Slaget om Als

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danske soldater i kamp. Tegning fra krigen i 1864
Panserbatteriet Rolf Krake
Mindesten i Sottrupskov for preussiske soldater

Slaget om Als blev udkæmpet den 29. juni 1864 under 2. Slesvigske Krig mellem Danmark og Preussen. Slaget om Als var den sidste afgørende kamp i krigen.

Indledende manøvre[redigér | redigér wikikode]

Als befandt der sig i alt 12.000 danske soldater, hvoraf størstedelen havde trukket sig tilbage dertil efter nederlaget ved Dybbøl. Danskerne havde bygget et net af løbegrave og kanonstillinger langs hele kysten fra Sønderborg i syd til Kær-halvøens spids Arnkilsøre i nord. I farvandet omkring Als kredsede danske krigsskibe og kanonbåde parate til at gribe ind, hvis et angreb mod øen skulle komme.

Men den danske overkommando på øen tog for givet, at det først vil ske efter nogle dages intenst bombardement. Danskerne ventede derfor ikke noget angreb – midt om natten den 29. juni. End ikke de danske lytteposter, som lå i både ude i Als Sund registrerede, at store preussisiske styrker trak ind i Sottrup Skov syd for Sottrupskov for i ly af den tætte skov at bevæge sig frem til vandkanten.

Tidligt om morgenen den 29. juni satte 4 preussiske bådhold med tilsammen 2600 mand over Als Sund til i 166 robåde og pontonfærger. Hovedstyrken startede fra Sottrup Storskov kl. 2:00 i 95 fartøjer og gik 10 minutter senere i land ved Skovfoged-huset på Arnkil. Den danske styrke på 50 mand ved Skovfogedhuset blev hurtigt nedkæmpet af de 1.450 preussere, der stormede op ad kystskråningen.

Forsvaret af Als var for svagt og for dårligt organiseret. Panserbatteriet Rolf Krake der lå for anker i Augustenborg Fjord, dukkede efter en lille times kamp op og kunne for en stund stoppe overførslen af de preussiske tropper. Men da var der allerede omkring 5.000 preussiske soldater på Als og de danske styrker var trængt. Kl. 5.30 opgav danskerne forsvaret af øen og trak sig under stadig kamp tilbage til halvøen Kegnæs. Herfra udskibedes tropperne i løbet af de næste dage, og den 1. juli forlod den sidste danske soldat Als.

Den preussiske hærs tab beløb sig til 372. Den danske hær mistede 3.148 af de 12.000 soldater på Als. 216 var dræbte, resten var sårede, taget til fange eller forsvundet.

Det preussiske mindesmærke

(Rolf Krake lå på overgangstidspunktet i Augustenborg Fjord. Skibet sejlede ud i Als Sund, åbnede ild mod preusserne og bragte landgangen til ophør i tre kvarter. Men skibschefen, orlogskaptajn H.P. Rothe, syntes, at skyderiet på Als trak sydpå, hvad der tydede på, det danske forsvar af Als var opgivet. For at deltage i evakueringen af de danske styrker befalede han Rolf Krake tilbage i Augustenborg Fjord, hvorved preusserne kunne genoptage landgangen og endda lægge en pontonbro over Als Sund. Efter krigen blev Rothe stillet for en krigsret, men frikendt. Man lagde vægt på, at han alligevel ville have været nødt til at forlade Als Sund så snart det blev lyst, fordi Rolf Krake ikke kunne modstå de kraftige preussiske artilleristillinger, der var opstillet langs sundet.)

De danske og preussiske soldater, der faldt under kampen om Als, blev begravet af lokalbefolkningen, efterhånden som de blev fundet på markerne. Derfor er der mange grave på Arnkil i modsætning til Dybbøl, hvor der er få, store fællesgrave. Gravene er blevet passet af lokalbefolkningen siden 1864.

I 1872 indviedes syd for Arnkilsøre ud til Als Sund det preussiske mindesmærke for Slaget på Als den 29. juni 1864. Mindesmærket blev i juni 1945 sprængt i luften. Gerningsmændene var sandsynligvis tidligere frihedskæmpere.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°59′00″N 9°55′00″Ø / 54.983333333333°N 9.9166666666667°Ø / 54.983333333333; 9.9166666666667