det blotte øje. Det sker næste gang den 31. oktober 2017 (størrelsesklasse +6,9).[4]

Opdagelse og navn[redigér | redigér wikikode]

Iris blev opdaget den 13. august 1847, af den britiske astronom John Russell Hind, og er opkaldt efter Iris i græsk mytologigudinden der personificerer regnbuen og som også er Heras sendebud. Det var den syvende asteroide der blev opdaget, og den første af i alt ti opdaget af Hind. Han har selv fået en asteroide opkaldt efter sig: (1897) Hind.

Karakteristika[redigér | redigér wikikode]

Analyser af variationen af Iris' lysstyrke over tid, indikerer at den må have en lidt kantet form, og at dens rotationsakse næsten ligger ned i ekliptikas plan. Det sidste medfører at der er midnatssol på stort set den ene halvdel af asteroiden om sommeren og tilsvarende ingen sol om vinteren. Det medfører igen meget store temperaturforskelle hen over asteroiden, da det må formodes at den ingen atmosfære har til at holde på, og udjævne, varmen.

Der er tegn på at dens overflade udviser forskelle i albedo, med et muligt stort lyst område på den nordlige halvkugle.[6] Generelt er Iris' overflade meget lys og består sandsynligvis af en blanding af nikkel-jernlegeringer og magnesium- og jernsilikater. Overfladens spektrum svarer til L- og LL-kondritternes, med korrektion for rumerosion,[7] så den kan være en vigtig bidragyder til disse meteoritter. Banedynamiske beregninger indikerer også at den bør være en betydelig meteoritkilde.[8]

Iris blev observeret under to stjerneokkultationer (formørkelser), hhv. 26. maj 1995 og 25. juli 1997. Fra begge observationer har man kunnet beregne at den har en diameter på ca. 200 km.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. "JPL Small-Body Database Browser: 7 Iris". 2009-03-17 last obs.. http://ssd.jpl.nasa.gov/sbdb.cgi?sstr=7. Hentet 17. marts 2009. 
  2. 2,0 2,1 Jim Baer (2011). "Recent Asteroid Mass Determinations". Personal Website. http://home.earthlink.net/~jimbaer1/astmass.txt. Hentet 14. sep. 2011. 
  3. "Planetary Data System Small Bodies Node, lightcurve parameters". http://www.psi.edu/pds/archive/lc.html. 
  4. 4,0 4,1 Donald H. Menzel and Jay M. Pasachoff (1983). A Field Guide to the Stars and Planets (2nd udg.). Boston, MA: Houghton Mifflin. pp. 391. ISBN 0-395-34835-8. 
  5. "Bright Minor Planets 2006". Minor Planet Center. http://www.cfa.harvard.edu/iau/Ephemerides/Bright/2006. Hentet 21. maj 2008. 
  6. Hoffmann, M.; Geyer (1993). "Spots on 4-VESTA and 7-IRIS - Large Areas or Little Patches". Astronomy & Astrophysics Supplement 101: 621. Bibcode1993A&AS..101..621H. 
  7. Y. Ueda et al. Surface Material Analysis of the S-type Asteroids: Removing the Space Weathering Effect from Reflectance Spectrum, 34th Annual Lunar and Planetary Science Conference, March 17–21, 2003, League City, Texas, abstract no.2078 (2003).
  8. Migliorini, F.; Manara; Cellino; Di Martino; Zappala (1997). "(7) Iris: a possible source of ordinary chondrites?". Astronomy & Astrophysics 321: 652. Bibcode1997A&A...321..652M.