Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark
Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed. Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig. |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark bliver afholdt den 9. juni 2024.[3] Det vil finde sted i forbindelse med valgene til Europa-Parlamentet i de øvige medlemslande i Den Europæiske Union, som bliver afholdt i perioden 6. til 9. juni.[4] Danmark skal vælge 15 ud af 720 pladser i Europa-Parlamentet, en stigning fra 14 ud af 705 pladser ved forrige Europa-Parlamentsvalg den 26. maj 2019.[5] Der bliver ikke afholdt Europa-Parlamentsvalg i Grønland og Færøerne, som ikke er medlemmer af EU.
Stemmeret[redigér | rediger kildetekst]
Ved Europa-Parlamentsvalg har ikke kun danske statsborgere valgret, men også EU-borgere i Danmark og – efter anmodning – danskere i andre EU-lande. Valgretsalderen til valget i Danmark er 18 år.[6][7] Danskere i et andet EU-land kan vælge om de vil stemme i Danmark eller i bopælslandet, men ikke i begge lande. Tilsvarende kan udenlandske EU-borgere som bor i Danmark, vælge mellem at stemme i Danmark eller i hjemlandet.[8] Danske statsborgene der bor i Grønland eller på Færøerne, kan som hovedregel ikke stemme til Europa-Parlamentet, men visse persongrupper kan få stemmeret efter ansøgning: Personer der forventer at flytte tilbage inden for 2 år; personer der er udsendt af staten; og personer med midlertidigt ophold i Grønland eller på Færøerne med tilknytning til Danmark.[9]
Kandidater[redigér | rediger kildetekst]
Kun partier kan deltage i Europa-Parlamentsvalg; opstilling uden for partierne er ikke mulig.[10] Partier er opstillingsberettigede hvis de ved det seneste valg til enten Eurora-Parlamentet eller Folketinget har opnået repræsentation, og som ni uger før valget fortsat er repræsenteret i enten Europa-Parlamentet eller Folketinget, eller hvis de senest elleve uger før valget havde indsamlet vælgererklæringer svarende til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg.[11][12]
Opstillede partier[redigér | rediger kildetekst]
De opstillingsberettigede partier er:
- A. Socialdemokratiet
- B. Radikale Venstre
- C. Det Konservative Folkeparti
- F. SF – Socialistisk Folkeparti
- I. Liberal Alliance
- M. Moderaterne
- O. Dansk Folkeparti
- V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
- Æ. Danmarksdemokraterne
- Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne
- Å. Alternativet
Alle opstillingsberettigede partier har valgt at stille op.
Nye Borgerlige mistede sin status som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalget 16. januar, da partiets folketingsgruppe blev opløst.[13] Ifølge Europa-Parlamentsvalgloven, § 10, skal partier som er opstillingsberettigede fordi de ved et folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget, være repræsenteret i Folketinget 9 uger før valgdagen for fortsat at være opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalget.[11]
Valgforbund[redigér | rediger kildetekst]
- Socialdemokratiet, SF og Alternativet[14]
- Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti[15]
- Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre[16]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Danmarksdemokraterne er før valget ikke medlem, men vil søge optagelse i gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR).[2]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Mette Frederiksen offentliggør datoen for valget til Europa-Parlamentet". dr.dk. 5. oktober 2023. Hentet 5. oktober 2023.
- ^ Per Bang Thomsen (12. april 2024), Danmarksdemokraterne har fundet sine allierede i EU. Og én af dem er Sverigedemokraterne, DR
- ^ Europa-Parlamentsvalget afholdes søndag den 9. juni 2024, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 5. oktober 2023, hentet 10. april 2024
- ^ Rådet bekræfter 6.-9. juni 2024 som datoer for næste valg til Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, 22. maj 2023, hentet 17. september 2023
- ^ Valg til Europa-Parlamentet 2024: 15 ekstra MEPere fordelt på 12 lande, Europa-Parlamentet, 13. september 2023, hentet 17. september 2023
- ^ "Valg til Europa-Parlamentet", valg.im.dk, Indenrigs- og Sundhedsministeriet , hentet 25. februar 2024
- ^ "Om regler for medlemmerne", europarl.europa.eu, Europa-Parlamentet, hentet 25. februar 2024
- ^ "28 svar, der klæder dig på til valget til Europa-Parlamentet". DR. 10. maj 2019. Arkiveret fra originalen 19. maj 2019. Hentet 20. maj 2019.
- ^ "Udlandsdanskeres valgret", valg.im.dk, Indenrigs- og Sundhedsministeriet , hentet 25. februar 2024
- ^ "Kandidater til Europa-Parlamentsvalg", valg.im.dk, Indenrigs- og Sundhedsministeriet , hentet 25. februar 2024
- ^ a b "Bekendtgørelse af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, LBK nr 5 af 08/01/2024 (Europa-Parlamentsvalgloven)", Retsinformation, § 10
- ^ Økonomi- og Indenrigsministeriet (2019), "Opgørelse af valg til Europa-Parlamentet" (PDF), valg.im.dk, Indenrigs- og Sundhedsministeriet , hentet 25. februar 2024
- ^ Line Gjerlev (16. januar 2024), Nye Borgerliges folketingsgruppe er officielt opløst, DR
- ^ "Socialdemokratiet indgår i valgforbund med SF og Å til EU-valg", Ekstra Bladet, Ritzau, 26. maj 2023
- ^ Line Gjerlev (16. oktober 2023), Liberal Alliance og Konservative i valgforbund uden Venstre, DR
- ^ Gjerlev, Line (26. januar 2024), "Venstre og Moderaterne går i valgforbund med De Radikale", DR Nyheder, hentet 10. april 2024
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- "Europa-Parlamentsvalget 2024: alt hvad du bør vide", Den Europæiske Union