Liv efter døden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Rejse ind i efterlivet afbildet på egyptisk papyrus.

I filosofi, religion, mytologi og fiktion er Livet efter døden (også kaldet det hinsides eller efterlivet) konceptet om et rige eller riget selv, fysisk eller transcendentalt, hvor en væsentlig del af en persons identitet eller bevidsthed fortsat bor efter døden er indtruffet. Troen på et liv efter døden, er modsætning til troen på evig glemsel efter døden.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Adskillige trosretninger, mener således at dele eller hele det enkelte individ sjæl lever videre efter døden. Troen på et efterliv, kan være naturalistisk eller overnaturlig.

Antikkens religioner[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Græsk mytologi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hades#Dødsriget

Himmel: Elysion - Helvede: Tartaros

Nordisk mytologi[redigér | redigér wikikode]

I den nordiske mytologi kommer folk, der dør i kamp til Valhal - og andre til Hel.

Abrahamitiske religioner[redigér | redigér wikikode]

Abrahamitiske religioner er en fællesbetegnelse for en række religioner med ophav i gammel, semitisk monoteistisk tradition, primært jødedom, kristendom og islam. Disse kaldes sådan, fordi de sporer deres tradition tilbage til patriarken Abraham.

Islam[redigér | redigér wikikode]

For muslimer betyder døden, at legeme og sjæl adskilles. I Koranen nævnes Paradis flere gange som stedet, hvor mad, drikke og hourier findes i overflod.

Jødedom[redigér | redigér wikikode]

Dødsrige: Sheol.

Kristendom[redigér | redigér wikikode]

Blandt teologer og i klassisk kristen dogmatik forbindes efterlivet dog i højere grad med fysisk form, dvs. forestillingen en ny jord med en paradisisk tilstand (jfr. [vi tror]... på kødets opstandelse i Den apostolske trosbekendelse).

Andre og andet[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Buddisme/Hinduisme[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Nirvana

Parapsykologi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Parapsykologi

Parapsykologi er et kontroversielt fagområde, der har til formål at undersøge forekomsten og årsagerne til synske evner og et liv efter døden ved hjælp af videnskabelige metoder. Parapsykologiske eksperimenter har f.eks. benyttet tilfældige talgeneratorer til at teste for tegn på precognition og psykokinese med både mennesker og dyr som forsøgeemner[1][2][3] Dog er konsensus i det videnskabelige samfund, at synske evner har vist sig ikke at eksistere.[4][5][6][7][8] Kritikere hævder, at metodiske fejl kan forklare tilsyneladende vellykkede forsøg.[9] Status for parapsykologi som en videnskab er også blevet anfægtet.[10] Mange videnskabsfolk betragter fagområdet som en pseudovidenskab, fordi parapsykologer fortsætter undersøgelser på trods af, at der ikke har vist sig afgørende beviser for synske evner i mere end et århundrede med forskning.[11][12][13]

Satanisme[redigér | redigér wikikode]

Ateistisk satanisme og LaVeyisme anser, at der ikke er et liv efter døden. (jfr. erklæring 2 og 3 i De Ni Sataniske Erklæringer)

Videnskab[redigér | redigér wikikode]

Den videnskabelige metode kræver større skepsis end der findes blandt de fleste religioner i relation til tro på efterlivet. Det er generelt ment i videnskabelige kredse, at sindet, psyken, bevidsthed og personlighed er produkter af en fungerende hjerne, og at når hjernen ikke længere fungerer, forsvinder disse kvaliteter.[14]

Dem der må formodes at have været nærmest døden, men som kom tilbage, har hjerneskader !

Fiktion[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Schmidt, Helmut (1969). "Clairvoyance Tests with a Machine'". Journal of Parapsychology 33. 
  2. Schmidt, Helmut (1970). "PK Experiments with Animals as Subjects". Journal of Parapsychology 34. 
  3. Schmidt, Helmut (1973). "PK Tests with a High Speed Random Number Generator'". Journal of Parapsychology 37. 
  4. Science Framework for California Public Schools. California State Board of Education. 1990. 
  5. Wheeler, J. A. (1979). "Point of View: Drive the Pseudos Out...". Skeptical Inquirer 3: 12–13. 
  6. Kurtz, P. (1978). "Is Parapsychology a Science?". Skeptical Inquirer 3: 14–32. 
  7. Druckman, D. and Swets, J. A. eds. (1988). Enhancing Human Performance: Issues, Theories and Techniques. National Academy Press, Washington, D.C.. s. 22. ISBN 0-309-07465-7. 
  8. Reuters (5 September 2003). "Telepathy gets academic in Sweden". CNN. http://edition.cnn.com/2003/EDUCATION/09/05/offbeat.telepathy.reut/index.html. Hentet 9 March 2009. "Despite decades of experimental research ... there is still no proof that gifts such as telepathy and the ability to see the future exist, mainstream scientists say." 
  9. Hyman, R.. "Parapsychological research: A tutorial review and critical appraisal". http://ieeexplore.ieee.org/Xplore/login.jsp?url=/iel5/5/31362/01457825.pdf?arnumber=1457825. Hentet 20 September 2008. 
  10. Flew, Antony (1982), "Parapsychology: Science or Pseudoscience?", in Grim, Patrick, Philosophy of Science and the Occult 
  11. Cordón, Luis A. (2005). Popular psychology: an encyclopedia. Westport, Conn: Greenwood Press. pp. 182. ISBN 0-313-32457-3. "The essential problem is that a large portion of the scientific community, including most research psychologists, regards parapsychology as a pseudoscience, due largely to its failure to move beyond null results in the way science usually does. Ordinarily, when experimental evidence fails repeatedly to support a hypothesis, that hypothesis is abandoned. Within parapsychology, however, more than a century of experimentation has failed even to conclusively demonstrate the mere existence of paranormal phenomenon, yet parapsychologists continue to pursue that elusive goal." 
  12. Bunge, Mario (1991). "A skeptic's beliefs and disbeliefs". New Ideas in Psychology 9 (2): 131-149. 
  13. Blitz, David (1991). "The line of demarcation between science and nonscience: The case of psychoanalysis and parapsychology". New Ideas in Psychology 9: 163-170. 
  14. Rosenberger, P. B. MD & H. R. Adams PhD. Big Brain/Smart Brain. (18. oktober, 2011.)
  15. Trailer: Bröderna Lejonhjärta (1977)
  16. "Kerghan's view of life"

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]