Billy Joel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Billy Joel

William Martin Joel, kendt som Billy Joel (født 9. maj 1949) er en amerikansk sanger og sangskriver.

Billy Joel har solgt over 150 millioner album på verdensplan, og haft 33 top 40-hits siden 1972. Han er 23 gange blevet nomineret til en Grammy. Senest er Broadway-musicalen "Movin' Out", der inkluderer mange af Joels mest kendte sange, blevet nomineret til 10 Tony-priser. Musicalen vandt to af disse Tony-priser, en for bedste orkestrering og en for bedste koreografi.

Tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

Billy Joel indspillede 3 album inden sin solo-karriere: 2 med gruppen The Hassles og 1 med gruppen Attila. Disse album var dog ingen succeser, og en kort overgang fungerede Joel som musikkritiker ud over at spille live med The Hassles.

I 1971 skrev Joel kontrakt med Family Productions og indspillede snart efter sit første album, Cold Spring Harbor. Albummet solgte ikke godt og blev i øvrigt udgivet med en stor fejl, da masterbåndet kørte for hurtigt. Først i 1984 blev en version, hvor sangene kørte med den rigtige hastighed udgivet.

Kontrakten med Family Productions førte kun til udgivelsen af denne ene plade, men kontrakten indeholdt en klausul der betød, at dette produktionsselskab havde ret til royalties i resten af Joels karriere. Af denne grund optræder Family Productions logo på alle Joels udgivelser til og med 1989.

I 1972 flyttede Joel til Los Angeles og tog dæknavnet Bill Martin for at slippe ud af kontraktforpligtelser med Family Productions. I det næste halve år spillede han piano i den lille bar The Executive Lounge. Efter at være blevet gift med Elizabeth Weber, begyndte han på en turnetilværelse – atter under navnet Billy Joel. En liveudgave, indspillet i WMMR's radiostudie i Philadelphia, af sangen Captain Jack blev ønsket og spillet så meget i Philadelphia, at det førte til en pladekontrakt med Columbia Records.

Et anerkendt navn[redigér | redigér wikikode]

Billy Joels første album for Columbia blev Piano Man, der foruden at indeholde Captain Jack hittede med titel-nummeret.

Yderligere 2 album fulgte sammen med en del turnevirksomhed. Men først i 1977 slog Joel for alvor igennem med albummet The Stranger, der bl.a. indeholder klassikeren Just The Way You Are. Dette album er til dato solgt i over 10 mio. eksemplarer og udløste i 1978 2 Grammys: 1 for årets plade og en for årets sang. Dette album var også starten på et langt samarbejde med produceren Phil Ramone.

I efteråret 1978 udkom efterfølgeren 52nd Street, der solgtes i over 2 mio. eksemplarer på en måned. Denne plade fik i 1979 en Grammy for årets album.

I 1980 fik Billy Joel sit første nummer 1 hit i USA med "It's Still Rock'n Roll to Me", fra succesalbummet Glass Houses.

I 1982 kom Joel til skade i et motorcykeluheld og blev i øvrigt skilt samme år. Det år udgav han det meget Beatles-inspirerede album "The Nylon Curtain".

En stor pladesucces for Joel blev albummet An Innocent Man fra 1983, hvor han inspireret af bl.a. The Four Seasons søgte tilbage til rock’n roll-musikkens rødder før The Beatles. Blandt albummets største hits findes "Uptown Girl", "Tell Her About It" og "For The Longest Time". Pladen var et frisk pust fra Joel oven på den meget mere komplekse og kunstnerisk tunge Nylon Curtain LP, og var delvist inspireret af hans forlovelse med fotomodellen Christie Brinkley.

I 1987 skete det, der ifølge Joel selv har været karrierens store højdepunkt, da han blev første vestlige kunstner som afholdte en serie store rockkoncerter i det tidligere Sovjetunionen. Dokumentaren "A Matter Of Trust" og en liveudgivelse på VHS, LP, MC og CD fulgte i kølvandet.

I 1989 fyrede Joel sin tidligere svoger og manager gennem mange år, Frank Weber, og lagde sag an mod ham for bedrageri. Samme år fyrede Joel sit band, der havde spillet med ham lige siden 1973. Kun trommeslageren Liberty De Vito forblev. Pladeproducer Phil Ramone blev udskiftet med Mick Jones fra Foreigner. Joel anlagde endvidere sag mod sin tidligere advokat for bedrageri, men sagen blev afsluttet med forlig, inden den kom i retten.

I 1988 lagde Joel stemme til Dodger fra Disneys Oliver & Co., og indspillede vokalen til sangen "Why Should I Worry" fra samme film.

Billy Joels studiealbum Storm Front fra 1989 blev endnu en stor salgssucces, og indeholdt blandt andet nummer 1 hittet "We Didn't Start The Fire". Sangen "Shameless" fra samme album blev også et nummer 1 hit, men først flere år senere da countrysangeren Garth Brooks indspillede en coverversion af den.

Det sidste rock-udspil fra Billy Joel kom i 1993 med River of Dreams, der holdt sit indtog på de amerikanske hitlister som nummer 1, både album og single.

"Famous Last Words" er meget passende titlen på sidste nummer på dette sidste pop-rock album fra Billy Joel.

De senere år[redigér | redigér wikikode]

I sensommeren 1990 afholdt Billy Joel en forrygende koncert i Valbyhallen i København. I 1994-1995 efter River Of Dreams touren afholdt han en lang række "Face to Face"-koncerter med Elton John, og igen omkring 1998. De skulle også have været i Danmark, men koncerten blev aflyst på grund af sygdom.

Joel blev i 1994 skilt fra Christie Brinkley og giftede sig i 2004 med 23-årige Katie Lee, skilt i 2010.

Siden 1994 har Billy Joel komponeret en del klassisk musik. Det er der kommet et enkelt album ud af, Fantasies & Delusions som toppede de klassiske albumlister i 2001. Siden Joel stoppede med at udgive pop-rock musik, har han blandt andet designet en båd, skrevet en børnebog og spillet koncerter. I 2006 satte han rekorden for flest udsolgte koncerter i legendariske Madison Square Garden, en serie på 12 udsolgte shows, og overgik således Bruce Springsteen der havde den gamle rekord. Han skriver ikke længere nyt materiale i rock-genren, sangen "Christmas in Fallujah" fra 2007 undtaget, som blev spillet live.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

  • Billy Joel er USAs 3. bedst sælgende solo kunstner nogensinde, kun overgået af Elvis Presley og Garth Brooks.
  • I starten af 1970'erne, før han fik succes, forsøgte Billy Joel at begå selvmord ved at drikke væske beregnet til møbelpolering.
  • Alexa Ray Joel, Billy Joel og Christie Brinkleys datter, hedder Ray efter Ray Charles.
  • Billy Joel spillede klaver på sessions til klassikeren "The Leader of The Pack" med Shangri-Las (1965). Han var da 16 år gammel og tjente ikke en krone, fordi han ikke var medlem af fagforeningen. Om det er Joel på den endelige udgave vides ikke.
  • Han tjente kun 3.000 $ på albummet "The Stranger", selv om det i sin tid var Columbia Records bedst sælgende album.

Priser[redigér | redigér wikikode]

  • Grammy – Årets plade (1978)
  • Grammy – Årets sang ("Just The Way You Are") (1978)
  • Grammy – Årets album (1979)
  • Grammy – Bedste mandlige rock-vokalist (1979)
  • Grammy – Bedste mandlige rock-vokalist(1980)
  • Grammy – Legend Award (1991)
  • Doctor of Humane Letters fra Fairfield University (1991)
  • Introduceret i The Songwriters Hall of Fame (1992)
  • The Recording Industry Association of America Diamond Award (1992)
  • Honorary Doctorate fra Berklee College of Music (1993)
  • Billboard Century Award (1994)
  • Honorary Doctorate of Humane Letters fra Hofstra University (1997)
  • Doctor of Music fra Southampton College (2000)
  • The Johnny Mercer Award (2001)
  • MusiCares Person Of The Year (2002)
  • Stjerne på Hollywood Walk of Fame (2004)

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

  • Cold Spring Harbor (1971)
  • Piano Man (1973)
  • Streetlife Serenade (1974)
  • Turnstiles (1976)
  • The Stranger (1977)
  • 52nd Street (1978)
  • Glass Houses (1980)
  • Songs in the Attic (1981)
  • The Nylon Curtain (1982)
  • An innocent Man (1983)
  • Greatest Hits vol. I & II (1985)
  • The Bridge (1986)
  • КОНЦЕРТ (Concert) (1987)
  • Storm Front (1989)
  • River of Dreams (1993)
  • Greatest Hits vol. III (1997)
  • 2000 Years: The Millennium Concert (2000)
  • Fantasies & Delusions (skrevet af B.J., udført af Richard Joo) (2001)
  • My Lives (boxsæt) (2005)
  • 12 Gardens – Live (2006)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]