Krim-khanatet
Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring 1783. Khanatets hovedstad var Bachtjysaraj.
Samtidig med andre folkeslag havde tyrkiske stammer, som tilsammen med mongolske stammer udgør grunden for krimtatarerne, levet rundt om halvøen siden hunnernes tid. I 1200-tallet etablerede de sig i de nordlige og centrale dele af halvøen. Blandt disse tyrkiske folk fandtes en lille befolkning, karaimer, som fortrinsvis levede omkring fortet Çufut Qale (tillige Qırq Yer). Islam vandt udbredelse på halvøen år 1315.
Da Den Gyldne Horden svækkedes efter nederlaget til Timur Lenk i 1395, begyndte de tyrkiske folk på halvøen at stræbe efter selvstændighed. År 1428 kom Haci Giray, en ætling til Djengis khan og tillige prætendent til Den Gyldne Hordes trone, til Krim fra sit eksil i Litauen og havde 1430 taget magten over halvøens tyrkiske befolkning. Efter, at en lang krig for Krims selvstændighed var ført, kunne Haci Giray oprette et eget rige år 1441 eller 1443. Han flyttede sin residens fra Çufut Qale, og han og hans efterfølgere regerede Krim-halvøen og dens omgivelser (med undtagelse af nogle genuesiske besiddelser) fra Bachtjysaraj på det centrale Krim.
De genuesiske handelssteder på halvøen erobredes 1475 af den osmanniske generalen Gedik Ahmet Pascha, under sultan Mehmed 2. regering, og den krimske khanen Mengli Giray, som havde håbet at kunne bevare sin selvstændighed, blev fordrevet. Krim-khanatet blev tvunget af acceptere osmannisk overherredømme, og fra og med 1478 var de krimske khaner nominelt underlagte som vasaller under Det Osmanniske rige. Mengli Giray kom siden atter til magten efter, at han havde erkendt vasalskab til sultanen, accepteret at betale tribut og at mobilisere på sultanens forlangende. Således var krimtatarerne i årene 1497-1498 på osmannisk anmodning behjælpelige ved besejringen af de polske tropper, som var trængt ind i Moldavien.
1502 besejrede Krim-khanatet den sidste khan over Den Gyldne Horde, hvilket åbnede vejen for Zarruslands erobringer af Kazan-khanatet 1552 og Astrachan-khanatet 1556. Krim-khanatet skal have hjulpet den fremtidige osmanniske sultan Selim 1. med at 1511 få en postering som provinsguvernør, som banede vej for hans tronbestigelse året efter, og gav ham desuden tropper til hans ekspansionskrige.
1569 anfald khanatet Astrachan, som da stod under russisk overhøjhed. 1571 anførte Mohamed Khairi efter ordre fra khan Devlet 1. Giray en krimtatarisk horde i et hærtog nordpå mod Rusland, og Moskva udplyndredes; man lod staden afbrænde, afkrævede tribut af den russiske zar og skal have taget 100.000 fanger. I 1500- og 1600-tallet foretoges hærtog ind i Ukraine, og sammenlagt henved to millioner rekrutter og krigsfanger blev taget med tilbage til Krim; disse hærtog modstoges i stort af zaporogerne (tillige kaldet zaporozje-kosakkerne efter deres bosættelse rundt om staden Zaporizjzja). År 1578 understøttede krimtatarerne den osmanniske hær i krigen mod Persien.
I 1600-tallet blev Rusland stadig mægtigere, og i 1678 blev halvøen indesluttet af russiske tropper; i 1697 erobredes Perekop. 1736 invaderedes halvøen af russerne, og Bachtjysaraj hærgedes. Den osmanniske dominans over krim-khanerna varade frem til 1774, da osmannerne efter den russisk-osmanniske krig 1768-1774 blev tvunget til at afsige sig magten over halvøen i freden i Kutschuk-Kainardji.
Efter, at de var blevet besejrede af Alexander Suvorov i 1777, kom krim-khanerne under russisk overhøjhed. Den russiske indflytning af kristne ukrainere, grækere og armeniere til Krim førte til økonomisk sammenbrud og borgerkrig mellem khanerne. År 1783 annekteredes Krim af Katharina 2., "fra nu af og for al fremtid"; dette anerkendtes af Det Osmanniske Rige ved freden i Jassy 1792 (1791 i henhold til den julianske kalender).
Regenter [redigér]
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
