Bruce Springsteen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bruce Springsteen
Bruce Springsteen - Roskilde Festival 2012.jpg
Bruce Springsteen optrådte på Roskilde Festival den 7. juli 2012.
Information
Fødenavn Bruce Frederick Joseph Springsteen
Pseudonym(er) The Boss
Født 23. oktober 1949 (64 år)
Long Branch, New Jersey, USA
Oprindelse Freehold, New Jersey, USA
Genre(r) Rock, heartland rock, folkrock, hård rock, roots rock, Jersey Shore sound
Beskæftigelse Musiker, sanger, sangskriver
Instrument(er) Vokal, guitar, harmonika, klaver
Aktive år 1965–i dag
Pladeselskab Columbia Records
Associerede acts E Street Band, Steel Mill, Tom Morello, The Miami Horns, The Sessions Band, Southside Johnny & The Asbury Jukes, The Gaslight Anthem, Dropkick Murphys, Gary U.S. Bonds
Hjemmeside brucespringsteen.net

Bruce Frederick Joseph Springsteen (født 23. september 1949 i Long Branch, New Jersey), kendt som The Boss, er en amerikansk musiker og singer-songwriter. Han er bedst kendt for sit arbejde med E Street Band og han har gjort sig fortjent til adskillige priser for sit arbejde, herunder 20 Grammy Awards, to Golden Globe og en Academy Award samt være optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1999. Han slog for alvor igennem med albummet Born to Run i 1975, og har siden haft en særstilling i amerikansk rockmusik med stor og trofast tilhængerskare.

Hans to næste album, Darkness on the Edge of Town (1978) og The River (1980), markerede ham som en personlig fortolker af en ærkeamerikansk stiltradition fra country blues over folk til soul. Med sin rustne stemmeføring og til akustisk guitarakkompagnement beskrev han på lp'en Nebraska (1982) de nederste sociale lag i USA. Born in the U.S.A. fra 1984 er hans mest succesfulde album med over 30 millioner solgte eksemplarer. Titelsangen "Born in the U.S.A." blev bl.a. misforstået af tidligere præsident Ronald Reagan og højrefløjen i USA i 1980’erne, der så sangen som repræsentativ for deres republikanske version af drømmen om rigdom.[1]

Med de tre følgende album, Tunnel of Love (1987), Human Touch og Lucky Town (begge fra 1992) blev han mere afdæmpet og selvbiografisk. I 1994 vandt han en Oscar for titelsangen til aids-filmen Philadelphia. Det akustiske album The Ghost of Tom Joad blev udgivet i 1995, og teksterne var stærkt inspireret af John Steinbecks roman Vredens druer med Joad som den bærende karakter, der har svært ved at skjule vreden over den sociale uretfærdighed, han og familien møder på deres vej i det amerikanske hjerteland under depressionsårene i 1930'erne.[2]

I 1999 gendannede han E Street Band efter 10 års pause. På albummet The Rising fra 2002 er terrorangrebet den 11. september 2001 omdrejningspunktet, og på den mere lavmælte Devils & Dust fra 2005 viste han sig som markant modstander af den amerikanske invasion og besættelse af Irak (se Irakkrigen). I 2006 vendte Springsteen tilbage til sine rødder med albummet We Shall Overcome: The Seeger Sessions, hvor han akustisk og med stor instrumentering fortolkede sange, der forbindes med folkveteranen Pete Seeger. Han udsendte Magic i 2007 og Working on a Dream i 2009. Albummet Wrecking Ball fra 2012 omhandlende finanskrisen og dens negative eftervirkninger på samfundet. Hans 18. album High Hopes blev udgivet den 14. januar 2014. Springsteen har i dag solgt over 120 millioner album på verdensplan.[3]

Springsteen er også politisk engageret: i 2004 deltog han aktivt i demokraten John Kerrys kandidatur til præsidentposten, bl.a. med Vote for Change turneen. Han er desuden en stor tilhænger af Barack Obama og stillede også op under Obamas "Hope"-valgkampagne i 2008.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Som 16-årig blev Bruce Springsteen for første gang medlem af et band, The Castiles. De næste år var han med til at danne adskillige bands, som fik succes i New Jersey og Richmond i Virginia. Det var dog først i 1972, at han blev opdaget af CBS-talentspejderen John Hammond, som også opdagede Bob Dylan, og fik en pladekontrakt.

John Hammond troede, han havde skrevet kontrakt med en folk-sanger, men Bruce Springsteen insisterede på at få sit E Street Band med i indspilningerne af sit første album, Greetings from Asbury Park, N.J. (1973). Den og den næste, The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle, blev dog kommercielle flop, men pga. gode anmeldelser blev han ikke droppet af pladeselskabet. Under Springsteens omfattende tour i 1974 mødte han Rolling Stone journalisten Jon Landau, der skrev: "Jeg har set rockens fremtid, og dens navn er Bruce Springsteen". Landau bliver få år senere manager for Bruce Springsteen, og er det den dag i dag.

Plade nummer tre var knald eller fald for ham, og den livsbekræftende Born to Run blev da også det store gennembrud, han havde håbet på. De næste to år var præget af en retssag mod hans manager Mike Appel, som Springsteen beskyldte for bedrageri. Retssagen endte med forlig, hvorefter Springsteen kunne gå i gang med sit næste album, det noget mere dystre Darkness on the Edge of Town (1978).

De næste seks år voksede og voksede Springsteens popularitet med udgivelsen af de bombastiske rockplader The River (1980) og Born in the U.S.A. (1984). Indimellem blev der tid til at udgive det akustiske socialrealistiske album Nebraska (1982), som Springsteen optog alene i sit soveværelse på en firesporsbåndoptager.

Born In The U.S.A. blev Springsteens gennembrud til superstjernestatus på verdensplan. I løbet af to år solgte den 18 millioner eksemplarer, og den verdensomspændende turné slog hans navn fast som en af firsernes største live kunstnere. Bruce Springsteens status som stjerne blev bl.a. slået fast da i 1985 sammen Bob Dylan, Michael Jackson og Tina Turner var med på støttesinglen We Are The World.

I slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne skruede Springsteen lidt ned for blusset med de mere personlige album Tunnel of Love (1987) og dobbeltudgivelsen Human Touch og Lucky Town (1992), og i 1995 kom endnu et akustisk album, The Ghost of Tom Joad, som blev fulgt af en akustisk soloturné.

I 1999 gendannede Springsteen sit legendariske E Street Band, som han havde brudt med ti år tidligere. Genforeningsturneen viste med en række udsolgte stadionkoncerter, at Springsteen endnu ikke havde mistet sin appeal. Turneen blev foreviget i koncertfilmen Live In New York City. Turneen blev fulgt op af det første album med The E Street Band siden Born in the USA, The Rising (2002). Albummet var inspireret af terrorangrebet den 11. september 2001 og blev efterfulgt af endnu en turné.

I 2005 var Springsteen endnu engang mere eller mindre solo, da han udgav albummet Devils & Dust, hvis titelnummer er en kommentar til Golfkrigen 2003. Solo var han til gengæld ikke, da han i 2006 udgav We Shall Overcome: The Seeger Sessions, et album som udelukkende består af ældre folkesange, som Pete Seeger havde været med til at popularisere. På albummet og den efterfølgende turné var Springsteen i selskab med et 19-mands orkester.

Den 16. november 2010 udgav Bruce Springsteen The Promise, et dobbeltalbum, der indeholder 21 ikke tidligere udgivne sange fra 1976-1978. Efter bombeangrebene i Boston i april 2013 kontaktede Springsteen byens punk band Dropkick Murphys, og udtalte at han ville være behjælpelig med en eventuelt støttesang for ofrene. Via iTunes udgav de i maj 2013 en genindspilning af sangen "Rose Tattoo", der vil blive udgivet på en EP med titlen Rose Tattoo: For Boston Charity EP, hvor alle pengene fra downloads går til ofrene angrebet. Den 14. januar 2014 blev Springsteens attende studiealbum, High Hopes, udgivet.

Kunstnerisk[redigér | redigér wikikode]

Bruce Springsteen er først og fremmest kendt for sin dynamiske liveoptræden og sine socialrealistiske sange om almindelige mennesker på godt og ondt. I begyndelsen af 2000-tallet er han blevet mere og mere politisk engageret, og i 2004 deltog han aktivt i demokraten John Kerrys valgkamp om præsidentposten, bl.a. med Vote For Change turneen. Han har optrådt i Danmark ved adskillige lejligheder. Første gang i 1981 i Brøndbyhallen (i denne forbindelse dukkede Springsteen uanmeldt op i Forum og sang "Hungry Heart" med den danske gruppe Malurt), i 1988 i Idrætsparken, 1993 på Gentofte Stadion, 1996 i Falconerteateret, i 1999 og 2003 i Parken og i 2005 i Forum med et solo-show, den 28. oktober 2006, hvor han spillede et anmelderrost show med The Seeger Sessions Band i Parken, med omkring 20.000 tilskuere. Dernæst en koncert i Forum den 8. december 2007, som var et led i turneen i anledning af albummet Magic. Denne gang med The E Street Band. Han spillede i Parken den 29. juni 2008 – igen med The E Street Band. Den 8. juli 2009 spillede han i Herning i anledning af albummet Working on a Dream.

Senest har han spillet på Roskilde Festival den 7. juli 2012.

Bruce Springsteen har vundet adskillige priser for sit arbejde, bl.a. Polar Music Award i 1997 og en Oscar i 1994 for sangen "Street of Philadelphia" kendt fra filmen Philadelphia med Tom Hanks.

E Street Band[redigér | redigér wikikode]

E Street Band er navnet på den gruppe musikere der bortset fra 1988-1999 har fulgt Springsteen siden 1972. De blev dog også genforenet kortvarigt i 1995 for at indspille fire nye sange i forbindelse med en ny udgivelse fra Springsteen. Når de ikke arbejder sammen med Springsteen, passer de deres egne karrierer. Mest berømt for andet arbejde er nok trommeslager Max Weinberg, der har været kapelmester for The Max Weinberg 7 på Late Night with Conan O'Brien siden 1993, samt Steven Van Zandt der også er kendt for sin rolle som Silvio Dante i tv-serien Sopranos fra 1999-2007.

The E Street Band dateres helt tilbage til 1972 og bestod dengang af Garry Tallent (Bas), Clarence Clemons (Saxofon) samt Vini Lopez (Trommer). I 1973 blev David Sancious (Piano) medlem af bandet. Det var disse musikere Springsteen i 1973 indspillede hans første album Greetings From Asbury Park N.J. med. Senere samme år, da The Wild, The Innocent & The E Street Shuffle udkom, var Danny Federici (Hammondorgel & Harmonika) også med i bandet.

Vini Lopez forlod bandet i 1974 og blev midlertidigt erstattet af Ernest Carter. Carter nåede kun at indspille et enkelt nummer Born to Run med Springsteen, før han blev erstattet af Max Weinberg. Til gengæld er det formentlig Springsteens største hit. David Sancious valgte at forlade bandet og blev erstattet af Roy Bittan ved samme samme lejlighed. Således blev albummets titelnummer indspillet med en anden trommeslager og pianist end resten af albummet. Steven Van Zandt (Guitar) blev en del af bandet under indspilningerne til Born to Run.

Bandets sammensætning forblev uændret frem til indspilningerne af Born in the USA. Steven Van Zandt, der medvirker på flere sange derfra, forlod bandet og blev i 1984 på verdensturneen erstattet af Nils Lofgren. Patti Scialfa, der senere skulle blive Springsteens kone, sang i koret. I 1987 udgav Springsteen Tunnel of Love, og den efterfølgende turné blev den foreløbigt sidste med The E Street Band.

Efter mere end ti år, bortset fra indspilninger i 1995, samlede Springsteen The E Street Band igen til den verdensomspændende Reunion-Tour. Nu var både Van Zandt og Lofgren med på guitar. Både til indspilningerne til The Rising og Magic brugte Springsteen The E Street Band. Nu også med violinist Soozie Tyrell. Hun er dog aldrig blevet krediteret som en del af The E Street Band på disse album, men var med på de næste to turneer, hvor Springsteen præsenterede hende på lige fod med de andre medlemmer.

Den 19. november 2007 blev det meddelt, efter første del af Magic-turnéen var overstået, at Danny Federici ville få orlov for at blive behandlet for kræft. Han blev erstattet af Charles Giordano, der havde medvirket på Springsteens album The Seeger Sessions. Federici spillede i Indianapolis 20. marts 2008 ekstraordinært sammen med The E Street Band på enkelte numre. Det skulle blive hans sidste; han døde 17. april 2008.

Springsteens seneste album Working on a Dream er indspillet med The E Street Band. Danny Federici, der under Magic-Touren døde af kræft, er med på albummet, da en del blev indspillet netop under Magic-Touren. Roy Bittan, der hovedsageligt spiller flygel, overtog orglet til de manglende indspilninger. På turneen sad Charles Giordano igen bag orglet på trods af, at han ikke havde været med til indspilningerne af Working On A Dream. Max Weinberg blev på en del af Working On A Dream-turneen erstattet af sin søn Jay Weinberg, da Max Weinberg samtidig med turneen måtte passe sit arbejde som kapelmester for The Max Weinberg 7 på Late Night med Conan O'Brien. Allerede tidligt på turneen overtog sønnen trommerne til en del af sættet. Første koncert helt uden Max Weinberg ved trommerne fandt sted 14. maj 2009 i Times Union Center, Albany N.Y.

Den 18. juni 2011 døde Clarence Clemons, som følge af et slagtilfælde.

Bruce Springsteen medvirkede blandt en række andre fremtrædende amerikanske musikere i koncertfilmen Roy Orbison and Friends: A Black and White Night fra 1988.

Koncerter i Danmark[redigér | redigér wikikode]

  • 2. maj 1981: Brøndby Hallen, Brøndby – med The E Street Band
  • 25. juli 1988: Idrætsparken, København – med The E Street Band
  • 30. maj 1993: Gentofte Stadion, Gentofte – med "The Other Band"
  • 16. marts 1996: Falkoner Teatret, København – solo
  • 26. juni 1999: Parken, København – med The E Street Band
  • 14. juni 2003: Parken, København – med The E Street Band
  • 22. juni 2005: Forum, København – solo
  • 28. oktober 2006: Parken, København – med The Seeger Session Band
  • 8. december 2007: Forum, København – med The E Street Band
  • 29. juni 2008: Parken, København – med The E Street Band
  • 8. juli 2009: MCH Outdoor Arena, Herning – med The E Street Band
  • 7. juli 2012: Roskilde Festival, Roskilde – med The E Street Band
  • 14. maj 2013: Parken, København – med The E Street Band
  • 16. maj 2013: Jyske Bank Boxen, Herning – med The E Street Band

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: