Før

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Før (med nordfrisiske, tyske og danske stednavne)
Satellitbillede

Før (tysk Föhr, nordfrisisk Feer) er en af de nordfrisiske øer i Sydslesvig. Naboøer er Sild i nord, Amrum i vest og halligen Langenæs i syd. Før har ca. 8600 indbyggere i 16 byer, heraf cirka 4200 i hovedbyen Vyk. Øen bliver også kaldt den grønne ø.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Før er cirka 12 km lang og 6,8 km bred. Øen er med et areal på mere end 80 km² den næststørste nordfrisiske vadehavsø. Det med 13,2 meter højeste punkt på øen ligger lidt syd for landsbyen Øvenum.

Før er overvejende en marskø. Her findes ikke hede, klitlandskaber eller skove som på naboøen Amrum. Øens nordvestlige del blev ofte oversvømmet og blev først inddiget i midten af 1900-tallet. Mellem Ytersum og Vyk findes en 15 km sammenhængende sandstrand.

Der er færgeforbindelse mellem Vyk og Dagebøl, der betjenes af Wyker Dampfschiffs-Reederei. Vest for Vyk findes en lille flyveplads.

De 12 kommuner på øen er:

  • Alkersum (frisisk Aalkersem)
  • Borgsum (frisisk Borigsem)
  • Dunsum (frisisk Dunsem)
  • Midlum (frisisk Madlem)
  • Niblum (tysk Nieblum, frisisk Njiblem) med Goting (frisisk Guating)
  • Øvenum (tysk Oevenum, frisisk Ööwnem)
  • Oldsum (frisisk Olersem) med Toftum og Klintum (frisisk Taftem, Klantem)
  • Syderende (tysk Süderende, frisisk Söleraanj)
  • Yttersum (tysk Utersum, frisisk Ödersem) med Hedehusum
  • Vitsum (tysk Witsum, frisisk Wiisem)
  • Vriksum (tysk Wrixum, frisisk Wraksem)
  • Vyk (tysk Wyk) med Boldiksum (tysk Boldixum, frisisk Bualigsem)

Historie[redigér | redigér wikikode]

Øen består af to næsten lige store herreder, Vesterlandet og Østerlandet. Vesterlandet var indtil 1864 en kongerigsk enklave og hørte under Ribe Stift. Østerlandet hørte til Hertugdømmet Slesvig. Forskellen viser sig endnu i dag, hvor Vesterlandet taler frisisk, mens Østerlandet næsten fuldt ud gik over til plattysk. Ved folkeafstemningen 1920 var der endnu dansk sympati på Vesterlandet, tre små kommuner udgjorde endda de eneste områder i zone II (syd for den nuværende grænse) med dansk flertal.

I 1700-tallet engagerede mændene på Før sig med stor succes i hvalfangst og søfart. De drog til søs på enten danske, tyske eller hollandske skibe. Mange af dem blev styrmænd eller kommandører. Mange frisergårde og kommandørgårde i øens landsbyer vidner om denne tid. I 1800-tallet udvandrede mange føringer til Amerika.

I 1819 blev det første kurbad bygget i Vyk. Byen hører i dag til de ti vigtigste centre for den slesvig-holstenske turisme. I 1840erne havde den danske kong Christian 8. sin sommerresidens i Vyk på Før. Også Hans Christian Andersen tilbragte sensommeren 1844 på øen. Hans roman De to baronesser fik afgørende inspiration fra hans ophold på Før.

Ved landsbyen Borgsum findes Lembeksborg. Denne ringvold fra vikingetiden har en diameter på næsten 100 m. Megalitgraven Sunberig vest for Yttersum vidner om, at der har boet mennesker på Før allerede i stenalderen.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Cirka 2000 føringer taler nordfrisisk, især på Vesterland-Før, hvorimod plattysk er fremherskende i Østerlandet. Den nordfrisiske dialekt på øen kaldes Fering og har små dialektforskelle mellem Øster- og Vesterlandet. Førs hjemstavnsforening Fering Ferian støtter opretholdelsen af øens frisiske dialekt. Øens nationalsang er Leew Eilun Feer (frisisk for Kære ø Før). Og også øens gymnasium bærer et frisisk navn (Eilun Feer Skuul). I hovedbyen Vyk findes derudover danske foreninger og en dansk skole (Vyk Danske Skole).

Kultur og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Friserdragt fra Før

På øen findes der to museer. Det kulturhistoriske Frisermuseum findes i hovedbyen Vyk. Det nye kunstmuseum Museum Kunst der Westküste er beliggende i Alkersum i øens midtland.

Der er tre middelalderlige kirker på øen. Førs største kirke er Skt. Johannes i Niblum. På øens kirkegårde afspejler de søfarendes gravstene både den materielle velstand, som søfarten indbragte kaptajnerne, men også den risiko, der var forbundet med erhvervet, fx skibbrud.

Faste traditioner på øen er blandt andet boßeln (kuglespil) om vinteren, biikebrænding i februar, ringridning om sommeren og rummelpot nytårsaften, som på øen kaldes Ütj to Kenknen. Ved juletiden opstiller mange øboer et kenkenbuum, som er den nordfrisiske variant af juletræet. Et velkendt føringer sagn handler om underjordiske (på førfrisisk Oterbaankin).

Hualewjonken (på dansk i halvmørket) er en traditionel sammenkomst af en gruppe konfirmerede og ugifte unge mænd under 30 år i vinterhalvåret. Traditionen har rødder i hvalfangstperioden, hvor øens ugifte mænd i vintermånederne kom sammen for at udveksle erfaringer og oplevelser fra de store hvalfangstekspeditioner.

Før-dragt[redigér | redigér wikikode]

Beboerne på øen, især kvinderne, bruger stadig folkedragt ved festlige lejligheder, en mørk dragt med store hvide forklæder og et kostbart sølvbrystsmykke. Det er en tradition, at unge frisiske kvinder på øen får deres egen dragt med tilhørende smykker, når de skal konfirmeres, og mange bliver gift i den. I sin nuværende form er den en festdragt, men dragten blev brugt både som hverdags- og festdagsdragt. På Frisermuseet er der udstillet flere førdragter.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 43′ N, 8° 30′ Ø