Danske protester og reaktioner i forhold til Vietnamkrigen

Vietnamkrigen, danske protester og reaktioner i forhold til krigen. Ingen krig før Vietnamkrigen har fået mediernes opmærksomhed i samme grad takket være blandt andet fjernsynets udbredelse i den vestlige verden.Vietnamkrigen var den første krig nogensinde dækket af tv. For eksempel kunne amerikanske seere på et tidspunkt via tv-stationen CNNs kanal følge krigen direkte og dagligt.

Også i Danmark fulgte man krigen ved blandt andet at læse aviser, men med tressernes stigende velfærd og fjernsynets udbredelse, som direkte konsekvens deraf, kunne befolkningen gennem datidens statsmonopolstyrede radio- og fjernsynsorgan DRs TV-avisen dagligt følge krigens udvikling.

Sammen med den massive mediedækning og tressernes opgør med autoriteterne foregik der også i Danmark demonstrationer, modstand og afstandstagen fra Vietnamkrigen under det spirende ungdomsoprør. Første demonstration i Danmark fandt sted 5. august 1964 foran USA´s ambassade i København efter Tonkinbugtaffæren og USAs første bombardementer af Nordvietnam. Mediemæssigt affødte for eksempel Tonkinbugtaffæren og bombardementerne adskillelige indslag i TV-avisen samt 178 artikler/ledere i dagbladene Politiken, Berlingske Tidende, Aktuelt og Information mellem den 3. august og 18. august.

Demonstrationer

Fra første demonstration i 1964 og frem til sidste danske demonstration 18. april 1975 – lige inden krigens afslutning (30. april 1975) viste danske demonstranter og aktivister lejlighedsvist deres modstand og foragt for krigen. En af de mest omtalte demonstrationer fandt sted i maj 1969 foran Sagabiografen på Vesterbrogade i København, hvor man forsøgte at vise en efter demonstranternes opfattelse krigsromantiserende spillefilm (dansk titel ” De Grønne Djævle”) omhandlende Vietnamkrigen. Efter kampe mellem aktivister og politi, med en selvbestaltet bistand fra rockergruppen ” De Vilde Engle”, blev filmen taget af biografens program, da denne ikke ønskede flere problemer og negativ omtale.

Russell-tribunalet

Ud over demonstrationer og happenings blev der, trods modvillighed fra den da siddende danske socialdemokratiske regering, afholdt en høring arrangeret af Russell-tribunalet. Denne fandt sted i Roskilde november 1967 og vedrørte USA og dets allieredes formodede krigsforbrydelser under Vietnamkrigen. Russell-tribunalet afholdt i øvrigt møder forskellige steder i Europa, blandt andet også i Stockholm. Modstanden fra den danske regering bundede i, at USA havde advaret mod afholdelsen af mødet, da dette ville kunne påvirke Danmarks medlemskab af NATO i negativ retning.

Vietnambevægelserne

I Danmark opstod i 1965 Vietnambevægelsen, som dog hurtigt splittedes og derfor efterfølgende fremstod som flere forskellige organisationer. De vigtigste var De Danske Vietnamkomitéer, der udviklede sig i radikal "antiimperialistisk" retning, og den mere tværpolitiske Vietnam 69 (medlemmer fra Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet), der lå nærmere de parlamentariske partier på venstrefløjen. Begge benyttede sig af penge- og underskriftindsamlinger, protestmøder og demonstrationer. Bevægelsen, der nåede et højdepunkt 1967-68 og ebbede ud i 1972, kom indirekte til at påvirke dansk politik, der gradvis blev mere kritisk over for USA's militære engagement i Vietnam.

PET

Den danske efterretningstjeneste PET kontrollerede, checkede og registrerede så vidt det var muligt, alle personer som var involveret i modstanden mod Vietnamkrigen, både i mindre og større engagement. Dette var hovedsaglig almindelige danskere, som man tilfældigt havde anholdt ved demonstrationer eller fik kendskab og mistanke til. Også ”offentlige” personer – kunstnere og politikere – som ytrede sig negativt i forhold til Vietnamkrigen blev registreret af PET, som samlede disse oplysninger i personregistre, hvor de registrerede blev behandlet og betragtet som systemfjendske og som deciderede kommunistiske agressorer til fare for landet og verdensordenen. PETs personregistreringer vurderes i eftertiden som både overdrevne og særdeles ukritiske med hensyn til omfanget af registrerede personer, da krigsmodstanderne kunne findes i en meget bred del af den danske befolkning.

Gallups meningsmålinger

Den stigende modstand mod Vietnamkrigen kunne løbende aflæses af Gallups undersøgelser. I sommeren 1965 blev et udsnit af Danmarks befolkning spurgt om man var ”for eller i mod den politik USA førte i Vietnam”, hvor 46% svarede at de var i mod og 13% var for. I 1966 var modstanden 51% og 10% for.

De danske regeringer

De danske regeringer forholdt sig mere eller mindre passivt i forhold til USA og dets allieredes engagement i Vietnamkrigen indtil den socialdemokratiske regering under Jens Otto Krag fra den 11. oktober 1971 begyndte at udtrykke afstandstagen og kritisk holdning. Denne kritiske holdning voksede under Krags afløser Anker Jørgensen. I efteråret 1972 anerkendte Folketinget den nordvietnamesiske regering.

Litteratur

• Dahlin, Ulrik (30.08.2009): PET fattede ikke modstanden mod Vietnamkrigen, information.dk
• Dansk Institut for internationale studier, Danmark under den kolde krig, Vietnamdebat 1965-72
• Pedersen, Michael Boas (2007): Danmark under Den kolde krig, Frydenlund
• Petersen, Klaus og Sørensen, Niels Arne (2004) Den kolde krig på hjemmefronten, Syddansk Universitetsforlag
• Johansen, Inger V. og Gluud, Wilfred (2003) Vietnambevægelsen i Danmark 1964-75, Dansk Vietnamesisk Forening
• Nielsen, Jens-Emil (2003) Ung i 60érne, Bogforlaget Her & Nu