Bro bro brille
| "Bro bro brille" | ||
|---|---|---|
| Sang | ||
| Skrevet i | - | |
| Komponeret i | - | |
| Tekstforfatter(e) | Folkesang | |
| Komponist(er) | Folkemelodi | |
 Wikisource |
Bro bro brille | |
Bro bro brille er en børnesang og en sangleg som kan leges af en gruppe på mindst fire personer. Teksten kan findes på wikisource
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Sådan leges den
To vælges til at være "bro", de står med front mod hinanden og presser deres hænder sammen over hovedet. De andre går i række efter hinanden ind under broen igen og igen. Når sangen kommer til "så ta'r vi ham", fanger de to i broen den, som i det øjeblik går under broen. Den fangne går om bag en af de to i broen. Sangen synges forfra indtil alle er fanget, og afsluttes med en tovtrækning.
I mere oprindelige versioner af sanglegen vælges i hemmelighed to personer til at være henholdsvis "Sol" og "Måne". Sol og Måne danner broen. Sangsteksten sluttes af med »...den, som kommer allersidst, skal i den sorte gryde!« På ordet gryde sænker Sol og Måne armene og fanger en, som så skal vælge enten Sol eller Måne. Dette hviskes, så de andre deltagere ikke hører det, og den fangne stiller sig op bag valget, Sol eller Måne. Når alle børn er fanget kommer styrkeprøven, "tovtrækningen", hvor børnene bag henholdsvis Sol og Måne lægger armene om livet på den foranstående og "trækker tov".
Nogle versioner af sangteksten har yderligere et vers:
Første gang så la'r vi ham gå,
anden gang så lige så,
tredie gang så ta'r vi ham
og putter ham i gryden!
[redigér] Sanglegens historie
Sanglegen menes at være mindst 2000 år gammel og er oprindeligt et offerritual. For at sikre sig at alle krigere mødte hurtigt frem til kamp, var det nemlig en skik, at den kriger der kom sidst blev ofret til guderne - i Danmarks bronzealder til Sol og Måne (Ring og Manno) - en skik der for øvrigt også kendes hos Gallerne.
I oldtiden formidlede man rituelle budskaber gennem billeder frem for tekst, ofte udformet som det vi i dag kalder en tegneserie. Et interessant eksempel på dette er vort danske Gundestrupkar, en stor sølvskål fra kimbrernes udvandring i det første århundrede før vor tidsregning - i slutningen af bronzealderen. Skålens yderside er prydet af ansigter som tilskrives at være druider (rituelle præster) og på indersiden er gengivet et drabeligt ritual med lurblæsere og krigere i en lang række, hvor en af dem puttes i et kar. Handlingen forklares oftest som en druidisk, rituel genfødsel - men den rigtige forklaring er både velkendt og drabelig.
I følge historikeren Dan Hemmings bog "Guldhornenes tale", er offeritualet på Gundestrupkarret nemlig det, vi i dag kender som børnesanglegen "Bro bro brille". På karrets inderside vises offerscenen fra »...den som kommer allersidst skal i den sorte gryde.«
Andre forklaringer udlægger legen som den mytologiske bro til Dødsriget og at »klokken ringer elleve«, som en sammenligning med Biblens Dommedagsprofetier om »den sidste time« er kommen. Den tvetydige formulering: »Kejseren står på sit høje hvide slot, så hvidt som et kridt, så sort som et kul,« lyder i nogle norske versioner: »Keiseren står på sitt høyeste slott, ser ut over vann, ser ut over land.« I mindre kendte, ældre danske udgaver drejer teksten sig imidlertid om »långbjænned mær, så swot som kul, så hvidt som kridt« - en slags hybrid mellem to mægtige mytologiske kvindeskikkelser, Móðguðr (Gjallarbruas vokterinde) og Hel (Underverdenens herskerinde). Sol og Måne erstattes nogen gange af "guld" og "sølv". I senmiddelalderen symboliserede "gryden" det kristne, flammende Helvede.
Den afsluttende tovtrækning mellem børnene i rækkerne bag Sol og Måne bør også betragtes symbolsk. Den er en kamp mellem de levende hos Solen og de døde hos Månen, som er Dødsrigets sol. I nogle europæiske traditioner og i Amerika findes der eksempler på, at det er en kamp mellem engle og djævle. I et Svensk afskrift af teksten bliver "fangen" slet og ret spurgt: »Vil du til Gu’far eller til Fan.«
Sanglegen "Bro bro Brille" indgik også som en af de typiske julelege, en tradition som opstod i 1700-taller, da man begyndte at holde julestue.
Sanglegen kendes i Norge som "Bro, bro brille" og Sverige som "Bro bro breja. I England findes en tilsvarende, fortrinsvis pigeleg til børnesanen "London Bridge is Falling Down, My Fair Lady" (da. "Knippelsbro går op og ned"). Den engelske tradition menes at kunne henføres til år 1014, hvor den norske konge Olav den Hellige hjalp den angelsaksiske kong Ethelred II med at generobre London fra danerne. I den forbindelse blev London Bridge revet ned.
Yderligere udgaver af den samme "broleg" findes også til andre tekster, fx. "Oranges and Lemons".
[redigér] Literatur
- Dan Hemming: "Guldhornenes tale" (Dansk Historisk Håndbogsforlag 1979)
[redigér] Eksterne henvisninger
- Afsnit om sanglegen og Gundestrupkarret i en artikel om mistelten og mysterie.
