Danmarksdemokraterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danmarksdemokraterne  
 
Partiformand Inger Støjberg
Næstformand Pernille Roth[1]
Partisekretær Steen Thomsen
Politisk ordfører Susie Jessen[2]
Gruppeformand i Folketinget Peter Skaarup
 
Grundlagt 23. juni 2022
Antal medlemmer 5.000 medlemmer og "venner" (2023)[3]
Ungdomsorganisation Danmarksdemokraternes Ungdom[4]
Pladser i Folketinget
16 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
0 / 751
Pladser i byrådene[a]:
27 / 2.436
Pladser i regionsrådene:
1 / 205
 
Politisk ideologi

Nationalkonservatisme[6]
Liberalisme[7]
Højrepopulisme[8]

[9]
Politisk placering Højre[10]
Partifarve(r)

     Rød

     Blå
Partibogstav Æ
 
Website danmarksdemokraterne.dk

Danmarksdemokraterne er et højreorienteret politisk parti stiftet i 2022 af Inger Støjberg, der også er partiformand. Det er et borgerligt parti med en stram udlændingepolitik. Partiet fik 14 mandater ved sit første folketingsvalg i 2022 og blev dermed det næststørste parti i den traditionelle blå blok. I marts 2024 øgedes antallet af mandater til 16, hvorved det blev det tredjestørste parti i Folketinget.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikler: Instrukskommissionen og Rigsretssagen mod Inger Støjberg.
Partiets stifter og partileder, Inger Støjberg

Inger Støjberg blev i rigsretssagen mod hende idømt 60 dages ubetinget fængsel den 13. december 2021 for brud på ministeransvarlighedsloven.[11] Hun havde tidligere været næstformand i og folketingsmedlem for Venstre, men havde trukket sig som næstformand på opfordring fra Venstres Forretningsudvalg i december 2020 og udtrådt af Venstre i februar 2021,[11] hvorefter hun fortsatte som løsgænger, indtil hun efter sin dom blev kendt uværdig til at sidde i Folketinget af et flertal i Folketinget i december 2021.[11]

Støjberg afsonede sin straf i fodlænke i sit hjem i Hadsund fra den 28. marts 2022.[11] Da hun blev løsladt den 26. maj, holdt hun en takkefest på Visborggaard Slot nær Hadsund, hvor cirka 2.000 mennesker deltog.[11][12] Her udtalte hun, at hun "ikke har mistet lysten til politik" og agtede at annoncere sin politiske fremtid, "inden at bladene faldt af træerne".[13] Dette førte til spekulation om, hvorvidt hun ville stifte et parti.[13]

Stiftelse[redigér | rediger kildetekst]

Den 21. juni 2022 blev partinavnet Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg godkendt af Valgnævnet. Ansøgningen var indsendt af forretningsmanden Jan Vilstrup, der havde oprettet domænenavnet danmarksdemokraterne.dk den 6. maj og Danmarksdemokraterne som forening i Det Centrale Virksomhedsregister den 8. juni.[14][15] Støjberg offentliggjorde den 23. juni i et interview med Skive Folkeblad, at hun var partiets stifter og partileder.[12][16]

Folketingsvalget 2022[redigér | rediger kildetekst]

Partiet begyndte 23. juni 2022 at indsamle vælgererklæringer for at blive berettiget til at stille op til næste folketingsvalg. Efter mindre end et døgn havde 40.321 vælgere om morgenen 24. juni første gang erklæret deres støtte til at partiet kan stille op til Folketinget. Vælgerne skulle bekræfte deres erklæringer efter 7 dage, for at de blev gyldige.[17] Den 1. juli rundede Danmarksdemokraterne de nødvendige 20.182 gyldige vælgererklæringer.[18] Partiet blev opstillingsberettiget den 7. juli,[19] efter at Indenrigs- og Boligministeriet havde verificeret vælgererklæringerne,[18] og partiet fik tildelt partibogstavet Æ,[20] som de også havde ansøgt om at få.[21]

I august offentliggjorde partiet en liste med 30 folketingskandidater. 7 af kandidaterne var folketingsmedlemmer, som blev valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti ved folketingsvalget i 2019. Der var i alt 13 tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti og 11 tidligere medlemmer af Venstre foruden 1 tidligere konservativ blandt folketingskandidaterne.[22]

Valgkampen forud for folketingsvalget den 1. november 2022 blev den første valgkamp, som partiet deltog i. Ved valget fik partiet 14 mandater og blev dermed det næststørste parti i blå blok efter Venstre.[23][24]

I marts 2024 skiftede folketingsmedlem Mads Fuglede fra Venstre til Danmarksdemokraterne. Ligeledes blev Kim Edberg, tidligere medlem af Nye Borgerlige, en del af Danmarksdemokraternes folketingsgruppe efter en periode som løsgænger. Dette betød, at Danmarksdemokraterne nu havde 16 folketingsmedlemmer, og dermed var det tredje største parti i Folketinget.[25]

Politik og ideologi[redigér | rediger kildetekst]

Partiet har ikke fremlagt et samlet politisk program, men har dog lavet et principprogram. Parlamentarisk placerer partiet sig i blå blok.[26]

Den afgørende politiske mærkesag for partiet er udlændingepolitikken. Støjberg markerede sig som integrationsminister for Venstre med en stram udlændingepolitik. Partiet mener at udlændinge skal tilpasse sig dansk kultur og samfund.[27] Derudover vil partiet også flytte ressourcer og opmærksomhed fra de store byer til provinsen og lokalsamfund. Det drejer sig fx om, at yderområder skal have bedre adgang til læger, velfungerende mobiltelefonnetværk og vejnet. Disse to mærkesager viser de højrepopulistiske og nationalkonservative træk, som partiet i høj grad repræsenterer.[8]

I et interview udtalte Støjberg:[12]

Citat Jeg synes, at der mangler et borgerligt parti, som varetager interesserne for folk, som de er flest. Og som har et klart blik på alt det, der foregår udenfor København. Jeg synes, at forbindelseslinjerne mellem København og resten af Danmark er ved at blive svage" Citat

.

I den økonomiske politik vil partiet sørge for at de høje skatteindtægter går til velfærd – fx til ældre på plejehjem.[28] Dertil bør de offentlige udgifter også følge med, i takt med at der bliver flere ældre i Danmark, hvorfor de også vil bevare den såkaldte Arne-pension for tidligt nedslidte.[29]

Ifølge partiet skal klimapolitik ikke stå i vejen for erhvervslivet eller skade landbruget unødvendigt.[30] De fokuserer først på danske arbejdspladser og derefter på klima. Partiet slår sig op på at skabe respekt om det, de kalder 'Produktionsdanmark' – små og mellemstore virksomheder og private erhvervsdrivende.[31]

Valgresultater[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalg[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalg
Valg Leder Stemmer % Mandater +/– Regering
2022 Inger Støjberg 286.796 8,1
14 / 179
 Stigning 14 Opposition

Europaparlamentsvalg[redigér | rediger kildetekst]

Valg Spidskandidat Gruppe Stemmer % Mandater +/–
2024 Kristoffer Hjort Storm ECR

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Partiet er dannet efter det sidste kommunalvalg i 2021, men 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer havde per 6. marts 2023 skiftet fra andre partier til Danmarksdemokraterne, 14 fra Dansk Folkeparti, 4 fra Venstre og en fra en lokalliste.[5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Ritzau (2. juli 2022). "Inger Støjbergs parti har fundet sin næstformand". Nordjyske. Hentet 28. juli 2022.
  2. ^ Ritzau (19. december 2022). "Thulesen Dahls tidligere assistent bliver politisk ordfører i DD". Vejle Amts Folkeblad. Hentet 23. december 2022.
  3. ^ Støjberg hyldet som en dronning: - Gud nåde og trøste dem, der har trådt hende over tæerne. Artikel på nyheder.tv2.dk 11. november 2023.
  4. ^ Ritzau (11. juni 2023). "Danmarksdemokraterne får et nyt ungdomsparti". Avisen Danmark. Hentet 1. august 2023.
  5. ^ Anna Danielsen Gille (6. marts 2023), Danmarksdemokraterne får nyt medlem i Aarhus - har nu 19 byrødder, DR, hentet 6. marts 2023
  6. ^ "Et Danmark i Balance". danmarksdemokraterne.dk. Hentet 18. december 2023.
  7. ^ "De nyeste politiske partier tilføjet". systime.dk. Hentet 18. december 2023.
  8. ^ a b "Danmarksdemokraterne er fortsat en ideologisk gåde". Berlingske. 3. marts 2023. Hentet 18. december 2023.
  9. ^ "Populism and the Growth of the Radical Right in the Nordic countries". Aarhus Universitet. 12. maj 2023. Hentet 11. januar 2024.
  10. ^ Altinget (23. juni 2022). "Inger Støjberg starter nyt parti". Hentet 17. august 2022.
  11. ^ a b c d e Laura Bejder Jensen; Katrine Falk Lønstrup (23. juni 2022). "Støjberg-tidslinje: Fra Venstre-drop out til partileder". Altinget. Hentet 30. juni 2022.
  12. ^ a b c Ole Dall (23. juni 2022). "Inger Støjberg i sit første interview som partileder: - Der mangler fokus på Danmark uden for København". Skive Folkeblad. Hentet 30. juni 2022.
  13. ^ a b Emma Klinker Stephensen; Nicolai Nør Pedersen (26. maj 2022). "Støjberg vil afsløre plan inden efteråret – men hun får travlt, siger politisk redaktør". TV 2. Hentet 30. juni 2022.
  14. ^ Mathilde Brieghel (21. juni 2022). "Valgnævnet godkender partiet "Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg"". Altinget. Hentet 30. juni 2022.
  15. ^ Anne Meisner Synnestvedt (21. juni 2022). "Parti med Inger Støjbergs navn er godkendt". Berlingske. Hentet 30. juni 2022.
  16. ^ Silas Bay Nielsen (23. juni 2022). "Støjberg starter nyt parti. Det får navnet 'Danmarksdemokraterne'". DR Nyheder.
  17. ^ Rikke Struck Westersø (24. juni 2022). "Inger Støjberg har fået mere end 50.000 vælgererklæringer". TV 2. Hentet 24. juni 2022.
  18. ^ a b Ritzau (1. juli 2022). "Inger Støjbergs parti kan snart stille op til valg". Berlingske. Hentet 1. juli 2022.
  19. ^ Folketingets Kommunikationsenhed. "Partiernes historie". Folketinget. Hentet 17. september 2022.
  20. ^ "Partiernes bogstavbetegnelser". Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 7. juli 2022.
  21. ^ Ritzau (6. juli 2022). "Inger Støjberg har ansøgt om partibogstavet Æ". Jyllands-Posten. Hentet 7. juli 2022.
  22. ^ Mathias Bach Søndergaard (17. august 2022). "13 DF'ere og 11 Venstre-folk: Her er Danmarksdemokraternes 30 folketingskandidater". Altinget. Hentet 18. august 2022.
  23. ^ Sofie Ewertsen Nissen (3. november 2022). "11 ud af 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har fortid i DF". Altinget.dk. Hentet 7. november 2022.
  24. ^ Mette Viktoria Pabst Andersen (2. november 2022). "Danmarksdemokraterne stormer i Folketinget". DR. Hentet 7. november 2022.
  25. ^ Mogensen, Lars Trier (19. marts 2024). "Støjberg kaster Venstre-folkene ud i et halsbrækkende rodeoshow". Information. Hentet 21. marts 2024.
  26. ^ "Her er Inger Støjbergs nye politik". TV 2. Hentet 23. juni 2022.
  27. ^ "Støjberg: Den værdimæssige regning af indvandringen kan blive næsten ubetalelig". Altinget. 25. december 2020. Hentet 18. december 2023.
  28. ^ "Støjberg afsætter en milliard til ældre i sit finanslovsforslag". TV Midtvest. 4. april 2023. Hentet 18. december 2023.
  29. ^ "Nyt parti og klart budskab: Inger Støjberg vil frede Arne-pensionen". 3F. 23. juni 2022. Hentet 18. december 2023.
  30. ^ "Støjberg vil nå klimamål uden CO2-afgift i landbruget". klimamonitor.dk. 17. oktober 2022. Hentet 18. december 2023.
  31. ^ "Støjbergs produktionsdanmark: Danmarks økonomiske rygrad?". netavisnord.dk. 30. september 2022. Hentet 18. december 2023.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarksdemokraterne&oldid=11742036"