Asta Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Asta Nielsen
Fulde navn Asta Sophie Amalie Nielsen
Født 11. september 1881
København, Danmark
Død 25. maj 1972 (90 år)
Frederiksberg, Danmark
Andre navn(e) Die Asta
{{{partnertype}}}: {{{partner}}}
Kæreste(r) Gregorij Chmara
Ægtefælle(r) Peter Urban Bruun Gad
Ferdinand Wingårdh
Anders Christian Theede
Børn Jesta
Forældre Jens Christian Nielsen & Ida Frederikke Petersen
Bopæl Danmark, Tyskland
Asta Nielsen i sin Berlinlejlighed, 1925
Asta Nielsens tavle på huset i Berliner Fasanenstraße.

Asta Sophie Amalie Nielsen (også kaldet Die Asta; 11. september 1881 i København25. maj 1972Frederiksberg) var en dansk skuespillerinde og en af stumfilmens største stjerner og stumfilmens første sexsymboler.

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Asta blev født på Vesterbro i København som datter af en far, der var arbejdsmand, og en mor, der var vaskekone. Faderen var Jens Christian Nielsen (1847-1895) og hendes mor var Ida Frederikke Petersen (1843-1912). Asta Nielsen blev uddannet på Det kongelige Teaters elevskole og debuterede i 1902Dagmarteatret, hvor hun blev indtil 1905, og på Det Ny Teater (1908-10). I samme periode turnerede hun også i både Norge og Sverige, men slog aldrig rigtig igennem på teateret.

Film[redigér | redigér wikikode]

I 1910 filmdebuterede hun i stumfilmen Afgrunden, der blev instrueret af Peter Urban Gad. Afgrunden var både Asta Nielsens personlige og dansk stumfilms europæiske gennembrud. Filmen var et erotisk kærlighedsdrama om spillelærerinden Magda Vang (Asta Nielsen), der er forlovet med præstesønnen Knud Svane (Robert Dinesen). Hun bliver imidlertid betaget af cirkusartisten Rudolph Stern (Poul Reumert), som hun løber væk med. Men han udnytter hende og har andre kvinder også, og da han prøver at sælge hende tilbage til Knud, dræber hun ham på trods af, at hun elsker ham. I sidste scene bliver hun ført væk af politiet.

Efter Afgrunden indspillede Asta kun to yderligere film i Danmark; Den sorte Drøm (Fotorama; instruktør Urban Gad, 1911) og Balletdanserinden (Nordisk Film, instruktør August Blom, 1911) – begge over for den mandlige stjerneskuespiller Valdemar Psilander. Efter de to film flyttede hun til Tyskland, hvor hun med stor succes arbejdede med sin mand Urban Gad som instruktør indtil 1916. I Tyskland skrev hun kontrakt med den tyske filmproducer Paul Davidson for $80.000 om året, et astronomisk beløb – den bedste betalte filmstjerne indtil da. Hun blev i Tyskland indtil 1. verdenskrig, hvor hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun indspillede en enkelt film: Mod Lyset (1919). Efter krigen tog hun igen til Tyskland, hvor hun indspillede yderligere en række film, indtil 1937, hvor hun presset af nazisterne flyttede tilbage til Danmark. Desuden passede tonefilmens fremmarch hende ikke godt. Hendes eneste tonefilm, Unmögliche Liebe (1932), blev ikke nogen succes. Tilbage i Danmark lykkedes det hende ikke at finde arbejde, og det var slut med filmen. I stedet skrev hun selvbiografien (Den tiende Muse, 1946), skrev nogle noveller og læste op i radioen. I 1968 skrev, producerede og instruerede hun en selvportrætfilm (Asta Nielsen) – da hun var utilfreds med den film, som Henrik Stangerup i 1967 havde instrueret om hendes liv.

De fleste af hendes roller var som tragiske kvindeskæbner, der ikke passede ind i eller ikke lod sig styre af hæmmende sociale normer, som i hendes første rolle i Afgrunden hvor hun spillede en kvinde, der valgte den passionerede kærlighed med cirkusartisten frem for det sikre liv med præstesønnen. Men Asta Nielsen spillede også komiske roller, og sågar i Hamlet fra 1921 spillede hun selv rollen som "Prins Hamlet".

Asta Nielsen var på sin karrieres højdepunkt et kendt navn i både Danmark og Tyskland, såvel som i resten af Europa og USA. Hun er blevet kaldt den første internationale filmstjerne. En rundspørge i Rusland i 1911 blev hun udnævnt til verdens bedste kvindelige filmskuespillerinde. Under 1. verdenskrig var hun lige vellidt på begge sider af konflikten. I 1925 spillede hun sammen med Greta Garbo i Die Freudlose Gasse – senere sagde Greta Garbo om Asta Nielsen: "Når det kommer til ... udtryk og bredde, så er jeg intet sammenlignet med hende". I perioden 1925-1933 blev hendes markante hus på ferieøen Hiddensee centrum for en større gruppe kunstnere. Asta Nielsen omtales i bogen Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Hun var gift tre gange. Første gang med Urban Gad (1879-1947). Ægteskabet varede fra 1912 til 1918, hvor det blev opløst. I 1919 blev hun dernæst gift med den svenske reserveløjtnant Ferdinand Wingårdh. De var gift indtil 1923, hvor ægteskabet blev opløst. Fra 1923 og 13 år frem boede hun sammen med den russiske skuespiller Gregorij Chmara, uden at de dog blev gift. Og endeligt i 1970 blev hun gift med kunsthandler Anders Christian Thede (1899-1988). I 1901 fik hun datteren Jesta – men hun fortalte aldrig, hvem faderen var, og hun opdrog hende som enlig mor. Jesta begik selvmord i 1964, efter hendes mand Paul Vermehren var død. Asta Nielsen døde den 25. maj 1972Frederiksberg Hospital, hvor hun var indlagt med et brækket ben. Hun er begravet i de ukendtes grav på Vestre Kirkegård, hvor også hendes datter og svigersøn ligger begravet.[1] [2] I 1994 blev strædet ved siden af Nordisk Film i Valby - kendt fra Olsen Bande filmene - navngivet 'Asta Nielsen Strædet'.[3]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

  • Afgrunden (som Magda Vang; instruktør Urban Gad, 1910) (Danmark)
  • Der fremde Vogel (som May; instruktør Urban Gad, 1911) (Tyskland)
  • Balletdanserinden (som Camille Flavier, balletdanserinde; instruktør August Blom, 1911) (Danmark)
  • In dem grossen Augenblick (som Annie, hushjælp; instruktør Urban Gad, 1911) (Tyskland)
  • Den sorte Drøm (som Stella, cirkusdanserinde; instruktør Urban Gad, 1911) (Danmark)
  • Heisses Blut (som Jonna; instruktør Urban Gad, 1911) (Tyskland)
  • Zigeunerblut (som Zigøjnersken Luscha; instruktør Urban Gad, 1911) (Tyskland)
  • Nachtfalter (som Olga / frk. Yvonne; instruktør Urban Gad, 1911) (Tyskland)
  • Die Verräterin (som Yvonne, de Bougivals datter; instruktør Urban Gad, 1911) (Tyskland)
  • Die arme Jenny (som Jenny; instruktør Urban Gad, 1912) (Tyskland)
  • Der Totentanz (som Bella; instruktør Urban Gad, 1912) (Tyskland)
  • Das Mädchen ohne Vaterland (som Zidra; instruktør Urban Gad, 1912) (Tyskland)
  • Wenn die Maske fällt (som Sanna; instruktør Urban Gad, 1912) (Tyskland)
  • Die Kinder des Generals (som Thekla, generalens datter; instruktør Urban Gad, 1912) (Tyskland)
  • Zu Tode gehetzt (som Paula Müller; instruktør Urban Gad, 1912) (Tyskland)
  • Die Macht des Goldes (som Creszenz, Mutter Fitzingers datter; instruktør Urban Gad, 1912) (Tyskland)
  • Die Suffragette (som Nelly; instruktør Urban Gad, 1913) (Tyskland)
  • Die Film-Primadonna (som Ruth Breton; instruktør Urban Gad, 1913) (Tyskland)
  • Die Sünden der Väter (som Hanna, Meyers datter; instruktør Urban Gad, 1913) (Tyskland)
  • Jugend und Tollheit (som Jesta Müller; instruktør Urban Gad, 1913) (Tyskland)
  • Der Tod in Sevilla (som Juanita; instruktør Urban Gad, 1913) (Tyskland)
  • Komödianten (som Kamma; instruktør Urban Gad, 1913) (Tyskland)
  • S. 1. (som Gertrud, generalens datter; instruktør Urban Gad, 1913) (Tyskland)
  • Engelein (som Jesta; instruktør Urban Gad, 1914) (Tyskland)
  • Die weissen Rosen (som Hedda Frank; instruktør Urban Gad, 1914) (Tyskland)
  • Das Feuer (som Wanda Petry, skolerytterske; instruktør Urban Gad, 1914) (Tyskland)
  • Das Kind ruft (som Elena; instruktør Urban Gad, 1914) (Tyskland)
  • Vordertreppe und Hintertreppe (som Sabine; instruktør Urban Gad, 1914) (Tyskland)
  • Zapatas Bande (instruktør Urban Gad, 1914) (Tyskland)
  • Die Tochter der Landstrasse (som Zirzi; instruktør Urban Gad, 1915) (Tyskland)
  • Die falsche Asta Nielsen (som Asta Nielsen (sig selv) & Bolette; instruktør Urban Gad, 1915) (Tyskland)
  • Das Versuchskaninchen (som Jesta; instruktør Edmund Edel, 1916) (Tyskland)
  • Das Liebes ABC (som Lis; instruktør Magnus Stifter, 1916) (Tyskland)
  • Engeleins Hochzeit (som Jesta; instruktør Urban Gad, 1916) (Tyskland)
  • Die ewige Nacht (som Marta, en blind pige; instruktør Urban Gad, 1916) (Tyskland)
  • Dora Brandes (som Dora Brandes; instruktør Magnus Stifter, 1916) (Tyskland)
  • Die Börsenkönigin (som Helene Netzler, kobbermineeje; instruktør Edmund Edel, 1916) (Tyskland)
  • Aschenbrödel (som Lotte; instruktør Urban Gad, 1917) (Tyskland)
  • Das Waisenhauskind (som Esther; instruktør Walter Schmidthässler, 1917) (Tyskland)
  • Das Eskimo-Baby (som Ivigtut; instruktør Walter Schmidthässler, 1918) (Tyskland)
  • Im Lebenswirbel (som Margit; instruktør Heinz Schall, 1918) (Tyskland)
  • Die Rose der Wildnis (som Wanda; instruktør Walter Schmidthässler, 1918) (Tyskland)
  • Mod Lyset (som Komtesse Ysabel, grevindens datter; instruktør Holger-Madsen, 1919) (Danmark)
  • Das Ende vom Liede (som Dora, fru von Warens datter; instruktør Willy Grunwald, 1919) (Tyskland)
  • Nach dem Gesetz (som Sonja Waler, journalist, Erichs søster; instruktør Willy Grunwald, 1919) (Tyskland)
  • Rausch (som Henriette; instruktør Ernst Lubitsch, 1919) (Tyskland)
  • Der Reigen (som Elena; instruktør Richard Oswald, 1920) (Tyskland)
  • Steuermann Holk (som Isabella Bouflon; instruktør Ludwig Wolff, 1920) (Tyskland)
  • Kurfürstendamm (som pigen Lissy og kokkepigen Marie; instruktør Richard Oswald, 1920) (Tyskland)
  • Graf Sylvains Rache (som Madeleine; instruktør Willy Grunwald, 1920) (Tyskland)
  • Hamlet (som Prins Hamlet; Svend Gade, instruktør Heinz Schall, 1921) (Tyskland) også som producent
  • Die geliebte Roswolskys (som Mary Verhag; instruktør Felix Basch, 1921) (Tyskland)
  • Irrende Seelen (som Nastasja Barashkova; instruktør Carl Froelich, 1921) (Tyskland)
  • Felix (som Zazako, Felixs søster; instruktør Rasmus Breistein, 1921) (Norge)
  • Der Absturz (som Kaja Falk; instruktør Ludwig Wolff, 1922) (Tyskland)
  • Fräulein Julie (som Julie; instruktør Felix Basch, 1922) (Tyskland)
  • Brigantenrache (som Anica, en dalmatisk bondepige; instruktør Reinhard Bruck, 1922) (Tyskland)
  • Vanina (som Vanina, guvernørens datter; instruktør Arthur von Gerlach, 1922) (Tyskland)
  • Erdgeist (som Lulu; instruktør Leopold Jessner, 1923) (Tyskland)
  • Die Tänzerin Navarro (som Carmencita Navarro; instruktør Ludwig Wolff, 1923) (Tyskland)
  • I.N.R.I. - Ein film der Menschlichkeit (som Maria Magdalene; instruktør Robert Wiene, 1923) (Tyskland)
  • Das Haus am Meer (som Teresa, Enricos hustru; instruktør Fritz Kauffmann, 1924) (Tyskland)
  • Die Schmetterlingsschlacht (som Rosi; instruktør Franz Eckstein, 1924) (Tyskland)
  • Die Frau im Feuer (som Josefine; instruktør Carl Boese, 1924) (Tyskland)
  • Lebende Buddhas (som Tibetanerinde; instruktør Paul Wegener, 1924) (Tyskland)
  • Die freudlose gasse (som Maria Lechner; instruktør G.W. Pabst, 1925) (Tyskland)
  • Athleten (som Prinsesse Wanda; instruktør Friedrich Zelnik, 1925) (Tyskland)
  • Hedda Gabler (som Hedda, Tesmans hustru; instruktør Franz Eckstein, 1925) (Tyskland)
  • Laster der Menschheit (som Tamara, das Experiment; instruktør Rudolf Meinert, 1926) (Tyskland)
  • Die Gesunkenen (som Anna, Grossers kone; instruktør Rudolf Walter-Fein, 1926) (Tyskland)
  • Dirnentragödie (som Auguste, den ældre luder; instruktør Bruno Rahn, 1927) (Tyskland)
  • Gehetzte Frauen (som Clarina, sangerinde; instruktør Richard Oswald, 1927) (Tyskland)
  • Kleinstadtsünder (som Selma Karchow; instruktør Bruno Rahn, 1927) (Tyskland)
  • Das gefährliche Alter (som Elsie, Lindners hustru; instruktør Eugen Illes, 1927) (Tyskland)
  • Unmögliche Liebe (som Vera Holgk; instruktør Erich Waschneck, 1932) (Tyskland)
  • Asta Nielsen (som Asta Nielsen; Asta Nielsen, 1968) (Danmark) også som instruktør og manuskriptforfatter
  • Die Asta - portræt af Asta Nielsen (som Asta Nielsen; instruktør Jørgen Roos, Ib Rehné, 1995) (Danmark)

Film om Asta Nielsen[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Adolf Langsted: Asta Nielsen (1918)
  • Olaf Fønss: Danske Skuespillerinder (1930)
  • Asta Nielsen: Den tiende Muse (1945).
  • Allan Hagedorff: Asta Nielsen (1981)
  • Allan O. Hagedorff: Liebe mit achtzig – briefe (1997)
  • Ib Monty: Asta Nielsen – breve 1911-71 (1998)
  • Marguerite Engberg: Filmstjernen Asta Nielsen (1999)
  • Poul Malmkjær: Asta – mennesket, myten og filmstjernen (2000)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Tysk) Gravsted Asta Nielsen
  2. Asta Nielsengravsted.dk
  3. Bent Jørgensen: Storbyens stednavne, Gyldendals Små Røde Ordboger (1999)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Biografier[redigér | redigér wikikode]

Filmoptagelser[redigér | redigér wikikode]

Diverse[redigér | redigér wikikode]