Biva Møbler
Biva Møbler A/S, dansk kæde af møbelbutikker med 54 butikker i hele landet. Kæden er Danmarks største enkeltejede møbelkæde.
Historie [redigér]
Kæden blev grundlagt af Henry Johansen i 1982, der åbnede en lille butik i en gammel maskinfabrik i Ørstedsgade i det centrale Odense. Den bærende idé for Johansen var at sælge billige, usamlede møbler direkte fra lageret. Biva, der var den første lavprismøbelforretning i Danmark, udvidede hurtigt med endnu en butik i Odense samt butikker i Svendborg og Nyborg. I 1988 krydsede kæden Lillebælt, og siden fulgte flere butikker i Jylland og på Sjælland.
Kæden er tidligere kend for deres 'skrabede' tv-reklamer, hvor Henry Johansens datter, Millie, der også har været engageret i firmaet, medvirker og på et syngende fynsk siger "vi ses i Biva".
I august 2006 blev Biva Møbler solgt til de to kapitalfonde Dania Capital og Odin Equity Partners. De nye ejere planlægger at åbne 25 butikker i Danmark inden for de næste fem år, ligesom en ekspansion til udlandet er planlagt.
Hovedkontor og centrallager blev i den forbindelse flyttet fra Odense til Taulov ved Fredericia.
i år 2010, blev en del af Biva's butikker lukket rundt om i landet de butikker det omhandler er: Skive, Struer, Greve, Odense (Grønløkkevej), Nyborg, Vordingborg, Varde, Helsinge, Odder, Tåstrup og Skejby.
I 2011 opkøbte BIVA kæden TÆPPELAND.
Butikker [redigér]
Pr. 19. marts 2010:
| Region | Antal | By |
|---|---|---|
| Region Hovedstaden | 9 | Ballerup, Brøndby, Frederikssund, Helsingør, Hillerød, København (Kastrup, Nørrebro), Søborg, |
| Region Sjælland | 10 | Greve, Haslev, Holbæk, Kalundborg, Køge, Nakskov, Nykøbing F, Næstved, Roskilde, Slagelse, |
| Region Syddanmark | 12 | Esbjerg, Fredericia, Grindsted, Haderslev, Kolding, Middelfart, Odense (Ørbækvej), Ribe, Svendborg, Sønderborg, Vejle, Aabenraa |
| Region Midtjylland | 10 | Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Ringkøbing, Silkeborg,Viborg, Århus (Holme, Tilst) |
| Region Nordjylland | 5 | Frederikshavn, Hjørring, Hobro, Thisted, Aalborg |
| Lukkede butikker | 11 | Skive, Struer, Greve, Odense (Grønløkkevej), Nyborg, Vordingborg, Varde, Helsinge, Odder, Tåstrup, Skejby |