Danmarks demografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Befolkningsudviklingen 1961-2003.

Danmarks demografi sammenfatter viden om den danske befolknings størrelse og udvikling. Befolkningens størrelse var 5.627.235 mennesker den 1. januar 2014. Bortset fra en kort periode i 1980'erne har befolkningen været næsten konstant stigende de sidste par hundrede år.[1] Det skyldes dels, at landet har et fødselsoverskud (dvs. antallet af levendefødte overstiger antallet af dødsfald) og dels, at Danmark har positiv nettoindvandring (dvs. antallet af indvandrede hvert år overstiger antallet af udvandrede).

Historisk udvikling[redigér | redigér wikikode]

Ifølge nogle - ganske vist usikre - opgørelser var der omkring 1 million indbyggere i Danmark i midten af 1200-tallet. Derefter kom imidlertid perioder med nedgang i befolkningen som følge af en langvarig landbrugskrise i 1300-tallet, den sorte døds hærgen og senere epidemier, blandt andet i 1600-tallet. Først efter 1800 nåede befolkningen igen op på en million.[2] Den første folketælling i 1769 kom frem til et resultat på omkring 800.000 indbyggere (dog uden Skåne, Halland og Blekinge, der var tabt til Sverige i 1658). I løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet voksede befolkningstallet eksplosivt. I 1881 nåede tallet 2 millioner danskere, i 1918 3 millioner, i 1944 4 millioner og i 1972 5 millioner danskere. Selvom befolkningsstigningen aftog kraftigt efter 1970 og endda var negativ i nogle år i 1980'erne, vil tallet 6 millioner ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2013 blive nået i 2035.

Stigningen i befolkningen skyldes, at antallet af fødsler i næsten alle de sidste par hundrede år har oversteget antallet af dødsfald, mens ændringer i nettoindvandringen sjældent har spillet en vigtig rolle. I hovedparten af årene indtil omkring 1960 var Danmark et nettoudvandringsland, men i de sidste 50 år har der normalt været indvandringsoverskud. Indtil 1995 har det dog højst beløbet sig til 10.000 personer om året. Som følge af globaliseringen er tallet steget siden og var således i 2012 knap 24.000 personer.

Fertiliteten (antallet af levendefødte barn pr. kvinde) har som i andre udviklede lande fulgt den demografiske transition. Dermed er det faldet fra et niveau på over fire sidst i 1800-tallet til et niveau på ca. 2,6 i 1950'erne og starten af 1960'erne og derefter ned til omkring 1,4 i 1980'erne. I dag ligger tallet på ca. 1,7. Faldet i efterkrigstiden skyldes økonomiske og sociale ændringer som et ændret uddannelsesmønster og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det er samtidig blevet lettet af nemmere adgang til præventionsmuligheder og abort.

Middellevetiden for mænd og kvinder er steget fra 43,1 hhv. 45,4 år (1850/59) til 52,9 hhv. 56,2 år (1901/05) og til 77,9 år hhv. 81,9 år i 2011/12.[3][4] Middellevetiden forventes fortsat at stige i fremtiden, sådan at den danske befolkning vil blive stadig ældre. Det har ført til beslutninger om en stigende tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for at bevare Danmarks finanspolitiske holdbarhed som følge af de demografiske ændringer.

Langt hovedparten af danskerne, omkring 90 %, menes at være efterkommere af de germanske stammer der har beboet det danske område siden jernalderen. Den danske befolkning hører med meget små forskelle i kultur, sprog og etnicitet til en af de mest homogene i Europa.

Demografiske data[redigér | redigér wikikode]

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Danmarks befolkningstal fra 1769 til 2014 fremgår af tabellen:

År Befolkning
pr. 1. januar
År Befolkning
pr. 1. januar
1769 797.584 1976 5.065.313
1787 841.806 1977 5.079.879
1801 929.001 1978 5.096.959
1834 1.230.964 1979 5.111.537
1840 1.289.075 1980 5.122.065
1845 1.356.877 1981 5.123.989
1850 1.414.648 1982 5.119.155
1855 1.507.222 1983 5.116.464
1860 1.608.362 1984 5.112.130
1870 1.784.741 1985 5.111.108
1880 1.969.039 1986 5.116.273
1890 2.172.380 1987 5.124.794
1901 2.449.540 1988 5.129.254
1906 2.588.919 1989 5.129.778
1911 2.757.076 1990 5.135.409
1916 2.921.362 1991 5.146.469
1921 3.267.831 1992 5.162.126
1925 3.434.555 1993 5.180.614
1930 3.550.656 1994 5.196.642
1935 3.706.349 1995 5.215.718
1940 3.844.312 1996 5.251.027
1945 4.045.232 1997 5.275.121
1950 4.281.275 1998 5.294.860
1955 4.448.401 1999 5.313.577
1960 4.585.256 2000 5,330,020
1965 4.767.597 2001 5.349.212
1970 4.937.579 2002 5.368.354
1971 4.950.598 2003 5.383.507
1972 4.975.653 2004 5.397.640
1973 5.007.538 2005 5.411.405
1974 5.036.184 2010 5.534.738
1975 5.054.410 2014 5.627.235

Aldersstruktur[redigér | redigér wikikode]

0-14 år: 18,7% (drenge 523.257; piger 496.697)
15-64 år: 66,1% (mænd 1.815.240; kvinder 1.787.406)
65 år og over: 15,2% (mænd 355.656; kvinder 472.405) (2006)

Gennemsnitsalder[redigér | redigér wikikode]

1. januar 2013 var befolkningens gennemsnitsalder 40,7 år (for kvinderne var tallet 41,6 år og for mændene 39,7 år).[6]

Befolkningstilvækst[redigér | redigér wikikode]

Befolkningstilvæksten i løbet af 2013 var på 24.607 personer eller 0,4 %.[7]

Fødselsrate[redigér | redigér wikikode]

I 2012 blev der gennemsnitligt født 10,4 børn pr. 1.000 indbyggere (også kaldet den summariske fertilitetskvotient). Antallet af fødsler pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder var 46,0 (også kaldet den generelle fertilitetskvotient). Den samlede fertilitet var på 1.733;[8] tallet angiver det antal levendefødte, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af deres fertile alder, hvis de føder i overensstemmelse med givne aldersbetingede fertilitetskvotienter.

I 1950'erne og første halvdel af 1960'erne var det samlede antal levendefødte børn ca. 2,6 pr. kvinde. Derefter faldt fertiliteten kraftigt til et lavpunkt på under 1,4 i 1983, hvorefter tallet igen er steget til et niveau på 1,7-1,8 i løbet af de sidste par årtier.[1]

Dødsrate[redigér | redigér wikikode]

Der var i 2012 9,38 dødsfald pr. 1.000 indbyggere.[9]

Ind- og udvandring[redigér | redigér wikikode]

I 2012 indvandrede der 71.739 personer til Danmark. Heraf var 30 pct. danske statsborgere. Samme år udvandrede 47.988 personer, hvoraf 43 pct. var danske statsborgere. Der var dermed en nettoindvandring på 23.751 personer (hvoraf 810 danske statsborgere, 13.918 statsborgere fra andre vestlige lande og 9.023 fra ikke-vestlige lande).[10]

Mænd/Kvinderrate[redigér | redigér wikikode]

ved fødsel: 1,06 mænd/kvinder
under 15 år: 1,05 mænd/kvinder
15-64 år: 1,02 mænd/kvinder
65 år og over: 0,75 mænd/kvinder
samlet for befolkningen: 0,98 mænd/kvinder (2006)

Forventet levetid ved fødslen (middellevetid)[redigér | redigér wikikode]

mænd: 77,9 år
kvinder: 81,9 år (2011/12)

I løbet af de seneste 10 år er middellevetiden steget 2,7 år for kvinder og 3,2 år for mænd.[4]

Husstande og familier[redigér | redigér wikikode]

Den gennemsnitlige danske husstand består af 2,15 personer, mens den omkring 1900 gennemsnitligt bestod af 4,3 personer. Familiens gennemsnitlige størrelse i 2013 er 1,95 personer.[4]

Befolkningstæthed[redigér | redigér wikikode]

Befolkningstætheden i 2012 var 130,4 personer pr. km² - lidt tættere end EU-gennemsnittet, der lå på 116,3/km². Tætheden var nogenlunde på linje med lande som Polen og Tjekkiet.[11]

2.574.395 mennesker boede i Jylland, 746.556 i Hovedstaden (dvs. København, Frederiksberg og Gentofte kommuner) og 2.306.284 på Øerne uden for Hovedstaden.[12]

Etniske grupper[redigér | redigér wikikode]

Befolkningen i Danmark (uden Grønland og Færøerne) er meget homogen, idet ca. 90 procent af befolkningen er af dansk oprindelse. Historisk er det eneste nationale mindretal det tyske mindretal i Sønderjylland, som mere er baseret på sindelag og kulturelt tilhørsforhold end på sprog. De seneste årtiers indvandring har dog bragt indbyggere fra en række lande hertil. 1. januar 2014 var der registreret indbyggere fra 200 forskellige oprindelselselande.[13] Ud over de 5.001.000 mennesker med dansk oprindelse var de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland:

Oprindelsesland Antal
Tyrkiet 61.241
Polen 36.518
Tyskland 31.888
Irak 30.493
Libanon 25.161
Pakistan 22.853
Bosnien-Hercegovina 22.544
Somalia 18.645
Iran 17.658
Rumænien 16.840

På de næste pladser fulgte befolkningsgrupper fra Norge, Afghanistan, Jugoslavien, Sverige, Vietnam og Storbritannien. Desuden boede der i Danmark 1. januar 2014 godt 15.000 personer født i Grønland og knap 12.000 personer født på Færøerne.

I alt udgør personer med dansk oprindelse 88,9 % af befolkningen, mens 476.000 indvandrere udgør 8,5 % og 150.000 efterkommere af indvandrere 2,7 %.[14] Knap to tredjedele af gruppen af indvandrere og efterkommere stammer fra ikke-vestlige lande.

Befolkningen i international sammenligning[redigér | redigér wikikode]

I 2011 var der ca. 7 mia. mennesker i hele verden, 740 mio. mennesker i Europa og 502 mio. mennesker i EU. Den danske befolkning udgjorde dermed knap en promille af verdens befolkning, knap en procent af Europas og godt en procent af EU's befolkning.[1]

Den danske fertilitet på 1,7 er en anelse højere end det europæiske gennemsnit på 1,6, men mindre end verdensgennemsnittet på 2,5. Middellevetiden i Danmark er lidt højere end den europæiske på 76 år og den globale middellevetid, der er 70 år.[1]

Befolkningsfremskrivning[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Statistik offentliggør hvert år sammen med beregningsinstitutionen DREAM en befolkningsfremskrivning. På grundlag af den historiske udvikling i fødsler, dødshyppigheder, ud- og indvandring fremskrives befolkningen under en række antagelser. I 2013-fremskrivningen er der befolkningstilvækst i alle år frem til 2050, hvor befolkningen ifølge fremskrivningen når op 6.136.000 mennesker. Der vil være fødselsoverskud frem til ca. 2040 (dvs. at antallet af fødte overstiger antallet af dødsfald), hvorefter fremskrivningen peger på et beskedent fødselsunderskud; men fordi der på længere sigt forventes en årlig nettoindvandring på 8.000 personer, vil befolkningstallet fortsat stige. Den fortsat stigende levetid medfører, at gennemsnitsalderen vil stige med godt 3 år til 43,8 år i 2050.

I 2050 vil befolkningsgruppen med dansk oprindelse ifølge fremskrivningen udgøre 83½ % af den samlede befolkning. Indvandrere vil udgøre godt 10 % og efterkommere ca. 6 %. 63 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikke-vestlige lande.[4]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

I Danmark tales der flere forskellige sprog, hovedsageligt afhængigt af landsdelen. Der tales dansk i selve Danmark, men det er også på skoleskemaet på Færøerne og i Grønland. Udover dansk tales der færøsk på Færøerne, grønlandsk ( 3 dialekter) i Grønland samt tysk og plattysk (moribund) i en mindre del af Jylland.

Engelskkundskaber er meget udbredte, da faget indføres allerede fra 3. klasse. Ud over dette tilbyder de fleste skoler og gymnasier ekstra sprogfag, som fx tysk, fransk, italiensk, spansk eller arabisk. Der er modersmålsundervisning i en række kommuner. Københavns Kommune tilbyder således modersmålsundervisning i 25 sprog fra portugisisk og litauisk til tigrina og kinesisk.[15]

Læsefærdigheder[redigér | redigér wikikode]

Samlet set kan 99% af befolkningen over 15 år læse og skrive – dette er ligeligt fordelt med 99% af mændene og 99% af kvinderne, der kan skrive og læse.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Folkekirken[redigér | redigér wikikode]

Danmark evangelisk-lutherske kirke
år folketal medlemmer procent
1984 5.113.500 4.684.060 91,6%
1990 5.135.409 4.584.450 89,3%
2000 5.330.500 4.536.422 85,1%
2005 5.413.600 4.498.703 83,3%
2007 5.447.100 4.499.343 82,6%
2008 5.475.791 4.494.589 82,1%
2014 5.627.235 4.413.825 78,4%
Kilde: 1984-2000[16] 2014[17]
Typisk dansk landsbykirke i romansk stil. Tjørring Kirke

Officielt har Danmark siden cirka 965 været et kristent land, men skiftet mellem den hedenske religion og kristendommen var en langvarig proces, der fandt sted i perioden mellem 700 og 1300. Siden reformationen i 1536 har den evangelisk-lutherske kirke været statsreligion. Fra grundlæggelsen af Fredericia i 1682 blev jødedom, reformerte og katolikker også tolereret, og med grundloven af 1849 blev der fuld religionsfrihed. Godt 78 % af den danske befolkning er pr. 1. januar 2014 medlemmer af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke.[18] I 1908 var det endnu 98,5 %.[19] Dronningen er overhoved for folkekirken, og kirkeministeren er den øverste administrative leder. Folkekirken har traditionelt været ramme om to forskellige retninger, grundtvigianismen over for den mere strenge indre mission, men denne modsætning er nu i de fleste dele af landet afløst af flere forskellige strømninger.

Gennem 1900-tallet er religionens rolle i hverdagen blevet stadig mindre for de fleste danskere, og kun ca. 5 % går til gudstjeneste på ugentlig basis. I de allerseneste år har der ligesom i andre vesteuropæiske lande været en stigende debat om det religiøse, dels om religionens generelle plads i samfundet og dels specifikt om islam som følge af den stigende indvandring.

Andre trosretninger[redigér | redigér wikikode]

Ud over Folkekirken findes der ingen officiel statistik for medlemstal af de forskellige trossamfund. I Danmark er ufrivillig registrering af personers religiøse tilhørsforhold forbudt.[20] Der kan dog udarbejdes skøn på forskellige måder. En metode er at indsamle oplysninger fra de forskellige trossamfund om deres officielle medlemstal. For religioner, der fortrinsvis dyrkes af nyligt indvandrede befolkningsgrupper, er en anden metode at udarbejde skøn ud fra viden om, hvor mange danske indvandrere og efterkommere der stammer fra de lande, hvor den pågældende religion er fremherskende. Der er således ingen tvivl om, at islam som følge af den stigende indvandring fra muslimske lande er blevet Danmarks næststørste religion. En undersøgelse fra Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet anslår således, at der i 2012 var ca. 236.000 muslimer i Danmark, svarende til 4,2 % af befolkningen.[21]

Tabellen angiver de største trossamfunds størrelse som andel af befolkningen.[22]

Religion Procent
Folkekirken (evangelsk-luthersk 78,4
Islam 4,2
Romersk-katolsk kirke 0,7
Jehovas vidner 0,3
Pinsekirke 0,1
Baptister 0,1
Mormoner 0,1
Buddhisme 0,1
Jødedom 0,1

Andre trosretninger omfatter hver især under 1 % af befolkningen. Her spiller katolicisme (0,7 %), Jehovas Vidner (0,3 %) og protestantiske frikirker som f.eks. baptister og pinsekirken den største rolle, mens bl.a. buddhisme og bahai er kommet til i de seneste årtier.

Med til billedet af religion i Danmark hører, at mange danskere er medlem af en kirke, selvom de ikke betragter sig som religiøse eller troende: I stikprøver har kun 71% af danskerne angivet, at de er troende,[23] og kun 40% at de er religiøse.[24] Under 21 procent mener, at religion er en vigtig del af dagligdagen.[25]

I forhistorisk tid og ind i middelalderen var nordisk religion den dominerende religionsform. I dag er en genoplivet form af den før-kristne religion, kaldet asatro, godkendt som trossamfund i Danmark. Om den hedenske tid vidner endnu mange stednavne og ugedagene, som er opkaldt efter de gamle guder.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.
  2. H.C. Johansen (2005): Danmark i tal. Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.
  3. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 110, 11. marts 2008: Vi lever stadig længere.
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 Danmarks Statistik (2013): Befolkningens udvikling 2012. S. 41.
  5. For tallene fra 2005 til 2014 er kilden Danmarks Statistiks Statistikbank, BEF5: Folketal 1. januar efter køn, alder og fødeland. Hentet 2. april 2014.
  6. Danmarks Statistik (2013): Befolkningens udvikling 2012. S. 92.
  7. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 69, 11. februar 2014: Laveste fødselstal i 27 år.
  8. Danmarks Statistik (2013): Befolkningens udvikling 2012. Tabel 2.3, s. 24.
  9. Danmarks Statistik (2013): Befolkningens udvikling 2012. Tabel 4.4, s. 46.
  10. Danmarks Statistik (2013): Befolkningens udvikling 2012. S. 79 og tabel 9.5 s. 86.
  11. Eurostat: Population density. Inhabitants per km². Hentet 2. april 2014.
  12. Danmarks Statistik, Statistikbanken: FT: Folketal efter hovedlandsdele (summariske tal fra folketællinger). Hentet 2. april 2014.
  13. Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1: Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Hentet 2. april 2014.
  14. Statistikbanken: FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 16. marts 2014.
  15. Modersmålsundervisning i København. Fra Københavns Kommunes hjemmeside. Hentet 2. april 2014.
  16. Statistics 1984 – 2002 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 226, 6. juni 2002: Fortsat fald i folkekirkens medlemstal.]
  17. Medlemmer af folkekirken. Kirkeministeriets hjemmeside. Hentet 3. april 2014.
  18. Kirkeministeriet/Folkekirken/Kirkestatistik
  19. Catholic Encyclopedia: Denmark
  20. Statistik over religiøst tilhørsforhold i Danmark. Hjemmesiden religion.dk, 26. marts 2004. Hentet 3. april 2014.
  21. Jacobsen, B.A. (2012): Islam i Danmark. S. 111-5 i Religion i Danmark 2012. En E-årbog fra Center for Samtidsreligion. Hentet 3. april 2014.
  22. Religion i Danmark 2012. En E-årbog fra Center for Samtidsreligion. Hentet 3. april 2014.
  23. Peter Lüchau/European Values Study 1999
  24. Peter Lüchau/Gallup 1997
  25. Kristeligt Dagblad/Gallup 2006-2008