Dannebrog
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Dannebrog (flertydig). (artikler, som begynder med Dannebrog)
Det nationale danske flag kaldes normalt for Dannebrog. Dannebrog betyder "dansk klæde" eller bare "vel forarbejdet stof". Dannebrog er rødt med et hvidt kors der når til siderne af flaget; den vertikale del af korset kan vendes til den modsatte side. Korsdesignet på det danske flag blev efterfølgende overtaget af de andre nordiske lande; Sverige, Norge, Finland og Island, samt de autonome områder Åland og Færøerne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Design
Den officielle røde farve på Dannebrog kaldes normalt bare for dannebrogsrød. Det tekniske navn på farven er pantone 186C (og farven på orlogsflaget pantone 194C).
Pantone 186C svarer i RGB farver til R224 G024 B054 og HEX koden er #E31836.
Pantone 194C svarer i RGB farver til R172 G002 B052 og HEX koden er #AC0234.
Andre data i standarden (DS 359 'Flagdug') er:
- Rivstyrke: Mindst 76 newton i kædetrådene og 62 newton i skudtrådene.
- Materiale (fra og med 2005): 100% polyester.
- Vægt: 130 - 175 gram pr. m².
Når bagkanten er vokset, så er det dels fordi, man ville have noget at klippe af, når flaget blev slidt, dels fordi flaget ikke smældede så meget, når det var langt og smalt, dels er det en påvirking fra vimplerne, dels så er forkanten på et flag mere udstrakt end bagkanten, og derfor bør flagets midte være forskudt imod stangen, for at det ser rigtigt ud på afstand. Ud fra en historisk betragtning var flaget i begyndelsen firkantet (efter solkorset) og blev først ved reformationen ændret til et galgekors - det nuværende udseende. De firkantede versioner kan bl.a. ses hos Gelre (se nedenfor) samt i mange tidlige danske militære faner.
Forholdet mellem flagstang og dannebrogs højde bør være 1:5 (10 m flagstang - dannebrog 200 cm højt)
Ved flag på halv stang (begravelser) skal underkanten af flaget være midt på flagstangen.
[redigér] Historie
Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse (i dag Tallinn i Estland) den 15. juni 1219, den dag som vi idag kalder Valdemarsdag (Se også Anders Sunesen og Valdemar 2. Sejr). Korstoget i 1219 var med en mægtig hær, som esterne ikke kunne stille noget op imod. Det er dog usikkerhed om tid og sted er korrekte[1].
Den ældste kilde siger: Danske i året 1208 kæmpede i Livland, i nutidens Estland på et sted som kaldes Fellin (Viljandi), og (da de næsten var slået) ydmygt påkaldte Guds hjælp, da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug. Traditionen fortæller videre, at en himmelsk røst samtidig fortalte, at danskerne ville sejre under dette tegn, hvilket de også gjorde.[2]. Det er usikkert hvad der egentlig skete under slaget ved Lyndanisse eller slaget ved Fellin, og kilderne er først nedskrevet 300 år efter begivenhederne skulle have fundet sted [1]
Letlands flag, som dog ikke er et korsflag, kan også spore sine rød-hvide farver tilbage til slaget ved Felin, omend i kraprød. Det er muligt, at der er to forhold er knyttet sammen.
Dannebrog er bevidnet af den hollandske herold Gelre (1334-1375), der i værket "Armorial Gelre" blandt andet gengiver et våben for "die coninc van danmarke" visende rigsvåbenet med 3 leoparder forbundet med en gylden hjelm med hermelinsklædte og påfuglebesatte vesselhorn samt et kvadratisk Dannebrogsflag.[3] Ligeledes i Bellenville-våbenbogen fra 1380-90 findes et skjold med et kors med navnet Denenbroce over. På Bayeux-tapetet fra omkring 1068-69 fører bagtroppen et rødt flag med et hvidt kors, muligvis danske slægtninge til Vilhelm Erobreren, der i front fører Sankt Georgskorset i slaget ved Hastings i 1066. Ioannis Skylitzis Krønike fra Biblioteca Nacional, Madrid, viser væringer fra Miklagaard omkring år 1100 med et rødt flag med et hvidt kors. Således er både flaget og navnet dokumenteret senest fra Valdemar Atterdags tid og kan således stamme fra de estiske korstog blot 150 år før, eller måske endda endnu tidligere.
Det danske korsflag kendes brugt af Erik 7. af Pommern og symboliserede da Lübecks våben, fordi han ønskede, at han var herre over denne by. Lübecks gamle våben var et hvidt kors på en rød baggrund, dannet som en modsætning til den tysk-romerske kejsers hvide flag med et rødt kors, et flag som stammede fra Romerriget, og som er bevaret i det engelske flag. Erik af Pommern indførte dannebrogskorset i sit segl (og siden har det indgået i alle danske rigsvåbener).
Dannebrog blev oprindeligt opbevaret sammen med rigets øvrige klenodier, i Folen, det faste tårn på Kalundborg Slot.
Under krigen i Ditmarsken i 1500 var et Dannebrogsflag, der efter sigende var identisk med det originale fra 1219, med. Under slaget på vejen til Hemmingstedt blev det ført af marsk Hans von Ahlefeldt. Han faldt, og flaget blev erobret af ditmarskerne. Det blev senere generobret i 1559 - da næsten ødelagt af fugtighed og ælde - og ophængt i Slesvig kirke, hvor det endeligt gik til en gang i 1660'erne.
I borgerkrigen Grevens fejde, anvendte den ene part et stribet flag; blåt, gult og rødt i rigsvåbnets farver, og den anden part, den sejrende, brugte et rødt-hvidt korsflag, med fire lige lange arme.
[redigér] Ravnefanen
Der spekuleres i, at der har været en forløber for det nuværende danske flag, således mener nogle, at danske konger brugte et rødt flag med to ravne afbildet i sort, når de drog i krig.
Ifølge nogle beretninger skulle Kong Knud 2. den Store eksempelvis have ført en Ravnefane i slaget ved Ashington i Essex i 1016 [4]. Om dette var en fane der generelt blev brugt af den danske kongeslægt er dog svært at vide, men faner og flag blev allerede brugt dengang.
Fanen skulle allerede dengang være blevet kaldt Danebroge - Danernes klæde (mærke), og man mener altså derfor at navnet Dannebrog har en længere forhistorie.
[redigér] Lovgivning
Der blev indført flagforbud for borgere i 1834.
Først i 1854 fik almindelige danske borgere ret til at hejse Dannebrog (dog ikke splitflag) [1].
[redigér] Skik og brug
Der er ingen dansk lovgivning, der direkte regulerer borgernes flagning med Dannebrog, men en række regler på enkeltområder og sædvane dækker en del af brugen.
En udbredt skik er, at flaget først må hejses ved solopgang, dog aldrig tidligere end klokken 08.00, og flaget tages ned senest ved solnedgang. Flådens historie
[redigér] Regler for offentlige myndigheders brug af Dannebrog
Officielle flagdage Officielle flagdage 2008
Om flagning til minde om 2. verdenskrig Skrivelse om reglerne for flagning den 9. april og 5. maj, SKR nr 11319 af 28/04/1950
Når man flager med flere landes flag Skrivelse om den rangmæssige orden ved flagning, SKR nr 11118 af 05/08/1949
[redigér] Officielle flag
.svg)
Splitflaget er det officielle Danmarks symbol og må kun anvendes af statsmyndigheder som hæren og kongehuset.
Som krigsflag bruger Hæren splitflaget. Flåden har en gammel tradition for at dets flag, orlogsflaget har en mørkere farve end almindelige flag, den såkaldte orlogsrød eller dybrød. Flaget er lettere at se på havet. Flagdugen er blodrød og en historie om flaget hævder at farven skyldtes at en fændrik, da alt var tabt svøbte sig ind i flaget og blev dræbt af stik igennem flaget så den gamle falmede fane fik sin farve tilbage. Men man kommer nok sandheden nærmer hvis man siger at dybrød var den rødeste holdbare farve, som man kunne lave med plantefarver.
Desuden har Kongehuset og andre statsinstitutioner ofte deres egne flag. Det er normalt et splitflag med et særligt mærke indsat enten hvor korsarmene mødes eller i øverste venstre hjørne af flaget. Ganske få gange er disse flag et orlogsflag med et særligt mærke. Mest udbredt er yachtflaget, som lystsejlernes flag.
[redigér] Private, der må flage med splitflag
En række andre har særlig tilladelse til at flage med splitflag eller har flaget uden at lovhjemlen har været kendt. [2] Salmonsens Konversationsleksikon fra 1919 har en liste over private borgere og institutioner, der har ret til at flage med splitflag: [3]
- Skipperforeningen i Kjøbenhavn
- Flagmagerlavet (som Skilt)
- Studenterforeningen
- Klampenborg Badeetablissement
- Bryggeriet Carlsberg, ved kongelig reskript af 10. oktober 1876[4]
- Officersforeningen
- Den kgl. Porcelænsfabrik
- Det kgl. danske Haveselskab
- Skamlingsbankeselskabet, siden 1891 [5].
- Det kgl. Vaisenhus
- Søofficersforeningen
- Marienlyst Badeetablissement
- Grevskabet Lerchenborg
- Industriudstilingen 1988
[redigér] Andre private organisationer
Følgende private organísationer har efter sigende ret til at føre splitflag. Der mangler dog dokumentation for dette.
- Polyteknisk Forening, studenterforeningen ved DTU, der har lov til at flage med splitflag, da den er indstiftet ved kongelig forordning.
- Livsforsikringsanstalten af 1871
[redigér] Udtjente flag
Danmarks-Samfundet anbefaler, at man tilintetgør et udtjent og ikke-præsentabelt Dannebrog – for eksempel ved at brænde det. Det skal sikre, at flaget ikke ender med at blive brugt uhensigtsmæssigt som fx pudseklud.[5]
[redigér] Litteratur
- John Lund: "Den faldt fra himlen ned" (Kronik i Skalk 2001, nr. 6, s. 20-27)
[redigér] Noter
- ↑ 1,0 1,1 "Dannebrog" af Hans Christian Bjerg, s.12, ISBN 87-7739-906-4.
- ↑ oplysningen stammer fra Peder Olsen (Petrus Olai), en munk fra franciskanerklosteret i Roskilde, der på et løst blad, formentlig skrevet 1527 oplyser "Andetsteds haves efterretning om, at da troende danske i den samme Valdemar den Andens tid i året 1208 kæmpede i livland på det sted, som kaldes Fellin, og (da de næsten var slåede), ydmygt påkaldte Guds hjælp - da opnåede den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug, og de hørte en røst i luften, som sagde, at når det blev løftet højt i luften, skulle de visselig vinde fuldstændig sejr over de slagne fjender, hvad der også skete. Men dette flag plejer i almindelighed at kaldes Dannebrog." Det menes, at Peder Olsen har haft en ældre, nu tabt, skriftlig kilde som forlæg. Senere har han i anden sammenhæng udokumenteret skrevet tilføjelsen "rettelig 1219" og derved omdateret begivenheden i tid og sted, jvf Lund, s. 24f.
- ↑ Lund, s. 23
- ↑ Flagets historie
- ↑ Danmarks-samfundet | Gamle faner
[redigér] Se også
- Trelleborg Byvåbnet for den skånske by Trelleborg er et tårn smykket med to flag. Det var oprindeligt Dannebrogsflag.
- Savoyens flag minder noget om det danske.
- File:Flag_of_the_Holy_Roman_Empire_(1200-1350).svg - minder også noget om det danske.
- Nationalflag
- Skånelands flag
- Albaniens flag
- Finlands flag
- Nordens flag
- Wulfstan af Hedeby
- Flagdag
- Danmarks-samfundet
|
||||||||
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Flagets historie, i Dansk Marinehistorie af Johnny E. Balsved,
- Nordisk Flagselskab
.svg){kind=link}