Dobbeltspor

Dobbeltsporet jernbane.

Dobbeltspor er to jernbane- eller sporvejsspor anlagt ved siden af hinanden med et spor for hver retning. Indenfor jernbaner anlægger man ofte de vigtigste strækninger med dobbeltspor, mens de mere sekundære baner bygges med enkeltspor. I jernbanens barndom, f.eks. banen mellem Liverpool og Manchester, gjordes det desuden for at undgå modkørende trafik på samme spor.

Begrundelser for anlæggelse af dobbeltspor

Der findes en række forskellige årsager til hvorfor at man anlægger en jernbane med dobbeltspor, eller vælger at udvide en enkeltsporet jernbane til dobbeltspor. De primære årsager er typisk ønsket om højere sikkerhed og/eller større kapacitet.

Sikkerhed

Ved hjælp af dobbeltspor kan man adskille trafik i hver sin retning, hvilket sikrer en mindsket risiko for kollisioner. Det skal dog nævnes, at fordi man ofte tillader en højere fart på en dobbeltsporet strækning, så hænder det undertiden at der sker nogle voldsomme uheld hvis f.eks. et bagvedkørende tog ikke når at bremse inden det ramme et tog som holder stille. Heldigvis har moderne sikkerheds-systemer såsom ATC hjulpet med at højne sikkerheden, da man ofte inddeler en dobbeltsporet strækning i blokafsnit (se nedenfor) som hver især er sikret vha. et signal, og her sikrer ATC at hvis et stopsignal (f.eks. på grund af et standset tog) ikke respekterers, så bremset toget automatisk.

Større kapacitet

En dobbeltsporet strækning har umiddelbart dobbelt så stor kapacitet som en enkeltsporet, idet at man uden videre kan afsende to tog i hver sin retning. Men allerede meget tidligt begyndte man at inddele dobbeltsporede strækninger i blokafsnit for øge kapaciteten. En inddeling i blokafsnit går ganske enkelt ud på at inddele hvert spor i et antal "stykker" af en given længde (f.eks. 1500 meter), som hver sikres af et signal. Det gør det muligt at sende flere tog i samme retning uden at foregående tog er nået til næste station, fordi hvis der befinder sig et tog i et blokafsnit så sættes signalet ved starten af dette bloksnit til at vise "stop".

Da man lavede de første strækninger med blokafsnit skete det ved, at der ved starten af hvert blokafsnit var placeret en bemandet post som satte et signal på "stop" når et tog kørte ind i blokafnittet. Dette signal stod på stop indtil toget havde passeret næste post, og at der var kommet besked herom til den foregående post.

Senere blev man i stand til at automatisere, og derved billiggøre, indstillingen af signalerne for blokafsnittene. I Danmark kendes dette system som "automatisk linjeblok", og dets funktionsmåde er meget enkel. Som udgangspunkt viser signalerne for blokafsnittene (kaldet AM-signaler; Automatisk Mellemblok) altid "kør", indtil et tog kører ind på den blok et signal dækker. Når det sker stilles signalet på "stop". Måden som bruges til stille signalerne sker ved brug af strøm og relæerne. Hvert spor er inddelt i et antal elektrisk isolerede afsnit (blokke), hvor der til hver skinne føres én ledning fra et elektrisk kredsløb. Fordi at både aksler og hjul på tog er lavet af stål uden nogen form for isolering, og fordi stål er elektrisk ledende, vil en aksel i et blokafsnit skabe elektrisk forbindelse mellem de to skinner. Når det sker sætter et relæ signalet på "stop".