Danmarks demografi

Danmarks demografi (uden Grønland og Færøerne) er meget homogen, idet over 90 procent af befolkningen er danskere i etnisk, kulturel og sproglig forstand. Det eneste traditionelle og anerkendte mindretal er det tyske mindretal i Sønderjylland, som mere er baseret på sindelag og kulturelt tilhørsforhold end på etnicitet og sprog.

Ud over svenskere, nordmænd og tyskere har de seneste årtiers indvandring bragt bl.a. folk fra det tidligere Jugoslavien, tyrkere, pakistanere, arabere og somaliere til Danmark. I 2007 bor der desuden over 18.000 grønlændere i Danmark. hvis man medtager børnebørn af grønlændere. Etniske danskere udgjorde pr. 1. januar 2007 91,1 %, 4.968.436, af indbyggerne, mens indvandrere og efterkommere udgjorde 477.700. Siden 2003 har der bl.a. været arbejdskraftindvandring fra Polen, Tyskland, Litauen og andre europæiske lande. Ifølge TV2, juni 2007, pendlede 14.000 svenskere til arbejde i Danmark, mens de stadig boede i Sverige. Ifølge Infocenter Grænse (Syddansk Universitet?) pendler 12.000 fra Tyskland hver dag, hvilket er en firdobling på tre år.

Befolkningsudvikling de sidste 45 år.

Omkring år 1300 mener man, at Danmark havde i underkanten af 1 million indbyggere, men med efterfølgende pestepidemier og krige skulle det tage 600 år før man atter nåede dette tal. Den første folketælling i 1769 kom frem til et resultat på omkring 800.000 indbyggere (dog uden Skåne, Halland og Blekinge, der var tabt til Sverige i 1658). I løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet voksede befolkningstallet eksplosivt. I 1960´erne faldt fertiliteten til 1,7 barn pr. kvinde, bl.a. på grund af præventionsmuligheder og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Tallet er i dag ca. 1,8 barn pr. kvinde. Dette fødselstal betyder at folkemængden i Danmark har stabiliseret sig i de senere år, men med en svagt stigende tendens på grund af indvandring. Den gennemsnitlige danske husstand består af 2,2 personer, mens den omkring 1900 gennemsnitligt bestod af 4,3 personer.

Danmarks folketal 1. oktober 2006 var 5.444.203 (befolkningstæthed 128,47/km²). 1. april 2007: 5.451.826 (128,60/km²). 1. juli: 5.457.415 (128,73/km²). 1. oktober: 5.470.919 (129,04/km²). 1. januar 2008: 5.475.791 (129,16/km²). 1. april 2008: 5.482.266 (129,31/km²). 1. juli 2008: 5.489.022 (129,47/km²). 1. oktober 2008: 5.505.995 (129,87/km²). 1. januar 2009: 5.511.451 (130,00/km²). 1. april 2009: 5.515.287 (130,09/km²). 1. januar 2009 bor der 3.027.818 vest for Storebælt på 32.772 km² landareal (92,39 indbyggere/km²), mens 45 % af befolkningen bor i Østdanmark, 2.483.633 på 22,7% af landarealet (9.622 km², dvs. 258 indbyggere/km²). 1.662.285 af disse (2008) bor i Region Hovedstaden, som står for 30 procent af landets folketal.

Middellevetiden for mænd og kvinder er steget fra 43,1 hhv. 45,4 år (1850/59) til 52,9 hhv. 56,2 år (1901/05) og til 75,95 hhv. 80,48 år i 2006+2007.^{[Med/uden spædbarnsdødelighed?]}

Religion

Danmark evangelisk-lutherske kirke
år	folketal	medlemmer	procent
1984	5.113.500	4.684.060	91,6%
1990	5.135.409	4.584.450	89,3%
2000	5.330.500	4.536.422	85,1%
2005	5.413.600	4.498.703	83,3%
2007	5.447.100	4.499.343	82,6%
2008	5.475.791	4.494.589	82,1%
2009	5.511.451	4.492.121	81,5%
statistical data 1984-2002 and 1990-2009 Source Kirkeministeriet

Typisk dansk landsbykirke i romansk stil. Tjørring Kirke

Formelt har Danmark siden cirka 965 været et kristent land, men skiftet mellem den hedenske religion og kristendommen var en langvarig proces, der fandt sted i perioden mellem 700 og 1300. Siden reformationen i 1536 har den evangelisk-lutherske kirke været statsreligion. Fra grundlæggelsen af Fredericia i 1682 blev jødedom, reformerte og katolikker også tolereret, og med grundloven af 1849 blev der fuld religionsfrihed. Omkring 81,5 % af den danske befolkning er pr. 1. januar 2009 medlemmer af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke. I 1908 var det endnu 98,5 %. Dronningen er overhoved for folkekirken, og kirkeministeren er den øverste administrative leder. Folkekirken har traditionelt været ramme om to forskellige retninger, grundtvigianismen over for den mere strenge indre mission, men denne modsætning er nu i de fleste dele af landet afløst af flere forskellige strømninger.

Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er islam blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,8-4,0 % muslimer (2004). Gennem 1900-tallet er religionens rolle i hverdagen blevet stadig mindre for de fleste danskere, og kun ca. 5 % går til gudstjeneste på ugentlig basis. I de allerseneste år har der ligesom i andre vesteuropæiske lande været en stigende debat om det religiøse, dels om religionens generelle plads i samfundet og dels specifikt om islam.

Andre trosretninger omfatter hver især under 1 % af befolkningen. Her spiller katolicisme (0,6%) og protestantiske frikirker som f.eks. baptister, metodister og pinsekirken den største rolle, mens bl.a. buddhisme, bahai og asatro er kommet til i de seneste årtier. Personer med anden eller uoplyst religion omfatter 13,1% af befolkningen. (2006)^{[Kilde mangler]}

Med til billedet af religion i Danmark hører, at mange danskere er medlem af en kirke, selvom de ikke betragter sig som religiøse eller troende: I stikprøver har kun 71% af danskerne angivet, at de er troende. og kun 40% at de er religiøse Under 21 procent mener, at religion er en vigtig del af dagligdagen.

I forhistorisk tid og ind i middelalderen var nordisk religion den dominerende religionsform. I dag er en genoplivet form af den før-kristne religion, kaldet asatro, godkendt som trossamfund i Danmark. Om den hedenske tid vidner endnu mange stednavne og ugedagene, som er opkaldt efter de gamle guder.

Langt hovedparten af danskerne, over 90 %, menes at være efterkommere af de germanske stammer der har beboet det danske område siden jernalderen. Den danske befolkning hører med meget små forskelle i kultur, sprog og etnicitet stadig til en af de mest homogene i Europa.

Demografiske data

Befolkning

Danmarks befolkningstal fra 1769 til 2007.

År	Befolkning pr. 1. januar	År	Befolkning pr. 1. januar
1769	797.584	1976	5.065.313
1787	841.806	1977	5.079.879
1801	929.001	1978	5.096.959
1834	1.230.964	1979	5.111.537
1840	1.289.075	1980	5.122.065
1845	1.356.877	1981	5.123.989
1850	1.414.648	1982	5.119.155
1855	1.507.222	1983	5.116.464
1860	1.608.362	1984	5.112.130
1870	1.784.741	1985	5.111.108
1880	1.969.039	1986	5.116.273
1890	2.172.380	1987	5.124.794
1901	2.449.540	1988	5.129.254
1906	2.588.919	1989	5.129.778
1911	2.757.076	1990	5.135.409
1916	2.921.362	1991	5.146.469
1921	3.267.831	1992	5.162.126
1925	3.434.555	1993	5.180.614
1930	3.550.656	1994	5.196.642
1935	3.706.349	1995	5.215.718
1940	3.844.312	1996	5.251.027
1945	4.045.232	1997	5.275.121
1950	4.281.275	1998	5.294.860
1955	4.448.401	1999	5.313.577
1960	4.585.256	2000	5,330,020
1965	4.767.597	2001	5.349.212
1970	4.937.579	2002	5.368.354
1971	4.950.598	2003	5.383.507
1972	4.975.653	2004	5.397.640
1973	5.007.538	2005	5.411.405
1974	5.036.184	2006	5.427.459
1975	5.054.410	2007	5.447.084

• Kilde Danmarks Statistik

Aldersstruktur

0-14 år: 18,7% (drenge 523.257; piger 496.697)

15-64 år: 66,1% (mænd 1.815.240; kvinder 1.787.406)

65 år og over: 15,2% (mænd 355.656; kvinder 472.405) (2006)

Medianalder

Samlet: 39,8 år

mænd: 38,9 år

kvinder: 40,7 år

Befolkningstilvækst

0,50% (2011)

Fødselsrate

I 2010 blev der gennemsnitsligt født 11,5 børn pr. 1.000 indbyggere.

Dødsrate

Der var i 2011 10,6 dødsfald pr. 1.000 indbyggere.

Nettoindvandring

4,05 indvandrere/1.000 indbyggere (2011)

Mænd/Kvinderrate

ved fødsel: 1,06 mænd/kvinder

under 15 år: 1,05 mænd/kvinder

15-64 år: 1,02 mænd/kvinder

65 år og over: 0,75 mænd/kvinder

samlet for befolkningen: 0,98 mænd/kvinder (2006)

Fødselsdødsfald

samlet: 4,51 dødsfald/1.000 fødsler

mænd: 4,54 dødsfald/1.000 fødsler

kvinder: 4,47 dødsfald/1.000 fødsler (2006)

Forventet levetid ved fødslen

samlet for befolkningen: 77,79 år

mænd: 75,49 år

kvinder: 80,22 år (2006)

Fertilitetsrate

1,76 barn pr. kvinde (2006)

HIV/AIDS

procent smittede: 0.1% (2007)

mennesker med HIV/AIDS: 5,000 (2007)

dødsfald om året: mindre end 100 (2003)

Etniske grupper

Skandinavisk (dansk, færøsk, svensk, norsk, islandsk), Inuit (grønlandsk), tysk, tyrkisk, vietnamesisk, arabisk (palæstinensisk, marokkansk, libanesisk, ægyptisk, irakisk), pakistansk, iransk, somalisk, kurdisk, jugoslavisk (bosnisk, kroatisk, serbisk), albansk.

polsk

Religion

Der er trosfrihed i Danmark, men den evangelisk-lutherske kirke ("Folkekirken") fungerer som statskirke. Udover statsstøtte til Folkekirken er stat og kirke meget adskilt politisk set. ^{[Kilde mangler]}

Religion	Procent
Folkekirken (evangelsk-luthersk	80-83
Islam	9-5
Romersk-katolsk kirke	0,7
Jehovas vidner	0,3
Pinsekirke	0,1
Baptister	0,1
Mormoner	0,1
Svensk luthersk kirke	0,1
Buddhisme	0,1
Jødedom	0,1

Der ses en tendens til et faldende antal medlemmer af Folkekirken, der pr. 1/1 2011 således havde 80,4% af befolkningen som medlemmer. Der er også et ukendt antal ateister/ agnostikere i Danmark – anslag fra forskellige studier foreslår en andel på mellem 20% og 80% af befolkningen.

Sprog

I Danmark tales der flere forskellige sprog, hovedsageligt afhængigt af landsdelen. Der tales dansk i selve Danmark, men det er også på skoleskemaet på Færøerne og i Grønland. Udover dansk tales der færøsk på Færøerne, grønlandsk ( 3 dialekter) i Grønland samt tysk og plattysk (moribund) i en mindre del af Jylland.

Engelskkundskaber er meget udbredte, da faget indføres allerede fra 3. klasse. Ud over dette tilbyder de fleste skoler og gymnasier ekstra sprogfag, som fx tysk, fransk, italiensk, spansk eller kinesisk.

Læsefærdigheder

Samlet set kan 99% af befolkningen over 15 år læse og skrive – dette er ligeligt fordelt med 99% af mændene og 99% af kvinderne, der kan skrive og læse.